Forfatter: Semi Kilic
MID har indsendt høringssvar til gennemførelsesbestemmelser til fiskerikontrolforordningen
2025.7.4
Marine Ingredients Denmark har den 25. juni 2025 fremsendt høringssvar til Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris høring i § 5 udvalg (fiskeri) om gennemførelsesbestemmelser til fiskerikontrolforordningen. Marine Ingredients Denmark takker indledningsvist Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri for fremsendelse af høring til notat om kontrolgennemførelsesbestemmelserne.
Marine Ingredients Denmark repræsenterer de danske producenter af fiskemel og fiskeolie – en branche, hvor Danmark er blandt verdens førende. Produkterne fremstilles bl.a. af brisling, tobis og blåhvilling samt i stigende grad af sidestrømme fra konsumfisk, hvilket styrker cirkulær økonomi. I 2024 blev der eksporteret marine ingredienser for ca. 6 mia. kr., svarende til 22 pct. af den samlede danske fiskeeksport. Branchen har dermed en væsentlig rolle i den blå økonomi både nationalt og i EU.
Den danske fiskemels- og fiskeolieindustri er globalt førende inden for kontrol, artssortering, vejning, kvalitetssikring og fuld sporbarhed af råvarer. Branchen overholder internationale certificeringer og standarder for bæredygtighed og fødevaresikkerhed.
Registreringen af landinger sker gennem et uafhængigt tredjepartssystem, der overholder ISO 17020 Type A-standarder for upartisk og uafhængig certificering. Systemet sikrer præcis vejning, overvågning af artsfordeling og datadrevet fiskeriforvaltning.
Marine Ingredients Denmark har udviklet en Code of Conduct, der sikrer klare retningslinjer for vejning og artskontrol ved landinger og leverancer. Code of Conduct styrker gennemsigtigheden i rapporteringen og samarbejdet med myndigheder og forskningsinstitutioner. Akkrediterede tredjepartsinspektører udfører prøvetagning, artskontrol og vejning for at sikre en ensartet standard.
Marine Ingredients Denmark anerkender og hilser Kommissionens forslag til revideret kontrolforordning velkommen. Vi finder det positivt, at der arbejdes for at styrke kontrolmekanismerne i fiskeriet på tværs af EU’s medlemslande. I den forbindelse vil vi dog gerne fremhæve vigtigheden af, at upartiskhed i vejningsprocessen bliver et grundlæggende princip i den fælles kontrolramme. En upartisk og uafhængig vejning er afgørende for at sikre lige konkurrencevilkår blandt aktørerne samt for at sikre korrekte fangstdata, der kan danne grundlag for pålidelig, videnskabelig rådgivning om fiskeriforvaltning.
Vi henviser særligt til artikel 60, stk. 5 i Fordordning (EU) 2023/2842, som fastsætter krav til vejningsoperatører. Vi anbefaler, at det i denne bestemmelse præciseres, at vejningsoperatøren skal være upartisk og uafhængig. For at sikre dette i praksis anbefaler vi, at vejningsoperatøren er akkrediteret efter standarden ISO 17020, type A.
Type A-operatører er kendetegnet ved at være fuldstændigt uafhængige af de aktiviteter, de inspicerer, og denne type akkreditering vil derfor være et væsentligt bidrag til at styrke tilliden til kontrolsystemets integritet og uafhængighed. Vi foreslår desuden, at krav til denne akkreditering indarbejdes og defineres klart i det videre arbejde med reguleringen.
Derudover vil vi gerne påpege behovet for præcise og harmoniserede krav til det tekniske udstyr, der anvendes i forbindelse med vejning, herunder vejesystemer og såkaldte “Master (Weight) Totalizers”. På nuværende tidspunkt mangler der en klar og fælles definition samt krav til denne type udstyr, hvilket kan medføre forskelle i implementering og kontrolpraksis mellem medlemslandene. Vi anbefaler derfor, at der indføres en fælles EU-definition samt tekniske krav til anvendelsen af en Master (Weight) Totalizer, for at sikre en ensartet og retfærdig implementering på tværs af grænser.
Fsva. prøvetagning ifm. kontrol og artssortering, anbefaler vi, at praksis for prøvestørrelser harmoniseres på tværs af EU, så der sikres ensartede prøveudtagningsplaner for alle arter. Dette vil skabe større gennemsigtighed og styrke datagrundlaget – i tråd med den model, der allerede anvendes i Danmark.
Endelig finder vi det vigtigt at understrege, at fjernovervågning (REM/CCTV) ikke bør erstatte, men derimod supplere de fysiske kontrolaktiviteter, der udføres af en ISO 17020 type A-certificeret, uafhængig tredjepartsinspektør. For at opnå maksimal pålidelighed, gennemsigtighed og sporbarhed i registreringen af fangster, bør prøvetagning og fysisk registrering altid foretages af en uvildig inspektør med relevant ISO 17020 type A-akkreditering, mens REM/CCTV fungerer som et supplerende kontrolredskab og en form for dobbeltsikring. En sådan kombineret tilgang vil bidrage til en mere robust og troværdig kontrolproces i hele EU.
Dette høringssvar er sendt direkte pr. mail. Ved spørgsmål eller anden henvendelse kontakt venligst sekretariatet.
MID har indsendt høringssvar til Det Danske Formandskabs Arbejdsprogram
2025.7.4
Marine Ingredients Denmark har den 1. juli 2025 fremsendt høringssvar til Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris høring i § 5 udvalg (fiskeri) om Det Danske Formandskabs Arbejdsprogram.
Marine Ingredients Denmark repræsenterer de danske producenter af fiskemel og fiskeolie, marine proteiner, som indgår i foder til blandt andet akvakultur. Produkterne er kendetegnet ved høj kvalitet, fuld sporbarhed og et lavt klimaaftryk. Marine proteiner indeholder vigtige næringsstoffer i form af bl.a. essentielle aminosyrer og omega-3-fedtsyrer og de spiller en central rolle i produktionen af sunde og næringsrige fødevarer og en cirkulær fødevareproduktion.
Vi støtter det danske formandskabs fokus på betydningen af proteiner til fødevarer og foder, herunder emner som forsyning, produktion og bæredygtighed. Selvom det foreliggende notat især fokuserer på plantebaserede proteiner og har et “jord til bord”-perspektiv, finder vi det relevant, at marine proteiner som fiskemel også indgår i drøftelserne om en fremtidig proteinstrategi. Marine proteiner udgør et vigtigt supplement til andre proteinkilder og bør indgå som en del af en samlet, balanceret tilgang til bæredygtig proteinforsyning i Europa. Ud over at være næringsrige og bæredygtige repræsenterer de også et område, hvor Europa har en stærk produktionskapacitet og høj grad af selvforsyning.
Selvforsyning og de marine proteiners rolle i EU’s fødevaresuverænitet:
Produktionen i Europa bidrager til EU’s fødevaresuverænitet og reducerer afhængigheden af tredjelandsleverandører. Det er en strategisk styrke, som bør fremhæves og beskyttes, ikke mindst i en geopolitisk kontekst med stigende forsyningsusikkerhed. Vi anbefaler derfor, at det videre arbejde og indsatser i drøftelsen fsva. proteiner medtager hensynet til selvforsyning som en prioritet i relation til marine proteiner og forarbejdningssektoren. Dette vil også understøtte den nylige offentliggjorte Europæiske Havpagt.
Fiskemel og fiskeolies rolle i akvakulturen:
Akvakultur adskiller sig ved at have et lavere klimaaftryk end mange andre former for fødevareproduktion. FN’s Fødevare- og Landbrugsorganisation (FAO) anbefaler en global udvidelse af akvakultursektoren for at imødekomme den stigende efterspørgsel efter proteinholdige fødevarer og bidrage til fødevaresikkerhed i takt med befolkningstilvæksten. Opdrættede fisk anses generelt for at være blandt de mere bæredygtige kilder til animalske fødevarer. Ifølge Coller FAIRR Protein Producer Index fra 2023 klarer virksomheder i akvakulturbranchen sig bedre end landbaserede proteinproducenter, når det gælder faktorer som miljøpåvirkning, biodiversitet og social ansvarlighed.
Cirka 75 % af verdens fiskemel og fiskeolie anvendes i akvakultur. På trods af betydelig forskning i alternative foderingredienser vurderes fiskemel og fiskeolie fortsat som nogle af de mest næringsrige og letfordøjelige råvarer til fodring af opdrættede fisk. Tilgængeligheden af egnede alternativer er fortsat begrænset, og der forventes derfor en stigende efterspørgsel i det kommende årti.
Fiskemel spiller en vigtig rolle som marine proteinkilder i udviklingen af den europæiske akvakultursektor. Deres anvendelse bidrager ikke blot til EU’s mål om fødevaresuverænitet og øget selvforsyning, men understøtter også dyrevelfærd takket være de essentielle aminosyrer og omega-3-fedtsyrer, som de tilfører foderet.
Bevist lavere klimapåvirkning:
Op imod 40% af råvarerne til produktion af fiskemel og fiskeolie er fiskeafskær, den resterende del er små, olieholdige pelagiske arter uden relevans som spisefisk (tobis, blåhvilling) Det sikrer fuld udnyttelse af den blå biomasse og et lavt klimaaftryk. Vores LCA-data viser, at danskproduceret fiskemel har et gennemsnitligt klimaaftryk på 0,912 kg CO₂e pr. kg produkt. Det betyder, at der udledes under 1 kg CO₂e for hvert kilo fiskemel, der produceres. Til sammenligning udleder sojamel 3,163 kg CO₂e pr. kg, mens sojaproteinkoncentrat (SPC) ligger helt oppe på 5,338 kg CO₂e pr. kg. Dvs. at fiskemel har en klimabelastning, der er 3–6 gange lavere end de nævnte sojaprodukter. På samme måde har fiskeolie et klimaaftryk på 1,535 kg CO₂e pr. kg, hvilket er betydeligt lavere end rapsoliens udledning på 2,896 kg CO₂e pr. kg, der er næsten en halvering.
Vi sammenligner fiskemel og fiskeolie med netop sojamel og rapsolie, fordi disse ingredienser er blandt de mest anvendte proteinholdige fodermidler globalt. Det gør dem særligt relevante som referencepunkter, når vi vurderer klimaaftrykket fra forskellige proteinkilder og olieprodukter i foderindustrien.
Marine ingredienser spiller således en helt central rolle i både ernæringsmæssigt balancerede og klimavenlige foderløsninger. Deres høje næringsværdi reducerer behovet for landintensive råvarer og bidrager dermed til en lavere samlet CO2-belastning i foderblandinger.
Sikre adgang til råvarer:
Derudover bør der arbejdes for, at råvaretilførslen kan understøttes for at understøtte produktionen af blå proteiner. Den vedvarende uenighed mellem kyststaterne om fordelingen af de nordatlantiske fiskearter makrel, sild og blåhvilling en stor udfordring for branchen. Blåhvilling, samt afskær af sild og makrel, udgør en vigtig ressource for den danske produktion af fiskemel og fiskeolie, der er certificeret efter standarder som MSC, MarinTrust og ASC. Uden en aftale risikerer fiskeriet at miste sin bæredygtighedscertificering, hvilket kan få alvorlige økonomiske- og forsyningsmæssige konsekvenser for både fiskeri- og forarbejdningssektoren.
Desuden bør udgangspunktet for fastsættelse af TAC og kvoter bør altid være den videnskabelige rådgivning fra ICES, fremfor antagelser fra Kommissionen om ikke-dokumenterede sammenhænge i fiskerier og økosystemer. Denne tendens, som har vundet indpas i kvotefastsættelser for Østersøen, bør man fra dansk side opponere imod.
Vi forventer, at Storbritannien respekterer voldgiftsrettens afgørelse om, at det ensidige forbud mod tobisfiskeri i engelsk farvand er i strid med handels- og samarbejdsaftalen med EU. Det er afgørende, at internationale aftaler overholdes, og vi opfordrer de danske og europæiske myndigheder til at arbejde for, at tobisfiskeriet igen åbnes for EU-fartøjer som led i den forlængede adgangsaftale.
Afslutning:
Afslutningsvis takker Marine Ingredients Denmark endnu en gang for muligheden for at afgive høringssvar til notatet om formandskabets arbejdsprogram og proteiner. Vi ser positivt på, at formandskabet har fokus på proteinforsyning og bæredygtighed – emner, der er helt centrale for både fødevareproduktionen og den grønne omstilling i EU.
Marine proteiner som fiskemel og fiskeolie udgør en veldokumenteret, ernæringsrig og klimavenlig proteinkilde, der spiller en afgørende rolle i den blå værdikæde. Vi opfordrer derfor til, at de marine proteiner anerkendes og medtænkes i det videre arbejde med udviklingen af fremtidens proteinstrategi – både som en del af bæredygtige foderløsninger og som et strategisk vigtigt element i EU’s samlede fødevare- og forsyningspolitik. Der bør ligeledes sikres stabile og videnskabeligt funderede rammer for adgang til marine råvarer – herunder en løsning på fordelingen af pelagiske bestande og adgang til britiske farvande.
Yderligere baggrund:
Marine Ingredients Denmark repræsenterer de danske producenter af fiskemel og fiskeolie – en branche, hvor Danmark er blandt verdens førende. I 2024 blev der eksporteret marine ingredienser for ca. 6 mia. kr., svarende til 22 pct. af den samlede danske fiskeeksport. Branchen har dermed en væsentlig rolle i den blå økonomi både nationalt og i EU. Den danske fiskemels- og fiskeolieindustri er globalt førende inden for kontrol, artssortering, vejning, kvalitetssikring og fuld sporbarhed af råvarer. Branchen overholder internationale certificeringer og standarder for bæredygtighed og fødevaresikkerhed.
Sekretariatet varetager på samme tid sekretariatsbetjeningen af branchens europæiske forening: EFFOP – Marine Nutrients Europe, hvor størstedelen af den samlede europæiske fiskemel- og fiskeolieindustri er medlemmer, og hvor der de forløbne år har været tilgang af medlemmer – såvel producenter som associerede medlemmer tilknyttet branchen. Vi repræsenterer her 14 producentlande og en samlet eksportværdi på ca. 22,4 mia. kr. blandt vores europæiske medlemmer i EFFOP.
Dette høringssvar er sendt direkte pr. mail. Ved spørgsmål eller anden henvendelse kontakt venligst sekretariatet.
MID har indsendt høringssvar til EU’s Havpagt (Oceans Pact)
2025.7.4
Marine Ingredients Denmark har den 19. juni 2025 fremsendt høringssvar til Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris høring i § 5 udvalg (fiskeri) om Den europæiske havpagt.
Marine Ingredients Denmark er brancheorganisationen for de danske producenter af fiskemel og fiskeolie. Danmark er EU’s største producent af disse værdifulde marine ingredienser og blandt de førende aktører globalt. Produktionen er baseret på proteinrige og kortlivede fiskearter som brisling, tobis og blåhvilling samt i stigende grad på sidestrømme og afskær fra konsumfiskeindustrien. I dag udgør disse afskær omkring 25 % af det samlede råvaregrundlag, hvilket bidrager til en mere cirkulær økonomi og reducerer spild.
Vi hilser derfor Den Europæiske Havpagt velkommen som et væsentligt initiativ til at fremme en bæredygtig og sammenhængende tilgang til forvaltningen af havets ressourcer og den blå økonomi. Vi ser med stor tilfredshed, at pagten lægger vægt på både bæredygtighed, fødevaresuverænitet, konkurrenceevne og kystsamfundenes rolle.
Som forarbejdningssektor udgør vi et centralt bindeled i den blå værdikæde – fra fangst og afskær til foder og videre til produktionen af sunde og næringsrige fødevarer. Dansk fiskemel og fiskeolie er kendetegnet ved sporbarhed, høj kvalitet og bæredygtighed med et lavt klimaaftryk. Produkterne indeholder essentielle næringsstoffer som aminosyrer og omega-3-fedtsyrer og anvendes i foder til akvakultur, der igen bidrager til produktionen af fisk til human konsum. Vi anbefaler, at Havpagtens videre arbejde og indsatser eksplicit anerkender hele den blå værdikæde – herunder forarbejdningssektoren – som en integreret del af strategien for en bæredygtig blå økonomi.
Produktionen af fiskemel og fiskeolie er baseret på ansvarlig udnyttelse af marine ressourcer og sikrer, at hele den marine biomasse anvendes bedst muligt. Det gælder ikke mindst de råvarer, der ellers ville gå til spilde. Derved understøtter vi både ressourceeffektivitet og økonomisk aktivitet i kystnære områder, hvor vores sektor bidrager til arbejdspladser og lokal værdiskabelse.
I 2024 eksporterede Danmark fiskemel og fiskeolie til en samlet værdi af omkring 6 mia. kr. Eksporten af fiskemel gik til 46 lande og udgjorde 2,61 mia. kr., mens fiskeolie blev eksporteret til 36 lande med en værdi på 3,67 mia. kr. Danmark var samme år verdens sjette største eksportør af fiskemel og den fjerde største eksportør af fiskeolie. Marine ingredienser udgør omkring 22 % af den samlede værdi af dansk fiskeeksport. Det viser, at vores produkter er eftertragtede og har strategisk betydning, ikke blot for Danmark, men også for EU’s blå økonomi.
Produktionen i Europa bidrager desuden til EU’s fødevaresuverænitet og reducerer afhængigheden af tredjelandsleverandører. Det er en strategisk styrke, som bør fremhæves og beskyttes, ikke mindst i en geopolitisk kontekst med stigende forsyningsusikkerhed. Vi anbefaler derfor, at Havpagtens videre arbejde og indsatser medtager hensynet til selvforsyning som en prioritet i relation til marine ingredienser og forarbejdningssektoren.
Den danske fiskemels- og fiskeoliesektor er globalt førende på områder som kontrol, artssortering, vejning og kvalitetssikring. Vi har etableret en Code of Conduct, der sikrer høj gennemsigtighed, sporbarhed og uafhængighed ved landinger og leverancer. Vores system anvender uafhængige, akkrediterede tredjepartsinspektører og overholder ISO 17020 Type A-standarder. Dette er med til at sikre lige konkurrencevilkår og tillid fra både myndigheder og marked.
Vi anbefaler derfor, at Havpagtens videre arbejde og indsatser fremmer lignende kontrolsystemer baseret på uafhængighed og transparens i hele EU. Det vil styrke datadrevet forvaltning og skabe fair rammevilkår for aktører på tværs af medlemslandene i et internationalt marked.
Som Havpagten også gør opmærksom på, er forurening og miljøfremmede stoffer et stigende problem i havet, blandt andet grundet PFAS og andre kemikalier. Vi byder denne opmærksomhed velkommen. Som repræsentanter for de danske fiskemel- og fiskeolieproducenter er vi meget optagede af at reducere forekomsten af miljøfremmede stoffer som PFAS i havmiljøet for at sikre folkesundheden. Vi opfordrer til, at der snarest muligt indføres et forbud mod disse stoffer, som forurener vores hav, jord og planter, og som i dag kan måles i blodet hos mennesker i hele Europa. I samarbejde med vores europæiske brancheorganisation, EFFOP, har vi indsamlet et omfattende datasæt baseret på analyser af 175 partier fiskemel. Dette datasæt udgør et væsentligt bidrag til forståelsen af PFAS-forurening og kan danne grundlag for velinformerede risikovurderinger og strategier for håndtering af fremtidige PFAS-niveauer i foder. Vi har aktivt engageret os med journalister, politikere, forskere og offentligheden for at fremme oplysning og handling på dette område.
Afslutningsvis vil vi udtrykke vores støtte til Havpagtens overordnede mål om en holistisk og tværsektoriel tilgang til havforvaltning og blå økonomi. Vi står klar til at bidrage konstruktivt til det videre arbejde og ser frem til at indgå i dialog om, hvordan vores sektor bedst kan integreres i de kommende politiske og lovgivningsmæssige tiltag.
Dette høringssvar er sendt direkte pr. mail. Ved spørgsmål eller anden henvendelse kontakt venligst sekretariatet.
Midlertidig suspension af CO2-afgiften for fiskeriet er vigtigt og nødvendigt for fiskeindustrien
2025.7.3
Den 2. juli 2025 blev der indgået en politisk aftale om fremtidens fiskeri. Aftalen rummer i alt 37 initiativer, herunder en midlertidig suspension af CO2-afgiften for fiskeriet. Konkret vil fiskerne i 2025 blive kompenseret for CO2-afgiftsbetalingen, hvorefter afgiften suspenderes i perioden 2026 til 2028. Afgiften genindføres i 2029 med en sats på 375 kr. pr. ton CO2 og stiger til 750 kr. pr. ton CO2 fra 2030 og frem.
Hos Marine Ingredients Denmark hilser vi beslutningen om midlertidigt at suspendere CO2-afgiften velkommen. I forbindelse med afgiftens ikrafttræden har vi aktivt bidraget til debatten og gjort opmærksom på de betydelige konsekvenser, afgiften har for fiskeforarbejdningsindustrien. Gennem løbende dialog med myndigheder, politiske beslutningstagere og offentligheden har vi belyst, hvordan afgiften allerede kort efter implementeringen påvirkede landingsmønstrene, ikke mindst for industrifisk som tobis, blåhvilling og brisling, og derved fjernede råvaregrundlag fra de de danske fiskefabrikker og auktioner.
Vi er derfor tilfredse med, at der er blevet lyttet til vores faglige input, og at der er skabt et pusterum, hvor der er mulighed for at finde mere langsigtede og bæredygtige løsninger. Skal vi bevare en stærk, bæredygtig og konkurrencedygtig forarbejdningsindustri i Danmark, er det afgørende, at rammevilkårene ikke fører til udflytning af råvarer og produktion. CO2-reduktioner skal ske på en måde, der understøtter – ikke undergraver – en industri, som spiller en vigtig rolle i både den cirkulære bioøkonomi og i produktionen af sunde, marine fødevarer og ingredienser.
Vi vil samtidig opfordre til, at der frem mod genindførelsen af afgiften arbejdes for en mere hensigtsmæssig administrativ model. Vi anbefaler, at CO2-afgiften fremadrettet opkræves direkte fra fartøjerne opgjort på baggrund af deres samlede brændstofforbrug, på samme måde som det sker for industriens indbetaling af CO2-afgifter. Dette vil sikre en mere retfærdig transparent og enkel opkrævning i tråd med andre erhverv – og samtidig reducere de administrative byrder for både fiskere og forarbejdningsvirksomheder.
Læs hele aftalen her.
Find også vores tidligere artikler om emnet her:
- MID’s direktør i Altinget: “CO2-afgiften risikerer at modarbejde mere klimavenlig fødevareproduktion”
- MID’s direktør: CO2-afgift truer dansk forarbejdningsindustri og værdiskabelse
- MID’s direktør i Klimamonitor: “Vi skal have fakta frem for postulater i debat om CO2-afgift på fiskefartøjer”
- Markant nedgang i landinger fra danske fartøjer efter indførslen af CO2-afgift
- MID’s formand i Altinget: “Ny CO2-afgift underminerer dansk fiskerieksport”
- CO2-afgiften på dansk fiskeri rammer også forarbejdningssektoren og begrænser forsyningen af de mest klimavenlige fødevarer: Fisk
MID Generalforsamling 2025: En central placering i den blå værdikæde
2025.7.3
Marine Ingredients Denmark afholdt den 2. juli 2025 generalforsamling i Den Sorte Diamant i København med deltagelse af repræsentanter fra den danske fiskemel- og fiskeoliesektor, den danske fiskeriklynge, embedsmænd, forskere og andre eksterne gæster. I forbindelse med generalforsamlingen trådte bestyrelsesmedlem Kenneth Storbank tilbage, og Thomas Rosenkilde Sørensen blev valgt som nyt bestyrelsesmedlem. Generalforsamlingen blev afsluttet med spændende oplæg fra Pernille Weiss-Ehler, Bent Pallisgaard og James Hinchcliffe.
Marine Ingredients Denmark afholdt den 2. juli 2025 vores 84. generalforsamling i Den Sorte Diamant i København. Generalforsamlingen blev besøgt af repræsentanter fra den danske fiskemel- og fiskeoliesektor, den danske fiskeriklynge, embedsmænd, forskere og andre eksterne gæster. Under overskriften “Sammenhold i den blå værdikæde skaber styrke” præsenterede formand Johannes Palsson sin beretning om udviklingen i 2024 og første del af 2025.
Den danske blå værdikæde – fra fiskeri og akvakultur til forarbejdning, eksport og teknologi – står stærkest, når vi arbejder sammen. 2024 og 2025 har understreget vigtigheden af en samlet stemme, især i lyset af tobislukningen i Nordsøen, CO2-afgifter og stigende dokumentationskrav. Vi har arbejdet målrettet med internationale forhandlinger, klimaomstilling og bæredygtighed – og sikret adgang til energipuljer og styrket dokumentationen af vores klimaaftryk.
På den lukkede del af generalforsamlingen skete udskiftning i bestyrelsen, idet Kenneth Storbank trådte tilbage, og Thomas Rosenkilde Sørensen blev valgt ind for TripleNine. Vi takker Kenneth Storbank for hans indsats det forgangne år og byder Thomas Rosenkilde Sørensen velkommen i bestyrelsen, hvor vi ser frem til et godt samarbejde. Formand Johannes Palsson blev genvalgt, og vi ønsker ham tillykke med udnævnelsen.
Fokus på blå økonomi, fiskeriforhandlinger og marine ingredienser
På den åbne del af generalforsamlingen blev deltagerne præsenteret for tre aktuelle oplæg med fokus på den blå økonomis udvikling, EU-fiskeriforhandlinger og marine ingrediensers rolle i fremtidens fødevareforsyning.
Pernille Weiss-Ehler, Water Resilience Expert og medlem af kabinettet for miljø, vandresiliens og cirkulær økonomi i Europa-Kommissionen, indledte med et oplæg om betydningen af vand og havmiljø. Hun fremhævede blandt andet Ocean Pact-initiativet og pegede på den kommende EU Blue Economy Report 2025, som viser, at den blå økonomi er en af Europas mest innovative vækstøkonomier. Blandt de fremadrettede initiativer blev EU’s nye Startup and Scale-Up Strategy Fund nævnt som et oplagt område at følge tæt ligesom den kommende Industrielle Maritime Strategi.
Weiss-Ehler understregede også betydningen af EU’s nye Water Resilience Strategy, som indeholder over 30 værktøjer til at styrke vandmodstandsdygtighed i Europa. Strategien rummer blandt andet et offentligt-privat initiativ til oprensning af PFAS-forurenede områder. Derudover blev Our Baltic Ministerial Conference den 30. september fremhævet som en vigtig platform for at adressere forurening i Østersøen, hvilket vi vil følge nøje med i fra sekretariatets side.
Næste oplæg blev holdt af Bent Pallisgaard, chefkonsulent i Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, som gav et indblik i Danmarks kommende EU-formandskab og de aktuelle fiskeriforhandlinger. Sikkerhed og konkurrenceevne er centrale pejlemærker for formandskabet, og der er stort fokus på fødevareforsyningssikkerhed. Pallisgaard understregede vigtigheden af, at Danmark får fortalt den brede historie om, hvordan fiskemel og fiskeolie bidrager til produktionen af sunde fødevarer og til selvforsyning i Europa.
Særligt tobissagen har fyldt meget, og ministeriet har haft tæt kontakt med Kommissionen i arbejdet med at håndtere den britiske beslutning om at opretholde lukningen. Der blev også orienteret om forhandlingerne med kyststaterne i Nordatlanten, hvor der fortsat er uenighed om forvaltningen af makrel, blåhvilling og atlanto-skandisk sild – noget der kan få konsekvenser for dansk fiskeri og certificeringsregler. Pallisgaard fremhævede desuden, at forenkling og oprydning i lovgivningen bliver et vigtigt spor under det danske formandskab. Det gælder blandt andet en mere ensartet kontrolpraksis, hvortil vi har bidraget med input.
Sidste oplæg blev holdt af James Hinchcliffe, biolog ved Marine Ingredients Denmark, under overskriften Low Footprint, High Value. Han satte fokus på den strategiske rolle, som marine ingredienser spiller i fødevareproduktionen – særligt i forhold til dyresundhed og -velfærd i akvakultur. Fiskemel og fiskeolie understøtter fortsat vigtige funktioner i akvakultur, som vegetabilske alternativer har svært ved at matche, samtidig med, at klimaaftrykket af fiskemel og fiskeolie er betydeligt lavere end for de vegetabilske fodermidler så som sojamel og palmeolie.
Under oplægget blev det pointeret, at den stigende efterspørgsel efter akvakulturprodukter ikke kan dækkes alene med marine ingredienser, men samtidig viser livscyklusanalyser, at visse alternativer – som eksempelvis insektmel – kan have en højere klimabelastning. Oplægget illustrerede behovet for nuancerede løsninger og en balanceret tilgang til råvarevalg i fremtidens bæredygtige fødevaresystemer.
Vi takker for de mange spændende oplæg og for det store engagement blandt deltagerne ved generalforsamlingen. Det er netop den fælles dialog og videndeling, der styrker vores branche og skaber retning for det videre arbejde.
Se flere billeder fra generalforsamlingen og læs hele formandens beretning her: MID Generalforsamling – Beretning 2025
Fiskeafgiftsfonden har åbnet for ansøgninger for 2026
2025.7.1
Fiskeafgiftsfonden åbner nu for ansøgninger til 2026. Indtil den 1. september kan man sende ansøgninger om midler til projekter, der skal styrke fiskerierhvervet udvikling i 2026. I alt forventes der at være 13-14 millioner kroner til rådighed, fordelt på to projektområder.
Projektområde 1 omfatter ansøgninger om tilskud til uddannelsesprojekter – helt konkret til efteruddannelse af fiskere og til uddannelse af lærlinge i fiskeriet.
De resterende midler kan søges under projektområde 2, som dækker en bred vifte af formål, der alle styrker en fortsat bæredygtig udvikling af dansk fiskeri:
- Fremme af rådgivning af erhvervsfiskere for en fortsat bæredygtig udvikling af dansk fiskeri
- Fremme af oplysning og formidling om fiskerierhverv
- Fremme af viden om fiskebestande og -forvaltning
- Fremme af viden om fiskeriets samspil med og påvirkning af havmiljøet
Anne Mette Bæk, direktør for Marine Ingredients Denmark og bestyrelsesmedlem i Fiskeafgiftsfonden, udtaler: “Den danske fiskerisektor er kompleks og involverer mange forskellige aktører og sektorer. Viden, forskning og uddannelse er centralt for fiskeriet og hele den blå værdikæde, og en fortsat stærk dansk produktion af bæredygtige og sunde fiskeprodukter”
Skemaer, skabeloner og støttemateriale findes på www.fiskeafgiftsfonden.dk.
Hvis du har spørgsmål, er du også velkommen til at sende dem til fiskeafgiftsfonden@dkfisk.dk.
Der er ansøgningsfrist 1. september.
Bestyrelsen samles i begyndelsen af november, hvor den behandler ansøgningerne. Tilsagn sendes ud i løbet af november.
Læs også mere på Fiskeritidende her.
Seneste kommentarer