Måned: juli 2021
MID’s generalforsamling sætter punktum på et usædvanligt år
2021.7.6
Knap 30 gæster bestående af nøglepersoner i fiskeindustrien, gæstede Marine Ingredients Denmark på den regnfulde fredag d. 2. juli, da foreningen holdt sin 80. generalforsamling.
Bestyrelsen blev konstitueret uden ændringer, og den stod således på genvalg til formand Jes Bjerregaard, CEO i TripleNine Group, og næstformand Johannes Palsson, CEO i FFSkagen. De to øvrige medlemmer af bestyrelsen, Klaus Henry Kristoffersen, Quality Director i FFSkagen og Henrik Sørensen, CEO i TripleNine Esbjerg, fortsætter ligeledes i bestyrelsen.
Efter den formelle del bag lukkede døre, var knap 30 interessenter og samarbejdspartnere inviteret til Axelborg, hvor foreningen huserer.
Et usædvanligt år
Generalforsamlingens åbne del åbnede traditionen tro med formandens beretning, der i år var særligt præget af det seneste års pandemi og Brexit-forhandlingernes uundgåelige aftryk.
“Brexit har ændret spillepladen, gjort de bilaterale forhandlinger trilaterale, skabt vanskeligere adgang til råvarer og dårligere betingelser for eksport til et af vores store nærmarkeder. Det er et vilkår, som vi må forholde os til. En ny virkelighed, som vi tilpasser os efter bedste evne” fortalte formand Jes Bjerregaard med alvorlig mine.
På trods af et usædvanligt år bag os og store udfordringer forude, var der også plads til positive ord i formandens beretning, der udover at rose Fødevarestyrelsens ansatte for hjælp i en række vigtige sager, også vendte blikket mod samarbejdspartnerne fra DTU, DPPO og DFPO.
“jeg ser glædeligt tilbage på mit første år som formand, hvor vi er blevet optaget i Kontaktudvalget med DTU, og har etableret regelmæssige direktør-formandsmøder mellem de tre foreninger. Jeg ser frem til at samarbejdet mellem de tre foreninger styrkes endnu mere fremover. Jeg synes, vi er kommet godt i gang, men jeg ser også mulighed for, at vi kan blive endnu bedre – og stærkere – sammen”.
Efter formandens beretningen præsenterede dirigent Jens Borup, bestyrelsesformand for FFSkagen, dagens oplægsholdere.
Fødevarestyrelsens nye strategi rimer på åbenhed og dialog
Den nytiltrådte direktør i Fødevarestyrelsen, Nikolaj Veje, åbnede oplægsrækken og fortalte til stor interesse for salens tilhørere om Fødevarestyrelsens nye strategi, der med fokus på bæredygtighed, åbenhed, dialog og agilitet, vil tilbyde klar kommunikation og digital service i verdensklasse. Og det blev mødt med ros fra den danske fiskemelsindustri, for hvem styrelsen spiller en afgørende rolle.
Herefter fulgte oplæg fra Ken Haste Andersen og Henrik Moesgaard, begge professorer ved DTU AQUA, der fortalte om hhv. muligheder for bæredygtigt fiskeri og mærkning af den lille tobis, der i 2020 med en samlet kvote på 247.928 tons i EU-zonen var den vigtigste råvare for de danske fiskemelsproducenter.
Eftermiddagens sidste taler, Steffen Max Høgh, forfatter til bogen Bæredygtig Business og vært på podcasten af samme navn, tog bæredygtighedsdiskussionen op i helikopteren. Med opfordringer til at gå forrest og tale højt om industriens bæredygtige tiltag, i stedet for at stikke hovedet i busken, rundede han dagen flot af, og gav de tilhørende lidt at tænke over på vejen til den efterfølgende frokost.
Formandens beretning 2021 – Et usædvanligt år
2021.7.5
Velkommen
Velkommen til den 80. generalforsamling i foreningen, den 8. ordinære generalforsamling i Marine Ingredients Denmark, og til beretningen om udviklingen i 2020 og første del af 2021.
Medlemmerne
Foreningen omfatter de to fiskemel- og fiskeolieproducerende selskaber: FF Skagen A/S, TripleNine Group A/S.
Tilsammen har virksomhederne produktion på fire lokaliteter. Foreningen har derudover et associeret medlem: Havsbrún P/F på Færøerne. Foreningen har sekretariat i København, og varetager samtidig sekretariatsbetjeningen af branchens europæiske forening: European Fishmeal and Fish Oil Producers (EFFOP).
Et usædvanligt år
Det sidste år har på alle måder været usædvanligt. Samtidig med, at Brexit-forhandlingerne blev stadigt mere afgørende, har møder måttet foregå online, konferencer er blevet til webinarer, vi har været isolerede derhjemme, og intet har været, som det plejede. Corona og Brexit har sat sit præg på året, og vil også præge min beretning.
Ved hjælp af en række forholdsregler lykkedes det industrien at holde hjulene i gang under nedlukningen, og derved bidrage til at opretholde den vitale fødevareproduktionen i en svær tid. Men med corona kom en lang række udfordringer og begrænsninger. Værst har været den store usikkerhed, som både har præget fabrikkernes råvaretilførsel og afsætning. Vi har lokalt frygtet, at fiskerne måtte blive i land, og dermed stoppe forsyningen af råvarer, ligesom der har været risiko for nedlukning af produktionen ved smitteudbrud. På den internationale scene har svingende råvarepriser og generel usikkerhed på verdensmarkedet gjort det vanskeligt at drive virksomhed.
På den positive side har corona rystet posen, og ændret den måde, vi arbejder på. De nye mødeværktøjer har gjort, at vi både på fabrikkerne og i foreningen er blevet bedre til at holde korte webmøder, når det giver mening. For det er ikke alle beslutninger og drøftelser, der kræver mødelokaler og lange rejser. Men webmøder har sine begrænsninger, og vi glæder os over den gradvise tilbagevenden til normalen. Vores arbejde, både nationalt og internationalt, bygger i høj grad også på gode relationer, som stadig kræver fysisk fremmøde og faste håndtryk.
Brexit
Corona har ikke været den eneste udefrakommende omstændighed, der har vendt op og ned på vores hverdag. For cirka 5 år siden, d. 23. juni 2016, stemte 51,9% af briterne for en udtrædelse af det europæiske samarbejde. Selvom vi har kendt afstemningens resultatet i årevis, har vi først i de senere år set konturerne til de enorme konsekvenser, briternes udtræden vil få, ikke kun for fiskerne og os i fiskemelsbranchen, men for hele den underskov af følgeerhverv, der direkte og indirekte er afhængige af vores aktiviteter.
Brexit har ændret spillepladen, gjort de bilaterale forhandlinger trilaterale, skabt vanskeligere adgang til råvarer og dårligere betingelser for eksport til et af vores store nærmarkeder. Det er et vilkår, som vi må forholde os til. En ny virkelighed, som vi tilpasser os efter bedste evne.
Men det betyder ikke, at vi skal se passivt til. I de forgangne år har Brexit fyldt meget og vi har været i tæt dialog med Fødevareministeriets embedsmænd i det komplicerede forhandlingsforløb, ligesom vi har udarbejdet en række dokumenter og breve til minister og embedsværk, hvor vi forklarer, hvordan den danske fiskemelsbranche bliver påvirket af Brexit. Og vi stod klar med konkrete, ambitiøse og bæredygtige projekter, da Fødevareministeriet bad om vores forslag til, hvordan Danmark bedst brugte sin andel af den såkaldte Brexitreserve.
Den politiske dagsorden
Det er ikke kun i forhold til Brexit, at foreningen har spillet en aktiv og opsøgende rolle i det politiske landskab. Vi har det forløbne år været til foretræde for Fødevareudvalget to gange og haft møder med flere fiskeriordførere. Vi har også endnu engang ønsket en ny fødevareminister velkommen, da Rasmus Prehn i november 2020 afløste Mogens Jensen i ministerstolen. Det har de forløbne 8 år nærmest været en årligt tilbagevendende begivenhed at byde velkommen til en ny minister, og vi håber på mere stabilitet i årene fremover.
I MID arbejder vi løbende med politiske problemstillinger, der berører medlemmerne. Her kan blandt andet nævnes BREF-revisionen, som fastlægger nye grænser for industriens emissionsgrænser, hvor foreningen som sekretariat for både de danske og europæiske producenter, har produceret en række tekniske beskrivelser af fremstillingsprocesser, samt leveret omfattende feedback til det europæiske IPPC Bureau i Sevilla, som varetager forhandlingerne. Dette i tæt samarbejde med dygtige folk fra fabrikkerne.
På produktsiden er det især det velkendte problem med at være underlagt biproduktforordningen, som giver udfordringer. Vi er producenter af foderingredienser og mener ikke, at vi som branche hører hjemme under biproduktforordningen. Det tilføjer et ekstra lag af bureaukrati og udelukker os også fra det globale vækstmarked for fiskeolie til humant brug. Det er en sag, vi har kæmpet i årevis, men desværre uden held, selvom vi gerne ville forsyne de nordiske forbrugere med højkvalitets nordisk fiskeolie. Vi er ofte i dialog med Fødevarestyrelsen, og når man sidder fast i paragraffer, kan man godt blive frustreret over rigide regler og den lidt rigide tilgang hos styrelsens kontrollanter.
Men ros skal der også lyde. Blandt andet indsatsen fra Fødevarestyrelsen, da vi sad fast i en ugunstig EU-paragraf, der forbød handel med fiskemel med for højt dioxin-niveau, selv når handlen blev gjort med henblik på netop rensning af produktet. Eller da systemets smidighed og snarrådighed muliggjorde handel med Belarus, trods stridigheder om analysemetoder for uorganisk arsen, hvor certifikater blev udarbejdet og oversat på rekordtid. Styrelsens kontor for International handel har også hjulpet effektivt med at sikre forhandling af eksportcertifikater til lande, hvor vi kan eksportere fiskemel med antioxidanten ethoxyquin, som er udfaset fra EU´s marked. Det skal de have ros for. De har også hjulpet, hvor de kan i forhold til fornyelse af vores eksportcertifikat til Kina, som vi påbegyndte forhandlingen af tilbage i 2017. Heldigvis ser det nu ud til, at der, med ambassadens hjælp, er ”hul igennem”.
Fødevarestyrelsen nedsatte i 2020 deres Forum for fremtidens Ingredienser, hvor vi har en plads. Der har i det forgange år været flere spændende møder – desværre kun online – og det er en vigtig agenda, Fødevarestyrelsen løfter her: at løfte barrierer for produktion og udvikling i den danske ingrediensbranche, som på mange områder er verdensledende. Det er også positivt med et målrettet fokus på at fremme et bæredygtigt råvaregrundlag og udnyttelsen af sidestrømme i foder- og fødevareproduktion.
Også energiområdet har fyldt i foreningens politiske arbejde, herunder regeringens grønne skattereform, der desværre fordyrer produktionen yderligere. Det er energikrævende at producere fiskemel og fiskeolie, og vi er nødt til at reducere vores emissioner, hvis vi ikke skal hægtes af den grønne omstilling. Men vi er også i hård international konkurrence, og hvis vi lokalt bliver tvunget til at omstille produktionen, inden teknologien er moden til det, så taber vi på den globale arena.
Og så er der naturligvis råvareområdet, der i sagens natur fylder meget i foreningens arbejde. Foruden blåhvilling, som jeg vil komme ind på senere, har vi i årets løb været særligt opmærksomme på udfordringerne med forvaltningen af tobis og brisling. I den forbindelse har vi skrevet breve til ministeren med forslag om en tobis fleks-model, og senest informeret Fødevareudvalget om den vanskelige situation erhvervet står i som følge af den meget lave tobiskvote for 2021, som yderligere forringes af de svært forståelige tobisforvaltningsområder, samt vores tvivl om den anvendte model til udregning af den biologiske rådgivning for brisling.
Vi har ved henvendelser til ministeren og på møder i Fødevareministeriets industrifiskeriudvalg adskillige gange opfordret til, at Danmark aktivt går ind i arbejdet med at få etableret forvaltningsplaner for de kortlivede pelagiske arter – ”industrifisk” – så vi kan fremtidssikre det danske industrifiskeri med stabile og bæredygtige forvaltningsmodeller. Det haster meget at få det arbejde i gang.
Også revision af EU´s kontrolforordning for fiskeriet og de nye krav til prøvetagning og artssortering har været en prioriteret opgave på fabrikkerne og i foreningen. Vi har været i en positiv dialog med myndighederne om de nye krav og har fået etableret sikre og valide processer gennem udlicitering af opgaven til 3. parts akkrediteret inspektionsvirksomhed. På det politiske plan har vi haft en målrettet indsats for at fremme lige og transparente vilkår for landing og vejning af usorterede pelagiske landinger på tværs af grænser – i EU og Nordatlanten.
Vejestandard
I forlængelse heraf valgte vi i den danske industri at gå forrest og vise retningen for vores nabolande ved at udvikle en egentlig branchestandard for håndtering og vejning af usorterede pelagiske landinger. Hvad der begyndte som en dansk branchestandard, er nu vedtaget i vores europæiske forening og vi er i samarbejde med Dansk Standard ved at udvikle det til en akkrediteret europæisk standard.
Foreningen har derudover fået produceret en flot og informativ film, der viser den danske model for vejning og artssortering, samt sætter fokus på den tillid, branchen skaber, når vi kan dokumentere sporbarhed og verificere bæredygtighed. Filmen er blevet brugt aktivt i arbejdet med at udbrede den danske model til de andre kyststater, og blev blandt andet vist i EU’s rådgivende udvalg ”Market Advisory Council” med deltagelse af Europaparlamentarikere.
Certificering
Certificering er af stor og stigende betydning for branchen. Det er efterspurgt af vores kunder og i sidste ende af forbrugerne, at vi kan dokumentere, at de råvarer, vi køber, er fisket inden for biologisk bæredygtige grænser, og at produktionen foregår på ansvarlig vis i forhold til miljøkrav, arbejdstagerrettigheder mm. Foreningen er derfor aktivt engageret i flere certificeringsorganer.
Størstedelen af råvarerne modtaget af fabrikkerne har MSC og MarinTrust certificering. For at skabe større sikkerhed for certificeringerne, og rimelighed i omkostningerne, er der i efteråret 2020 etableret en intern certificeringsgruppe. Omkostningerne til MarinTrust certificering er stigende pga. højere priser efter overgangen fra IFFO RS til MarinTrust og foreningen er i løbende dialog med MarinTrust om certificeringer og omkostninger.
En stor del af dansk fiskeri har MSC, blandt andet fiskerierne efter tobis, brisling og sperling. MSC blev givet på betingelse af, at erhvervet arbejdede på at få udviklet forvaltningsplaner. Efter 4 år med MSC, er der endnu ikke udviklet forvaltningsplaner, og industriarterne kan derfor miste deres MSC-certificering i 2022. COVID-19 og Brexit har desværre medvirket til forsinkelse og udskydelse af ICES benchmarks. Da forvaltningsplaner skal evalueres og godkendes af en ICES benchmark, vil en forvaltningsplan for tobis først kunne godkendes efter næste tobis-benchmark i efterår 2022. Forvaltningsplaner for Nordsøbrisling og sperling vil ligeledes først kunne evalueres på ICES benchmarks i løbet af 2022. MID vil fortsat presse på for at få etableret forvaltningsplanerne hurtigst muligt og dermed sikre fortsat MSC-certificering af fiskerierne.
Blåhvilling
Fiskeriet på blåhvilling i Nordøst Atlanten fik i 2020 suspenderet sin MSC-certificering, fordi kyststaterne samlet set årligt fanger mere blåhvilling end den af forvaltningsplanen og ICES anbefalede årlige fangstkvote. Blåhvilling kan af samme årsag ikke få MarinTrust certificering. MID følger via EFFOP en Nordatlantisk Pelagic Advocacy gruppe (NAPA), som søger at få blåhvilling ind under en såkaldt FIP (fisheries improvement programme) ved MarinTrust. Det forventes, at en ansøgning om en FIP på blåhvilling vil blive sendt til MarinTrust i sommeren 2021.
Forskning
Foreningen er løbende engageret i forskningsprojekter via både MID og EFFOP (Anneks 4). I løbet af 2020 og 2021 har vi blandt andet deltaget i og aktivt bidraget til følgende projekter:
- TRUST – belysning af tobis vandringer mellem områder i Nordsøen (EHFF-DTU Aqua)
- DNA-Mix – Udvikling og afprøvning af DNA baserede metoder til kvantitativ bedømmelse af artsammensætning i mixede landinger (EHFF-DTU Aqua)
- GUDP-projekt om anvendelse af C16-1 fra fiskeolie i mælkeerstatninger til pattegrise (KU, SEGES, AU, MID).
Samarbejde – skæbnefællesskab
Vi har i det forløbne år styrket vores fælles aktiviteter med vores kolleger i DFPO og DPPO. Både fordi vi har større gennemslagskraft, når vi står samlet som erhverv. Men også fordi vi som branche deler et skæbnefællesskab. Vi er i jo samme båd, og den enes overlevelse forudsætter den andens.
Derfor ser jeg glædeligt tilbage på mit første år som formand, hvor vi er blevet optaget i Kontaktudvalget med DTU, og har etableret regelmæssige direktør-formandsmøder mellem de tre foreninger. Jeg ser frem til at samarbejdet mellem de tre foreninger styrkes endnu mere fremover. Jeg synes, vi er kommet godt i gang, men jeg ser også mulighed for, at vi kan blive endnu bedre – og stærkere – sammen.
Presse og kommunikation
Vi er i det hele taget lykkedes godt med at komme bredt ud i medierne med historier og holdninger. Både alene, og, når det gav mening, i ledtog med vores kollegaer på Axelborgs 6. sal. Foruden medier som Nordjyske, Altinget og Finans.dk, har foreningen også gjort aktivt brug af sit medlemskab af ”Verdens bedste fødevarer” der flere gange har givet vores mere markante og holdningsprægede artikler en ekstra eksponering.
Vi har i Danmark og Nordeuropa meget at være stolte af og vi bør være transparente og proaktive. Vi har dog også meget – ikke mindst på den globale arena – som den internationale branche skal forbedre i alle led i værdikæden. Som mediebilledet er i dag, vil vi altid kunne komme under beskydning, og vi må sikre et beredskab, der løbende kan håndtere sådanne situationer. Men vi har et udgangspunkt, der er langt mere positivt end mange andre brancher og vi bør sammen med vore kollegaer i hele værdikæden være mere fremme i skoene.
I 2020 blev der også udgivet to ”White Papers”, som MID har bidraget aktivt til. Det ene fra Food Nation, hvor vi sammen med den stærke og internationale, danske ingredienssektor, fortæller historien om vores centrale rolle i udviklingen af en mere bæredygtige fødevareproduktion. Det andet i State of Green, som vi brugte som udstillingsvindue til TripleNines vandbesparende Drip-projekt, der er en af branchens mange tiltag, der viser vejen for fremtidens fiskemelsproduktion.
Internationalt samarbejde
Foreningen arbejder i høj grad internationalt og varetagelsen af sekretariatet for den europæiske forening, EFFOP, fylder ca. halvdelen af sekretariatets arbejdstid. EFFOP repræsenterer producenter fra Danmark, Island, Norge, Færøerne, Storbritannien, Irland, Estland og Spanien, samt associerede medlemmer i yderligere en række lande, som bl.a. Sverige og Tjekkiet. Der arbejdes fortsat målrettet på at styrke EFFOP og der er god opbakning blandt medlemmerne.
EFFOP er repræsenteret i EU Advisory Councils for henholdsvis akvakultur, markedsforhold og pelagisk
fiskeri og har en plads i bestyrelsen i både Market AC og Pelagisk AC. EFFOP repræsenterer desuden branchen ved diverse konferencer og webinarer.
I 2020 og 21 er foreningens direktør desuden valgt som præsident for den internationale forening, IFFO, hvilket, ikke mindst på grund af COVID-19, har medført en øget arbejdsindsat på den front. I forhold til IFFO arbejder vi aktivt for at gøre IFFO mere effektiv, medlemsorienteret og transparent. Ligesom vi har fokus på udgiftssiden af IFFOs drift og prioriterer mere omkostningseffektivitet. Det har desuden været en prioritet i forbindelse med formandskabet for IFFO at trække branchen globalt i en mere bæredygtig retning.
Råvarer og produktion
De danske kvoter på proteinfisk steg i 2020 med 31 % i forhold til 2019. Hvilket resulterede i en tilsvarende stigning i de danske landinger. Det skyldes især øget tilførsel af tobis, som blev den 2. vigtigste råvare for fabrikkerne efter brisling (Anneks 1). De udenlandske fartøjers landinger faldt i 2020 med 19 % i forhold til 2019. De samlede landinger af proteinfisk (danske + udenlandske) steg med 7 % i 2020 forhold 2019.
I 2020 steg råvaretilførslen til de danske fabrikker med 5 % i forhold til året før. Fiskemelsproduktionen steg 9 % og fiskeolieproduktionen steg 26 % (Anneks 2).
I Færøerne viser råvaretilførsel, produktionen af fiskemel og -olie en lille stigning i 2020 i forhold til 2019 (Anneks 3).
Afslutning
Afslutningsvis vil jeg benytte anledningen til at understrege, at branchen lige nu desværre er yderst presset. Indtjeningen på de danske fabrikker er alt for lav, hvilket skyldes de lave kvoter, overkapacitet og alt for høje råvarepriser, som ikke kan give tilfredsstillende marginer i et globalt marked. Afkastningen på den investerede kapital er som følge deraf alt for lav, og der i høj grad brug for en hurtig forbedring af indtjeningsevnen, hvis produktion af fiskemel og -olie i Danmark skal have en fremtid.
På denne alvorlige note vil jeg slutteligt rette en stor tak til mine bestyrelseskolleger og foreningens
ansatte for veludført arbejde.
Tak.
Jes Bjerregaard, formand.
Anneks 1
Tobis
Skrabetogterne udført i november-december 2019 viste middel god rekruttering af 0-årige tobis i områderne 1, 2 og 4, samt en over middelgod rekruttering i norske farvande i område 3. Samlet blev kvoten i EU fanvand i 2020 på 228.837 tons.
I område 1 (Doggerbanke) blev kvoten på 113.987 tons, i område 2 på 62.658 tons og i område 4 blev kvoten 39.611 tons. I EU-delen af område 3, blev kvoten på 12.406 tons. Sammenlagt blev den danske kvote på 247.928 tons inklusive overførsler af ubrugte mængder fra 2019, hvilket var en forøgelse på 96 % i forhold til kvoten for 2019.
Fiskeriet kom sent fra start i 2020 og den samlede danske fangst blev på 171.106 tons, svarende til 69 % af kvoten.
Brisling – Nordsøen og Østersøen
For Nordsøen, Skagerrak og Kattegat anbefalede ICES en TAC på 207.807 tons fra 1. juli 2020 til 30. juni 2021. TAC for Nordsøen blev i august 2020 sat til 169.778 tons, hvoraf den danske andel var 144.154 tons. Den danske kvote og fangst i Nordsøen for hele 2020 var henholdsvis 132.663 tons og 130.707 tons. Kvoteudnyttelsen i Nordsøen for hele 2020 var på 99 %. I Skagerrak og Kattegat var fangsten i 2020 på 7.977 tons med en kvoteudnyttelse på 25 %. Den lille udnyttelse af kvoten i Skagerrak/Kattegat skyldes stop i brislingefiskeriet pga. stop for sildebifangst af vestlig Østersøsild (Rügensild).
I Østersøen blev den danske brislingekvote for 2020 på 28.441 tons, hvilket var et fald på 17 % i forhold til 2019. I 2020 var kvoteudnyttelsen i Østersøen på 93 %.
Sperling
Den danske kvote steg med 18 % fra 61.413 tons i 2019 til 72.376 tons i 2020. Udnyttelsen var i 2020 på 76 %. Bestanden har været forvaltet efter en EU-Norge forvaltningsaftale, hvor kvoteåret løber fra 1/11-31/10. TAC fastsættes på baggrund af ICES-rådgivning i oktober. Som følge af Brexit skal EU, UK og Norge i 2021 og fremover blive enige om en forvaltningsplan.
Havgalt
Den danske kvote faldt 21 % i 2020 til 4.700 tons. Udnyttelsen i var på 2 %.
Blåhvilling
Den danske kvote i 2020 var på 63.232 tons – et fald på 15 % i forhold til kvoten i 2019. Kvoteudnyttelsen var 93%. Danske fartøjer landede 58.500 tons og udenlandske fartøjer landede 77.877 tons i Danmark.
TAC-niveauet og kvotefordelingen var fortsat uafklaret mellem kyststaterne. Rådgivningen for 2020 var på 1.161.615 tons. NEAFC-delegationerne var enige om at følge rådgivningen, men trods dette er der samlet set fastsat kvoter som overstiger rådgivningen.
Sild – Nordsøen og Østersøen
Den danske kvote på Nordsøsild blev i 2020 på 59.468 tons lidt mindre end i 2019. For sildebestandene i Østersøen faldt TAC i 2020 i større eller mindre grad i forhold til 2019 på grund af reduceret rekruttering og ændringer. Den største reduktion på 65 % i TAC var for vestlig Østersøsild.
Sildebifangstkvoter
Den danske sildebifangstkvote i Nordsøen faldt 32 % fra 13.467 tons i 2019 til 9.920 tons i 2020, mens bifangstkvoten i Skagerrak/Kattegat forblev uændret på 6.324 tons. I Nordsøen var udnyttelsesgraden af sildebifangstkvoten på 99 %.
Danske og udenlandske landinger af proteinfisk i Danmark (tons)
2019 | 2020 | |
Danske landinger | 367.120 | 476.804 |
Udenlandske landinger | 311.241 | 251.186 |
Totale landinger | 678.361 | 727.990 |
Udviklingen i danske kvoter og kvoteudnyttelse 2019 – 2020 (tons)
DANSKE KVOTER AF PROTEINFISK | 2019 | 2020 | Forskel (%) | DK fangst 2020 | Kvote-udnyttelse i 2020 (%) |
Tobis EU-zone | 126.437 | 247.928 | 96% | 171.106 | 69% |
Tobis område 1r | 100.200 | 127.373 | 27% | 89.655 | 70% |
Tobis område 2r | 5.099 | 65.065 | 1176% | 58.315 | 90% |
Tobis område 3r | 10.928 | 13.228 | 21% | 10.611 | 80% |
Tobis område 4 | 10.028 | 42.076 | 320% | 12.455 | 30% |
Tobis område 6 | 183 | 188 | 3% | 177 | 94% |
Brisling, Nordsøen | 129.570 | 132.663 | 2% | 130.707 | 99% |
Brisling, Skagerrak-Kattegat | 5.861 | 31.927 | 445% | 7.977 | 25% |
Brisling, Østersøen | 34.466 | 28.441 | -17% | 26.509 | 93% |
Sperling, EU | 61.4131) | 72.3762) | 18% | 54.688 | 76% |
Havgalt | 5.936 | 4.700 | -21% | 99 | 2% |
Blåhvilling | 74.081 | 63.232 | -15% | 58.500 | 93% |
Sildebifangst i Nordsøen | 13.467 | 9.920 | -26% | 9.804 | 99% |
Sildebifangst i Skagerrak-Kattegat | 6.324 | 6.324 | 0% | 914 | 14% |
Danske kvoter i alt | 457.556 | 597.512 | 31% | 460.411 | 77% |
- Fra 1. november 2018 til 31. oktober 2019
- Fra 1. november 2019 til 31. oktober 2020
Kvoteoversigt – Nordatlanten
Anneks 2
Råvarer og produktion
I 2020 steg råvaretilførslen med 5 % i forhold til året før. Det skyldes især øget tilførsel af tobis, som blev den 2. vigtigste råvare for fabrikkerne efter brisling. Den gennemsnitlige afregningspris steg med 4 % fra 1,95 kr./kg til 2,03 kr./kg. Værdien af industrifisk steg med 9 % fra 1.675 mio. kr. i 2019 til 1.829 mio. kr. i 2020. Produktionen af fiskemel steg med 9 % og produktionen af fiskeolie steg 26 %.
I 2020 modtog fabrikkerne 174.000 tons afskær fra konsumindustrien. Dermed udgjorde afskær 19 % af den samlede råvaretilførsel. Til sammenligning modtag fabrikkerne i 2019 181.000 tons afskær, hvilket i 2019 svarede til 21 % af den samlede råvaretilførsel. Heri indgår fisk modtaget på lastbil fra udlandet.
Dansk produktion og eksport af fiskemel og -olie
DK produktion | 2019 | 2020 | Ændring % | |
Råvarer modtaget | tons | 859.301 | 901.287 | 5 |
Fiskemel produktion | tons | 170.343 | 185.029 | 9 |
Fiskeolie produktion | tons | 45.617 | 61.235 | 26 |
Afregningspris for industrifisk | Kr./kg | 1,95 | 2,03 | 4 |
Værdi af industrifisk | mio. kr. | 1.675 | 1.829 | 9 |
Eksport fiskemel | ||||
Fiskemel* | tons | 186.761 | 189.741 | 2 |
Fiskemel | mio. kr. | 2.147 | 2.083 | -3 |
Fiskemel gns. salgspris | Kr./kg | 11,5 | 11,0 | -5 |
Eksport fiskeolie | ||||
Fiskeolie* | tons | 144.682 | 149.977 | 4 |
Fiskeolie | mio. kr. | 1.606 | 1.927 | 20 |
Fiskeolie gns. Salgspris | Kr./kg | 11,11 | 12,85 | 16 |
Samlet eksport værdi | mio. kr. | 3.753 | 4.010 | 7 |
*inkl. import
Dansk eksport
Der blev i 2020 eksporteret fiskemel for 2,08 mia. kr., hvilket er et fald på 3 % i forhold til 2019. Eksportværdien af fiskeolie steg med 20 % til 1,927 mia. kr. Hovedmarkederne for eksport af fiskemel var Norge, Storbritannien og Grækenland (i 2018 var Kina på 3. pladsen, men i 2020 på en 9. plads). De primære markeder for eksport af fiskeolie var i 2020 Norge og Storbritannien.
Dansk eksport af fiskemel
Fiskemel | 2016 | 2017 | 2018 | 2019 | 2020 |
Norge | 41.551 | 49.943 | 49.566 | 55.089 | 62.010 |
Storbritannien | 4.715 | 12.792 | 10.905 | 15.551 | 26.371 |
Grækenland | 27.262 | 30.031 | 23.993 | 23.138 | 14.626 |
Canada | 6.618 | 7.970 | 7.265 | 9.966 | 9.316 |
Polen | 6.507 | 9.174 | 7.709 | 9.564 | 9.006 |
Italien | 7.666 | 13.391 | 10.877 | 8.787 | 7.554 |
Tyskland | 3.858 | 10.714 | 7.710 | 6.531 | 7.165 |
Taiwan | 6.246 | 10.351 | 7.466 | 4.334 | 6.645 |
Kina | 9.703 | 22.725 | 13.799 | 7.632 | 6.435 |
Sverige | 7.192 | 6.454 | 4.542 | 3.804 | 4.799 |
Spanien | 7.751 | 11.974 | 6.437 | 6.075 | 3.504 |
Sydkorea | 3.714 | 3.917 | 3.166 | 2.711 | 2.869 |
Frankrig og Monaco | 2.319 | 2.858 | 4.860 | 3.160 | 2.787 |
Dansk eksport af fiskeolie
Fiskeolie | 2016 | 2017 | 2018 | 2019 | 2020 |
Norge | 108.896 | 107.497 | 107.814 | 114.888 | 116.297 |
Storbritannien | 20.372 | 22.384 | 11.178 | 14.893 | 16.263 |
Grækenland | 466 | 3.446 | 5.537 | 7.367 | 6.609 |
Færøerne | 1196 | 3498 | |||
Nederlandene | 4.374 | 3.723 | 4.726 | 2.093 | 1.527 |
Canada | 477 | 89 | 1.088 | 124 | 1.374 |
Polen | 25 | 296 | 208 | 102 | 1.346 |
Italien | 893 | 1.860 | 2.708 | 1.889 | 681 |
Frankrig og Monaco | 14 | 1.251 | 1.105 | 626 | 662 |
Tyskland | 273 | 1.349 | 530 | 453 | 650 |
USA | 1.087 | 972 | 910 | 1 | 400 |
Spanien | 266 | 155 | 58 | 526 | 73 |
Anneks 3
Færøernes produktion og eksport
Produktionen af fiskemel og -olie på Færøerne viser en lille stigning i 2020 i forhold til 2019. Mere end halvdelen af fiskemel og al fiskeolie anvendes til produktion af færøsk fiskefoder til laks.
Eksport af fiskemel gik til UK, Danmark, Norge og Tyskland. Der var ikke eksport af fiskeolie i 2020.
Færøerne |
2019 | 2020 | Eksport
|
2019 | 2020 |
Råvaretilgang tons: | 278.665 | 283.308 | |||
Fiskemel: | |||||
UK | 6.893 | 6.539 | |||
Fiskemel | Danmark | 7.005 | 6.006 | ||
Produktion tons: | 60.647 | 60.659 | Norge | 12.720 | 4.130 |
Tyskland | 3.240 | 2.002 | |||
Fiskeolie | Fiskeolie: | ||||
Produktion tons: | 9.632 | 9.931 | Norge | 0 | 0 |
Anneks 4
Forskningsprojekter, deltagelse i workshops og konferencer
Foreningen er løbende engageret i forskningsprojekter via både MID og EFFOP. I løbet af 2020 og 2021 har vi blandt andet deltaget i og aktivt bidraget til følgende:
MID:
Projekter, workshops og konferencer vi arrangerer eller deltager i via MID:
- AMU Uddannelseskursus forberedelse ved FF Skagen og 999 – måtte i 2020 aflyses pga. Covid-19
- BSAC-arbejdsgruppe om ICES-rådgivningen for Østersø bestandene
- BSAC Joint Working Group on demersal and pelagic
- BSAC Multiannual multi-species management of the Baltic fish stocks,taking into account ecosystem interactions – betydningen af sæler, mulighederne for hundestejle-fiskeri og naturbeskyttelsesområder (Natura 2000, MSFD).
- GUDP-projekt opstarts møder om anvendelse af C16-1 fra fiskeolie i mælkeerstatninger til pattegrise (KU, SEGES, AU, MID, FF Skagen, 999).
- Møde i industrifiskerikontaktudvalget (DFPO, DPPO, MID, DTU Aqua)
- Etablering af Certificeringsgruppe (FF, 999, MID)
- Møde med MarinTrust om MT, MSC-verifikation og omkostninger, samt FIP på blåhvilling og omkostninger.
EHFF-projekter med DTU Aqua:
- Bevarelse af et bæredygtigt industrifiskeri på brisling i Nordsøen og område IIIa (BEBRIS) afsluttet i november 2020.
- Pelagiske arter (PELA)–er bevilliget (EHFF-DTU Aqua)
- TRUST-belysning af tobis vandringer mellem områder i Nordsøen. (EHFF-DTU Aqua)
- DNA-Mix–Udvikling og afprøvning af DNA baserede metoder til kvantitativ bedømmelse af artsammensætning i mixede landinger. (EHFF-DTU Aqua)
EFFOP:
Projekter, workshops og konferencer vi arrangerer eller deltager i via EFFOP
- Projekt om udvikling af EFFOP vejestandard. Møde i Skagen og Teams-møder.
- MSE-projektet (fortsættelse af FMSY-projektet),”Development of Management Strategy Evaluations (MSEs) based on the Fmsy values obtained from the Fmsy-project for six high profile fish stocks”.
- Ecologically and economically sustainable mesopelagic fisheries (MEESO), annual meeting partner workshop, October 2020 and stakeholder workshop April 2021.
- Pelagic AC blue whiting focus group.
- Pelagic AC Control focus group.
- Pelagic AC ecosystem focus group.
- Aquaculture AC WG1, WG3 and GF.
- MAC WG meetings.
- ICES MIACO: The annual meeting between ices, advisory councils, and other observers, 14. January 2021.
Seneste kommentarer