Forum for Fremtidens Fødevarereksport Anbefalinger – Eksporttaskforce biosolutions, fødevare- og foderingredienser

2022.6.28

 

Vi er partner i Forum for Fødevareklyngens eksport og har deltaget i den særlige Eksporttaskforce for biosolutions, fødevare- og foderingredienser, som netop har offentliggjort sine eksportanbefalinger. Den danske branche for biosolutions, fødevare- og foderingredienser er internationalt orienteret, og er afhængig af, at den globale omsætning kan øges yderligere. Det er derfor helt centralt, at Fødevarestyrelsen råder over de nødvendige ressourcer til at udvikle og styrke fundamentet til at øge eksporten, som er formålet med anbefalingerne her.

Da vi oplever turbulente markeder i disse år, med store udsving i forsyningskæder og afsætningsmuligheder, er det vigtigt at kunne omstille sig og f.eks. være gearet til hurtigt at kunne opsøge nye markeder. Derfor er ingen markeder fravalgt, og nogle af anbefalingerne er i princippet relevante i forhold til alle eksportdestinationer.

Overordnede emner:

– Behov for analyser og viden

– Regulatoriske barrierer

– Styrket branding indsats

– Danske myndighedernes indsats

– Fonde og forskningsprojekter

I kan finde mere informationer om anbefalinger her: Anbefalinger fra Eksporttaskforce biosolutions, fødevare- og foderingredienser.

MSC Board Approves New Fisheries Standard

2022.6.28

After four years of significant scientific research and consultation with over 1,000 stakeholders, the Marine Stewardship Council’s new Fisheries Standard has received unanimous approval from its Board of Trustees, which hailed it as a ‘major achievement’.

It addressed some of the most difficult issues facing the ocean, including protecting marine biodiversity and incentivising stronger ocean governance. It also aimed to improve accessibility to the MSC’s sustainability programme for small-scale and emerging market fisheries.  These improvements will ensure that MSC-certified fisheries continue to be recognised as world leaders in sustainability, helping to drive progress towards achieving the UN’s Sustainable Development Goals, including the target to end overfishing.

The improvements of the new Fisheries Standard include:

  • A new approach to protect endangered, threatened or protected species. Fisheries will be expected to minimise their impacts on such species to help their population recover.
  • A “Fins Naturally Attached” policy will be mandatory in all fisheries that retain sharks. These measures will strengthen the existing ban on shark-finning in MSC-certified fisheries.
  • Some existing requirements have been stream-lined with the objective of making assessments more efficient and improvements in methods to aid data-limited fisheries, will increase accessibility.
  • New measures for multi-jurisdictional fisheries, managed by RFMOs, to secure credible, robust harvest strategies.
  • New evidence requirements will ensure that fisheries – especially those operating on the high seas with unwanted catch that includes, for example, marine birds – will have to produce stronger proof of how they are managing their impacts.

You can learn more about the new Standard, its objectives and revised areas here.

MID’s generalforsamling ser tilbage på et svært år

2022.6.13

Bestyrelsen blev konstitueret uden ændringer, og den stod således på genvalg til formand Jes Bjerregaard, CEO i TripleNine Group, og næstformand Johannes Palsson, CEO i FFSkagen. De to øvrige medlemmer af bestyrelsen, Klaus Henry Kristoffersen, Quality Director i FFSkagen og Henrik Sørensen, CEO i TripleNine Esbjerg, fortsætter ligeledes i bestyrelsen.

Generalforsamlingen blev i år afholdt i Skagen, da den faldt sammen med EFFOPs konference, som fandt sted 1-3 juni i Skagen.

Generalforsamlingen åbnede traditionen tro med formandens beretning, der i år var særligt præget af den danske branches store udfordringer, der har ledt til nedlukning af fiskemelsfabrikken i Hanstholm samt den 35 mand store fyring hos TripleNine i marts 2022. De små kvoter og høje råvarepriser har betydet, at man har måttet reducere produktionskapaciteten ved opsigelser og nedlukning. Begge er nødvendige tilpasninger for at industrien kan overleve, men gør naturligvis ondt i de nord- og vestjyske samfund og rammer også følgeerhvervene hårdt.

Også energipolitikken havde en stor plads på årets generalforsamling, hvor vi oplever et stigende pres, yderligere forstærket af krigen i Ukraine, og de deraf afledte prisstigninger og usikkerhed om energiforsyning. Regeringens forslag til grøn skattereform vil fordyre produktionen, og selvom industrien har et stort ønske om at reducere vores emissioner er vi også i hård international konkurrence, og hvis vi lokalt bliver tvunget til at omstille produktionen, inden teknologien og infrastrukturen er moden til det, taber vi i den globale konkurrence.

Fiskemelsfabrikkerne er samtidig så uheldigt stillet, at vi ikke kan opnå støtte til gennemførelse af energioptimeringer, jf gruppefritagelsesordningens artikel 1, stk.3 litra a. Det er en udfordring, vi gør alt for at løse med advokatbistand og i samarbejde med DSA, men vi oplever desværre her et meget trægt politisk system. En problemstilling, der siden er blevet uddybet af Anne Mette Bæk i Altinget, og som foreningen vil arbejde videre med den kommende tid.

Du kan læse hele formandens beretning her.

Formandens beretning 2022

2022.6.8

Velkommen

Velkommen til den 81. generalforsamling i foreningen, den 9. ordinære generalforsamling i Marine Ingredients Denmark, og til beretningen om udviklingen i 2021 og første del af 2022.

Medlemmerne

Foreningen omfatter de to fiskemel- og fiskeolieproducerende selskaber: FF Skagen A/S, TripleNine Group A/S.

Tilsammen har virksomhederne produktion på tre lokaliteter. Foreningen har derudover et associeret medlem: Havsbrun P/F på Færøerne. Foreningen har sekretariat i København, og varetager samtidig sekretariatsbetjeningen af branchens europæiske forening: European Fishmeal and Fish oil Producers (EFFOP).

Et svært år

Det sidste år har været udfordrende. Branchen har i 2021 været presset af faldende kvoter/råvaremængder, stigende råvarepriser, øget konkurrence samt et stadigt mere ustabilt politisk klima.

De vanskelige vilkår igennem covid-pandemien, hvor det ved hjælp af en række forholdsregler lykkedes industrien at opretholde produktion under nedlukningen, har langvarige følgevirkninger på den internationale økonomi.  Svingende råvarepriser, forsyningsproblemer og generel usikkerhed på verdensmarkedet har gjort det vanskeligt at drive virksomhed, og tendenserne er i 2022 kraftigt forstærket af den russiske invasion af Ukraine. Vi står for første gang i nyere tid i en situation med krig i Europa, hvilket er stærkt bekymrende, og det trækker dybe spor i både civilsamfundet og den nationale og globale økonomi.

Vi er stadig ramt af følgerne af Brexit. Det blev i løbet af 2021 særlig klart, hvilke enorme konsekvenser, briternes udtræden har haft for fiskemelsbranchen, samt for hele den underskov af følgeerhverv, der direkte og indirekte er afhængige af vores aktiviteter.

FFSkagen måtte i september 2021 tage den svære beslutning at lukke for produktion på fabrikken i Hanstholm. Det skyldtes en kombination af reducerede kvoter, som følge af den faldende tendens i de biologiske fiskerirådgivninger, samt brexit-reduktioner, og deraf afledte høje priser på råvarerne. Lukningen betød, at man måtte sige farvel til en stor gruppe medarbejdere på fabrikken i Hanstholm. De små kvoter og høje råvarepriser har ligeledes ramt TripleNine, der i marts 2022 måtte reducere produktionskapaciteten og opsige 35 medarbejdere, heraf 25 på fabrikken i Thyborøn. Lukningerne er nødvendige tilpasninger, for at industrien kan overleve, men gør naturligvis ondt i de nord- og vestjyske samfund og rammer også følgeerhvervene hårdt.

Energi

Øvrige politiske tiltag, der påvirker branchen betydeligt, er energipolitikken, hvor vi oplever et stigende pres, yderligere forstærket af krigen i Ukraine, og de deraf afledte prisstigninger og usikkerhed om energiforsyning.

Regeringens forslag til grøn skattereform fordyrer desværre produktionen yderligere, idet det er energikrævende at producere fiskemel og fiskeolie. Vi har et stort ønske om at reducere vores emissioner og bidrage til den grønne omstilling, men vi er også i hård international konkurrence, og hvis vi lokalt bliver tvunget til at omstille produktionen, inden teknologien og infrastrukturen er moden til det, taber vi i den globale konkurrence. Desuden er det essentielt, at de nødvendige investeringer til en grøn omstilling samt de fremtidige energipriser og -afgifter ikke medfører en forringelse af den danske branches konkurrencekraft. Vi bakker som branche fuldt og helt op om behovet for at reducere emissionerne, men en dansk CO2 afgift, som ikke tager højde for EU’s kvotepriser, vil kvæle branchen i Danmark.

De danske fiskemelsfabrikker køber i dag mere end en tredjedel af de fisk, der fanges af danske fiskere, samt store mængder restprodukter fra fiskeindustrien, som omdannes til værdifulde foderingredienser. Vi understæøtter derved aktivt den cirkulære økonomi. Vi indbringer Danmark 4 mia. kr. årligt i eksportindtægter og sikrer vigtige arbejdspladser i yderområder i Danmark.

De danske fabrikker er på miljøsiden meget langt foran konkurrenterne i EU. Vi er i fuld gang med at omlægge til mindre udledende produktion, men det er store og dyre investeringer. Går disse penge til øgede afgifter, spænder det direkte ben for energirenoveringer.

Fiskemelsfabrikkerne er samtidig så uheldigt stillet, at vi ikke kan opnå støtte til gennemførelse af energioptimeringer, jf gruppefritagelsesordningens artikel 1, stk.3 litra a. Det er en udfordring, vi gør alt for at løse med advokatbistand og i samarbejde med DSA, men vi oplever desværre her et meget trægt politisk system.

BREF

BREF-revisionen, som fastlægger nye grænser for industriens emissionsgrænser, har også i det forløbne år været en stor opgave for foreningen, hvor vi, som sekretariat for både de danske og europæiske producenter, har repræsenteret branchen i forhandlingerne i IPPC Bureau i Sevilla, der varetager forhandlingerne. Forhandlingerne forventes afsluttet ultimo 2022/primo 2023, og de nye miljøgrænseværdier vil derefter blive integreret i den danske lovgivning.

Eksport og rammevilkår

På produktsiden er det især det velkendte problem med at være underlagt biproduktforordningen, som giver udfordringer. Som producenter af foderingredienser tilføjer det os et ekstra lag af bureaukrati og udelukker os også fra det globale vækstmarked for fiskeolie til humant brug. Det er en sag, vi har kæmpet i årevis, men desværre unden held, selvom vi gerne ville forsyne de nordiske forbrugere med højkvalitets nordisk fiskeolie.

Fødevarestyrelsen nedsatte i 2020 deres Forum for fremtidens Ingredienser, hvor vi har en plads. Der har i det forgange år været flere møder, og der er fremsat konkrete anbefalinger til bl.a. understøttelse af eksporten. Det er en vigtig agenda, Fødevarestyrelsen løfter her: at løfte barrierer for produktion og udvikling i den danske ingrediensbranche, som på mange områder er verdensledende.  Det er også positivt med et målrettet fokus på at fremme et bæredygtigt råvaregrundlag og udnyttelsen af sidestrømme i foder- og fødevareproduktion. Fødevarestyrelsen arbejder på at forlænge den målrettede indsats for ingrediensbranchen, hvilket vi bakker fuldt op om.

Fødevarestyrelsens direktør, Nikolaj Veje, besøgte i november 2021 TripleNines fabrik i Thyborøn, hvor vi havde en god dialog om branchens udfordringer og det vigtige samarbejde med Fødevarestyrelsen.

Fiskeriet

Råvareområdet fylder mindre i foreningens arbejde på baggrund af en strategisk beslutning taget af bestyrelsen. Vi oplever, at det er vanskeligt at løfte dagsordener igennem systemet, og savner en målrettet dansk strategi for, hvor man vil hen med det danske industrifiskeri og den afledte produktionsindustri. Samarbejdet med fiskeriforeningerne er ofte sporadisk og præget af en travl hverdag i alle tre foreninger, og en egentlig langsigtet koordinering og gensidig orientering er vi ikke kommet igennem med.

Vi prioriterer deltagelse i Kontaktudvalget med DTU højt og sætter vores lid til, at fiskeriets foreninger varetager fiskeriets interesser på en måde, der også gavner de industrier, der er afhængige af fiskeriet.

Vi følger dog fortsat med og er særligt optagede af udfordringerne med forvaltningen af tobis og brisling. Vi står i en meget vanskelig situation som følge af tobisrådgivningen og -forvaltningen og nu også forvaltningen af brisling, hvor vi finder den anvendte model til udregning af den biologiske rådgivning svært forståelig. Vi er af den klare overbevisning, at det er fuldt muligt at øge kvoterne på disse arter – uden af gå på kompromis med den langsigtede bæredygtighed.

Vi har ved henvendelser til ministeren og på møder i Fødevareministeriets industrifiskeriudvalg adskillige gange opfordret til, at Danmark aktivt går ind i arbejdet med at få etableret forvaltningsplaner for de kortlivede pelgagiske arter – ”industrifisk” – så vi kan fremtidssikre det danske industrifiskeri med stabile og bæredygtige forvaltningsmodeller. Det haster fortsat meget at få dette arbejde i gang.

Kontrol, vejning og prøvetagning

Også revision af EU´s kontrolforordning for fiskeriet og de nye krav til prøvetagning og artssortering har været en prioriteret opgave på fabrikkerne og i foreningen. Vi har været i en positiv dialog med myndighederne om de nye krav og har fået etableret sikre og valide processer gennem udlicitering af opgaven til 3. parts akkrediteret inspektionsvirksomhed. Opgaven til 3. parts akkrediteret inspektionsvirksomhed er defineret i en Code of Conduct, som senest blev opdateret i december 2021 efter løbende dialog med tredjepartsvirksomhederne.

På det politiske plan har vi haft en målrettet indsats for at fremme lige og transparente vilkår for landing og vejning af usorterede pelagiske landinger på tværs af grænser –  i EU og Nordatlanten. I forlængelse heraf valgte vi i den danske industri at gå forrest og vise retningen for vores nabolande ved at udvikle en egentlig branchestandard for håndtering og vejning af usorterede pelagiske landinger ved brug af tredjeparts certificerede virksomheder.

Vi bidrog i september 2021 til kontrolbesøg fra DGMares generaldirektør Charlina Vitcheva i Kommissionens inspektion af den danske efterlevelse af krav til kontrol og vejning af usorterede pelagiske landinger. Under besøget blev de avancerede tekniske løsninger for vejning og prøvesortering forevist Kommissionen, som udtrykte stor tilfredshed med, hvad de så. Også de danske myndigheder har været tilfredse med branchens håndtering af nye krav til vejning og prøvesortering.

Certificering

Certificering er af stor og stigende betydning for branchen. Det er efterspurgt af vores kunder og i sidste ende af forbrugerne, at vi kan dokumentere, at de råvarer, vi køber, er fisket inden for biologisk bæredygtige grænser, og at produktionen foregår på ansvarlig vis i forhold til miljøkrav, arbejdstagerrettigheder mm. Foreningen er derfor aktivt engageret i flere certificeringsorganer.

Størstedelen af råvarerne modtaget af fabrikkerne har MSC og MarinTrust certificering. For at skabe større sikkerhed for certificeringerne og rimelighed i omkostningerne, blev der i 2020 etableret en intern certificeringsgruppe. Omkostningerne til MarinTrust certificering er stigende pga. af højere priser efter overgangen fra IFFO RS til MarinTrust, og foreningen er i løbende dialog med MarinTrust om certificeringer og omkostninger. Ikke mindst nye krav fra Marin Trust om certificering af alle biprodukter og afskær har bidraget til en øget arbejdsbelastning på fabrikkerne, og relevansen og udformningen af kravene har været drøftet med Marin Trust ad flere omgange.

Kommunikation og samarbejde

Vi har i de senere år intensiveret vores kommunikationsindsats og er lykkedes godt med at komme bredt ud i medierne med historier og holdninger. Både alene og i fællesskab med kollegaer. Foruden medier som Altinget og Finans.dk, har foreningen også gjort aktivt brug af sit medlemskab af ”Verdens bedste fødevarer”, der flere gange har givet vores mere markante og holdningsprægede artikler en ekstra eksponering. Vores hjemmeside holdes opdateret med nyheder og høringssvar af bredere interesse og har mange klik.

Vi meldte os i 2021 ind i den nyetablerede ”Tænketank Hav”, som samler interessenter med interesse i et sundt og stærkt havmiljø og skal bidrage til den blå omstiling. Derudover har vi været del af projekt ”Mad fra havet”, hvor vi i samarbejde med Fiskeri – og Søfartsmuseet, DPPO, Dansk Akvakultur, Hedeselskabet og WSP har udviklet undervisningsmateriale til de ældste elever med fokus på fremtidens proteiner fra havet og på det marine fødevareerhvervs mulighed for at brødføde en voksende befolkning.

AMU kurser

I 2021 blev afholdt to AMU-kurser ”Betjening af udstyr i fiskemel – og fiskeolieindustrien 1 og 2”.

Det første kursus med titel ”Koger, Presser og Separering” blev afholdt ved FF Skagen den 22. – 26. november. Det andet kursus med titel ”Melkvalitet, tørrer, inddamper, køle og transport” blev afholdt ved TripleNine i Thyborøn den 29. november – 3. december. På kurserne deltog henholdsvis 19 og 20 kursister. På begge kurser deltog kursister fra FF Skagen og TripleNine og som noget nyt deltog 3 kursister fra Havsbrun på Færøerne. Underviserne var fra Haarslev, Alfa Laval, Spirax-Sarco, Andritz, EUC Nord, TripleNine, FF Skagen og MID. Begge kurser blev gennemført succesfuldt, og tilbagemeldingerne fra kursisterne var tilfredshed med forløbet.

Internationalt samarbejde

Foreningen arbejder i høj grad internationalt og varetagelsen af sekretariatet for den europæiske forening, EFFOP, fylder nu mere end halvdelen af sekretariatets arbejdstid. EFFOP har i 2021 haft tilgang af medlemmer og repræsenterer nu producenter fra Danmark, Island, Norge, Færøerne, Storbritannien, Irland, Estland, Tyskland, Frankrig, Malta og Spanien, samt associerede medlemmer i yderligere en række lande, som bl.a. Sverige og Tjekkiet. Der arbejdes fortsat målrettet på at styrke EFFOP, og der er god opbakning blandt medlemmerne.

EFFOP er repræsenteret i EU Advisory Councils for henholdsvis akvakultur, markedsforhold, pelagisk Fiskeri, Østersøen og Nordsøen og har en plads i bestyrelsen i både Market AC og Pelagisk AC. EFFOP repræsenterer desuden branchen ved diverse konferencer og webinarer.

I 2020 og 21 var foreningens direktør desuden valgt som præsident for den internationale forening, IFFO. I forhold til IFFO arbejder vi aktivt for at gøre IFFO mere effektiv, medlemsorienteret og transparent. Ligesom vi har fokus på udgiftssiden af IFFOs drift og prioriterer en mere omkostningseffektiv drift. Det har desuden været en prioritet i forbindelse med formandskabet for IFFO at trække branchen globalt i en mere bæredygtig retning.

Forskning

Foreningen deltager i forskningsprojekter i regi af MID og EFFOP. I løbet af 2021 og 2022 har MID deltaget i og bidraget til følgende projekter:

  • TRUST – belysning af tobis´vandringer mellem områder i Nordsøen (EHFF-DTU Aqua)
  • DNA-Mix – Udvikling og afprøvning af DNA baserede metoder til kvantitativ bedømmelse af artsammensætning i mixede landinger (EHFF-DTU Aqua)
  • GUDP-projekt opstarts møder om anvendelse af C16-1 fra fiskeolie i mælkeerstatninger til pattegrise (KU, SEGES, AU, MID, FF Skagen, 999).

Råvarer og produktion

De danske kvoter på proteinfisk faldt i 2021 med 19 % i forhold til 2020. Hvilket resulterede i et fald i de danske landinger. Det skyldes især lille tilførsel af tobis (Anneks 1). De udenlandske fartøjers landinger var uændret i 2021 i forhold til 2020. De samlede landinger af proteinfisk (danske + udenlandske) faldt med 32 % i 2021 forhold 2020.

I 2021 faldt råvaretilførslen til de danske fabrikker med 22 % i forhold til året før. Fiskemelsproduktionen faldt med 23 % og fiskeolieproduktionen faldt 59 % (Anneks 2).

I Færøerne viser råvaretilførsel, produktionen af fiskemel og -olie et fald i 2021 i forhold til 2020 (Anneks 3).

Afslutning

Afslutningsvis vil jeg benytte anledningen til at rette en stor tak til mine bestyrelseskolleger og foreningens ansatte for en stor og dedikeret indsats og veludført arbejde.

 

Tak.

Jes Bjerregaard, formand.