Europa-Kommissionen vedtog den 10. august 2026 gennemførelsesforordning (EU) 2026/1932 om vejning af fiskeriprodukter, kontrol og inspektion heraf samt vedtagelse af prøveudtagningsplaner, kontrolplaner og fælles kontrolprogrammer. Forordningen blev offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende den 11. august 2026 og finder anvendelse fra den 11. januar 2027.

Forordningen udgør en del af gennemførelsen af EU’s kontrolsystem på fiskeriområdet og fastsætter detaljerede regler for vejning af fiskeriprodukter gennem hele værdikæden. Ud over reglerne om selve vejningen indeholder forordningen også krav til vejningsregistreringer, dokumentation, myndigheders adgang til oplysninger, kontrolforanstaltninger og nationale kontrolprogrammer.

Vi har i høringsprocessen udtrykt bekymring over de nye prøveudtagningsplaner og peget på, at de nye krav er væsentligt mere omfattende end de nuværende danske regler og vurderes at medføre betydelige administrative og operative byrder for erhvervet. Det estimeres, at de nye prøveudtagningskrav vil påføre erhvervet ekstra direkte omkostninger på omkring 8 mio. kr. årligt.

Nye tekniske krav til vejesystemer

Et af de mest centrale elementer i forordningen er bilag I, som fastsætter minimumskrav til de vejesystemer, der anvendes i fiskerisektoren.

Bilaget indeholder detaljerede krav til blandt andet båndvægte, batchvægte, brovægte og andet godkendt vejeudstyr. Der fastsættes samtidig regler om kalibrering, plombering, registrering af vejninger og håndtering af tekniske fejl. Flere yderligere tekniske krav skal være implementeret senest den 10. januar 2030, herunder funktioner til overvågning af systemernes drift og mekanismer, der skal forhindre manipulation af vejedata.

Mere detaljerede regler om prøveudtagning

Bilag II indeholder nye prøveudtagningsplaner for både sorterede og usorterede landinger af fiskeriprodukter. Reglerne indfører detaljerede matricer for antallet af prøver og prøvestørrelser baseret på blandt andet art, fangstområde og landingsmængde.

Sammenlignet med den gældende prøveudtagningsplan i Danmark, indebærer forordningen et mere omfattende og differentieret system for prøveudtagning. Der er særligt fokus på pelagiske fiskerier og industrifisk, hvor der indføres arts- og områdespecifikke krav til både prøvestørrelser og antal prøver. Formålet er at styrke nøjagtigheden og ensartetheden i registreringen af fangstsammensætning og vægt på tværs af EU.

Ud over bilag I og II indeholder forordningen også særskilte regler om frosne fiskeriprodukter, vejning ombord på fartøjer samt vejning efter transport inden for eller mellem medlemsstater.

Læs mere her eller find link til selve forordningen her.

 

Marine Ingredients Denmark har den 21. august 2026 fremsendt høringssvar til Skatte- og Vækstministeriets høring vedr. Kommissionens forslag om Skatteomnibus.

Tobissæsonen 2026 er afsluttet som en af de dårligste sæsoner for den danske fiskemelsindustri i mange år. I alt blev der landet 35.489 tons tobis af danske og norske fartøjer ud af en samlet europæisk kvote på 97.345 tons. Det svarer til en kvoteudnyttelse på kun 36,4 % – en af de laveste i MID’s historiske landingsserie.

De lave landinger skal ses i sammenhæng med lukningen af britisk farvand for tobisfiskeri, som har været gældende siden 2024. Lukningen har i praksis delt tobisområde 1r, og til trods for, at bestanden fortsat vurderes som én samlet biologisk enhed, der strækker sig over både EU- og britisk farvand, har europæiske fiskere nu kun adgang til EU-delen af området.

Udviklingen over de seneste tre sæsoner viser, hvor stor betydning den geografiske fordeling af tobis i hver sæson kan have. I 2024 blev omkring 64 % af kvoten udnyttet, mens udnyttelsen steg til omkring 96 % i 2025, hvor en større del af bestanden kunne fiskes i område 2r, som fortsat er fuldt tilgængeligt for EU-fiskeriet. I 2026 faldt udnyttelsen så til blot 36,4 %. Tre år er ikke nok til at fastslå en direkte årsagssammenhæng, men udviklingen understreger behovet for at forstå sammenhængen mellem bestandens geografiske fordeling og de områder, som fiskeriet faktisk har adgang til.

Samtidig skaber lukningen også en udfordring for den videnskabelige overvågning. ICES peger på, at mere end 95 % af den estimerede gydebiomasse i område 1r siden 2023 har bestået af fisk på to år eller ældre, samtidig med at biologiske prøver fra disse aldersgrupper er begrænsede. Manglende prøver fra blandt andet det kommercielle fiskeri i det lukkede område bidrager derfor til større usikkerhed i bestandsvurderingen.

Efter tre sæsoner står det derfor klart, at lukningen af britisk farvand ikke længere kan betragtes som en kortvarig udfordring for branchen. Hvis område 1r fortsat skal forvaltes og vurderes som én samlet biologisk bestand, bliver det stadig vigtigere, at den videnskabelige overvågning dækker hele bestandens geografiske område – også den del, hvor det kommercielle fiskeri ikke længere kan bidrage med data.

Marine Ingredients Denmark har den 11. august 2026 fremsendt høringssvar til Ministeriet for Natur og Dyrevelfærds høring i § 2 udvalget (landbrug) vedr. Kommissionens husdyrsstrategi og protein handlingsplan.

Marine Ingredients Denmark takker indledningsvist ministeriet for fremsendelsen af Europa-Kommissionens meddelelse om en EU-strategi for husdyr samt den tilhørende handlingsplan for EU’s proteinsystems modstandsdygtighed, strategiske autonomi og bæredygtighed i høring.

Vi repræsenterer den danske fiskemels- og fiskeoliebranche, som producerer marine foderingredienser til europæiske og globale fødevare- og foderværdikæder. Branchen bidrager væsentligt til forsyningen af protein- og fedtingredienser til blandt andet akvakultur og husdyrproduktion, og spiller samtidig en vigtig rolle i den cirkulære bioøkonomi gennem anvendelse af marine ressourcer og sidestrømme fra fødevareproduktionen.

Vi anerkender Kommissionens ambition om at styrke EU’s modstandsdygtighed, konkurrenceevne og strategiske autonomi inden for protein- og fødevareforsyning. Vi finder det positivt, at strategien lægger vægt på diversificering af proteinkilder, cirkulær ressourceanvendelse, forsyningssikkerhed og udvikling af bæredygtige værdikæder.

Vi opfordrer til, at marine proteiner og olier indgår eksplicit i den videre udvikling og implementering af EU’s proteinpolitik. Når Kommissionen peger på behovet for at styrke EU’s strategiske autonomi, reducere afhængigheden af importerede proteinressourcer og udvikle robuste proteinværdikæder, bør alle relevante og bæredygtige proteinkilder indgå i analyserne, herunder marine ingredienser. Det er beklageligt, at proteiner og fedtingredienser af akvatisk oprindelse ikke indgår i strategiens analyser og initiativer. Dette gælder, selv om fiskemel og fiskeolie udgør etablerede, dokumenterede og strategisk vigtige ingredienser i europæiske fodersystemer og bidrager direkte til produktionen af animalske fødevarer af høj kvalitet.

Den danske fiskemels- og fiskeoliesektor producerer årligt betydelige mængder protein- og foderingredienser. Siden 2020 har Danmark i gennemsnit produceret 143.000 tons fiskemel og 41.000 tons fiskeolie årligt, hvilket gør Danmark til EU’s største producent. I 2025 blev der eksporteret fiskemel og fiskeolie for over 5,8 mia. kroner, og Danmark er blandt verdens største eksportører af disse produkter. Branchen er samtidig en vigtig aftager af rest- og sidestrømme, som i dag udgør omkring 25 pct. af råvaregrundlaget, og bidrager dermed konkret til målsætningerne om ressourceeffektivitet og cirkularitet.

Vi vurderer, at branchens erfaringer, data og dokumentation kan bidrage konstruktivt til flere af de initiativer, der fremgår af strategien og handlingsplanen, herunder:

• fastsættelse af et EU-dækkende benchmark til overvågning af EU’s strategiske autonomi på proteinområdet (nøgletiltag 1.2),
• udarbejdelse af harmoniserede nationale balanceopgørelse for foder og fødevarer (nøgletiltag 2.3),
• undersøgelse af investeringsmuligheder i lager- og forarbejdningsfaciliteter med henblik på at udvikle mere modstandsdygtige foderværdikæder baseret på EU- eller lokalt producerede foderstoffer med højt proteinindhold (nøgletiltag 3.1), og
• den strategiske tilgang til forskning og innovation inden for landbrug, skovbrug, landdistrikter og fødevaresystemer med henblik på at styrke proteinafgrøders og alternative proteiners konkurrenceevne, bæredygtighed og modstandsdygtighed (nøgletiltag 4.2).

Marine ingredienser bidrager allerede i dag til flere af de målsætninger, som fremhæves i Kommissionens arbejde. Produktionen bygger på ansvarlig udnyttelse af marine ressourcer, omfattende sporbarhedssystemer og anerkendte certificeringsordninger. Samtidig indeholder fiskemel og fiskeolie essentielle proteiner, aminosyrer og omega-3-fedtsyrer, som spiller en væsentlig rolle i ernæringen af opdrætsfisk og dermed i produktionen af sunde fødevarer.

Europæisk producerede marine proteiner bør desuden ses som en del af løsningen på både forsynings- og klimaudfordringer, idet de repræsenterer en EU-produceret proteinkilde med et lavt klimaaftryk og begrænset arealforbrug sammenlignet med mange landbaserede alternativer som fx soja og raps.

Vi noterer os endvidere, at Kommissionen i handlingsplanen anerkender, at fiskeri- og akvakultursektorerne er vigtige kilder til og brugere af protein i EU’s fødevare- og fodersystem, men samtidig præciserer, at sektorerne ikke er omfattet af planen.

Vi opfordrer derfor til, at marine proteiner og marine foderingredienser i højere grad indarbejdes i det videre arbejde med EU’s proteinstrategi. Det vil bidrage til et mere retvisende billede af EU’s samlede proteinforsyning og understøtte målsætningerne om strategisk autonomi, cirkulær bioøkonomi, bæredygtighed og robuste europæiske værdikæder.

Den 24. august kl. 9:30-13:00 afholdes Fødevareklyngens Eksportdag 2026 på Teknologisk Institut i Taastrup.

Dagen giver et overblik over de globale tendenser, der påvirker dansk eksport lige nu – herunder nye vækstmarkeder, handelspolitiske udviklinger og hvordan grøn omstilling og innovation spiller ind på konkurrenceevnen. Blandt dagens indslag er et high-level virksomhedspanel om internationale muligheder i et ustabilt verdensmarked, hvor vores formand Johannes Palsson (CEO, FF Skagen) deltager sammen med topledere fra bl.a. Danish Crown og Spora.

Eksportdagen arrangeres af Forum for Fødevareklyngen Eksport, som Marine Ingredients Denmark er en del af, og afspejler, at det danske fødevareerhverv står samlet om at fremme fælles eksportinteresser.

Tilmelding sker via QR-koden i invitationen. Det er gratis at deltage.

Vi håber at se så mange af jer som muligt!

Invitation til fødevareklyngens eksportdag 2026

Marine Ingredients Denmark har den 5. august 2026 fremsendt høringssvar til Miljøministeriets høring over bekendtgørelse om refusion af CO2-afgifter til virksomheder, der udøver erhvervsmæssigt fiskeri samt vejledning.

Selvom vi ikke repræsenterer fiskerfartøjerne, blev vores medlemsvirksomheder mærkbart påvirket af CO₂-afgiften. De ændrede landingsmønstre og den reducerede aktivitet i danske havne påvirkede råvaretilførslen til den danske fiskemels- og fiskeolieindustri og havde dermed konsekvenser langt ud over det primære fiskeri. Refusionsordningen bør derfor fungere effektivt og bidrage til at genskabe lige konkurrencevilkår omkring danske havne.

Samlet set finder vi det afgørende, at refusionsordningen sikrer enkel adgang til fuld kompensation for alle berettigede virksomheder, uanset nationalitet. Ordningen bør administreres så enkelt som muligt, gerne med anvendelse af den mest smidige dokumentationsmodel, og der bør samtidig tages højde for de afledte konsekvenser, som CO₂-afgiften har haft for hele værdikæden omkring fiskeriet, herunder de landbaserede forarbejdningsvirksomheder.

Læs hele vores høringssvar her: MID høringssvar til høring vedr refusion af CO2-afgifter til virksomheder der udøver fiskeri samt vejledning