EU’s fiskeripolitiske topfolk på besøg i Skagen: Fokus på bæredygtighed, kontrol og fremtidens blå værdikæde

2025.5.27

Skagen, 26. – 27. maj 2025 – Skagen dannede i slutningen af maj ramme om et centralt fiskeripolitisk besøg, da Europa-Parlamentets fiskeriudvalg (PECH-komitéen), EU-Kommissionens fiskerikommissær Costas Kadis, fiskeriminister Jacob Jensen og repræsentanter fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri lagde vejen forbi byen. Vi i Marine Ingredients Denmark havde fornøjelsen af at byde velkommen og præsentere den danske forarbejdningssektor samt vores vigtige rolle i den blå værdikæde.

Besøget omfattede blandt andet et besøg hos vores medlem FF Skagen, der er en af Europas førende producenter af marine ingredienser. Her fik delegationen et indblik i den højteknologiske og fuldt sporbare produktion af fiskemel og fiskeolie, hvor Danmark ikke bare er den største producent i EU, men også blandt de førende globalt. Vores produktion bygger især på kortlivede, proteinrige fiskearter som brisling, tobis og blåhvilling – fisk, der fanges bæredygtigt og danner grundlag for værdifulde produkter til foder, særligt i akvakultursektoren.

Cirkulær økonomi og ansvarlighed i centrum

En væsentlig del af vores arbejde i forarbejdningssektoren bygger på principperne om cirkulær økonomi. I dag stammer cirka 25 % af  råvarer fra sidestrømme og afskær fra konsumfiskeindustrien. Det reducerer spild og sikrer, at hele fangsten udnyttes optimalt. De marine ingredienser, vi producerer, er ikke blot næringsrige  med højt proteinindhold, essentielle aminosyrer og omega-3-fedtsyrer, men også udviklet med et stærkt fokus på ansvarlighed og gennemsigtighed.

Under besøget fremhævede vi vores branchefælles retningslinjer for artskontrol og vejeprocedurer. Disse retningslinjer, som vi har udviklet i samarbejde med myndigheder og forskningsmiljøer, understøtter korrekt og uafhængig kontrol. Ved hjælp af akkrediterede tredjepartsinspektionsvirksomheder sikrer vi, at artskontrol og vejning ved landinger foregår objektivt og gennemsigtigt til gavn for både fiskere, forarbejdningsindustri og samfund.

Et forbillede for EU’s fiskeripolitik

Vi håber, at besøget kan tjene som inspiration til den videre udvikling af relevant EU politik indenfor fiskeri, foder og fødevarer. I forhold til Kontrolforordningen er vores klare budskab, at korrekt og uafhængig vejning og artskontrol er fundamentalt for at sikre lige konkurrencevilkår og bæredygtig forvaltning i et internationalt fiskeri.

Vi benyttede også lejligheden til at gentage vores opfordring til, at EU prioriterer kyststatsaftaler for fælles bestande i Nordatlanten.  Uden sådanne aftaler risikerer vi, at bæredygtig forvaltning og markedsstabilitet bliver undermineret. Samtidig udtrykker vi bekymring for, at nationale tiltag – som f.eks. den danske CO2-afgift – kan få utilsigtede konsekvenser. Flere fiskere vælger nu at lande deres fangster i Norge, hvilket mindsker tilførslen af råvarer til vores fabrikker og svækker sammenhængen i den blå værdikæde.

Miljøhensyn og fremtidens hav

Vi ser også med stigende bekymring på den øgede havforurening, især de vedvarende stoffer som PFAS. Derfor opfordrede vi Kommissionen til at sætte ind med skrappe tiltag ved kilden – særligt mod industrielle udledninger – for at beskytte havmiljøet og sikre vores sektor en bæredygtig fremtid.

Styrken i fællesskabet

Vi håber, at besøget gav et unikt indblik i forarbejdningssektoren som det centrale bindeled i den blå værdikæde. Den danske blå værdikæde rummer mange aktører fra fiskere og akvakulturproducenter til forarbejdningsvirksomheder, eksportører og teknologileverandører. Vi har forskellige roller og interesser, men én ting er sikkert: vi står stærkest, når vi står sammen.

Tak til Europa-Parlamentets fiskeriudvalg, fiskerikommissær Costas Kadis og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri for deres besøg – og en særlig tak til FF Skagen for at åbne dørene til deres faciliteter. Vi sender også en varm tak til vores gode samarbejdspartnere i Danmarks Fiskeriforening PO (DFPO) og Danmarks Pelagiske PO (DPPO).

Se flere billeder af besøget her:


Warning: Undefined array key "ssba_bar_buttons" in /var/www/maring.org/public_html/wp-content/plugins/simple-share-buttons-adder/php/class-buttons.php on line 602

MID i Hirtshals: Besøg hos DTU Aqua og Naturmødet

2025.5.23

I forbindelse med Marine Ingredients Denmarks bestyrelsesmøde i Hirtshals, fik vi muligheden for et inspirerende besøg hos DTU Aqua og deltagelse i Naturmødet 2025.

Hos DTU Aqua, Danmarks førende forskningsmiljø for akvatiske ressourcer, blev vi mødt med ny viden og forskning. Instituttet arbejder for at fremme en bæredygtig blå bioøkonomi og robuste marine økosystemer, hvilket er noget vi som branche er tæt knyttet til. Som producenter af fiskemel og fiskeolie spiller vi en central rolle i den blå værdikæde, hvor vi kobler det primære fiskeri med produktionen af foder og videre til sunde fødevarer.

Vores besøg hos DTU Aqua gav et indblik i den nyeste forskning inden for fiskeri, akvakultur og marin ernæring. Samarbejdet mellem erhverv og forskning er essentielt for at skabe løsninger, der både er økonomisk og miljømæssigt bæredygtige. Vi vil derfor gerne takke DTU Aqua for en spændende og lærerig rundvisning, og for den vigtige indsats, de yder for fremtidens blå Danmark.

I forlængelse af besøget deltog vi også i Naturmødet 2025, hvor både debatter og oplæg satte fokus på havet, fiskeriet, miljøfremmede stoffer og vores fælles forvaltning af de marine ressourcer. Særligt håndtering af miljøfremmede stoffer er en af de centrale udfordringer, vi som branche tager alvorligt og arbejder målrettet med. Naturmødet er en unik platform for dialog mellem borgere, beslutningstagere, forskere og erhvervsliv samt en oplagt platform at tale om den blå værdikæde.

For at forstå og styrke vores fødevaresikkerhed og selvforsyning er det afgørende at se helheden i værdikæden: Fra fangst af fisk til forarbejdning, foderproduktion og forbrug. Som branche spiller vi en afgørende rolle i at samle den blå værdikæde. Gennem ansvarlig forarbejdning og innovation sikrer vi, at marine ressourcer udnyttes optimalt og omsættes til ernæringsrige og mere klimavenlige produkter.

Se flere billeder fra vores besøg her:

MID’s direktør i Altinget: “CO2-afgiften risikerer at modarbejde mere klimavenlig fødevareproduktion”

2025.5.23

Marine Ingredients Denmarks direktør, Anne Mette Bæk, har den 22. maj 2025 udgivet et debatindlæg i Altinget om CO2-afgiftens store konsekvenser.

Afgiften medfører et massivt og fuldstændig unødvendigt bureaukrati, både for virksomheder og myndigheder, uden reel værdi. Afgiften undergraver derfor stadig sektorens rolle og ambitioner.

Den danske CO2-afgift har nu ført til, at en stigende andel af den begrænsede mængde tobis landes i udlandet – særligt i Norge. Vi kan bl.a. se ændrede landingsmønstre for tobis.

Afgiften bør i det mindste suspenderes midlertidigt, så ingen fartøjer skal betale afgiften, indtil grøn teknologi er mere realistisk. Med den nødvendige politiske vilje er det stadig muligt at finde løsninger, der både tilgodeser klimaet og sikrer sektorens fremtid, før konsekvenserne bliver uoprettelige.

Læs hele indlægget på Altinget her.

Press Release: Danish fishing and processing industry welcomes ruling of Arbitration Tribunal on EU-UK sandeel dispute

2025.5.7

Marine Ingredients Denmark, Danish Pelagic Producer Organisation, and Danish Fishers PO welcome the final ruling by the Arbitration Tribunal, established under the EU-UK Trade and Cooperation Agreement (TCA) to settle the EU-UK sandeel dispute, which agreed with the EU’s interpretation of several key issues.

Of particular importance to the Danish industry, the Arbitration Tribunal affirmed the importance of having regard to the principle of applying proportionate measures for the conservation and management of fisheries resources.

The Arbitration Tribunal found that the UK prohibition of fishing sandeel in English waters of the North Sea did not comply with the proportionality principle under the TCA. Consequently, the prohibition breached the UK’s obligation to grant EU vessels full access to those waters for sandeel fishing.

It is our profound hope that the final ruling will pave the way for Danish fishers to regain access to British waters in the near future – and once again allowing them to fully and sustainably utilize the quota of Sandeel, which is an important source for the fishmeal and fish oil industry.

The sandeel fishery is managed based on ICES advice, which is widely regarded as the most robust and well-tested form of scientific guidance in European fisheries management. Each year, scientific institutions conduct acoustic and biological surveys to produce robust stock assessments, forming the basis for evidence-based decision-making on the following year’s fishing opportunities.

Since 2014, the average annual value of landings of sandeel by Danish fishers has been more than €31 million.

Since 2015, the average annual value of marine ingredients produced in Denmark from sandeel across all areas has been €59 million.

Marine Ingredients Denmark, Danish Pelagic Producer Organisation and Danish Fishers PO thank the European Commission for the immense effort it has put in the work to get this result. We would also like to express our gratitude to the Danish government in its tireless effort to convince other parties that the prohibition of fishing Sandeel did not comply with the provisions in the TCA, and that EU should use the dispute settlement procedure under the TCA.

Finally, we wish to thank the Danish members of the European Parliament who supported us during this.

For further contact:

Anne Mette Bæk, CEO, Marine Ingredients Denmark, +45 50 47 77 49
Esben Sverdrup-Jensen, CEO, Danish Pelagic Producer Organisation, +45 61 66 09 78
Kenn Skau Fischer, CEO, Danish Fishers PO, +45 51 19 95 37

Find the full press release here: PR MID DPPO DFPO Sandeel

Afgørelse i tobissagen: Voldgiftsret giver EU delvist medhold i sag mod Storbritannien

2025.5.2

Der er nu faldet dom i den voldgiftssag, som EU anlagde mod Storbritannien i kølvandet på landets beslutning om at forbyde tobisfiskeri i britisk farvand. Voldgiftsretten har givet EU medhold i, at forbuddet mod tobisfiskeri i den engelske del af Nordsøen var uforholdsmæssigt og dermed i strid med den gældende handels- og samarbejdsaftale (TCA) mellem EU og Storbritannien. Til gengæld fik EU ikke medhold i øvrige klagepunkter.

Hvad retten gav medhold i:

Retten vurderede, at det britiske forbud i engelsk farvand udgjorde et for vidtgående indgreb i EU-fiskeres rettigheder og ikke tog tilstrækkeligt hensyn til balancen mellem miljømæssige og socioøkonomiske hensyn, som krævet i TCA. Forbuddet blev derfor kendt i strid med aftalen.

UK skal nu inden for 30 dage oplyse, hvordan landet vil efterleve kendelsen. Kendelsen er bindende og kan ikke ankes.

Hvad retten ikke gav medhold i:

Voldgiftsretten afviste EU’s argument om, at forbuddet i skotsk farvand også var uproportionalt. Her fandt retten, at de skotske myndigheder havde foretaget en rimelig og tilstrækkelig vurdering af relevante hensyn.

Desuden afviste retten, at Storbritannien havde tilsidesat kravet om at basere beslutningen på den “bedst tilgængelige videnskabelige rådgivning”. Begge forbud – både det engelske og det skotske – blev vurderet at hvile på et tilstrækkeligt videnskabeligt grundlag. Retten fandt heller ikke, at forbuddene var diskriminerende over for EU-fiskere, da de gjaldt alle fartøjer, uanset nationalitet.

Marine Ingredients Denmarks direktør, Anne Mette Bæk, udtaler følgende: “Det er positivt, at Voldgiftsretten giver EU-Kommissionen medhold i, at Storbritannien gik for vidt ved at indføre et fuldt forbud mod tobisfiskeri i engelsk farvand. Vi har fulgt sagen tæt og bidraget aktivt på både dansk og europæisk niveau, herunder med høringssvar til de britiske og skotske myndigheder.

Det er dog mindre positivt, at retten ikke gav medhold i hvad, der er den bedst tilgængelige videnskabelige rådgivning. Marine Ingredients Denmark har gentagne gange fremhævet, at Storbritanniens beslutning er imod den upartiske og videnskabelige rådgivning fra ICES. Forvaltningen af tobisfiskeri tager netop hensyn til økosystemet og de forskellige marine arter, der er afhængige af tobis som en vigtig del af deres fødekæde.

Nu ser vi frem til at se, hvordan Storbritannien vil efterleve kendelsen. Tobissagen er helt central for dansk fiskeri og forarbejdningsindustri, da tobis er en nøgleingrediens i produktionen af fiskemel og -olie til foder i akvakultur. En permanent lukning af fiskeriet vil ikke blot få store økonomiske konsekvenser – det vil også true forsyningssikkerheden af vigtige marine ingredienser til hele den blå værdikæde.”

Læs også mere om vores deltagelse under Voldgiftsretten her: Historisk voldgiftssag mellem EU og UK – MID deltog i høringen i Haag.

De britiske myndigheder meddeler, at lukningen af skotske farvande vil fortsat være gældende, da retten har givet UK medhold i, at denne beslutning var i overensstemmelse med TCA. For så vidt angår det engelske farvand, anerkender UK, at man skal bringe sig i overensstemmelse med voldgiftskendelsen inden for den tidsfrist, som TCA fastsætter (30 dage). Derudover vil lukningen af det engelske farvand forblive i kraft, mens processen med at sikre overensstemmelse med kendelsen pågår.

Baggrund:

Sagen udspringer af den Handels- og Samarbejdsaftale (TCA), som blev indgået mellem EU og Storbritannien efter Brexit og trådte i kraft i 2021. Aftalen fastlægger blandt andet rammerne for fiskeri og adgang til farvande, og det var i denne kontekst, EU indbragte sagen for voldgiftsretten.

Det britiske forbud har haft markante konsekvenser for det dansk fiskeri samt den danske fiskemels- og fiskeoliebranche, da danske fiskere råder over 96 procent af EU’s samlede tobis-kvote, og størstedelen af det danske tobisfiskeri traditionelt foregår i britisk farvand. For perioden 2017-2022 udgjorde de gennemsnitlige danske landinger i britisk farvand omkring 135 mio. kr. årligt. Tobis er af afgørende betydning for den danske fiskeri- og forarbejdningsindustri, da tobis er en central råvare i produktionen af fiskemel og fiskeolie, som er vigtige foderingredienser i foder til akvakultur på grund af deres høje indhold af omega 3 og særlige aminosyresammensætning.

Lukningen af tobisfiskeriet har haft en direkte indvirkning på den danske fiskemels- og fiskeolieindustri. I 2024 modtog Marine Ingredients Denmarks medlemmer 89.000 tons tobis – et fald på 50.000 tons sammenlignet med året før. Den danske kvote for tobisfiskeri i 2024 blev fastsat til 141.636 tons, men de faktiske landinger nåede kun op på 68.000 tons, svarende til 63 % af den tildelte kvote.

Læs mere om afgørelsen her eller på Voldgiftsrettens hjemmeside her.

Ansøgningsskema og Vejledning til Investeringsstøtteordningen

2025.5.2

Som vi tidligere har skrevet om, er den danske fiskeforarbejdningssektor, herunder de danske fiskemels- og fiskeolieproducenter, nu inkluderet i Investeringsstøtteordningen. Investeringsstøtten er et økonomisk tilskud til de virksomheder, der rammes hårdest af den kommende CO2-afgift for industri, der indfases i 2025 – 2030.

Det nye ansøgningsskema samt vejledninger til Investeringsstøtteordningen kan derfor findes her på Energistyrelsens hjemmeside. Tilskud tildeles efter først til mølle-princippet, og der kan søges løbende over året, indtil puljen er tom.

Tidligere har store virksomheder i fiskeforarbejdningssektoren været udelukket fra at søge støtte fra ordningen, hvilket har begrænset vores medlemmers muligheder for at gennemføre nødvendige energirenoveringer.

Der er derfor tale om en stor milepæl efter en mangeårig og intensiv indsats: Vi har i mange år arbejdet for at få den danske fiskeforarbejdningssektor, herunder de danske fiskemels- og fiskeolieproducenter, inkluderet i Erhvervspuljen og også nu i Investeringsstøtteordningen. Vi er derfor glade for, at vores medlemmer kan søge om investering til energirenovering på linje med andre industrier og på denne måde, være med til at mindske CO2-aftrykket.

Læs mere om Investeringsstøtteordningen på Energistyrelsens hjemmeside og find vejledningen her.

Læs også mere om Erhvervspuljen her: Ansøgningsskema og Vejledning til Erhvervspuljen.