Den 28. oktober 2025 nåede EUs fiskeriministre til enighed om de samlede tilladte fangstmængder (TAC) for fiskebestandene i Østersøen i 2026.

Du finder tabellen fra pressemeddelelsen samt et resumé nedenfor:

• TAC for brisling er fastsat til 201.975 tons, hvilket er en stigning på 45 % i forhold til TAC’en for 2025 og er i overensstemmelse med ICES’ videnskabelige rådgivning.

• Fangstbegrænsningen for sild i den centrale Østersø er øget med 15 % til 96.463 tons. Rådet har også godkendt Kommissionens forslag om en tre måneders gyde-lukkesperiode.

• Ministrene blev enige om at reducere TAC’en for Riga-bugt sild med 17 % sammenlignet med 2025, så den fastsættes til 34.367 tons.

• Fangstbegrænsningen for sild i den vestlige Østersø forbliver uændret på 788 tons (kun bifangst).

Fangsten af Botniske sild er fastsat til 39.108 tons, hvilket er et fald på 40 % i forhold til i år. Der er fastsat en foreløbig TAC gældende til den 31. oktober 2025, inklusive genopretningsforanstaltninger. Rådet har også godkendt Kommissionens forslag om en tre måneders gyde-lukkesperiode.

Det er positivt, at Rådet har fulgt ICES’ rådgivning. ICES bør være udgangspunktet for fastsættelsen af fangstmængder og rådgivningen afspejlede blandt andet, at nogle af de pelagiske bestande har det godt, mens andre er mere pressede.

Uden for Østersøen vedtog Rådet også fangstmulighederne for sperling i Nordsøen. Efter konsultationer med Storbritannien blev delegationen enige om at fastholde TAC på 400 tons udelukkende til bifangster.

Se også Rådets fulde pressemeddelelse her: Council – Baltic TAC for 2026 – table

Sammen med en række centrale organisationer i den danske fødevareklynge: Dansk Korn & Foder (DAKOFO), DI Fødevarer, Landbrug og Fødevarer, Danish Seafood Association (DSA) og Danmarks Fiskeriforening (DFPO), har vi, Marine Ingredients Denmark, i et fælles brev kontaktet fødevareminister Jacob Jensen for at udtrykke alvorlig bekymring over markante reduktioner i Fødevarestyrelsens ressourcer til eksportfremme og markedsadgang.

Vi påpeger, at ressourcerne til eksportfremme i Fødevarestyrelsen er blevet reduceret fra cirka 24 til 8 årsværk over de seneste år. Dette betyder, at kun en tredjedel af den tidligere bemanding nu skal løfte de samme – og voksende – opgaver med at sikre markedsadgang og eksportunderstøttelse. Nedskæringen skyldes ophør af bevillinger fra tidligere politiske aftaler.

Fødevareklyngen bidrager årligt med over 100 mia. kr. til BNP og tegner sig for cirka 22 pct. af den samlede danske vareeksport, og Fødevarestyrelsens Kontor for International Handel har en helt central funktion for at sikre denne eksport, særligt til markeder uden for EU. Kontoret er afgørende for at håndtere komplicerede krav, udarbejde nødvendige certifikater og sikre myndighedsdialog, som er nødvendig for at varer kan krydse grænser.

Vi kan allerede mærke konsekvenserne af kapacitetsnedsættelsen tydeligt gennem længere sagsbehandlingstider og en svækkelse af dialogen med udenlandske myndigheder. Nedskæringerne risikerer at koste Danmark  markedsandele og vi opfordrer derfor til, at der hurtigt findes en løsning for at genoprette de nødvendige ressourcer til Fødevarestyrelsen, enten gennem permanente prioriteringer eller særbevillinger på finansloven.

Investeringer i eksportunderstøttelse skaber direkte værdi til gavn for hele samfundet, ikke mindst i de danske yderområder, hvor størstedelen af arbejdspladserne er placeret.

Den danske ambassade i Tokyo dannede den 21. oktober 2025 rammen om en velbesøgt reception med fokus på marine ingredienser og mulighederne for øget samarbejde mellem Danmark, Færøerne og Japan.

MID var sammen med ambassadør Jarl Frijs-Madsen vært for arrangementet, som samlede danske og færøske industrirepræsentanter med japanske embedsmænd og erhvervsfolk. Målet var at styrke relationerne på området for fiskemel og fiskeolie, der spiller en central rolle i både global fødevareforsyning og udviklingen af sunde blå fødevarer.

Både Danmark og Færøerne står stærkt internationalt med produkter baseret på ansvarligt fiskeri og høj kvalitet. Interessen var derfor stor for at drøfte, hvordan europæisk og japansk ekspertise kan komplementere hinanden og skabe ny vækst og innovation.

Vi ønsker at rette en stor tak til statskonsulent Marie Louise Flach de Neergaard og ambassadør Jarl Frijs-Madsen for et varmt og professionelt værtskab. Også tak til alle deltagere for engagerede og inspirerende samtaler om fremtidens samarbejde inden for bæredygtig udnyttelse af havets ressourcer.

Se flere billeder fra arrangementet her: