EU-Kommissionen fremhæver i en ny artikel, hvordan Skagen Havn nu tager et skridt mod en mere bæredygtig energiforsyning. Med støtte fra EU er havnen i gang med at udfase brugen af dieseldrevne generatorer og i stedet etablere fuldt elektrisk landstrøm til de energikrævende losningsoperationer for store pelagiske fartøjer.

Mindre udledning og forbedret lokalmiljø

Pelagiske fartøjer, der anløber Skagen Havn, bruger store mængder energi under losning af arter som sild, brisling og blåhvilling. Arbejdet kan strække sig over 10 til 30 timer og har traditionelt krævet brug af dieselgeneratorer. Det har både øget brændstofforbruget og belastet omgivelserne med CO₂, støj og luftforurening.

For at imødekomme disse udfordringer har Skagen Havn og Danmarks Pelagiske Producentorganisation, DPPO, gennemført et projekt, der omfatter etablering af landstrømsinfrastruktur, ombygning af fartøjer og udvidelse af elnettets kapacitet.

De første fartøjer er allerede blevet tilpasset, og flere er på vej. Når løsningen er fuldt implementeret, vil losningen kunne foregå udelukkende på grøn elektricitet. Projektet forventes at reducere det årlige dieselforbrug på de enkelte fartøjer med mellem 3 og 8 procent. Samlet vil gevinsterne for Skagen Havn være endnu større. Initiativet passer ind i havnens ambition om at blive CO₂-neutral, hvor elektrificering er en central del af strategien. Elbiler og elektriske kraner er allerede taget i brug, og landstrøm er næste store skridt.

Marine Ingredients Denmark ser positivt på udviklingen

Vi er glade for at se, hvordan innovative løsninger kan bidrage til en mere klimaeffektiv og bæredygtig fremtid, og hvordan Danmark fortsat er førende både i europæisk og global sammenhæng. Vi har tidligere dokumenteret, at dansk produceret fiskemel og fiskeolie har et markant lavere klimaaftryk end mange alternative ingredienser. Derfor glæder det os, at der også på fiskerisiden sker fremskridt, som samlet kan sænke klimaaftrykket i den danske blå værdikæde.

Læs mere på EU-Kommissionens hjemmeside her.

Erhvervspuljen og Investeringsstøtten åbner igen for ansøgninger den 2. marts 2026 kl. 12. I år er der afsat 217,7 millioner kroner til Erhvervspuljen og 49,1 millioner kroner til Investeringsstøtten, hvilket giver virksomheder gode muligheder for at søge støtte til både energibesparelser og CO₂‑reducerende tiltag.

Erhvervspuljen yder støtte på enten 20 øre pr. sparet kWh pr. år over tiltagets levetid eller 1.000 kroner pr. sparet ton CO₂ pr. år. Investeringsstøtten yder tilskud på 1.000 kroner pr. sparet ton CO₂.

Tidligere har store virksomheder inden for fiskeforarbejdning været udelukket fra at søge støtte, hvilket har begrænset mulighederne for at gennemføre nødvendige energiforbedringer. Selvom branchen allerede er blandt de mest miljøeffektive i Europa, har manglen på adgang til disse puljer gjort det vanskeligt at realisere yderligere grønne investeringer. Efter mange års arbejde og dialog er det lykkedes at få den danske fiskeforarbejdningssektor – herunder danske fiskemels- og fiskeolieproducenter – inkluderet.

Yderligere information om puljerne, ansøgningskrav, vejledninger og direkte adgang til ansøgningsportaler findes her:

• Erhvervspuljen: Erhvervspuljen: Tilskud til den grønne omstilling

• Investeringsstøtten: Investeringsstøtten: Støtte til CO2-intensive virksomheder

2025 blev et år med markant højere råvarepriser for den danske fiskemelsindustri. Den samlede landingsværdi af fisk til produktion af fiskemel og fiskeolie nåede 1,46 mia. kr. – en stigning på 20 procent sammenlignet med 2024.

Stigningen skyldes imidlertid ikke øgede fangster. De samlede landede mængder steg således kun med 1,9 procent – fra 483.089 tons i 2024 til 492.299 tons i 2025, men er drevet af højere priser. Den gennemsnitlige afregningspris steg fra 2,53 kr. pr. kg i 2024 til 2,97 kr. pr. kg i 2025 – en stigning på 0,45 kr. pr. kg eller 17,8 procent.

For fiskemelsindustrien betyder det markant højere råvareomkostninger. Når priserne stiger så kraftigt uden tilsvarende stigning i mængderne, lægger det et pres på forarbejdningsleddet og på konkurrenceevnen – særligt i et internationalt marked, hvor danske producenter konkurrerer med aktører fra lande med andre omkostningsniveauer.

Samtidig er industrien en helt central aftager af danske landinger. Vi tegner os for næsten 1 mia. kr. af den samlede landingsværdi fra danske fartøjer, og råvaren forarbejdes til marine ingredienser, der indgår i akvakultur og fødevareproduktion globalt.

Ser man på arterne, var det især brisling og tobis, der trak værdistigningen. Brisling steg markant i både værdi (+31,7 %) og mængde (+22,5 %), mens tobis oplevede en betydelig værdistigning (+29,6 %) trods et mindre fald i mængderne (−5,8 %).

Udviklingen i 2025 viser således et paradoks: Dansk fiskeri leverer stabile mængder, men de stigende priser betyder, at forarbejdningsleddet betaler væsentligt mere for den samme råvare. Det understreger behovet for stabile og konkurrencedygtige rammevilkår for den del af værdikæden, der skaber marine ingredienser til fremtidens fødevareproduktion.

I 2026 vil vi følge udviklingen tæt og fortsætte arbejdet for de bedst mulige rammevilkår for de danske producenter af fiskemel og fiskeolie.