Blog: Tobiskvoten forøges med 10 pct.

2020.5.28

Et flertal i Folketinget blev i går enige om at øge dette års tobiskvote med 10% mod at den samme mængde bliver fratrukket næste års kvote.

Lige siden fastsættelsen af tobiskvoten har man i fiskerierhvervet undret sig over sammenhængen mellem det sublime skrabetogt, det særdeles gode fiskeri med store mængder fisk i havet og den lave tobiskvote. Men nu har er bredt flertal i Folketinget valgt at benytte muligheden fra EU’s fælles fiskeripolitik til at låne 10% af dette års kvote fra det kommende års.

Beslutningen er ifølge fiskeriminister Mogens Jensen taget på baggrund af at:

” Corona-krisen har betydet en markant tilbagegang for afsætningsmulighederne og dermed faldende priser for en række arter, der er vigtige for dansk fiskeri. Det er ikke tilfældet for tobis, der afsættes til fiskemelsindustrien, og derfor kan komme et trængt erhverv til undsætning”

Hos Marine Ingredients Denmark hilser vi det nye tiltag velkommen, der er en tiltrængt håndsrækning til fiskerierhvervet, på land såvel som til vands.

 

Tobis i tal og afledte effekter

Industrifiskeriet skaber ringe i vandet i lokalsamfundene, så muligheden for at fange 10% yderligere af årets kvote er bestemt ikke småting for den lokale samfundsøkonomi, hvor fiskeriet spiller en betydelig rolle. Hvis vi kigger isoleret set på fiskeindustrien, understøtter hver beskæftiget 2,6 ekstra jobs i Danmark gennem indirekte og inducerede effekter[1].

I kroner og øre betyder det, med de nuværende tobispriser på i gennemsnit 1,80 kr./kiloet[2], at fiskerne med den nye forøgelse får en øget omsætning for indeværende år på omkring 40 mio. kr, hvilket bringer en væsentlig værditilvækst i til de danske vandkantskommuner.

De landede tobis bliver købt af fiskemelsproducenterne, der via en højteknologisk forædlingsproces omdanner de 21.500 tons tobis til cirka 1.075 tons fiskeolie og 4.300 tons fiskemel, hvilket giver en samlet eksportværdi på over 50 millioner kr.

På den måde tilsvarer forøgelsen af tobiskvoten en klassisk ekspansiv finanspolitik, hvor staten ved at øge investeringer i samfundet får efterspørgslen til at stige. Forskellen er bare, at de ikke koster staten noget.


_____________________________

[1] Rapporten ” Dansk fiskeri og fiskeindustris økonomiske fodaftryk” af Copenhagen Economics, 2018.

[2] Fiskeristyrelsen

Forum for Fremtidens Ingredienser

2020.5.25

Marine Ingredients Denmark deltager den 27. maj, når Forum for Fremtidens Ingredienser afholder deres første møde. I maj 2019 blev regeringens strategi for ingredienser fremlagt med det formål at sikre bedre vilkår for vækst i ingrediensindustrien. Strategien skal ligeledes understøtte industrien, så den kan levere bæredygtige og sundhedsfremmende løsninger. Et af initiativerne i strategien er netop at oprette et dialogforum for ingrediensbranchen, hvor der bl.a. vil blive sat fokus på de unikke udfordringer, som branchen går i møde, samt på hvordan branchen kan bidrage med løsninger i forhold til bæredygtighed og sundhed. Derudover vil der blive etableret et ingrediensteam, der vil støtte op omkring den nye strategi, og en kortlægning af eksisterende viden om anvendelse af ingredienser vil blive igangsat.

De danske producenter af fiskemel og fiskeolie er store ingrediensproducenter med årligt 155.000 tons fiskemel og 48.000 tons fiskeolie. Fiskemel og fiskeolie er efterspurgte marine ingredienser som produceres dels af afskær af fisk samt fiskearter, der ellers ikke anvendes til direkte human konsum. Produkterne anvendes primært til fiskefoder og understøtter den hastigt voksende globale akvakultur.  Derved bidrager branchen til en bæredygtig cirkulær økonomi og er med til at kunne levere sunde fiskeprodukter til befolkningen.

 

Find hele regeringsstrategien for ingredienser her.

Stigning i industrifiskeriet

2020.5.18

Efter årets første fire måneder ses en fremgang i industrifiskeriet. Dette er en ekstra positiv udvikling lige nu, hvor coronavirussens indtræden har medført et fald i efterspørgslen og deraf faldende råvarepriser for konsumfiskeriet. I industrifiskeriet er landingsmængden derimod steget med næsten 10 pct og især tobisfiskeriet bidrager til denne stigning. Værdien af landingerne er tilsvarende vokset og fabrikkerne har i år opkøbt fisk fra de danske fiskere for 254,3 mio. kr. mod 233,8 mio. kr. i samme periode sidste år.

Vi er glade for den positive udvikling og håber, at det gode fiskeri fortsætter på denne måde.

 

Kilde: FiskeriTidende, lørdag den 16. maj 2020

Blog: manglende sammenhæng mellem rådgivningen og fiskeriet efter tobis

2020.5.13

Vi sendte i går et brev til fiskeriminister Mogens Jensen, samt medlem af Europa-Parlamentet Søren Gade. Vores brev blev blandt andet sendt på baggrund af et opråb fra en række danske fiskere, der oplever manglende sammenhæng mellem den mængde fisk, de finder i fiskeriet efter tobis, og den kvote, de er blevet tildelt. Vi skriver følgende:

Kære Mogens Jensen og Søren Gade

En række danske fiskere har netop henvendt sig til Søren Gade med et opråb om, at de oplever en manglende sammenhæng mellem den mængde fisk de finder i fiskeriet efter tobis og den tilgængelige kvote – først og fremmest i det såkaldte område 2.

Det er en velkendt udfordring, at man fra biologernes og fiskernes verden opfatter forekomsterne af fisk i havet forskelligt.

Vi er alle afhængige af et bæredygtigt fiskeri på et videnskabeligt grundlag, og det er en klar fælles interesse for fiskere, forarbejdningsindustri, biologer, forvaltere og politikere at sikre dette.

Fra fiskemelsindustriens side følger vi arbejdet med tilblivelsen af den videnskabelige rådgivning og fastsættelsen af fiskerimuligheder tæt. Fabrikkerne er helt afhængige af stabile tilførsler af råvarer fra danske og udenlandske fiskere, og ikke mindst tobis spiller en afgørende rolle for vores mulighed for at opretholde en dansk produktion af fiskemel og fiskeolie.

I dette års rådgivningsprocedure for tobis blev der i ICES foretaget en såkaldt ”lyn inter benchmark”, hvor man for område 2 nedjusterede vægtningen af rekrutteringen med henvisning til en ”retrospektiv ustabilitet” i rekrutteringsindekset. Man regulerede ikke på de øvrige relevante referencepunkter i rådgivningsmodellen (Blim, Bpa, Fcap) men justerede alene på rekrutteringsindekset. Justeringen af de øvrige referencepunkter blev udskudt til den regulære benchmark, som skal finde sted i 2021.

Et samlet erhverv satte allerede dengang spørgsmålstegn ved, at ICES uden varsel og uden fortilfælde, valgte at skrue på én faktor i modellen, men fastholdt de øvrige. Dette ikke mindst, fordi resultatet af det tobisskrabetogt, der blev gennemført i efteråret 2019, viste det næstbedste rekrutteringsindeks i område 2 siden man indførte skrabetogter i 2005.

Dette års gode fiskeri i område 2 afspejler nu den høje rekruttering og derved de store forekomster af tobis og vi finder derfor, i lighed med fiskerne, at det er ærgerligt og uforståeligt, at man fra ICES side i år har valgt at nedjustere vægtningen af rekrutteringen, uden at ændre de øvrige referencepunkter, og at kvoten i område 2 derved blev reduceret.

Dette bør adresseres i den kommende benchmark af bestanden. På samme måde bør der også tages højde for, at der synes at være mere migration mellem område 1 og område 2, end antaget og vil opfordre til, at vi gør en fælles indsats for at komme af med den nuværende områdeinddeling, som ikke er velbegrundet, og som hindrer en optimal udnyttelse af bestanden.