Måned: februar 2025
MID’s direktør i Klimamonitor: “Vi skal have fakta frem for postulater i debat om CO2-afgift på fiskefartøjer”
2025.2.20
Marine Ingredients Denmarks direktør, Anne Mette Bæk, har den 20. februar 2025 udgivet et debatindlæg i Klimamonitor om CO2-afgiftens konsekvenser for den blå værdikæde. Debatten om CO2-afgiften på fiskefartøjer har skabt splittelse. Men før vi drager forhastede konklusioner, er det afgørende at få fakta på bordet. Fakta viser nemlig, at januar 2025 – den første måned med den nye CO2-afgift – bød på et markant fald i landingen af industrifisk.
Industrifiskeriet er et fiskeri efter pelagiske arter, som ikke anvendes til direkte konsum. Der er tale om stimefisk, som fiskes oppe i vandsøjlen og uden bundpåvirkning. Dette fiskeri er ikke blot vigtigt for danske fiskere, men for hele den danske blå værdikæde. Siden 2013 har værdien i første led af industrifiskeriet ligget mellem 500 og 900 millioner kroner årligt, og i 2023 nåede industrifiskeriet et rekordniveau, hvor det udgjorde en tredjedel af den samlede værdi af dansk fiskeri – over 1 milliard kroner.
Selvom industrifiskene ikke anvendes direkte til konsum, forarbejdes de til fiskemel og fiskeolie – essentielle marine ingredienser, som især anvendes i foder til akvakultur. En væsentlig del af råvarerne til fiskemel og -olie kommer desuden fra kasserede fisk og restprodukter fra humankonsum-industrien. Mere end 30 procent af råvarerne stammer fra afskær og restprodukter, hvilket reducerer spild og understøtter en cirkulær økonomi.
Dansk fiskemel og fiskeolie er kendt for sporbarhed og bæredygtighed. Produkterne er rige på protein, essentielle aminosyrer og omega-3-fedtsyrer, hvilket gør dem uundværlige i produktionen af fiskefoder til akvakultur og derved produktionen af sunde fødevarer.
Læs hele indlægget på Klimamonitor her.
Omega-3 and Biological Aging: New Evidence on Longevity and Cellular Health
2025.2.18
Omega-3 fatty acids—long valued for their cardiovascular and anti-inflammatory benefits—are also becoming a key player in the science of longevity.
The question of how fast we age biologically—rather than just chronologically—has been a growing focus in scientific research. While the number of years we have lived is easy to measure, the actual pace of aging at the cellular level can vary significantly from person to person. Lifestyle factors such as diet, exercise, and nutrient intake play a crucial role in this process, and recent advances in DNA methylation (DNAm) clocks have provided a way to quantify these effects. A large clinical study has now provided compelling evidence that omega-3 supplementation, vitamin D, and regular exercise can slow the progression of biological ageing. Over three years, more than 2,000 older adults were monitored to assess whether these interventions could influence four key DNA methylation clocks (PhenoAge, GrimAge, GrimAge2 and DunedinPACE), which serve as biomarkers for aging at the molecular level, over 3 years.
You cand read more about the study here
Slowing the Clock: Omega-3’s Distinct Role
Among the findings, omega-3 supplementation stood out for its measurable impact on biological ageing. Individuals taking omega-3 alone showed notable reductions in PhenoAge, GrimAge2, and DunedinPACE—three of the measured epigenetic markers associated with aging-related health risks. The effect was further amplified when combined with vitamin D and exercise, with the combined intervention reducing biological aging by an estimated 2.9–3.8 months over three years. Beyond its influence on aging markers, omega-3 supplementation was also linked to a 13% reduction in infections and a 10% decrease in falls, reinforcing its broader role in supporting resilience and overall health. Interestingly, those with lower baseline omega-3 levels experienced the most pronounced improvements, pointing to the potential for targeted nutritional strategies based on individual needs.
Shifting Perspectives on Nutrition and Aging
The notion that diet can influence aging is not new, but studies like this provide tangible, clinical evidence that specific nutrients actively modulate the aging process at a fundamental, genetic level. While research into biological aging is still evolving, the findings add to a growing body of evidence suggesting that omega-3 intake is not just beneficial but potentially essential in maintaining long-term health. With an aging global population increasingly focused on preventive health measures, the role of marine-derived omega-3s in slowing biological aging may soon become as widely recognized as their benefits for heart and brain health.
Markant nedgang i landinger fra danske fartøjer efter indførslen af CO2-afgift
2025.2.14
I januar 2025 blev der i Danmark observeret en nedgang i landinger fra industrifiskeriet. Det fremgår af de seneste opgørelser fra Fiskeristyrelsen, og kan ses specielt i landingerne af blåhvilling, som er en af de mest centrale arter i industrifiskeriet.
Kraftigt fald i landinger af blåhvilling
Siden årets begyndelse har der ikke været landet blåhvilling i danske havne. Dette står i skarp kontrast til januar 2024, hvor der blev landet over 6.500 ton blåhvilling i Danmark. Landinger af blåhvilling har været en kontinuerlig aktivitet i danske havne i mange år, og data fra perioden 2023-2024 illustrerer, at Danmark normalt er en central modtager af blåhvilling.
Når man ser på den længere tidsperiode fra januar 2015 til januar 2024, blev 42 % af de samlede blåhvillinglandinger fra danske fiskere landet i danske havne. I januar 2025 derimod blev 0 % af de danske blåhvillingfangster landet i Danmark, hvilket udgør en markant ændring i landingsmønsteret.
Danske fiskere er derimod taget til Norge eller Skotland siden årets start, hvor de har landet betydeligt mere blåhvilling end i tidligere år – over 6.000 tons siden januar.
Færre landinger af brisling
En lignende, men mindre markant tendens kan ses i landingerne af brisling fra danske og udenlandske fiskere i danske havne. I januar 2025 blev der landet over ca. 19.800 ton brisling i Danmark, mens mængden i januar 2024 var lidt højere, nemlig knap over 28.000 ton.
I perioden fra januar 2016 til januar 2024 blev 97 % af de samlede brislingelandinger fra danske fiskere landet i danske havne, hvilket viser, at Danmark i mange år har været den dominerende modtager af brislingefangster fra især Østersøen. Men i januar 2025 er andelen af brislingefangster fra danske fiskere landet i danske havne faldet til 79 %, hvilket er et betydeligt fald.
Samtidig har de danske fiskere haft en stigende interesse i at lande brisling fra Østersøen i Norge i januar 2025, hvor de landede knap 2.000 ton. Til sammenligning landede de danske fiskere 0 ton i Norge i januar 2024.
Samlet set viser disse data, at der er sket væsentlige ændringer i landingsmønstrene fra danske fiskere for både blåhvilling- og brislingefiskeriet i 2025, sammenlignet med tidligere år. Det er dog vigtigt at understrege, at udsving i landingsmønstre kan skyldes en række faktorer, såsom biologiske forhold, kvoteudnyttelse, markedsforhold og logistiske beslutninger.
Industrifiskeriet er en vigtig del af den blå værdikæde
Industrifiskeriet spiller en central rolle i den danske blå værdikæde. Ændringer i fiskerimønstre, økonomiske forhold og nye reguleringer kan være med til at forklare de nylige udsving, men én ting er klart: Industrifiskeriet er en uundværlig del af det danske fiskeri.
Siden 2013 har værdien ligget mellem 500 og 900 millioner kroner, og i 2023 nåede industrifiskeriet et rekordniveau og udgjorde en tredjedel af den samlede værdi af dansk fiskeri, svarende til over 1 milliard kroner.
Industriens betydning strækker sig også til de danske producenter af fiskemel og fiskeolie, som primært køber små pelagiske fisk som blåhvilling og brisling, fisket uden bundpåvirkning.
Marine ingredienser er højværdiprodukter med stor international efterspørgsel, og dansk fiskemel og fiskeolie er særligt kendetegnet ved fuld sporbarhed og et lavt klimaaftryk. Fiskemel og fiskeolie binder effektivt den blå værdikæde sammen – fra fangst og foder til produktionen af sunde fødevarer. Vi vil derfor nøje følge udviklingen i industrifiskeriet i Danmark og effekterne af kompensationsmulighederne for CO2-afgiften på fiskernes brændstof.
Tabel: Landinger af blåhvilling og brisling fra danske fiskere i danske havne fordelt pr. uger, 2023 – 2025:
Ansøgningsskema og Vejledning til Erhvervspuljen
2025.2.6
Som vi tidligere har skrevet om, er den danske fiskeforarbejdningssektor, herunder de danske fiskemels- og fiskeolieproducenter, nu inkluderet i Erhvervspuljen.
Det nye ansøgningsskema samt vejledninger til erhvervspuljen kan derfor findes her på Energistyrelsens hjemmeside.
Tidligere har store virksomheder i fiskeforarbejdningssektoren været udelukket fra at søge støtte fra puljen, hvilket har begrænset vores medlemmers muligheder for at gennemføre nødvendige energirenoveringer. Selvom branchen allerede er førende inden for miljøområdet i Europa, har manglen på støtte gjort det vanskeligt at realisere yderligere omstillinger til alternative og mere bæredygtige energikilder.
Der er derfor tale om en stor milepæl efter en mangeårig og intensiv indsats: Vi har i mange år arbejdet for at få den danske fiskeforarbejdningssektor, herunder de danske fiskemels- og fiskeolieproducenter, inkluderet i Erhvervspuljen. Vi er derfor glade for, at vores medlemmer kan søge om investering til energirenovering på linje med andre industrier og på denne måde, være med til at mindske CO2-aftrykket.
Læs mere om erhvervspuljen på Energistyrelsens hjemmeside her eller pressemeddelelse her.
Historisk voldgiftssag mellem EU og UK – MID deltog i høringen i Haag
2025.2.4
Haag, Holland, 28. – 30. januar 2025 – Marine Ingredients Denmark har deltaget i høringsdagene i tobissagen ved Den Faste Voldgiftsret i Haag, Holland.
Høringen er en del af en igangværende tvist mellem EU og UK om fiskeriforvaltning efter Brexit. Sagen har stor betydning for dansk fiskeri og den danske produktion af fiskemel og fiskeolie, da den vedrører Storbritanniens beslutning om at lukke for tobisfiskeriet i britiske og skotske farvande fra den 26. marts 2024. Denne beslutning har haft betydelige konsekvenser for dansk fiskeri og forarbejdning.
Konsekvenser for dansk fiskeri og forarbejdning
Lukningen af tobisfiskeriet har haft en direkte indvirkning på den danske fiskemels- og fiskeolieindustri. I 2024 modtog Marine Ingredients Denmarks medlemmer 89.000 tons tobis – et fald på 50.000 tons sammenlignet med året før. Den danske kvote for tobisfiskeri i 2024 blev fastsat til 141.636 tons, men de faktiske landinger nåede kun op på 68.000 tons, svarende til 63 % af den tildelte kvote.
Tobissagen er af afgørende betydning for den danske fiskeri- og forarbejdningsindustri, da tobis er en central råvare i produktionen af fiskemel og fiskeolie, som er vigtige foderingredienser i foder til akvakultur på grund af deres høje indhold af omega 3 og særlige aminosyresammensætning. Den permanente lukning af fiskeriet vil ikke alene få økonomiske konsekvenser, men også skabe udfordringer for forsyning af vigtige marine ingredienser til den blå værdikæde.
Marine Ingredients Denmark har derfor fra begyndelsen fulgt sagen tæt og bidraget til arbejdet på både dansk og europæisk niveau.
Høringsprocessen i Haag
Høringsdagene i Haag gav både EU og UK mulighed for at præsentere deres respektive synspunkter og argumentationer for voldgiftsretten. Parterne fremlagde deres åbningstaler og argumentationer, hvorefter voldgiftsdommerne fik mulighed for at stille mundtlige og skriftlige spørgsmål for at afklare centrale aspekter af sagen. EU fremfører, at beslutningen er imod bedste videnskabelige evidens, at UK ikke har overholdt sine forpligtelser i henhold til Brexit-aftalen, og at beslutningen ikke er proportional, mens UK fastholder, at deres beslutning var baseret på videnskabeligt grundlag.
Voldgiftsretten vil nu gennemgå de fremlagte beviser og argumenter, og en endelig afgørelse forventes i løbet af foråret. Udfaldet af sagen vil have stor betydning for fremtidens fiskeriforvaltning i de europæiske farvande og for, hvordan samarbejdet mellem EU og UK vil udvikle sig på fiskeriområdet fremover.
Vi vil fortsat arbejde aktivt for at sikre, at danske fiskemels- og fiskeolieproducenters interesser bliver varetaget i processen, og at der findes en løsning, der sikrer en bæredygtig og stabil forsyning af råmaterialer til producenterne.
Læs mere om sagen på Voldgiftsrettens hjemmeside her.
Regeringens Udspil om Fremtidens Fiskeri: Balancen mellem Miljø og Erhverv
2025.2.3
Den 3. februar 2025 præsenterede regeringen sit udspil om fremtidens fiskeri i Danmark. Med dette udspil foreslås en række initiativer, der skal sikre et bæredygtigt fiskeri og samtidig understøtte fiskerierhvervet samt de kystnære lokalsamfund.
Udspillet tager afsæt i Fiskerikommissionens anbefalinger og indeholder i alt 34 initiativer, som vil danne grundlag for de kommende fiskeriforhandlinger i Folketinget. Regeringen har et særligt fokus på at skabe balancerede løsninger, der både bidrager til et sundt havmiljø og opretholder arbejdspladser i sektoren.
Fokus på CO2-afgift og råvareforsyning
Et af de mest markante tiltag i regeringens udspil er forslaget om, at fiskerne kan få tilbageført deres udgifter forbundet med CO2-afgiften, indtil der findes mere udviklede teknologiske løsninger til den grønne omstilling. Dette tiltag er af stor betydning for erhvervet, der allerede nu oplever konsekvenserne af høje afgifter.
Marine Ingredients Denmark hilser dette initiativ velkomment, da vi har argumenteret for en fjernelse af CO2-afgiften for danske og udenlandske fartøjer for at sikre fortsat aktivitet i sektoren. Den seneste udvikling viser en markant nedgang i råvareforsyningen til vores fabrikker. I januar 2024 blev der eksempelvis landet 6.550 tons blåhvilling, mens dette tal i januar 2025 var faldet til blot 3.345 tons. Denne udvikling understreger behovet for at understøtte fiskeriet i den grønne omstilling uden at undergrave dets eksistensgrundlag.
Styrkelse af forarbejdningsindustrien
Regeringens udspil indeholder også en vigtig anerkendelse af forarbejdningsindustriens rolle i fiskeriets værdikæde. Initiativ 21 omhandler støtte til produktionsudvikling og innovation i forarbejdningssektoren. Dette er en positiv udvikling, da forarbejdningsindustrien spiller en afgørende rolle i at skabe værdi af de fangede fisk og sikre, at den blå værdikæde fungerer optimalt.
Marine Ingredients Denmark ser dette som et vigtigt skridt i den rigtige retning. Som vores formand, Johannes Palsson, tidligere har påpeget i et indlæg til Altinget, er den danske blå værdikæde en betydningsfuld sektor, der ikke blot skaber arbejdspladser i kystnære områder, men også bidrager væsentligt til Danmarks eksport.
Fremtiden for dansk fiskeri
Med regeringens udspil er der lagt op til en vigtig politisk diskussion om, hvordan Danmark kan sikre et bæredygtigt fiskeri, der samtidig understøtter de erhvervsdrivende og de mange arbejdspladser, der er afhængige af sektoren. Marine Ingredients Denmark håber, at de kommende fiskeriforhandlinger vil resultere i en balanceret løsning, der sikrer et sundt havmiljø, en stabil forsyning af råvarer og en langsigtet udvikling af fiskeriet.
Vi vil følge forhandlingerne tæt og fortsat arbejde for de bedste vilkår for de danske fiskemels- og fiskeolieproducenter.
Læs mere om udspillet her.
Seneste kommentarer