Marine Ingredients med i whitepaper om ingrediensbranchen – en dansk styrkeposition

2020.9.25

White paper fra Food Nation viser, hvordan den danske ingrediensbranche kan bidrage til grøn omstilling. Ikke blot i Danmark men i høj grad internationalt. Løsninger til ressourceeffektiv og bæredygtig produktion – og til bedre sundhed og ernæring – efterspørges globalt for at nå FN’s verdensmål. Løsningen er gode ingredienser, og her er marine ingredienser en væsentlig bidragsyder.

Ressourceeffektivitet, bæredygtighed, madspild, sundhed, kvalitet, fødevaresikkerhed og innovative bæredygtige løsninger til foder- og fødevareproduktion er nøgleord i et nyt white paper fra Food Nation, der for første gang samler viden og cases fra ingrediensbranchen indenfor foder og fødevarer.

Den danske ingrediensbranche har allerede opbygget et godt ry i den globale fødevare- og foderindustri. Her er marine ingredienser som fiskemel og fiskeolie ingen undtagelse. Faktisk eksporterer Danmark i 2019 fiskemel- og olie til mere end 50 lande. Ingredienssektoren er med andre ord en dansk styrkeposition, eller som fødevareminister Mogens Jensen udtrykker det:

Danmark er et lille land men en gigant inden for ingredienser. Når vi har en styrkeposition her, så skyldes det, at industrien kan levere ingrediensløsninger der blandt andet kan bidrage til øget effektivitet, kvalitet og sundhed og hermed være en nøglespiller i en grøn og bæredygtig omstilling af produktion af fødevarer og foder,” siger fødevareminister Mogens Jensen.

De stærke bæredygtige løsninger skal synliggøres

Formålet med det nye white paper er at give udenlandske beslutningstagere en indsigt i mangfoldigheden af stærke løsninger fra den danske ingrediensbranche, der kan optimere og effektivisere en bæredygtig fødevare- og foderindustri.

Det gælder eksempelvis ingredienser som enzymer, der kan være med til at forlænge fødevarers holdbarhed og dermed reducere madspild eller ingredienser som vitaminer  og proteiner, der kan bidrage til menneskers og dyrs sundhed, f.eks. ved at muliggøre fremstilling af produkter med lavere salt-, fedt eller sukkerindhold, eller ved at overføre essentielle næringsstoffer som omega-3 til vores kost.

Derudover har den danske ingrediensbranche mange af de kompetencer og teknologier, f.eks. fermentering og oprensning, der kan gøre Danmark til en spydspids for cirkulær bioøkonomi, hvor sidestrømme fra foder og fødevareproduktionen udnyttes i endnu højere grad, og hvor vandforbrug og CO2 aftryk kan mindskes.

Det nye white paper, der er udarbejdet af Food Nation med bidrag fra bl.a. Marine Ingredients Denmark, skal tjene som en fælles, dansk fortælling, der kan understøtte danske virksomheder når de skal udover landets grænser og brande danske fødevarer og løsninger internationalt.

White paper for ingredienser er således også en fortælling om en branche, der er internationalt orienteret og har lang tradition for et stærkt samarbejde med den globale foder- og fødevareproducenter. Alt sammen baseret på et konstant fokus på innovation i samarbejdet med danske universiteter.

Det nye white paper blev i dag præsenteret af fødevareminister Mogens Jensen.

Download det nye white paper her.

Ingredients: Leading Innovation Towards Sustainable Feed and Food

2020.9.25

MID har følgende bemærkning: TAC på brisling i Østersøen bør følge ICES rådgivning

2020.9.23

Marine Ingredients Denmark har netop afgivet høringssvar vedr. TAC/kvoter for Østersøen 2021. For brisling bør vi  følge den biologiske rådgivning fra ICES og øge kvoten med 10%, fremfor at bevare det nuværende niveau, som Kommisionen foreslår. De 10% svarer i runde tal til 21.000 tons, hvilket har en landingsværdi for fiskerne på ca. 40 millioner kroner og en eksportværdi som fiskemel og fiskeolie på ca. 50 millioner kroner. 

MID mener, at TAC på brisling for 2021 bør følge ICES rådgivningen, som anbefaler at øge TAC i 2021 med 10% i forhold til 2020.

Kommissionen har følgende argumenter for deres kvoteforslag på brisling i Østersøen for 2021:
The ICES advice for sprat would allow for an increase. The Commission advises prudence and proposes to maintain the TAC level unchanged. This is because sprat and herring are caught in mixed fisheries and the TAC for central Baltic herring has to be decreased significantly. Moreover, sprat is a prey species for starving cod, which is not in a good condition.

Vores argumenter for at TAC på brisling bør øges i 2021, med mindst 10 i forhold 2020, er følgende:

  • I dele af Østersøen kan brisling i dag fiskes rent. Det afhænger af, hvornår og hvor fiskeriet udøves.
  • Det er ikke klart dokumenteret, om brisling er et vigtigt bytte for torsk. Flere studier antyder tværtimod, at brisling er et problem for torsken, da den konkurrerer om den samme føde og æde torskelarver.
  • Silden er i dårlig kondition sandsynligvis pga. fødemangel dvs. i konkurrence om føden med brisling. Fangst af flere brisling vil forbedre fødeforhold for sild.
  • Der er grund til at tro, at ICES undervurderer brislingebestanden. ICES bestandsvurderingsmodel tager ikke tæthedsfaktorer tilstrækkeligt med i beregningerne. Dvs. når der er en meget stor bestand af brisling i Østersøen, som der er nu, vil de mange brisling konkurrere om føden, både med andre brislingeindivider men også med rovfiskenes yngel. Resultater fra det videnskabelige FMSY-projekt, med en model som tager højde for tæthedsfaktorer, viser, at der bæredygtigt kan fanges flere brisling end ICES rådgiver.
  • Ny forskning publiceret i Nature viser, at en mulighed for at genoprette Østersøens fiskebestande af rovfisk (torsk, gedder og aborre) er at fiske mere brisling og hundestejler.
  • MID mener, at det er oplagt at øge fangsterne af byttefiskene, brisling og hundestejler, i Østersøen for at genoprette balancen i økosystemet. Ved genopretning af fx danske søer opfiskes en stor del af byttefiskene, og man udsætter rovfisk (gedder) for at genskabe økosystem-balancen i søen. Samme princip kan anvendes i et økosystem som Østersøen og kan samtidig være til gavn for både fiskeri og forarbejdningsindustri. Dette bør være en klar politisk prioritering i efteråret kvoteforhandlinger.

Hundestejler – en ny fiskeriressource i Østersøen?

2020.9.2

Siden 1970’erne har fiskebestandene i Østersøen forandret sig fra mange store rovfisk, især torsk, gedder og aborrer, til i dag at være domineret af mindre såkaldte byttefisk, især brisling, sild og hundestejler. Denne udvikling i Østersøen er netop blevet beskrevet i det internationalt anerkendte videnskabelige tidsskrift Nature i en artikel med titel “A spatial regime shift from predator to prey dominance in a large coastal ecosystem“(Eklöf m.fl. 2020). Læs artiklen klik her.

De øgede mængder byttefisk i Østersøen i de senere år har sammenfald med, at mængden af rovfisk er blevet mindre. At der er færre rovfisk skyldes sandsynligvis både fiskeri og de mange sæler, som æder de store rovfisk. Når der er flere små byttefisk øges konkurrencen om føde mellem byttefisk og rovfiskenes yngel. Den øgede konkurrence om føde betyder, at rovfiskenes yngel vokser dårligere eller ædes, og der bliver længere mellem de gode årgange af rovfisk og derved færre rovfisk. I ovenfor omtalte artikel foreslår Eklöf m.fl. (2020) en række tiltag for at genskabe balancen i Østersøen:

  • Et målrettet fiskeri efter hundestejler for at reducere hundestejlernes udbredelse og tæthed.
  • Beskyttelse af rovfiskene gennem fiskeriregulering, reduktion af sæl og skarv, samt beskyttelse af rovfiskenes gyde- og opvækst områder.
  • Reduktion af næringsstoftilførsel og klimapåvirkning.

MID mener, at det er oplagt at øge fangsterne af byttefiskene, hundestejler og brisling, i Østersøen for at genoprette balancen i økosystemet.  Ved genopretning af fx danske søer opfiskes en stor del af byttefiskene, og man udsætter rovfisk (gedder) for at genskabe økosystem-balancen i søen. Samme princip kan anvendes i et økosystem som Østersøen og kan samtidig være til gavn for både fiskeri og forarbejdningsindustri. Dette bør være en klar politisk prioritering i efteråret kvoteforhandlinger.

Figur: Biomassen af torsk, sild, brisling i Østersøen (Kilde: ICES 2020). Undersøgelser af biomassen af hundestejler i dele af Østersøen viser, at denne har været kraftigt stigende samtidigt med en reduktion i mængden af rovdyr, som æder hundestejler (Kilde. Olsson m.fl. 2019 og Eklöf m.fl. 2020). Den seneste videnskabelig rådgivning fra ICES på Østersøbestandene viser, at brislingebestanden er øget, og der er derfor et godt grundlag for at brislingekvoten kan øges betydeligt.