Ny teori om fiskebestandes udvikling og fiskeriets betydning

2019.10.30

Der er lanceret en ny teori til modellering af fiskebestande og fiskesamfund, skriver DTU Aqua. Teorien omhandler, hvordan man kan beskrive fiskebestandes demografi, fiskesamfunds struktur og fiskenes evolutionære økologi, dvs. deres tilpasning til omgivelserne. DTU-professor Ken H. Andersen har formidlet teorien, fordi han mener, at fiskeriforvaltningen står over for flere udfordringer. Han siger bl.a., at der er et stort behov for modeller, der kan bruges i forvaltningen af bestande, man kun har begrænset data for, samt modeller til at beregne, hvad fiskeri betyder for fiskenes udvikling.

Hvor fiskebestande traditionelt beskrives ud fra mængden af fisk i forskellige aldersgrupper, tager den nye teori i stedet udgangspunkt i fiskenes størrelse. Teorien viser bl.a., hvordan fiskeri efter både store og små arter har indflydelse på forekomsten af den anden. Den er også blevet brugt til at beregne fiskeriets betydning for fiskenes evolutionære udvikling, hvor meget en fiskebestand kan fiskes, og hvor hurtigt bestanden kan komme sig, hvis den er blevet overfisket.

 

Læs hele artiklen fra DTU Aqua her.

EU-projekt om fiskeri i dybhavet

2019.10.30

Et nyt EU-projekt kaldet MEESO vil undersøge, om biologisk og økonomisk bæredygtigt fiskeri i dybhavet fra 200-1000 meter er muligt. Det skriver DTU Aqua. Forskerne vil undersøge organismer på denne dybde med udgangspunkt i deres betydning for eksempelvis at binde kulstof i havet og som fødegrundlag for andre arter. Projektet er opstået som resultat af den globale befolkningstilvækst og øgede efterspørgsel på fødevarer, idet mesopelagiske organismer udgør den største uudnyttede ressource, der er tilbage i verdenshavene. Organismerne har en nylig vurderet biomasse på omkring 10 milliarder ton, hvilket er 10 gange større end tidligere skøn.

Vores europæiske forening EUfishmeal er med i MEESO, der vil bestemme potentialet for bæredygtig udnyttelse af den mesopelagiske biomasse, så den kan indgå i den menneskelige fødekæde enten til direkte humant konsum eller som foder til dyr. Gennem brug af de nyeste akustiske teknologier og trawlredskaber inden for havundersøgelser vil MEESO bidrage med nye vurderinger af forekomsten og fordelingen af nøglearter i det mesopelagiske samfund. Dette bidrag skal bruges til at undersøge mulighederne for bæredygtigt fiskeri af arterne samt til udviklingen af nye redskaber og metoder til forvaltningen af disse fiskebestande.

 

Læs artiklen fra DTU Aqua her.

Læs mere om MEESO hos EUfishmeal her.

 

Tegningen nedenfor er lavet af Bas Kohler og kan findes her: ICES Journal of Marine Science

Kommentar til DanWatch-artikel

2019.10.28

DanWatch bringer i artiklen “Vi spiser den fattige verdens fisk” en række påstande, som Marine Ingredients Denmark gerne vil kommentere på.

I afsnittet “fem kilo fisk til ét kilo fiskemel” er overskriften den eneste påstand, der nærmer sig sandheden. I produktionen af fiskemel og fiskeolie regnes der typisk med ca. 25% reduktion fra råvare (hele fisk og fiskeafskær) til færdigt produkt, men herfra hopper kæden desværre af.

Laksefisk regnes for at være en meget fodereffektiv fødevare, hvilket typisk måles i FCR eller FER (feed conversion rate, feed efficiency rate), som, når det udregnes i videnskabelige undersøgelser, typisk fremkommer til at være ca. én for laks. Det vil sige, at for hver kilo foder, man giver en laks, vil den tage cirka ét kilo på. Og selvom laksefisk er nogle af de arter, der kræver mest fiskemel og -olie, vil der typisk kun være 25% i en foderblanding, hvoraf resten består af vegetabilske ingredienser, som fx. planter, soja, etc. Hertil kommer det faktum, at ca. 25% af fiskemel og -olie stammer fra afskær fra filetfabrikker og fiskeforarbejdning, hvilket med simpel hovedregning viser, at der i de fleste tilfælde vil være under ét kilo vildtfanget fisk til ét kilo laks. For andre opdrætsarter, som fx ferskvandsfisk og skaldyr, der kræver en mindre andel fiskemel og -olie i foderet, går der endnu mindre vildtfanget fisk til for at producere ét kilo opdrætsfisk. Dette er også helt på linje med de nyeste undersøgelser af “Fish In – Fish Out”, som er udført af IFFO og revideret af EU’s Aquaculture Advisory Council.

Artikelserien nævner desuden, at “ifølge FAO har 85 procent af verdens fiskebestande i dag nået maksimumsgrænsen for fiskeri eller er ved at kollapse” og citerer FAO’s seneste rapport. Det kan dog være svært at finde den påstand i rapporten, men det viser sig, at med lidt kreativ beregning, så inkluderer de påståede 85% de bestande, der fiskes efter de videnskabeligt støttede bæredygtige fiskeriniveauer “maximum sustainable yield” – eller MSY, som det kaldes. Det er altså bæredygtige fiskeriniveauer, som i de fleste tilfælde er de bæredygtige målsætninger, når der skal fastsættes kvoter. Nylig erfaring viser desuden, at man ikke altid burde tage skræmmekampagner om fiskerikollaps helt alvorligt.

Der skrives endvidere, at “næsten halvdelen af det fiskemel og fiskeolie, der importeres til EU, ender i Danmark.” Og i mens dette isoleret set ikke er forkert, så skyldes dette, at Danmark samtidig er blandt verdens største eksportører af fiskemel og -olie. Meget er derfor blot i Danmark som mellemstation, grundet vores geografiske position, før det fx sendes videre til Norge, som har verdens største akvakulturproduktion.

Danske fiskemelsfabrikker er truet af faldende råvaremængder

2019.10.18

De store danske fiskemelsfabrikker, der producerer ingredienser til foder, er påvirket af de sidste års lave kvoter. Det skriver Finans. Det er bl.a. vigtige industrifisk som tobis, det går ud over, og det medfører et fald i råvaremængden hos producenter af fiskemel og fiskeolie som FF Skagen og TripleNine Group, medlemmer hos Marine Ingredients Denmark.

Fabrikkerne er blandt de største danske ingrediensproducenter, men har oplevet faldende indtjening de seneste år på grund af faldende råvaremængder og stigende råvarepriser.

 

Læs hele artiklen fra Finans her.

Conclusions from the EUfishmeal conference on improved fisheries management models

2019.10.9

On October 8, 2019, EUfishmeal, together with the Nordic Marine Think Tank (NMTT), hosted a Conference on Improved Fisheries Management Models to discuss the Fmsy project* and consider a way forward the management of North Atlantic Fisheries. The Conference included stakeholders from government agencies dealing with fisheries management, international fisheries management organisations, NGOs and the fishing industry.

The Fmsy project has involved internationally highly recognized scientists and estimates Fmsy values based on ecosystem functioning for specific North Atlantic fish stocks and some relevant stocks from the sea off North America.

The fish stock assessment models currently used in the North east Atlantic ignore important aspects of ecosystem functioning in terms of density dependent population dynamics with respect to growth, sexual maturity and mortality as well as species relations. This leads to a considerable underestimation of the fishing pressure (Fmsy) and the level of maximum sustainable yield (MSY), a central reference point in fisheries management.

The central conclusion of the project is that managing the Northeast Atlantic fisheries using the new Fmsy values would increase the sustainable catch by several million tons per year. Furthermore, the Fmsy values estimated in the project can be applied directly by ICES in their advice, and subsequently be adopted by management bodies in their current fisheries management.

Conference participants defined the key issue of present fisheries management regimes and practices as one of substantial “under-achievement” as present practice leave in the sea a potential benefit which could be made available for fishing communities and society at large. Participants recalled that the Fmsy-project’s findings show that, on average, North Atlantic stocks could return 30 per cent more than is currently the case, and this without added risk for overfishing.

The meeting participants recommended that a working group under the ICES umbrella is set up to review and validate the work of the Fmsy project, and also to consider how it may be integrated with ICES advice. The European Commission and/or Member countries of ICES should request such work to be commenced. The Nordic fishing nations have a clear interest in seeing that the new Fmsy values are implemented, and that it happens urgently. The suggested ICES Working Group could recommend a fast-track application of the results of the Fmsy project.

*)  ”Ecosystem Based Fmsy Values in Fisheries Management”, see www.fmsyproject.net.

Presentations

  • Welcome and Introductions. Anne Mette Bæk, Director EUfishmeal, and Carl-Christian Schmidt, NMTT Chair:
  • Introduction and Overview of the results of the Fmsy project – Henrik Sparholt, Project Leader, and Petur Steingrund, Faroe Marine Research Institute:
  • Views from the fishmeal sector by Johannes Palsson, President EUfishmeal:
  • What are the economic gains from changing fisheries management? Esben Sverdrup Jensen, Chair Pelagic Advisory Committee:
  • A view from the Danish Fisheries Organisation. Michael Andersen, chief biologist Danish Fishermen’s Association:
  • How fisheries policy makers can help move the agenda forwards. Ole Toft, Danish Director of Fisheries Policy:
  • Panel discussion with participants. Panel to consist of Mogens Schou, Poul Degnbol  outlining a way forward for fisheries management. Moderated by Anne Mette Bæk and Carl-Christian Schmidt:

Usikkerhed omkring Brexit

2019.10.9

”Der er fortsat fuld uklarhed om fiskeriets vilkår efter brexit,” skriver Nordjyske Stiftstidende den 08.10.19. Fiskeriminister Mogens Jensen (S) har været på besøg hos FF Hanstholm, hvor han bl.a. har drøftet Brexit og de mulige konsekvenser med administrerende direktør Johannes Palsson samt repræsentanter fra fiskeriets organisationer og forarbejdningsindustrien i Hanstholm.

Hos Danmarks Fiskeriforening forudser formand Svend Erik Andersen kaos i dansk fiskeri, hvis der ikke kommer en aftale om EU’s fortsatte fiskeri i norsk farvand, inden briterne skal forhandle med nordmændene. Den samme skepsis ses hos Danmarks Pelagiske Producentorganisation (DPPO), hvor direktør Esben Sverdrup-Jensen påpeger, at deres medlemmer risikerer at komme i klemme uden en aftale. DPPO’s medlemmer henter nemlig 75 % af deres fangster i britisk farvand.

På billedet nedenfor ses Johannes Palsson, der viser Mogens Jensen rundt på fabrikken hos FF Hanstholm. Johannes kunne bl.a. fortælle, at fiskemel kan spises − og at det smager godt. Desuden opfordrede han til igen at godkende fiskeolie som human ernæring.

Billedet er fra Nordjyske og kan findes her: https://nordjyske.dk/plus/thisted/hvad-sker-der-efter-brexit-fiskeriet-sejler-i-usikkert-farvand/118e63bf-6877-4f89-8270-696946d1cc76