Marine Ingredients Denmark deltog den 9. april 2026 i Danmarks Pelagiske PO’s konference: “A Day With Sandeel”, der satte særligt fokus på den vigtige fisk tobis og dens centrale rolle i den danske blå værdikæde.

Blandt oplægsholderne var vores biolog, James Hinchcliffe, som præsenterede oplægget “The strategic value of sandeel in the blue food value chain”. I oplægget blev tobis fremhævet som en central råvare i dansk produktion af fiskeprotein og fiskeolie. Ingredienser, der ikke matches nogen andre foderingredienser.

Marine ingredienser er uerstattelige i moderne akvakultur. Fiskemel og fiskeolie har en unik næringsprofil, som kun få andre råvarer kan matche: højkvalitetsprotein med en optimal sammensætning af essentielle aminosyrer, sunde omega-3 fedtsyrer (EPA og DHA) og vigtige mikronærings-  og vækstfremmende stoffer, som bidrager til god dyrevelfærd, effektiv vækst, et velfungerende immunforsvar samt høj foderudnyttelse.

Marine ingredienser og bæredygtighed

Det rejser nye udfordringer, at plantebaserede proteiner og olier i dag fylder størstedelen af foderblandinger til opdrætsfisk. Øget brug af afgrøder som soja, majs og raps medfører pres på landarealer, risiko for skovrydning og højere CO₂-udledning. Marine ingredienser spiller derfor en vigtig rolle i mere klimavenlige foderløsninger, fordi de er næringstætte og reducerer behovet for landbaserede ressourcer. Samtidig understøtter fiskemel og fiskeolie en cirkulær bioøkonomi. En betydelig del af råvarerne stammer fra sidestrømme og afskær fra konsumfiskeindustrien. Råvarer, som ellers ikke ville blive udnyttet til produktion af menneskeføde. Det sikrer en fuld udnyttelse af den blå biomasse.

Konsekvenserne af lukningen af britisk tobisfiskeri

James Hinchcliffe satte også fokus på konsekvenserne af det britiske forbud mod tobisfiskeri i britiske farvande, som har været gældende siden 2024. Før lukningen spillede tobisfiskeriet i den britiske del af Nordsøen (område 1r) en væsentlig rolle i foder- og fødevareproduktionen. Gennemsnitligt blev der årligt landet omkring 66.000 ton tobis, som blev forarbejdet til cirka 13.000 ton fiskemel og 3.500 ton fiskeolie. Disse marine ingredienser indgik i produktionen af omkring 33.000 ton laksefoder, hvilket resulterede i cirka 25.000 ton opdrættet laks. Heraf blev der produceret cirka 15.000 ton laksefileter, svarende til omkring 100 millioner næringsrige måltider om året. Derudover blev der i gennemsnit produceret 287 ton EPA og 368 ton DHA, som blev opgraderet til værdifulde ingredienser til human ernæring. Tallene viser, at det britiske forbud har store og vidtrækkende konsekvenser i den blå værdikæde.

Et strategisk råstof for Danmark

Tobis er en afgørende råvare for den danske marine ingredienssektor.

Det er også tydeligt, at bæredygtighed bør vurderes mere helhedsorienteret. En ensidig reduktion af fiskemel og fiskeolie i foder kan føre til utilsigtede miljømæssige konsekvenser, hvis alternative ingredienser har et større samlet klimaaftryk. Tobis spiller og bør fortsat spille en central rolle i en ansvarlig, effektiv og bæredygtig produktion af fødevarer fra havet.

Marine Ingredients Denmark har den 8. april 2026 fremsendt høringssvar til Styrelsen for fødevarer, landbrug og fiskeris høring om Kommissionens forslag til European Biotech Act I.

Vi hilser velkommen, at European Biotech Act har som mål at styrke innovation, strømline godkendelsesprocedurer og forkorte sagsbehandlingstider på tværs af sektorer, herunder fødevare- og foderområdet.

Vi bemærker, at lovforslaget primært retter sig mod sundhedsbioteknologi, men indeholder væsentlige ændringer til General Food Law (178/2002) og EFSA‑procedurer, som kan påvirke vores sektor indirekte, jf. Kommissionens forslag i Kapitel IX. Det er derfor vigtigt, at implementeringen sikrer proportionalitet, forudsigelighed og ikke skaber øgede omkostninger for foder- og fødevareproducenter, der benytter marine råvarer i deres produktion.

Læs hele vores høringssvar her: MID høringssvar til Kommissionens forslag til Biotech Act

De britiske myndigheder i DEFRA, som er landets miljø- og fødevareministerium, meddelte den 9. marts 2026, at Storbritannien planlægger at tilpasse sig EU’s regler på en række områder for at lette handlen med EU. DEFRA oplyser, at man vil følge EU’s lovgivning om sanitære og plantesundhedsmæssige forhold, også kendt som Sanitary and Phytosanitary rules (SPS), samt regler for fødevarer, foder og øvrige ernæringsrelaterede områder. Formålet er at reducere administrative byrder og omkostninger for virksomheder, der handler på tværs af grænser.

EU-Kommissionen fremlagde den 16. juli 2025 et forslag om at indlede forhandlinger med Storbritannien om etableringen af et fælles område for sanitære og plantesundhedsmæssige regler. Vi har tidligere indsendt høringssvar til initiativet og vi har fra begyndelsen hilst forslaget velkommen. De nuværende forskelle i regler skaber barrierer og gør eksporten mere kompleks. Et fælles SPS-område vil mindske udfordringerne betydeligt og reducere behovet for certifikater samt kontrol ved grænsen. Det vil i praksis bringe samhandlen tættere på forholdene før Storbritanniens udtræden af EU.

Vi er særligt tilfredse med, at animalske biprodukter, som vi tidligere har understreget vigtigheden af, også er nævnt af de britiske myndigheder som et område, hvor man vil følge EU’s regler. Det er afgørende for en smidig samhandel og for en mere forudsigelig eksportproces.

Danskproduceret fiskemel og fiskeolie er eftertragtede højværdiprodukter på det globale marked og Storbritannien er Danmarks næststørste eksportmarked. Vi hilser derfor EU-Kommissionens initiativ og de britiske myndigheders beslutning om tilpasning velkommen, da dette vil skabe en mere smidig og effektiv samhandel for vores sektor.

De britiske myndigheder forventer, at de nye regler kan træde i kraft i midten af 2027. DEFRA har samtidig åbnet en offentlig høring, som kan findes via linket nedenfor og som kan deles med relevante samarbejdspartnere i Storbritannien:

UK-EU SPS Agreement – Call for Information

From 10-12 March 2026, MID’s Managing Director, Anne Mette Bæk, was formally invited to participate in a meeting with H.M. King Charles III and a roundtable session on the Ocean Stewardship Initiative (OSI) under the Sustainable Markets Initiative (SMI), an initiative founded by the King. The meeting brought together senior representatives from across the seafood value chain and other stakeholders engaged in sustainable ocean governance.

The Sustainable Markets Initiative aims to accelerate the transition towards a more sustainable global economy. Its vision is a sustainable future for all, and its mission is to serve as the world’s ‘go-to’ private sector organisation for sustainable markets, bringing together business leaders to help translate global sustainability commitments into practical action.

Within the SMI, the Ocean Stewardship Initiative aims to translate global commitments on ocean sustainability into concrete and actionable solutions, bringing together industry leaders, policymakers and other stakeholders.

Participants included senior industry representatives from Norway, Iceland, the Faroe Islands, the EU and the United Kingdom across the fishing, aquaculture and marine ingredients sectors, as well as industry organisations and other stakeholders engaged in the Sustainable Markets Initiative.

MID welcomes the opportunity to contribute to these discussions and to provide perspectives from the European marine ingredients sector, which plays a key role in the sustainable seafood value chain.

For more information about the Sustainable Markets Initiative, please visit: https://www.sustainable-markets.org/

Marine Ingredients Denmark har den 17. marts 2026 fremsendt høringssvar til Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris høring i § 5 udvalget (fiskeri) vedr. notat om energiomstilling i fiskerisektoren og notat om Kommissionens vision for landbrug og fødevarer.

Marine Ingredients Denmark er brancheorganisationen for de danske producenter af fiskemel og fiskeolie. Danmark er EU’s største producent af disse værdifulde marine biobaserede produkter og blandt de førende aktører globalt. Produktionen er baseret på akvatisk biomasse, nemlig proteinrige og kortlivede fiskearter som brisling, tobis og blåhvilling samt sidestrømme og afskær fra konsumfiskeindustrien. Afskær udgør mere end 25 % af det samlede råvaregrundlag, hvilket bidrager til en mere cirkulær økonomi og reducerer spild.

Fiskemel og fiskeolie skaber en sammenhængende blå værdikæde fra fangst og afskær til foder og videre til produktionen af næringsrige fødevarer.

I 2025 købte branchen fisk for 1,46 mia. kr., svarende til 1/3 af værdien af alle danske landinger. I 2024 blev der eksporteret fiskemel og fiskeolie for mere end 6 mia. kr. til markeder verden over og 22 % af værdien af den samlede danske eksport af fiskeprodukter udgøres af fiskemel og -olie. Som essentielle foderingredienser binder fiskemel og fiskeolie den blå værdikæde sammen, så ressourcer fra havet bliver omsat til foder og sunde fødevarer.

Fsva. notat om energiomstilling i fiskerisektoren, byder vi Kommissionens overordnede formål velkommen. Vi opfordrer dog samtidig til, at drøftelsen ikke kun begrænses til det primære fiskeri og akvakultur, men også inkluderer fiskeforarbejdningssektoren, der er bindeleddet i den blå værdikæde og som omsætter råvarer til produkter, hvad enten disse er rettet mod direkte eller indirekte human konsum. Særligt produktionen af dansk fiskemel og fiskeolie har en væsentlige lavere klimapåvirkning end andre landbaserede ingredienser: Ved at styrke og fastholde produktionen af disse mere klimavenlige ingredienser, kan der dannes grundlag for foder og fødevareproduktion med lavere klimapåvirkning.

Vi deltager i den internationale organisation for fiskemel og fiskeolie, IFFO’s, globale livscyklusanalyseprojekt (LCA) i samarbejde med Global Feed LCA Institute (GFLI). Formålet med dette samarbejde er at fremme gennemsigtighed og bidrage til en mere bæredygtig udvikling af værdikæden for foderproduktion.

Vores LCA-data viser, at danskproduceret fiskemel har et gennemsnitligt klimaaftryk på 0,912 kg CO₂e pr. kg produkt. Det betyder, at der udledes under 1 kg CO₂e for hvert kilo fiskemel, der produceres. Til sammenligning udleder sojamel 3,163 kg CO₂e pr. kg, mens sojaproteinkoncentrat (SPC) ligger helt oppe på 5,338 kg CO₂e pr. kg. Det svarer til, at fiskemel har en klimabelastning, der er 3–6 gange lavere end de nævnte sojaprodukter. På samme måde har fiskeolie et klimaaftryk på 1,535 kg CO₂e pr. kg, hvilket er betydeligt lavere end rapsoliens udledning på 2,896 kg CO₂e pr. kg, der er næsten en halvering.

Vi sammenligner fiskemel og fiskeolie med netop sojamel og rapsolie, fordi disse ingredienser er blandt de mest anvendte fodermidler globalt og produceres i stor skala på industriel basis. Det gør dem særligt relevante som referencepunkter, når vi vurderer klimaaftrykket fra forskellige proteinkilder og olieprodukter i foderindustrien.

Der er flere grunde til, at fiskemel og fiskeolie generelt har en lavere klimapåvirkning. Når produkterne stammer fra biprodukter og reststrømme fra fiskeriet, tilskrives de en lavere miljøbelastning, da de bidrager til en mere effektiv ressourceudnyttelse. Samtidig foregår produktionen ofte tæt på landingsstederne, hvilket mindsker behovet for transport og reducerer det samlede energiforbrug.

Produktionen af soja og raps er forbundet med højere miljøpåvirkninger blandt andet som følge af arealanvendelsen, herunder skovrydning i Sydamerika, samt anvendelse af kunstvanding, gødning og pesticider. Hertil kommer lange transportkæder og energikrævende processer, som yderligere øger CO₂-aftrykket.

Vi vil derfor opfordre til, at energiomstilling i fiskerisektoren ikke udelukkende betragtes ud fra det primære fiskeri og akvakultur. For at opnå den fulde klimaeffekt og sikre en sammenhængende grøn omstilling i den blå værdikæde er det afgørende, at fiskeforarbejdningssektoren inddrages aktivt i de kommende drøftelser. Sektoren omsætter råvarer til højkvalitetsprodukter, herunder fiskemel og fiskeolie, som allerede i dag har markant lavere klimaaftryk end sammenlignelige plantebaserede alternativer. Ved at integrere denne del af værdikæden i energiomstillingen kan vi både understøtte en mere ressourceeffektiv produktion og samtidig bidrage til udviklingen af foder- og fødevareløsninger med lavere klimapåvirkning. En samlet tilgang vil derfor styrke både sektorens konkurrencekraft og EU’s overordnede klimaambitioner.

Vi bemærker endvidere at elektrificering er en central del af den grønne omstilling og der er behov for store investeringer for at realisere omstillingen i vores sektor. Som en del af indsatsen arbejder Marine Ingredients Denmark for at få danske fiskemels- og fiskeolieproducenter inkluderes i støttemuligheder til energiomlægning på lige fod med andre industrier.

Der er et behov for betydelig og hurtig støtte til omlægning samt en udbygning af elnettet. Selvom den danske branche allerede har positioneret sig som et førende eksempel og ligger langt foran vores europæiske konkurrenter på miljøområdet, påpeges det, at uden adgang til alternative energikilder vil det kræve investeringer af en størrelse, som branchen ikke selv kan dække.

Vores medlemmer har en energikrævende produktion og er ofte placeret i egne af landet, hvor elforsyningen ikke er tilstrækkelig til at understøtte den nødvendige grønne omstilling. Vi opfordrer derfor til en hurtig udvidelse af elnettet for at sikre, at disse virksomheder har mulighed for at implementere bæredygtige energikilder og bidrage yderligere til den nationale klimamålsætning.

Fsva. notat om Kommissionens vision for landbrug og fødevarer, vil vi udover vores tidligere indsendte høringssvar supplere med, at den blå sektor bør betragtes som en central partner i opbygningen af en modstandsdygtig og bæredygtig europæisk bioøkonomi. Forarbejdningssektoren i en blå værdikæde spiller en nøglerolle i forhold til cirkularitet, effektiv ressourceudnyttelse og selvforsyning. Denne rolle bør afspejles tydeligt i udmøntningen af kommende initiativer, finansieringsprogrammer og regulering.

Vi vil desuden fremhæve, at visionens fremtidige udformning bør understøtte en omlægning af landbrugsstøtten, så støtten i højere grad fremmer bæredygtige og mindre pesticidtunge dyrkningsmetoder. Det er vores vurdering, at en sådan udvikling vil bidrage til klimamål på land, men også være af afgørende betydning for fiskerisektoren og havmiljøet, idet udledningen af næringsstoffer og pesticider til kystvande og havområder vil kunne reduceres. Det vil skabe synergi mellem landbrugs-, miljø- og fiskeripolitikken og dermed styrke visionens samlede effekt.

Vi støtter Kommissionens forslag om at videreudvikle miljø- og klimainstrumenterne i den fælles landbrugspolitik. Vi ser positivt på en samlet og incitamentsbaseret tilgang, hvor landbrug belønnes for dokumenterede miljø- og klimaydelser. Ligeledes støtter vi forslaget om at erstatte eller forenkle den nuværende konditionalitet gennem et nyt system for grundlæggende forvaltning af landbrugsbedrifter, der fastsætter et fælles minimumsniveau for miljø- og klimahensyn.

Vi støtter desuden udviklingen af et frivilligt benchmarking-værktøj for certificering og standarder på klima- og miljøområdet. Vi finder det afgørende, at værktøjet gradvist udvides fra landbrugsaktiviteter til hele fødevaresektoren og vi understreger, at dette også skal omfatte blå fødevarer.

Endvidere støtter vi Kommissionens intention om at sikre, at ambitiøse EU-standarder ikke undergraves gennem import af varer, der ikke lever op til tilsvarende krav,  herunder forbud mod import af fødevarer og fodermidler med rester af pesticider, der er ulovlige i EU af miljø- eller sundhedshensyn. Vi noterer, at Kommissionen gennemfører en konsekvensanalyse og har igangsat en offentlig høring forud for revisionen af EU’s standardiseringsforordning og vi ser frem til et forslag i 2026.

Vi støtter derimod ikke de foreslåede lempelser i Kommissionens forenklingspakke (Omnibus X) vedrørende pesticider, biocider og pesticidrester. De foreslåede tiltag, herunder tidsubegrænsede godkendelser og ændrede procedurer for fastsættelse af maksimalgrænseværdier, indebærer risiko for øget forurening af vandmiljø, havmiljø og grundvand. Dette kan få negative konsekvenser for den blå værdikæde og for de økosystemer, som marine råvarer og foderproduktion er afhængige af. Marine Ingredients Denmark kan derfor ikke støtte initiativer, der samlet set medfører en lempelse af reguleringen af pesticider.

Ift. proteiner vil vi desuden fremhæve, at den danske sektor allerede i dag bidrager væsentligt til produktionen af proteiner. Fiskemel er et rent proteinprodukt, som anvendes i foder til akvakultur og understøtter produktionen af sunde og næringsrige fødevarer med et lavt klimaaftryk. Marine råvarer indgår således som en central del af den europæiske overgang til mere bæredygtige proteinløsninger. Der produceres årligt 600.000 tons europæisk fiskemel og denne blå europæiske produktion bør tænkes ind i en kommende proteinstrategi.

Hvad angår risiko- og krisehåndtering ifm. strategien for vandresiliens, anerkender vi Kommissionens fokus på at sikre vandforsyningssikkerhed, vandkvalitet og en styrket klimatilpasning i EU. Et robust og sammenhængende vandforvaltningssystem er afgørende for både havmiljøet og de blå værdikæder, der er direkte afhængige af sunde marine økosystemer. Forureningspres og øgede negative påvirkninger som følge af klimaændringer kan påvirke både grundvand, kystvande og havmiljø negativt og dermed få konsekvenser for den marine råvarebase og for akvakulturproduktionen.

Vi støtter derfor tiltag, der styrker modstandsdygtigheden over for vandrelaterede risici og opfordrer til, at vandresiliensstrategien gennemføres i tæt sammenhæng med EU’s øvrige miljø- og havpolitiske initiativer. Vi understreger samtidig, at en helhedsorienteret tilgang bør sikre, at tiltag på land ikke forringer vandmiljøet og dermed påvirker den blå værdikæde.

Afslutningsvis vil vi understrege vigtigheden af, at den blå værdikæde aktivt inddrages i opfølgningen på Kommissionens bioøkonomistrategi. Strategien rummer væsentlige muligheder inden for fødevarer, foder, biobaserede materialer og biosolutions, hvor den danske marine sektor allerede udgør en betydelig styrkeposition. Den danske blå værdikæde kan direkte bidrage til visionens mål om et konkurrencedygtigt og bæredygtigt fødevareerhverv gennem leverancer af marine proteiner, biobaserede løsninger og udvikling af nye blå bioteknologiske produkter.

Sektoren repræsenterer et stærkt eksportområde med høj innovationskraft og betydelig beskæftigelse i kystnære områder. Gennem effektiv udnyttelse af marine råvarer og afskær understøtter produktionen af marine ingredienser en cirkulær, ressourceeffektiv og klimavenlig fødevareproduktion. Marine proteiner og olie har et dokumenteret lavt klimaaftryk og kan erstatte landintensive råvarer som soja og raps, hvilket reducerer fødevarekædens samlede klimaaftryk og styrker både miljø- og forsyningssikkerheden.

Samtidig rummer blå bioteknologi og udviklingen af nye marine proteiner et betydeligt potentiale for biosolutions, hvor Danmark allerede står stærkt internationalt. Akvakultur og forarbejdning af marine råvarer kan desuden bidrage til øget fødevaresikkerhed, diversificering af proteinforsyningen og styrkelse af Europas selvforsyning i en tid med øget geopolitisk usikkerhed. Vi anbefaler derfor, at den blå værdikæde tænkes aktivt ind i bioøkonomiens videre udvikling og at sektoren inddrages i det kommende arbejde med implementeringen af Kommissionens strategi.

Dette høringssvar er sendt direkte pr. mail. Ved spørgsmål eller anden henvendelse kontakt venligst sekretariatet.

EU-Kommissionen fremhæver i en ny artikel, hvordan Skagen Havn nu tager et skridt mod en mere bæredygtig energiforsyning. Med støtte fra EU er havnen i gang med at udfase brugen af dieseldrevne generatorer og i stedet etablere fuldt elektrisk landstrøm til de energikrævende losningsoperationer for store pelagiske fartøjer.

Mindre udledning og forbedret lokalmiljø

Pelagiske fartøjer, der anløber Skagen Havn, bruger store mængder energi under losning af arter som sild, brisling og blåhvilling. Arbejdet kan strække sig over 10 til 30 timer og har traditionelt krævet brug af dieselgeneratorer. Det har både øget brændstofforbruget og belastet omgivelserne med CO₂, støj og luftforurening.

For at imødekomme disse udfordringer har Skagen Havn og Danmarks Pelagiske Producentorganisation, DPPO, gennemført et projekt, der omfatter etablering af landstrømsinfrastruktur, ombygning af fartøjer og udvidelse af elnettets kapacitet.

De første fartøjer er allerede blevet tilpasset, og flere er på vej. Når løsningen er fuldt implementeret, vil losningen kunne foregå udelukkende på grøn elektricitet. Projektet forventes at reducere det årlige dieselforbrug på de enkelte fartøjer med mellem 3 og 8 procent. Samlet vil gevinsterne for Skagen Havn være endnu større. Initiativet passer ind i havnens ambition om at blive CO₂-neutral, hvor elektrificering er en central del af strategien. Elbiler og elektriske kraner er allerede taget i brug, og landstrøm er næste store skridt.

Marine Ingredients Denmark ser positivt på udviklingen

Vi er glade for at se, hvordan innovative løsninger kan bidrage til en mere klimaeffektiv og bæredygtig fremtid, og hvordan Danmark fortsat er førende både i europæisk og global sammenhæng. Vi har tidligere dokumenteret, at dansk produceret fiskemel og fiskeolie har et markant lavere klimaaftryk end mange alternative ingredienser. Derfor glæder det os, at der også på fiskerisiden sker fremskridt, som samlet kan sænke klimaaftrykket i den danske blå værdikæde.

Læs mere på EU-Kommissionens hjemmeside her.