Efter nøje overvejelser har vi besluttet at træde ud af Tænketanken Hav.

Vi anerkender Tænketanken Havs vigtige arbejde for havmiljøet og respekterer formålet om at tale havets sag, men vi mener, at en tænketank med ambitioner om at påvirke politiske beslutninger altid bør tilstræbe at basere sine anbefalinger på et helhedsorienteret og retvisende datagrundlag.

Beslutningen bunder i vores opfattelse af tænketankens tilgang til fiskerisektoren i forbindelse med de seneste anbefalinger om en CO2-afgift på fiskeri.

Den dokumentation, der danner grundlag for tænketankens anbefalinger om en CO2-afgift, fokuserer primært på bundslæbende redskaber, mens det pelagiske fiskeri, der retter sig mod stimefisk som blåhvilling og brisling, der svømmer frit i vandmasserne og fiskes uden kontakt med havbunden, ikke er inddraget. Det giver efter vores vurdering et skævt billede af fiskeriets samlede miljøpåvirkning, og det burde have været afspejlet i Tænketankens anbefalinger om at afgiftsbelægge dansk fiskeri.

De reelle klima-gevinster af en ensidig dansk CO2-afgift er heller ikke belyst. Flere danske fiskere valgte at lande deres fangster, og samtidig tanke diesel, i nabolande som Skotland og Norge efter indførslen af afgiften. I januar 2025 – den første måned med afgiften – faldt landingerne af industrifisk i danske havne betydeligt. Ifølge data fra Fiskeristyrelsen blev der for eksempel slet ikke landet blåhvilling i danske havne, mens der i samme måned året før blev landet over 6.500 ton. Brislingelandingerne faldt ligeledes fra knap 28.000 ton i januar 2024 til cirka 19.800 ton i januar 2025.

Vi mener, at anbefalingerne ikke i tilstrækkelig grad afspejler en balanceret vurdering af hele den danske fiskeriklynge, herunder effekterne på forarbejdningsindustrien.  Af samme grund ser vi med bekymring på en CO2-afgift på fiskeriet, da den vil give betydelige konsekvenser for følgeerhvervene som følge af markant færre landinger i danske havne. Fiskeauktioner, forarbejdningsvirksomheder – herunder de danske fiskemels- og fiskeolieproducenter – vodbindere, elektrikere og mange andre erhverv udgør en vigtig del af den blå værdikæde og bidrager til arbejdspladser og indtægter i kystsamfundene.

Vi takker for samarbejdet og ser frem til at fortsætte dialogen med Tænketanken Hav.

Et nyt brasiliansk studie offentliggjort i tidsskriftet Nutrients peger på, at fiskeolie kan være et værdifuldt redskab i kampen mod type 2-diabetes – også hos personer, der ikke er overvægtige. Studiet viser, at fiskeolie har en anti-inflammatorisk effekt og kan forbedre kroppens evne til at håndtere insulin og regulere blodsukkeret.

Forskere har i forsøg med rotter, der udvikler en diabeteslignende tilstand uden at være overvægtige, observeret en markant forbedring efter otte ugers tilskud af fiskeolie. Insulinresistensen blev reduceret, og samtidig faldt niveauerne af blodsukker, betændelsesmarkører og skadelige blodfedtstoffer som LDL-kolesterol og triglycerider. Årsagen ser ud til at være fiskeoliens evne til at påvirke immunforsvaret positivt – den ændrer nemlig fordelingen af forsvarsceller, så de skifter fra en pro-inflammatorisk til en anti-inflammatorisk tilstand.

Studiets resultater understøtter tidligere forskning, der har vist, at omega-3-fedtsyrer, som findes i fiskeolie, kan have gavnlig effekt på inflammatoriske processer og derved på insulinresistens. Forskningen er stadig på et tidligt stadie, og der kræves yderligere studier for at fastslå de præcise mekanismer og de bedste doser for mennesker, men resultaterne er lovende.

Hos Marine Ingredients Denmark, der repræsenterer de danske producenter af fiskemel og fiskeolie, ser vi positivt på denne nye forskning. Fiskeolie er ikke kun en vigtig ingrediens i ernæring til opdrætsfisk – den kan også have en central rolle i menneskers sundhed og velvære. Den danske fiskeolieproduktion er kendt for sin høje kvalitet, især fra nordiske farvande, og vi arbejder aktivt for at få adgang til markedet for human konsum, så flere mennesker kan få gavn af de sundhedsfremmende egenskaber ved fiskeolie.

Læs mere om studiet her.

Marine Ingredients Denmarks direktør, Anne Mette Bæk, har den 20. februar 2025 udgivet et debatindlæg i Klimamonitor om CO2-afgiftens konsekvenser for den blå værdikæde. Debatten om CO₂-afgiften på fiskefartøjer har skabt splittelse. Men før vi drager forhastede konklusioner, er det afgørende at få fakta på bordet. Fakta viser nemlig, at januar 2025 – den første måned med den nye CO₂-afgift – bød på et markant fald i landingen af industrifisk.

Industrifiskeriet er et fiskeri efter pelagiske arter, som ikke anvendes til direkte konsum. Der er tale om stimefisk, som fiskes oppe i vandsøjlen og uden bundpåvirkning. Dette fiskeri er ikke blot vigtigt for danske fiskere, men for hele den danske blå værdikæde. Siden 2013 har værdien i første led af industrifiskeriet ligget mellem 500 og 900 millioner kroner årligt, og i 2023 nåede industrifiskeriet et rekordniveau, hvor det udgjorde en tredjedel af den samlede værdi af dansk fiskeri – over 1 milliard kroner.

Selvom industrifiskene ikke anvendes direkte til konsum, forarbejdes de til fiskemel og fiskeolie – essentielle marine ingredienser, som især anvendes i foder til akvakultur. En væsentlig del af råvarerne til fiskemel og -olie kommer desuden fra kasserede fisk og restprodukter fra humankonsum-industrien. Mere end 30 procent af råvarerne stammer fra afskær og restprodukter, hvilket reducerer spild og understøtter en cirkulær økonomi.

Dansk fiskemel og fiskeolie er kendt for sporbarhed og bæredygtighed. Produkterne er rige på protein, essentielle aminosyrer og omega-3-fedtsyrer, hvilket gør dem uundværlige i produktionen af fiskefoder til akvakultur og derved produktionen af sunde fødevarer.

Læs hele indlægget på Klimamonitor her.

I januar 2025 blev der i Danmark observeret en nedgang i landinger fra industrifiskeriet. Det fremgår af de seneste opgørelser fra Fiskeristyrelsen, og kan ses specielt i landingerne af blåhvilling, som er en af de mest centrale arter i industrifiskeriet.

Kraftigt fald i landinger af blåhvilling

Siden årets begyndelse har der ikke været landet blåhvilling i danske havne. Dette står i skarp kontrast til januar 2024, hvor der blev landet over 6.500 ton blåhvilling i Danmark. Landinger af blåhvilling har været en kontinuerlig aktivitet i danske havne i mange år, og data fra perioden 2023-2024 illustrerer, at Danmark normalt er en central modtager af blåhvilling.

Når man ser på den længere tidsperiode fra januar 2015 til januar 2024, blev 42 % af de samlede blåhvillinglandinger fra danske fiskere landet i danske havne. I januar 2025 derimod blev 0 % af de danske blåhvillingfangster landet i Danmark, hvilket udgør en markant ændring i landingsmønsteret.

Danske fiskere er derimod taget til Norge eller Skotland siden årets start, hvor de har landet betydeligt mere blåhvilling end i tidligere år – over 6.000 tons siden januar.

Færre landinger af brisling

En lignende, men mindre markant tendens kan ses i landingerne af brisling fra danske og udenlandske fiskere i danske havne. I januar 2025 blev der landet over ca. 19.800 ton brisling i Danmark, mens mængden i januar 2024 var lidt højere, nemlig knap over 28.000 ton.

I perioden fra januar 2016 til januar 2024 blev 97 % af de samlede brislingelandinger fra danske fiskere landet i danske havne, hvilket viser, at Danmark i mange år har været den dominerende modtager af brislingefangster fra især Østersøen. Men i januar 2025 er andelen af brislingefangster fra danske fiskere landet i danske havne faldet til 79 %, hvilket er et betydeligt fald.

Samtidig har de danske fiskere haft en stigende interesse i at lande brisling fra Østersøen i Norge i januar 2025, hvor de landede knap 2.000 ton. Til sammenligning landede de danske fiskere 0 ton i Norge i januar 2024.

Samlet set viser disse data, at der er sket væsentlige ændringer i landingsmønstrene fra danske fiskere for både blåhvilling- og brislingefiskeriet i 2025, sammenlignet med tidligere år. Det er dog vigtigt at understrege, at udsving i landingsmønstre kan skyldes en række faktorer, såsom biologiske forhold, kvoteudnyttelse, markedsforhold og logistiske beslutninger.

Industrifiskeriet er en vigtig del af den blå værdikæde

Industrifiskeriet spiller en central rolle i den danske blå værdikæde. Ændringer i fiskerimønstre, økonomiske forhold og nye reguleringer kan være med til at forklare de nylige udsving, men én ting er klart: Industrifiskeriet er en uundværlig del af det danske fiskeri.

Siden 2013 har værdien ligget mellem 500 og 900 millioner kroner, og i 2023 nåede industrifiskeriet et rekordniveau og udgjorde en tredjedel af den samlede værdi af dansk fiskeri, svarende til over 1 milliard kroner.

Industriens betydning strækker sig også til de danske producenter af fiskemel og fiskeolie, som primært køber små pelagiske fisk som blåhvilling og brisling, fisket uden bundpåvirkning.

Marine ingredienser er højværdiprodukter med stor international efterspørgsel, og dansk fiskemel og fiskeolie er særligt kendetegnet ved fuld sporbarhed og et lavt klimaaftryk. Fiskemel og fiskeolie binder effektivt den blå værdikæde sammen – fra fangst og foder til produktionen af sunde fødevarer. Vi vil derfor nøje følge udviklingen i industrifiskeriet i Danmark og effekterne af kompensationsmulighederne for CO2-afgiften på fiskernes brændstof.

Tabel: Landinger af blåhvilling og brisling fra danske fiskere i danske havne fordelt pr. uger, 2023 – 2025:

Som vi tidligere har skrevet om, er den danske fiskeforarbejdningssektor, herunder de danske fiskemels- og fiskeolieproducenter, nu inkluderet i Erhvervspuljen.

Det nye ansøgningsskema samt vejledninger til erhvervspuljen kan derfor findes her på Energistyrelsens hjemmeside.

Tidligere har store virksomheder i fiskeforarbejdningssektoren været udelukket fra at søge støtte fra puljen, hvilket har begrænset vores medlemmers muligheder for at gennemføre nødvendige energirenoveringer. Selvom branchen allerede er førende inden for miljøområdet i Europa, har manglen på støtte gjort det vanskeligt at realisere yderligere omstillinger til alternative og mere bæredygtige energikilder.

Der er derfor tale om en stor milepæl efter en mangeårig og intensiv indsats: Vi har i mange år arbejdet for at få den danske fiskeforarbejdningssektor, herunder de danske fiskemels- og fiskeolieproducenter, inkluderet i Erhvervspuljen. Vi er derfor glade for, at vores medlemmer kan søge om investering til energirenovering på linje med andre industrier og på denne måde, være med til at mindske CO2-aftrykket.

Læs mere om erhvervspuljen på Energistyrelsens hjemmeside her eller pressemeddelelse her.

Haag, Holland, 28. – 30. januar 2025 – Marine Ingredients Denmark har deltaget i høringsdagene i tobissagen ved Den Faste Voldgiftsret i Haag, Holland.

Høringen er en del af en igangværende tvist mellem EU og UK om fiskeriforvaltning efter Brexit. Sagen har stor betydning for dansk fiskeri og den danske  produktion af fiskemel og fiskeolie, da den vedrører Storbritanniens beslutning om at lukke for tobisfiskeriet i britiske og skotske farvande fra den 26. marts 2024. Denne beslutning har haft betydelige konsekvenser for dansk fiskeri og forarbejdning.

Konsekvenser for dansk fiskeri og forarbejdning

Lukningen af tobisfiskeriet har haft en direkte indvirkning på den danske fiskemels- og fiskeolieindustri. I 2024 modtog Marine Ingredients Denmarks medlemmer 89.000 tons tobis – et fald på 50.000 tons sammenlignet med året før. Den danske kvote for tobisfiskeri i 2024 blev fastsat til 141.636 tons, men de faktiske landinger nåede kun op på 68.000 tons, svarende til 63 % af den tildelte kvote.

Tobissagen er af afgørende betydning for den danske fiskeri- og forarbejdningsindustri, da tobis er en central råvare i produktionen af fiskemel og fiskeolie, som er vigtige foderingredienser i foder til akvakultur på grund af deres høje indhold af omega 3 og særlige aminosyresammensætning. Den permanente lukning af fiskeriet vil ikke alene få økonomiske konsekvenser, men også skabe udfordringer for forsyning af vigtige marine ingredienser til den blå værdikæde.

Marine Ingredients Denmark har derfor fra begyndelsen fulgt sagen tæt og bidraget til arbejdet på både dansk og europæisk niveau.

Høringsprocessen i Haag

Høringsdagene i Haag gav både EU og UK mulighed for at præsentere deres respektive synspunkter og argumentationer for voldgiftsretten. Parterne fremlagde deres åbningstaler og argumentationer, hvorefter voldgiftsdommerne fik mulighed for at stille mundtlige og skriftlige spørgsmål for at afklare centrale aspekter af sagen. EU fremfører, at beslutningen er imod bedste videnskabelige evidens, at UK ikke har overholdt sine forpligtelser i henhold til Brexit-aftalen, og at beslutningen ikke er proportional, mens UK fastholder, at deres beslutning var baseret på videnskabeligt grundlag.

Voldgiftsretten vil nu gennemgå de fremlagte beviser og argumenter, og en endelig afgørelse forventes i løbet af foråret. Udfaldet af sagen vil have stor betydning for fremtidens fiskeriforvaltning i de europæiske farvande og for, hvordan samarbejdet mellem EU og UK vil udvikle sig på fiskeriområdet fremover.

Vi vil fortsat arbejde aktivt for at sikre, at danske fiskemels- og fiskeolieproducenters interesser bliver varetaget i processen, og at der findes en løsning, der sikrer en bæredygtig og stabil forsyning af råmaterialer til producenterne.

Læs mere om sagen på Voldgiftsrettens hjemmeside her.