Frem til 1. september er det muligt at sende ansøgninger til Fiskeafgiftsfonden om projekter, der kan styrke fiskerierhvervets udvikling i 2027. Der forventes at være 13-14 millioner kroner at søge om, og som altid er der to projektområder at søge under.

Projektområde 1 omfatter ansøgninger om tilskud til uddannelsesprojekter – helt konkret til efteruddannelse af fiskere og til uddannelse af lærlinge i fiskeriet.

De resterende midler kan søges under projektområde 2, som dækker en bred vifte af formål, der alle styrker fiskeriets udvikling.

Ansøgere skal vælge et effektmål, og ansøgningen skal herudover indeholde et eller flere operationelle mål, som ansøger selv formulerer. Disse skal understøtte det valgte effektmål.

Foreninger, selvejende institutioner, offentlige institutioner og andre juridiske enheder kan søge. Fonden yder altså ikke drifts- eller virksomhedsstøtte, og derfor er det ikke relevant for private virksomheder at søge midler til for eksempel udvikling eller markedsføring af et kommercielt produkt.

Skemaer, skabeloner og støttemateriale vil blive lagt på www.fiskeafgiftsfonden.dk i forbindelse med åbningen af ansøgningsrunden d. 1. juli 2026.

Der er ansøgningsfrist 1. september.

Bestyrelsen samles i slutningen af oktober, hvor den behandler ansøgningerne. Tilsagn sendes ud i løbet af november.

Marine Ingredients Denmark har den 29. juni 2026 fremsendt høringssvar til Ministeriet for Natur og Dyrevelfærds høring i § 5 udvalget (fiskeri) vedr. notat om det irske formandskabs arbejdsprogram for 2. halvår 2026 i høring.

Marine Ingredients Denmark repræsenterer de danske producenter af fiskeolie og fiskemel – marine proteiner, som indgår i foder til blandt andet akvakultur. Produkterne er kendetegnet ved høj kvalitet, fuld sporbarhed og et lavt klimaaftryk. Marine proteiner indeholder vigtige næringsstoffer i form af bl.a. essentielle aminosyrer og omega-3-fedtsyrer og de spiller en central rolle i produktionen af sunde og næringsrige fødevarer og en cirkulær fødevareproduktion.

Vi støtter det irske formandskabs fokus på fødevareforsyningssikkerhed, konkurrenceevne, forenkling og bæredygtighed. Særligt på fiskeriområdet hilser vi formandskabets overordnede fokus på at støtte den langsigtede bæredygtighed, konkurrenceevne og modstandsdygtighed i EU’s fisk- og skaldyrssektor velkommen.

 

Særligt vedr. fisk- og skaldyrssektoren:

Formandskabet vil engagere sig i drøftelserne om den europæiske havpagt for at sikre, at Unionens samlede tilgang til havforvaltning fortsat fremmer konkurrenceevnen i hele fisk- og skaldyrssektoren, hvilket vi hilser velkommen. Forarbejdningssektoren er et afgørende led i den blå værdikæde, da vi omdanner råvarer til værdifulde ingredienser, der anvendes i akvakulturfoder, og derved støtter produktionen af sunde spisefisk. Vi anbefaler derfor, at den fulde blå værdikæde, inklusive forarbejdningssektoren, anerkendes som en integreret del af drøftelserne for en bæredygtig blå økonomi i det videre arbejde med havpagten.

Produktionen i Europa bidrager til EU’s fødevaresuverænitet og reducerer afhængigheden af tredjelandsleverandører. Det er en strategisk styrke, som bør fremhæves og beskyttes, ikke mindst i en geopolitisk kontekst med stigende forsyningsusikkerhed. Vi anbefaler derfor, at de videre drøftelser i relation til Havpagten medtager hensynet til selvforsyning som en prioritet i relation til marine ingredienser og forarbejdningssektoren.

Derudover noteres det, at formandskabet vil arbejde videre med resultaterne af Kommissionens evaluering af forordningen om den fælles fiskeripolitik og se på mulige næste skridt. Vi bemærker i dette henseende, at evalueringen anerkender, at udvidede krav til overvågning og rapportering medfører øgede omkostninger på tværs af fiskerisektoren, og at effektiviteten i høj grad afhænger af, hvordan medlemsstaterne implementerer reglerne. En fragmenteret anvendelse reducerer omkostningseffektiviteten betydeligt. Kommissionen peger på forenkling og digitalisering som vejen frem, men fremskridtene er fortsat begrænsede.

Vi vurderer, at der længe har været behov for en mere smidig og harmoniseret reguleringsramme for fiskerisektoren med henblik på at reducere unødvendige administrative byrder.

Derudover noteres en rettidig vedtagelse af fiskerimulighederne for det næstkommende for, herunder sikre aftaler om fiskerimuligheder i Østersøen, Atlanterhavet og Nordsøen. Vi finder det afgørende, at der fra dansk side arbejdes for, at fastsættelsen af fiskerimuligheder fortsat tager udgangspunkt i den videnskabelige rådgivning fra ICES. Samtidig bør der arbejdes målrettet for indgåelse af kyststatsaftaler for fordeling af makrel, sild og blåhvilling. Manglen på sådanne aftaler udgør en væsentlig udfordring for både fiskeriet og forarbejdningssektoren, idet adgangen til bæredygtighedscertificeringer som eksempelvis MSC, MarinTrust og ASC ikke kan opretholdes uden politiske aftaler mellem kyststaterne. Uden disse certificeringer risikerer sektoren at miste adgang til nærmarkederne, som er afhængig af dokumenteret bæredygtighed.

Derudover håber vi, at man fra formandskabets side vil arbejde for, at Storbritannien respekterer voldgiftsrettens afgørelse om, at det ensidige forbud mod tobisfiskeri i engelsk farvand er i strid med handels- og samarbejdsaftalen med EU. Det er afgørende, at internationale aftaler overholdes, og vi opfordrer de europæiske myndigheder til at arbejde for, at tobisfiskeriet igen åbnes for EU-fartøjer.

 

Særligt vedr. bioøkonomi:

Et andet punkt som formandskabet belyser i deres arbejdsprogram, men som ikke er medtaget i notatet fra ministeriet, er formandskabets fokus på bioøkonomi og hvordan bioøkonomi kan understøtte værdisætning, diversificering og understøtte klima- og miljømæssig bæredygtighed.

Vi ser positivt på, at formandskabets arbejdsprogram anerkender betydningen af den blå bioøkonomi for udviklingen af en mere cirkulær og bæredygtig europæisk bioøkonomi. Danmark er EU’s største producent af værdifulde marine biobaserede produkter såsom fiskemel og fiskeolie og blandt de førende aktører globalt. Produktionen er baseret på akvatisk biomasse, nemlig proteinrige og kortlivede fiskearter som brisling, tobis og blåhvilling samt sidestrømme og afskær fra konsumfiskeindustrien. Afskær udgør mere end 25 % af det samlede råvaregrundlag, hvilket bidrager til en mere cirkulær økonomi og reducerer spild.

Desuden har marine ingredienser et markant lavere CO2-aftryk og mindre naturbelastning, end plantebaserede ingredienser som soja og rasp. Fiskeri efter pelagiske arter kræver ikke udnyttelse af land, og foregår energieffektivt i de åbne vandmasser. Samtidig medfører vores brug af biprodukter og reststrømme fra fiskeriet en lavere miljøbelastning. Vel forvaltet er fiskeri desuden regenerativ fødevareproduktion, idet der kun fiskes, hvad biologerne anbefaler, for at bestandene opretholder den nødvendige gydebiomasse.

Ved at udnytte den blå biomasse bidrager vi til diversificering og øget modstandsdygtighed i EU’s biomassegrundlag. Vi mener, at akvatiske ressourcer, hvis de forvaltes ansvarligt, kan yde et betydeligt bidrag til EU’s grønne omstilling og selvforsyning. Den blå sektor bør betragtes som en central partner i opbygningen af en modstandsdygtig og bæredygtig europæisk bioøkonomi. Forarbejdningssektoren i en blå værdikæde spiller en nøglerolle i forhold til cirkularitet, effektiv ressourceudnyttelse og selvforsyning.

 

Særligt vedr. energi:

Et tredje punkt som formandskabet belyser i deres arbejdsprogram, men som ikke er medtaget i notatet fra ministeriet, er formandskabets fokus på energi og elektrificering. Vi bemærker i den anledning at elektrificering er en central del af den grønne omstilling og der er behov for store investeringer for at realisere omstillingen i vores sektor. Som en del af indsatsen arbejder vi for at få danske fiskemels- og fiskeolieproducenter inkluderes i støttemuligheder til energiomlægning på lige fod med andre industrier.

Der er et behov for betydelig og hurtig støtte til omlægning samt en udbygning af elnettet. Selvom den danske branche allerede har positioneret sig som et førende eksempel og ligger langt foran vores europæiske konkurrenter på miljøområdet, påpeges det, at uden adgang til alternative energikilder vil det kræve investeringer af en størrelse, som branchen ikke selv kan dække.

Vores medlemmer har en energikrævende produktion og er ofte placeret i egne af landet, hvor elforsyningen ikke er tilstrækkelig til at understøtte den nødvendige grønne omstilling. Vi opfordrer derfor til en hurtig udvidelse af elnettet for at sikre, at disse virksomheder har mulighed for at implementere bæredygtige energikilder og bidrage yderligere til europæiske klimamålsætninger.

Marine Ingredients Denmark har den 23. juni 2026 fremsendt høringssvar til Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris høring i § 5 udvalget (fiskeri) vedr. notat om gennemførelsesbestemmelser vedr. vejeregler (om vejning af fiskevarer).

Notatet vedr. Kommissionens forslag til gennemførelsesforordning til Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 for så vidt angår vejning af fiskevarer, kontrol og inspektion heraf og vedtagelse af prøvetagningsplaner, kontrolplaner og fælles kontrolprogrammer.

Kommissionens forslag indebærer et skifte fra et ensartet system til et komplekst og differentieret system. Der lægges konkret op til væsentlige ændringer ift. prøvetagningsplaner for industrifisk og pelagiske arter sammenlignet med de nuværende danske prøvetagningsplaner i forhold til: a) antallet af prøver, b) arts- og områdeopdeling og c) operationelle krav.

I dag har de danske planer som udgangspunkt krav om 10 kg prøver på tværs af arter. Kommissionens ændring introducerer differentierede prøvestørrelser afhængig af art og område, fx:

• 2,5 kg for visse Østersøfiskerier (sild og brisling)
• 10 kg i Nordsøen (Nordsø sild), men derimod 20 kg for Atlanto Sild

Derudover er der en generel ændring om, markant at forøge antallet af prøvetagninger ved større landinger. For pelagiske arter såsom sild, brisling og tobis, hvor der oftest landes i større mængder, vil det i praksis betyde en fordobling af antallet af prøvetagninger og tredobling ved helt store landinger af fx sild og brisling.

Det skønnes, at disse ændringer til prøvetagningsplaner vil medføre væsentlige erhvervsøkonomiske konsekvenser, og påføre erhvervet ekstra direkte omkostninger på ca. 8 mio. kr. årligt.

Estimatet er baseret på den nuværende model, hvor der opkræves en afgift (levy) på 15 kr. pr. ton fisk til finansiering af det uafhængige tredjepartskontrolsystem.

Under det foreslåede nye prøvetagningsregime forventes arbejdsbyrden, særligt for arter som sild og brisling, at blive fordoblet, hvilket vil øge omkostningerne yderligere. Samtidig er den manuelle artsidentifikation både tidskrævende og ressourceintensiv, hvilket yderligere bidrager til de samlede omkostninger for erhvervet.

Vi opfordrer ministeriet til konkret at belyse de økonomiske konsekvenser for forarbejdningssektoren i notatet i lyset af denne væsentlige stigning i af antallet af prøvetagningsplaner.

Vi vil endvidere bemærke, at virksomhederne vil møde følgende udfordringer:

For det første, vil ændringen medføre øget kompleksitet og behov for ombygning af udstyr. Virksomheder skal håndtere flere forskellige prøvestørrelser parallelt. Dette vil betyde ombygning/udvidelse af nuværende udstyr samt erhvervsøkonomiske konsekvenser i form af nye investeringer.

For det andet, vil en stigning i antal prøver for visse fiskerier (fx brisling fra Østersøen) øge tidsforbrug, håndtering og omkostninger, uden at give en tilsvarende forbedring i præcision.

For det tredje, er der en uklar og inkonsistent opdeling af sild: antallet af prøver for Nordsøsild reduceres (10 kg), mens antallet af prøver for Atlantosild forøges (20 kg). I praksis overlapper de geografiske fangstområder, hvilket skaber betydelig usikkerhed om klassificeringen af fangster. Det er ikke defineret tilstrækkeligt og ændringen kan medføre risiko for fejlklassificering og forskellig praksis.

For det fjerde, er der en manglende fleksibilitet ved transport og blanding af fangster. Det fremgår, at fangster fortsat skal holdes klart adskilt gennem hele kæden. Det begrænser muligheden for at samle mindre fangster i samme container eller trailer, medmindre der etableres fysisk separation. Dette vil medføre øgede erhvervsøkonomiske konsekvenser i form af mere administration og mere kompleks logistik.

For det femte, vil vi gerne fremhæve, at vores medlemsvirksomheder på eget initiativ arbejder aktivt på at styrke robustheden i prøvetagningsprogrammerne, herunder gennem anvendelse af kunstig intelligens og automatisering med henblik på at sikre en mere omfattende og præcis dataindsamling.

Vi skal i den forbindelse henlede ministeriets opmærksomhed på dette arbejde, som understøtter udviklingen af mere effektive og datadrevne kontrol- og dokumentationsmetoder.

Til sidst vil vi bemærke, at vi i tidligere høringssvar, samt i dialog med myndighederne, konsekvent har anbefalet, at der indføres et krav om anvendelse af akkrediterede, uafhængige tredjepartsvejere (accredited independent third-party weighers) som en integreret del af definitionen på en autoriseret vejeoperatør. Efter vores vurdering er det afgørende, at der fastsættes klare og bindende krav til upartiskhed og uvildighed.

Vi konstaterer imidlertid, at tredjepartsvejere i det fremlagte forslag alene fremgår som en mulighed i forbindelse med udarbejdelse af prøvetagningsplaner. Der er ikke fastlagt krav, standarder, definitioner eller minimumsbetingelser for uafhængighed. Kommissionens forslag gør således anvendelsen af tredjepartsvejere til en valgfri løsning, og kun i relation til prøvetagning, frem for et generelt krav. Dette vurderer vi ikke er tilstrækkeligt til at sikre den nødvendige uvildighed.

Dette høringssvar er sendt direkte pr. mail. Ved spørgsmål eller anden henvendelse kontakt venligst sekretariatet.

Marine Ingredients Denmark har den 23. juni 2026 fremsendt høringssvar til EU-Kommissionens høring vedr. forslag om revision af reglerne for fiskeriforvaltning (omnibusforslag).

Vi har afgivet høringssvar om revisionen af EU’s fiskeriregler med fokus på Østersøen, hvor vi opfordrer til, at fiskeriforvaltning i højere grad baseres på videnskabelig rådgivning og en balanceret tilgang til de samlede miljøpåvirkninger.

Læs vores høringssvar på EU-Kommissionens hjemmeside her.

Find hele vores høringssvar her (på engelsk): MID Feedback to Fisheries management rules revision – Omnibus – EU Commission Consultation

Marine Ingredients Denmark har den 8. juni 2026 fremsendt høringssvar til Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris høring i § 5 udvalget (fiskeri) vedr. notat om fiskeristøtte 2028-2032, notat om fiskerimuligheder for 2024, notat om CFP-evaluering og notat om brisling for 2026.

 

Vedr. notat om betingelser for fiskeristøtte 2028-2032:

Vi noterer, at forslaget har til hensigt at samle en række tidligere fonde, herunder bl.a. EHFAF, i én samlet fond, hvor der bl.a. er støtte til den fælles fiskeripolitik. De Nationale og Regionale Partnerskabsplaner vil afløse de nuværende nationale programmer, der i dag udmønter de enkelte fonde i medlemsstaterne.

Støtte til gennemførelse af Den Fælles Fiskeripolitik, Den Europæiske Havpagt samt EU’s maritime politik og akvakulturpolitik skal understøtte de generelle målsætninger fastlagt i forordningen om den Nationale og Regionale Partnerskabsfond. I forslaget lægges der op til, at medlemsstaterne i deres Nationale og Regionale Partnerskabsplaner skal inddrage de specifikke behov inden for fiskeri, akvakultur og kystsamfund, herunder særligt kystfiskeri.

Vi byder overordnet forslaget velkommen og vi ser positivt på, at forslaget anerkender betydningen af bæredygtighed, konkurrenceevne, fødevaresikkerhed og kystsamfund, da disse aspekter er centrale for vores sektor.

Vi betragter forarbejdningssektoren som et afgørende led i den blå værdikæde. Vi omdanner små pelagiske fisk samt fiskeafskær til værdifulde ingredienser, der anvendes i akvakulturfoder, og derved spiller vi en central rolle i produktionen af sunde spisefisk. Vi anbefaler, at den fulde blå værdikæde, inklusive forarbejdningssektoren, anerkendes som en integreret del af de kommende Nationale og Regional Partnerskabsfonde, således at forarbejdningssektoren kan omfattes i evt. støtteordninger på lige fod med øvrige sektorer i den blå økonomi.

Vi opfordrer til, at man fra dansk side arbejder for, at forarbejdningssektoren, hvad enten denne er rettet imod direkte eller indirekte human konsum, tydeligere anerkendes og bliver taget i betragtning under forslagets formål og gennemførelse.

 

Vedr. notat om meddelelse om fiskerimuligheder for 2027:

Vi noterer os, at forslaget om fiskerimuligheder for Østersøen i 2027 forventes at blive fremlagt i slutningen af august 2026 med henblik på politisk enighed på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 26.-27. oktober 2026, og at forslaget om fiskerimuligheder for 2027 for Nordsøen, Skagerrak og Kattegat forventes fremlagt i oktober 2026 med henblik på politisk enighed på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 14.-15. december 2026.

Vi opfordrer til, at udgangspunktet for fastsættelse af TAC og kvoter altid bør være den videnskabelige rådgivning fra ICES, og ikke antagelser om ikke-dokumenterede sammenhænge i fiskerier og økosystemer.

ICES har i slutningen af maj 2026 offentliggjort sin rådgivning for 2027, herunder for pelagiske arter i Østersøen. De nyeste vurderinger fra ICES viser, at flere vigtige pelagiske bestande nu befinder sig på eller over de forsigtigheds- og bæredygtighedsreferencepunkter, der anvendes i forvaltningen.

Den videnskabelige rådgivning for fiskerimulighederne i 2027 viser følgende udvikling:

• Brisling i Østersøen: Rådgivningen er øget med 44 %
• Sild i den centrale Østersø: Rådgivningen er øget med 74 %
• Sild i Rigabugten: Rådgivningen er øget med 8 %
• Sild i Den Botniske Bugt: Rådgivningen er øget med 44–45 %

Den nyeste ICES-rådgivning dokumenterer, at flere pelagiske bestande i Østersøen er under genopbygning inden for den nuværende forvaltningsramme. De markante stigninger i den videnskabelige rådgivning for fangster af brisling, sild i den centrale Østersø, sild i Rigabugten og sild i Den Botniske Bugt viser, at der finder en reel genopretning sted på trods af fortsatte miljømæssige påvirkninger. Vi anbefaler derfor, at man fra dansk side arbejder for at meddelelsen i udgangspunkt anerkender den videnskabelige rådgivning fra ICES.

Hvad angår den politiske debat om yderligere reduktioner i fiskerimuligheder i Østersøen, er det vigtigt at understrege, at sådanne tiltag ikke adresserer de væsentligste presfaktorer på økosystemet, herunder næringsstoftilførsel, iltsvind, tab af levesteder, tilførsel af miljøfremmede stoffer, klimaændringer samt udfordringer med sæler og skarver.

 

Vedr. notat om CFP-evaluering:

Evalueringen anerkender, at udvidede krav til overvågning og rapportering medfører øgede omkostninger på tværs af fiskerisektoren, og at effektiviteten i høj grad afhænger af, hvordan medlemsstaterne implementerer reglerne. En fragmenteret anvendelse reducerer omkostningseffektiviteten betydeligt. Kommissionen peger på forenkling og digitalisering som vejen frem, men fremskridtene er fortsat begrænsede.

Marine Ingredients Denmark finder, at der længe har været behov for en mere smidig og harmoniseret reguleringsramme for fiskerisektoren med henblik på at reducere unødvendige administrative byrder.

Lige så væsentligt er det billede, der tegnes af akvakultursektoren i Europa. Evalueringen konstaterer, at produktionen har været stagnerende, og at sektoren står over for udfordringer med generationsskifte, bl.a. som følge af administrative byrder. For vores medlemsvirksomheder, der er afhængige af en stabil og bæredygtig forsyning af fiskeråvarer – herunder fra akvakultur – til produktion af fiskemel og fiskeolie, er en velfungerende og konkurrencedygtig EU-akvakultursektor af stor betydning. Kommissionens konklusioner understreger behovet for en styrket og mere målrettet støtte til sektoren.

Vi noterer os, at evalueringen vil indgå i arbejdet med Kommissionens Vision for Fiskeri og Akvakultur 2040, og vi vil følge denne proces tæt.

 

Vedr. notat om brisling 2026 (Nordsøen og Skagerrak og Kattegat):

Vi noterer os, at det er den 26. maj 2026 aftalt mellem EU, Norge og UK at de samlede fiskerimuligheder for brisling for perioden 1. juli 2026 til 30. juni 2027 følger rådgivningen og fastsættes til 82.822 tons, fordelt med 67.666 tons til Nordsøen og 15.156 tons til Skagerrak/Kattegat.

Vi vil hertil, i tråd med vores tidligere høringssvar bemærke, at dette indebærer en reduktion i rådgivningen på 65 pct. i forhold til perioden 1. juli 2025 til 30. juni 2026, og at den reducerede adgang til nordsøbrisling vil få betydelige negative konsekvenser for virksomhederne, idet brisling er en vigtig bestand for sektoren. Vi vil ligeledes bemærke, råvareforsyningen fra andre vigtige bestande i Nordsøen, såsom tobis, forventes at blive kraftigt reduceret som følge af den fortsatte lukning af tobisfiskeriet i britiske farvande.

Dette høringssvar er sendt direkte pr. mail. Ved spørgsmål eller anden henvendelse kontakt venligst sekretariatet.

Marine Ingredients Denmark deltog den 9. april 2026 i Danmarks Pelagiske PO’s konference: “A Day With Sandeel”, der satte særligt fokus på den vigtige fisk tobis og dens centrale rolle i den danske blå værdikæde.

Blandt oplægsholderne var vores biolog, James Hinchcliffe, som præsenterede oplægget “The strategic value of sandeel in the blue food value chain”. I oplægget blev tobis fremhævet som en central råvare i dansk produktion af fiskeprotein og fiskeolie. Ingredienser, der ikke matches nogen andre foderingredienser.

Marine ingredienser er uerstattelige i moderne akvakultur. Fiskemel og fiskeolie har en unik næringsprofil, som kun få andre råvarer kan matche: højkvalitetsprotein med en optimal sammensætning af essentielle aminosyrer, sunde omega-3 fedtsyrer (EPA og DHA) og vigtige mikronærings-  og vækstfremmende stoffer, som bidrager til god dyrevelfærd, effektiv vækst, et velfungerende immunforsvar samt høj foderudnyttelse.

Marine ingredienser og bæredygtighed

Det rejser nye udfordringer, at plantebaserede proteiner og olier i dag fylder størstedelen af foderblandinger til opdrætsfisk. Øget brug af afgrøder som soja, majs og raps medfører pres på landarealer, risiko for skovrydning og højere CO₂-udledning. Marine ingredienser spiller derfor en vigtig rolle i mere klimavenlige foderløsninger, fordi de er næringstætte og reducerer behovet for landbaserede ressourcer. Samtidig understøtter fiskemel og fiskeolie en cirkulær bioøkonomi. En betydelig del af råvarerne stammer fra sidestrømme og afskær fra konsumfiskeindustrien. Råvarer, som ellers ikke ville blive udnyttet til produktion af menneskeføde. Det sikrer en fuld udnyttelse af den blå biomasse.

Konsekvenserne af lukningen af britisk tobisfiskeri

James Hinchcliffe satte også fokus på konsekvenserne af det britiske forbud mod tobisfiskeri i britiske farvande, som har været gældende siden 2024. Før lukningen spillede tobisfiskeriet i den britiske del af Nordsøen (område 1r) en væsentlig rolle i foder- og fødevareproduktionen. Gennemsnitligt blev der årligt landet omkring 66.000 ton tobis, som blev forarbejdet til cirka 13.000 ton fiskemel og 3.500 ton fiskeolie. Disse marine ingredienser indgik i produktionen af omkring 33.000 ton laksefoder, hvilket resulterede i cirka 25.000 ton opdrættet laks. Heraf blev der produceret cirka 15.000 ton laksefileter, svarende til omkring 100 millioner næringsrige måltider om året. Derudover blev der i gennemsnit produceret 287 ton EPA og 368 ton DHA, som blev opgraderet til værdifulde ingredienser til human ernæring. Tallene viser, at det britiske forbud har store og vidtrækkende konsekvenser i den blå værdikæde.

Et strategisk råstof for Danmark

Tobis er en afgørende råvare for den danske marine ingredienssektor.

Det er også tydeligt, at bæredygtighed bør vurderes mere helhedsorienteret. En ensidig reduktion af fiskemel og fiskeolie i foder kan føre til utilsigtede miljømæssige konsekvenser, hvis alternative ingredienser har et større samlet klimaaftryk. Tobis spiller og bør fortsat spille en central rolle i en ansvarlig, effektiv og bæredygtig produktion af fødevarer fra havet.