Formanden om Brexitpulje: Kompenser resten af fiskeindustrien på lige fod med fiskerne

2021.10.27

Følgende indlæg af Jes Bjerregaard, formand for MID, blev bragt i Altinget d. 25. oktober.  

Brexit har sat fiskeindustrien under pres.

Det er kommet til udtryk på mange måder, men senest – og måske tydeligst – for en måned siden, da fiskemels- og fiskeoliefabrikken FF Skagen måtte lukke deres fabrik i Hanstholm efter at have fejret 50-års jubilæum i 2019.

Det er trist for de medarbejdere, der nu har mistet deres job – ikke fordi fabrikken i Hanstholm var dårligt drevet, men som en naturlig konsekvens af, at adgangen til råvarer er blevet forværret. Her spiller Brexit en afgørende rolle.

Man kan dele råvaregrundlaget til fiskemelsindustrien op i to segmenter: Helfisk og afskær. De hele fisk tæller arter som sperling, brisling, blåhvilling og tobis, hvor der ikke er et marked for forbrugerne. Det er dem, som vi i branchen kalder for industri- eller proteinfisk.

Her har Danmark mistet 28.106 tons råvarer som en direkte konsekvens af brexitaftalen med briterne. Det giver en årlig tabt eksportværdi på cirka 77 millioner kroner for de danske fiskemels- og fiskeolieproducenter. Hertil kommer mistet afskær.

Når man fileterer en fisk, kasseres cirka halvdelen af fisken (ben, skind, indvolde), men dette er en værdifuld ressource for vores produktion af foderingredienser. På grund af Brexit har vi mistet cirka 7.000 tons afskær, hvilket betyder en eksportnedgang på cirka 20 millioner kroner årligt.

Brexit har kostet fiskemelsindustrien 97 millioner
Når regnestykket gøres op, har brexitaftalens kvoteoverførsler til briterne altså kostet fiskemelsindustrien en nedgang i råvarer svarende til knap 97 millioner kroner om året i tabte eksportindtægter.

Og så er vi ikke engang begyndt at tale om de øgede eksportomkostninger samt den potentielle afsætningsnedgang til vores fjerdestørste marked.

Det kommer ikke som en overraskelse for nogen (måske med undtagelse af briternes premierminister), at Brexit forårsager bølgeskvulp, der kan mærkes på økonomi og erhvervsliv.

Ej heller, at disse bølgeskvulp rammer fiskeindustrien særligt hårdt. Netop derfor har EU etableret den 40 milliarder kroner Brexit Adjustment Reserve, der skal afbøde de økonomiske konsekvenser af briternes udtræden af unionen.

Fiskerne skal kompenseres for mistede kvoter
Fiskerne har mistet kvoter og skal kompenseres. Men ophugning af fartøjer hjælper jo ikke industrien på land.

Vi får ikke flere råvarer af, at der kommer færre fartøjer. Tværtimod bliver der nu et mindre incitament til at fange de mindre rentable arter såsom sperling, hvor fiskerne i øjeblikket kun fanger tre fjerdedele af kvoten.

Det er fint og retmæssigt at kompensere fiskerne for, at de har fået frataget deres kvoter. Kvotesystemet i Danmark er jo sat sådan sammen, at fiskerne har købt en andel af Danmarks adgang til den ressource, som fiskene er. Fiskernes kvoter er dermed at betragte som privat ejendom, og de må kompenseres for det tab, som de har haft.

Jeg vil dog gerne slå på tromme for, at politikerne i deres forhandling om tildeling af den milliardstore brexitpulje husker, at den danske fiskerisektor er andet og mere end fiskere og fartøjer.

Vi har en stor underskov af direkte og indirekte afhængige industrier og følgeerhverv, der er stærkt påvirket af Danmarks nu begrænsede adgang til havets ressourcer.

Vi har på lige fod med fiskerne brug for direkte kompensation for det tab, som vi er blevet påført, hvis vi skal sikre en fremtidig dansk fiskeindustri både til vands og på land.

Forsøgsfiskeri på hundestejler kan være godt nyt for fiskemelsindustrien

2021.10.26

For at afsøge mulighederne for et rentabelt og bæredygtigt fiskeri efter hundestejler i Østersøen, har DTU Aqua nu igangsat et forsøgsfiskeri på hundestejler i den østlige del af Østersøen. Togtet forventes at blive gennemført i perioden fra november 2021 til og med 31. december 2021 og inkluderer op til i alt 60 fiskedage for op til 6 fartøjer.

Og det er godt nyt for fiskemelsindustrien. Viser forsøget sig at være succesfuldt, kan den lille fisk med de kraftige pigge nemlig betyde nye råvarer for den danske fiskemelsproduktion. Og det er der ifølge Anne Mette Bæk, direktør for Marine Ingredients Denmark brug for:

”Potentialet er endnu usikkert, men med stagnerende kvoter og et Brexit, det fortsat kaster sin skygge over industrien langt ud i fremtiden, er det vigtigt, at vi ser efter nye og uopdyrkede råvarer, så som hundestejler. Selv små mængder ville gavne den trængte industri”.

Fiskeriet efter hundestejler fik stor opmærksomhed sidste år, da et svensk studie udgivet i det prestigefyldte videnskabelige tidsskrift ”Nature”, gennemgik Østersøens udvikling siden 1970’erne. Artiklen viser, at Østersøen er gået fra at være domineret af de større rovfisk til nu primært at være domineret af mindre byttefisk, herunder sild, brisling og hundestejler. Når der er flere små byttefisk, øges konkurrencen om føde mellem byttefisk og rovfiskenes yngel.

Den øgede konkurrence om føde betyder, at rovfiskenes yngel vokser dårligere eller ædes, og der bliver længere mellem de gode årgange af rovfisk og derved færre rovfisk. De svenske forskere peger derfor på, at et fiskeri efter hundestejler kunne forbedre betingelserne for de store rovfisk, hvor især de trange kår for torsken i Østersøen netop har udmøntet sig i en meget lav kvote.

De pelagiske fiskerier efter sild, brisling, makrel og tobis har høj energieffektivitet og forholdsvis lille miljøpåvirkning

2021.10.4

DTU Aqua har udgivet rapporten »Miljøskånsomhed og økologisk bæredygtighed i dansk fiskeri«. DTU Aqua håber, rapporten kan bidrage til en evidensbaseret debat om fiskeriets påvirkning af den danske hav-natur. Læs hele rapporten – klik her

Rapporten giver en oversigt over den eksisterende viden om danske fiskeriers påvirkning af havmiljøet i danske farvande. Den indeholder desuden en kvalitativ vurdering af miljøskånsomheden af de vigtigste redskaber og, hvor det er muligt, en kvantificering af fiskeriets samlede miljøpåvirkning og bæredygtighed. Det overordnede budskab i rapporten er, at det er en kombination af indsatser, der skal til for at gøre udnyttelsen af havets ressourcer mere miljøskånsomt og mere klimavenligt i fremtiden.

De pelagiske fiskerier efter sild, brisling, makrel og tobis har høj energieffektivitet og forholdsvis lille miljøpåvirkning
Ifølge rapporten er brændstoffet den vigtigste post i fiskeriets energi- og CO2-regnskab. Livscyklusanalyser af fisk- og skaldyrsprodukter viser, at selve fiskeriet (fangstprocessen) typisk bidrager med 75–95 % af produktets samlede produktion af drivhusgasser, og heraf udgør brændstofforbruget langt den største del. Generelt betragtet er fiskeri en energieffektiv måde at producere fødevarer på sammenlignet med produktion af landbaserede animalske produkter, men energieffektiviteten varierer meget mellem de enkelte fiskerier, primært fordi effektiviteten både afhænger af ressourcens tæthed og af de redskabstyper, der anvendes. I den ene ende af skalaen, med høj energieffektivitet (lavt forbrug af brændstof per kg fanget fisk), findes fiskeri med trawl og not efter stimedannende arter, som f.eks. sild, brisling, makrel og tobis. I den anden ende af skalaen optræder fiskerier med bundtrawl efter højværdiarter, der lever spredt og tæt på eller i havbunden, som f.eks. jomfruhummere og andre krebsdyr. Udvikling af fangstredskaber kan reducere fiskeriernes energiforbrug og miljøpåvirkning.

Den historiske udvikling i dansk fiskeri
Dansk fiskeri har en lang historie, men udviklede sig især kraftigt efter 2. verdenskrig, hvor der startede  et nyt industrifiskeri til fremstilling af fiskemel og olie. Industrifiskeriet fangede først sild, men blev sidenhen rettet mod de såkaldte industriarter (brisling, sperling og tobis) (se figur). Samtidig steg torskefiskeriet, og dansk fiskeri havde fra 1978 til 1997 en gylden periode, hvor der årligt blev landet  mellem 1,4 og 1,9 millioner tons fisk og skaldyr. I de senere år er det dog gået kraftigt tilbage især for  tobis- og torskefiskeriet. Det skyldes først og fremmest, at bestandene er faldet. Årsagen til tobisbestandens tilbagegang kendes ikke med sikkerhed, men for torskebestandenes vedkommende er årsagen til tilbagegangen hovedsageligt, at der har været fisket intensivt.

Figur: Totale mængder af fisk og skaldyr landet i danske havne af danske fiskere 1916–2019 (DTU Aqua).