Marine Ingredients Denmark afholdt den 30. juni 2026 en lukket generalforsamling, hvor der blandt andet blev gennemført valg til bestyrelsen.

Ny FAO-rapport viser rekordhøj produktion af seafood og peger på akvakultur som den vigtigste drivkraft bag fremtidens vækst i fødevareproduktion. Samtidig understreger rapporten betydningen af en effektiv udnyttelse af marine ressourcer, hvor fiskemel og fiskeolie fortsat er vigtige ingredienser i produktionen af sunde og bæredygtige akvakulturprodukter.

Den globale produktion af fiskeri- og akvakulturprodukter nåede i 2024 det højeste niveau nogensinde. Det viser FAO’s nye rapport The State of World Fisheries and Aquaculture 2026 (SOFIA 2026), som dokumenterer en samlet produktion på 235 millioner tons.  Heraf udgjorde akvatiske dyr 195 millioner tons, mens resten var alger. Rapporten peger samtidig på, at akvakultur fortsætter med at være den primære drivkraft bag væksten i den globale produktion af akvatiske fødevarer.

Akvakultur bliver stadig vigtigere for den globale fødevareforsyning

Ifølge FAO spiller akvakultur en stadig større rolle i at sikre en stabil forsyning af sunde og næringsrige fødevarer til en voksende verdensbefolkning. Rapporten fremhæver samtidig, at udviklingen skal ske inden for rammerne af bæredygtig forvaltning, teknologisk innovation og effektiv ressourceudnyttelse.

Selvom Asien fortsat dominerer den globale akvakulturproduktion med næsten 90 procent af den samlede produktion, peger FAO på et betydeligt uudnyttet potentiale, særligt i Afrika, hvor målrettede investeringer, kapacitetsopbygning og adgang til teknologi kan bidrage til både øget fødevaresikkerhed og lokal økonomisk udvikling.

Fiskemel og fiskeolie understøtter udviklingen af bæredygtig akvakultur

Rapporten understreger, at udviklingen af en bæredygtig akvakultur forudsætter adgang til effektive og ernæringsmæssigt velfungerende fodersystemer. FAO fremhæver derfor behovet for fortsat innovation inden for akvakulturfoder og forbedret ressourceudnyttelse som en vigtig del af den globale Blue Transformation.

Fiskemel og fiskeolie spiller en vigtig rolle som højkvalitets ingredienser i foder til mange akvakulturarter. De bidrager med letfordøjeligt protein, essentielle aminosyrer samt de langkædede omega-3-fedtsyrer EPA og DHA, som er afgørende både for fiskenes vækst, sundhed og velfærd og for kvaliteten af de fødevarer, der produceres.

FAO viser samtidig, at hovedparten af verdens akvatiske produkter anvendes direkte til human konsum. Kun omkring 11 procent af produktionen går til ikke-human konsum, hvoraf den største del anvendes til produktion af fiskemel og fiskeolie.

Stigende anvendelse af biprodukter styrker den cirkulære bioøkonomi

En væsentlig udvikling, som rapporten fremhæver, er den stigende anvendelse af biprodukter og afskær fra fiskeindustrien som råvarer til produktion af fiskemel og fiskeolie. Hvor marine ingredienser tidligere primært blev produceret på baggrund af hele fisk, kommer en stadig større del af råmaterialet i dag fra rester efter forarbejdning til konsum.

Fx viser rapporten at 34 % af den globale produktion af fiskemel i 2024 blev fremstillet af biprodukter (afskær og restprodukter) fra fiskeindustrien, mens 54 % af den globale produktion af fiskeolie blev produceret af biprodukter. FAO skriver samtidig, at denne andel forventes at stige yderligere i de kommende år, hvilket understøtter udviklingen mod en mere cirkulær bioøkonomi.

Denne udvikling bidrager til en cirkulær udnyttelse af de marine ressourcer, fordi værdifulde næringsstoffer udnyttes frem for at gå til spilde. Samtidig understøtter det en ressourceeffektiv værdikæde, hvor flere af havets ressourcer anvendes fuldt ud. FAO beskriver denne udvikling som en vigtig del af en mere effektiv og bæredygtig udnyttelse af den globale produktion af akvatiske fødevarer.

Marine ingredienser bidrager til den blå omstilling

FAO’s rapport viser, at fremtidens vækst i produktionen af akvatiske fødevarer i høj grad vil komme fra akvakultur. Samtidig understreger rapporten, at denne vækst skal understøttes af ansvarlig ressourceforvaltning, innovation og effektive værdikæder.

Marine ingredienser som fiskemel og fiskeolie udgør en vigtig del af denne udvikling. De bidrager til produktionen af sunde og næringsrige akvakulturprodukter og understøtter samtidig en stadig mere cirkulær udnyttelse af marine ressourcer gennem anvendelsen af biprodukter fra fiskeindustrien.

Som brancheorganisation for danske producenter af fiskemel og fiskeolie arbejder vi for en ansvarlig og bæredygtig produktion af marine ingredienser. Vi bidrager til at udnytte havets ressourcer effektivt, skabe høj værdi af råmaterialerne og levere essentielle ingredienser, som er med til at understøtte udviklingen af en bæredygtig global akvakultur og dermed den fortsatte Blue Transformation, som FAO peger på som afgørende for fremtidens fødevareforsyning.

Læs hele rapporten her eller klik her: FAO SOFIA 2026

Kapaciteten i det danske elnet er flere steder ved at være opbrugt, samtidig med at efterspørgslen efter nettilslutning stiger hurtigere, end udbygningen kan følge med. Det har fået regeringen og et bredt politisk flertal til at præsentere en ny akutplan, der skal sikre en mere målrettet prioritering af adgangen til elnettet.

Dansk Industri hilser initiativet velkommen og fremhæver, at planen prioriterer projekter, der bidrager til elektrificering og den grønne omstilling. Samtidig påpeger Dansk Industri, at akutplanen primært adresserer de aktuelle udfordringer og ikke i tilstrækkelig grad løser den langsigtede mangel på netkapacitet. Hvis Danmark skal lykkes med den grønne omstilling, kræver det en markant udbygning af elnettet.

Hos Marine Ingredients Denmark deler formand Johannes Palsson bekymringen over den manglende kapacitet:

“Vi står med den udfordring, at vi gerne vil deltage i at få den grønne omstilling gennemført, men det er jo en udfordring, at der ikke er kabel nok til Skagen, så vi ikke helt kan få lov at være med. Det er vigtigt, at vi får en infrastruktur på plads, så vi kan dække de behov og de eventuelle produktionsmuligheder, der også findes i Nordjylland”.

Ifølge Johannes Palsson er det afgørende, at udbygningen af elnettet accelereres, så virksomheder i Nordjylland får mulighed for at investere i elektrificering og bidrage fuldt ud til den grønne omstilling.

Læs hele indlægget og vores formands vurdering af den nye akutplan på TV2 Nord her.

ICES offentliggjorde i slutningen af maj 2026 sin rådgivning for fiskerimulighederne i 2027, herunder for de pelagiske bestande i Østersøen. De nyeste videnskabelige vurderinger viser, at flere af de vigtige pelagiske bestande nu befinder sig på eller over de forsigtigheds- og bæredygtighedsreferencepunkter, som anvendes i forvaltningen.

Frem til 1. september er det muligt at sende ansøgninger til Fiskeafgiftsfonden om projekter, der kan styrke fiskerierhvervets udvikling i 2027. Der forventes at være 13-14 millioner kroner at søge om, og som altid er der to projektområder at søge under.

Projektområde 1 omfatter ansøgninger om tilskud til uddannelsesprojekter – helt konkret til efteruddannelse af fiskere og til uddannelse af lærlinge i fiskeriet.

De resterende midler kan søges under projektområde 2, som dækker en bred vifte af formål, der alle styrker fiskeriets udvikling.

Ansøgere skal vælge et effektmål, og ansøgningen skal herudover indeholde et eller flere operationelle mål, som ansøger selv formulerer. Disse skal understøtte det valgte effektmål.

Foreninger, selvejende institutioner, offentlige institutioner og andre juridiske enheder kan søge. Fonden yder altså ikke drifts- eller virksomhedsstøtte, og derfor er det ikke relevant for private virksomheder at søge midler til for eksempel udvikling eller markedsføring af et kommercielt produkt.

Skemaer, skabeloner og støttemateriale vil blive lagt på www.fiskeafgiftsfonden.dk i forbindelse med åbningen af ansøgningsrunden d. 1. juli 2026.

Der er ansøgningsfrist 1. september.

Bestyrelsen samles i slutningen af oktober, hvor den behandler ansøgningerne. Tilsagn sendes ud i løbet af november.

Marine Ingredients Denmark har den 29. juni 2026 fremsendt høringssvar til Ministeriet for Natur og Dyrevelfærds høring i § 5 udvalget (fiskeri) vedr. notat om det irske formandskabs arbejdsprogram for 2. halvår 2026 i høring.

Marine Ingredients Denmark repræsenterer de danske producenter af fiskeolie og fiskemel – marine proteiner, som indgår i foder til blandt andet akvakultur. Produkterne er kendetegnet ved høj kvalitet, fuld sporbarhed og et lavt klimaaftryk. Marine proteiner indeholder vigtige næringsstoffer i form af bl.a. essentielle aminosyrer og omega-3-fedtsyrer og de spiller en central rolle i produktionen af sunde og næringsrige fødevarer og en cirkulær fødevareproduktion.

Vi støtter det irske formandskabs fokus på fødevareforsyningssikkerhed, konkurrenceevne, forenkling og bæredygtighed. Særligt på fiskeriområdet hilser vi formandskabets overordnede fokus på at støtte den langsigtede bæredygtighed, konkurrenceevne og modstandsdygtighed i EU’s fisk- og skaldyrssektor velkommen.

Særligt vedr. fisk- og skaldyrssektoren:

Formandskabet vil engagere sig i drøftelserne om den europæiske havpagt for at sikre, at Unionens samlede tilgang til havforvaltning fortsat fremmer konkurrenceevnen i hele fisk- og skaldyrssektoren, hvilket vi hilser velkommen. Forarbejdningssektoren er et afgørende led i den blå værdikæde, da vi omdanner råvarer til værdifulde ingredienser, der anvendes i akvakulturfoder, og derved støtter produktionen af sunde spisefisk. Vi anbefaler derfor, at den fulde blå værdikæde, inklusive forarbejdningssektoren, anerkendes som en integreret del af drøftelserne for en bæredygtig blå økonomi i det videre arbejde med havpagten.

Produktionen i Europa bidrager til EU’s fødevaresuverænitet og reducerer afhængigheden af tredjelandsleverandører. Det er en strategisk styrke, som bør fremhæves og beskyttes, ikke mindst i en geopolitisk kontekst med stigende forsyningsusikkerhed. Vi anbefaler derfor, at de videre drøftelser i relation til Havpagten medtager hensynet til selvforsyning som en prioritet i relation til marine ingredienser og forarbejdningssektoren.

Derudover noteres det, at formandskabet vil arbejde videre med resultaterne af Kommissionens evaluering af forordningen om den fælles fiskeripolitik og se på mulige næste skridt. Vi bemærker i dette henseende, at evalueringen anerkender, at udvidede krav til overvågning og rapportering medfører øgede omkostninger på tværs af fiskerisektoren, og at effektiviteten i høj grad afhænger af, hvordan medlemsstaterne implementerer reglerne. En fragmenteret anvendelse reducerer omkostningseffektiviteten betydeligt. Kommissionen peger på forenkling og digitalisering som vejen frem, men fremskridtene er fortsat begrænsede.

Vi vurderer, at der længe har været behov for en mere smidig og harmoniseret reguleringsramme for fiskerisektoren med henblik på at reducere unødvendige administrative byrder.

Derudover noteres en rettidig vedtagelse af fiskerimulighederne for det næstkommende for, herunder sikre aftaler om fiskerimuligheder i Østersøen, Atlanterhavet og Nordsøen. Vi finder det afgørende, at der fra dansk side arbejdes for, at fastsættelsen af fiskerimuligheder fortsat tager udgangspunkt i den videnskabelige rådgivning fra ICES. Samtidig bør der arbejdes målrettet for indgåelse af kyststatsaftaler for fordeling af makrel, sild og blåhvilling. Manglen på sådanne aftaler udgør en væsentlig udfordring for både fiskeriet og forarbejdningssektoren, idet adgangen til bæredygtighedscertificeringer som eksempelvis MSC, MarinTrust og ASC ikke kan opretholdes uden politiske aftaler mellem kyststaterne. Uden disse certificeringer risikerer sektoren at miste adgang til nærmarkederne, som er afhængig af dokumenteret bæredygtighed.

Derudover håber vi, at man fra formandskabets side vil arbejde for, at Storbritannien respekterer voldgiftsrettens afgørelse om, at det ensidige forbud mod tobisfiskeri i engelsk farvand er i strid med handels- og samarbejdsaftalen med EU. Det er afgørende, at internationale aftaler overholdes, og vi opfordrer de europæiske myndigheder til at arbejde for, at tobisfiskeriet igen åbnes for EU-fartøjer.

Særligt vedr. bioøkonomi:

Et andet punkt som formandskabet belyser i deres arbejdsprogram, men som ikke er medtaget i notatet fra ministeriet, er formandskabets fokus på bioøkonomi og hvordan bioøkonomi kan understøtte værdisætning, diversificering og understøtte klima- og miljømæssig bæredygtighed.

Vi ser positivt på, at formandskabets arbejdsprogram anerkender betydningen af den blå bioøkonomi for udviklingen af en mere cirkulær og bæredygtig europæisk bioøkonomi. Danmark er EU’s største producent af værdifulde marine biobaserede produkter såsom fiskemel og fiskeolie og blandt de førende aktører globalt. Produktionen er baseret på akvatisk biomasse, nemlig proteinrige og kortlivede fiskearter som brisling, tobis og blåhvilling samt sidestrømme og afskær fra konsumfiskeindustrien. Afskær udgør mere end 25 % af det samlede råvaregrundlag, hvilket bidrager til en mere cirkulær økonomi og reducerer spild.

Desuden har marine ingredienser et markant lavere CO2-aftryk og mindre naturbelastning, end plantebaserede ingredienser som soja og rasp. Fiskeri efter pelagiske arter kræver ikke udnyttelse af land, og foregår energieffektivt i de åbne vandmasser. Samtidig medfører vores brug af biprodukter og reststrømme fra fiskeriet en lavere miljøbelastning. Vel forvaltet er fiskeri desuden regenerativ fødevareproduktion, idet der kun fiskes, hvad biologerne anbefaler, for at bestandene opretholder den nødvendige gydebiomasse.

Ved at udnytte den blå biomasse bidrager vi til diversificering og øget modstandsdygtighed i EU’s biomassegrundlag. Vi mener, at akvatiske ressourcer, hvis de forvaltes ansvarligt, kan yde et betydeligt bidrag til EU’s grønne omstilling og selvforsyning. Den blå sektor bør betragtes som en central partner i opbygningen af en modstandsdygtig og bæredygtig europæisk bioøkonomi. Forarbejdningssektoren i en blå værdikæde spiller en nøglerolle i forhold til cirkularitet, effektiv ressourceudnyttelse og selvforsyning.

Særligt vedr. energi:

Et tredje punkt som formandskabet belyser i deres arbejdsprogram, men som ikke er medtaget i notatet fra ministeriet, er formandskabets fokus på energi og elektrificering. Vi bemærker i den anledning at elektrificering er en central del af den grønne omstilling og der er behov for store investeringer for at realisere omstillingen i vores sektor. Som en del af indsatsen arbejder vi for at få danske fiskemels- og fiskeolieproducenter inkluderes i støttemuligheder til energiomlægning på lige fod med andre industrier.

Der er et behov for betydelig og hurtig støtte til omlægning samt en udbygning af elnettet. Selvom den danske branche allerede har positioneret sig som et førende eksempel og ligger langt foran vores europæiske konkurrenter på miljøområdet, påpeges det, at uden adgang til alternative energikilder vil det kræve investeringer af en størrelse, som branchen ikke selv kan dække.

Vores medlemmer har en energikrævende produktion og er ofte placeret i egne af landet, hvor elforsyningen ikke er tilstrækkelig til at understøtte den nødvendige grønne omstilling. Vi opfordrer derfor til en hurtig udvidelse af elnettet for at sikre, at disse virksomheder har mulighed for at implementere bæredygtige energikilder og bidrage yderligere til europæiske klimamålsætninger.