Patienter med højere niveau af omega-3 i blodet har mindre risiko for at dø af covid-19 indikerer ny forskning

2021.1.14

Fisk er godt for mange ting. Det skyldes blandt andet det høje niveau af D-vitamin, de mange mineraler, samt, måske aller vigtigst, x-faktoren omega-3. Nu peger ny forskning på, at et højt indhold at omega-3 fedtsyrer i blodet mindsker risikoen for at dø af corona.

Et hold på fem forskere fra det prestigefyldte Cedar Sinai Medical Center i Los Angeles, har analyseret 100 patienter og har nu helt ekstraordinært valgt at udgive deres undersøgelsesresultater før tid. Almindeligvis skal en videnskabelig undersøgelse igennem en længere fagfællebedømmelse – også kaldes peer review – før resultaterne bliver udgivet. Men forskerholdet bag denne rapport har vurderet, at resultaterne var af så vigtig karakter, at de skulle udgives før tid.

Willam S. Harris, der er en af de fem forskere bag undersøgelsen, begrundede overfor Naturalingredients-USA dette med, at “given the COVID-19 situation in the world and what we know about the safety of omega-3s made me think it was OK to post it like this”. Rapporten skal nu igennem peer review.

4 gange så stor dødelighed for folk med lavere niveau af omega-3

Forskerne grupperede de 100 corona-patienter i kvartiler efter hvor meget omega-3 fedtsyre de havde i blodet, for derefter at sammenligne grupperne. Resultatet var ikke til at tage fejl af. Af de 75% med mindst omega-3 fedtsyre i kroppen døde 13 patienter, men af de 25% med mest omega-3 fedtsyre i blodet døde kun 1.

Efter resultaterne blev korrigeret for alders -og kønsforskelle viste undersøgelsen, at patientgruppen med mest omega-3 fedtsyre i blodet havde fire gange så lav risiko for et dødeligt coronaforløb, relativt til de tre patientgrupper med mindst omega-3 i blodet.

2 millioner dødsfald bør føre til mere forskning

For næsten 2 millioner mennesker verden over er deres coronaforløb endt med et dødsfald. Derfor er det heller ikke underligt, at forskerne bag undersøgelsen mener, at en ny og større undersøgelse af sammenhængen mellem corona og omega-3 fedtsyre bør igangsættes omgående.

Hvis en storskalaanalyse kan bekræfte undersøgelsen fra Los Angeles, kan corona-bekæmpelse føjes til listen over positive effekter af at spise omega-3 holdige fisk, der endvidere tæller bekæmpelse af hjertekarsygdomme, ledgigt, samt en lang række positive egenskaber for hjerte og hjerne.

Læs den nyudgivne rapport her

Fødevarestyrelsens faktaark afliver flere myter om opdrætsfisk

2021.1.11

Fra tid til anden bliver opdrætsfisk som laks og ørred fejlagtigt angivet som giftigt. Derfor er det kærkomment, at Fødevarestyrelsen i sit faktaark gennemgår nogle af de sejlivede forkerte påstande om opdrætsfisk:

“Igennem årene har der været forskellige rygter/TV-udsendelser mv, hvor der har været påstande omkring omfattende problemer med uønskede stoffer i opdrættede fisk. I Fødevarestyrelsens kontrol har vi ikke grundlag for at mistænke hverken fiskefoder eller dambrugsfisk for at indeholde “giftstoffer”.

Fødevarevirksomhederne bliver kontrolleret

Der er meget klare og strenge regler til fødevareproduktion i Danmark og EU. Fødevarestyrelsen kontrollerer, at fødevarevirksomheder lever op til reglerne, og fører løbende tilsyn på virksomhederne inkl. foderproducenter og fiskebrug. De tager f.eks. stikprøver af fisk og foder til kontrol af kemiske forureninger, rester af veterinære lægemidler samt andre uønskede stoffer. Både danskproducerede og importerede fisk og foder kontrolleres.

De undersøgelser, som Fødevarestyrelsen har lavet af opdrættede norske laks, viser meget lave indhold af miljøforureninger som dioxin og PCB. Indholdet af dioxin og PCB er væsentligt lavere end for vildlaks fx fra Østersøen, hvor laksene har et særligt højt indhold på grund af det lukkede farvand og industrien i østersølandene gennem tiden. Indhold af kviksølv i opdrættede fisk er ligeledes lavt. Indhold af kviksølv er især højt i store vilde fisk som fx sværdfisk og hajer.

Fødevarestyrelsens undersøgelser af foder viser ligeledes, at der ikke er problemer med uønskede stoffer og fodertilsætningsstoffer i foder. Også her bliver der både udført fysisk og analytisk kontrol på alle fodervirksomheder, der producerer, importerer og forhandler foder til opdrætsfisk. Her bliver fodervirksomhedernes kvalitetsstyringssystem, indgående varer, sporbarhed, hygiejne, tilsatte stoffer, overholdelse af grænseværdier m.m. kontrolleret.

Skift tunen ud med laks, når du er gravid eller ammer

Kend kemien, der er Fødevarestyrelsens informative underafdeling der hjælper forbrugerne med at finde al viden om kemi i bl.a. fødevarer., lavede inden jul en video, hvor de be-/afkræfter nogle af myterne om fisk og opdrætsfisk.

Her bekræfter de, at man skal undgå tun når man er gravid. Men man skal samtidig følge det nye klima-kostråd om at spise mere fisk. Både rødspætter, torsk og opdrættet laks og ørred anbefales for både gravide, børn og alle andre.

 

Se Fødevarestyrelsens faktaark om opdrætsfisk her

Fisk er mere klimaeffektivt end soja. Sammenfatning af Klimaaftryk fra fiskeopdræt

2021.1.11

Københavns Universitets Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, IFRO, har netop publiceret en rapport, der undersøger klimaaftrykket for fiskeopdræt i akvakultur. Rapporten er en samling af den tilgængelige viden om klimaaftryk, målt i CO2-ækvivalenter (CO2-e), for fisk opdrættet i forskellige typer af anlæg. De væsentligste pointer er:

Der er i litteraturen udpræget enighed om, at foderet er det vigtigeste input, når man skal undersøge klimaaftrykket i akvakultursammenhæng. Derfor lægges der også særligt vægt på foderkonverteringraten (FCR). Den gennemsnitlige FCR er tabel 1 nedenfor udregnet til 1,6, dog med mange forskellige arter og anlægstyper.

Det er desuden af stor betydning for produktets klimaaftryk om afskær/restprodukter fra opdrætsfiskene bliver anvendt til andre produktioner, for eksempel af fiskemel og fiskeolie. På samme måde har det også indflydelse på klimaaftrykket, hvor stor en andel af akvakulturfoderet der stammer fra afskær.

Fisk er mere klimaeffektivt end soja

Rapporten gennemgår også tidligere LCA-studier af fiskemel- og olie sammenlignet med sojamel- og olie. Her bekræfter flere studier, at når man indregner effekt af afskovning af land anvendt til sojaopdræt i Brasilien, så er klimaeffekten af fiskemel- og olie langt lavere.

“Klimaeffekten af fiskemel og fiskeolie er med henholdsvis 1.310 og 2.190 kg CO2-e per ton foder på nogenlunde samme niveau som de foregående studier.[…] Klimaeffekten af sojamel og sojaolie fra Brasilien udgør henholdsvis 6.250 og 7.940 kg CO2-e per ton foder. 80 procent stammer fra primærproduktion. Dette er fire-fem gange så højt som for fiskemel/fiskeolie og væsentligt højere end identificeret i de foregående studier. Forskellen skyldes primært, at dette studie indregner klimaeffekten af afskovning af land anvendt til sojaopdræt i Brasilien og ses i form af faldende oplagring af CO2-e i regnskovene ”

Også nogle af de alternative fodertyper blev gransket i rapporten. Et studie fra 2020 undersøgte klima- og miljøeffekten i et LCA-studie af blandt andet de to alternative fodertyper insektmel af soldaterflue iblandet vegetabilske ingredienser og tørret mikroalge-biomasse, der har en klimaeffekt på 1.023 og 15.371 kg CO2-e per ton foder for henholdsvis insektmel og tørret mikroalgebiomasse. Det er altså kun førstnævnte, der kan anses som et bæredygtigt supplement.

Laks er næstbedst – sild og makrel er bedst

Overordnet set konkluderer rapporten, at vildtfanget pelagiske fisk er det mest klimavenlige animalske fødevarevalg, mens produkter fra akvakultur som laks og ørred og demersale arter som torsk er det næstbedste alternativ.

Rapporten konkluderer endvidere, at akvakultur kan blive et endnu mere konkurrencedygtigt erhverv målt på både klima- og miljøeffekter, fordi produktionsformen stadig er relativt ny, og at der derfor i forhold til andre animalske produktioner er flere effektiviseringsgevinster at hente i dette erhverv.

Læs hele IFRO rapporten her