Foretræde for Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg

2021.5.26

Marine Ingredients Denmark var sammen med DFPO og DPPO i dag d. 26. maj 2021 til foretræde for folketingets Miljø- og Fødevareudvalg. Foretrædet kom på baggrund af et samlet opråb fra de tre foreninger.

Anne Mette havde lejlighed til at præsentere erhvervets synspunkter på den kritiske situation for industrifiskeriet og fiskemelsfabrikkerne som følger af Brexit og de kraftigt reducerede kvoter gennem de senere år. Særligt i fokus var årets rådgivning for brisling i Nordsøen.

Et af industriens hovedbudskaber er, at der skal udvikles langsigtede forvaltningsplaner for industriarterne, så vi undgår yoyo-kvoter og nedadgående tendenser. Industrien har mistet mere end halvdelen af sit råvaregrundlag fra 2017 til i dag.

Det skyldes især, at de biologiske modeller bliver stadigt mere komplekse og får tilført flere og flere lag af forsigtighed i kvoterådgivningen. Særligt den parameter, der i marinbiologien er døbt Fcap, er problematisk.

”Fcap” er en sikkerhedsparameter, der i kvoteberegningsmodellerne sørger for, at en fiskebestands gydebiomasse ikke kommer under en fastsat nedre grænse kaldet ”Blim”. Ved modelberegningerne fastsættes den fiskeridødelighed (Fcap) som sikrer, at der er 95 procents sandsynlighed for at gydebestanden holder sig over den nedre grænse, når årets fiskeri er afsluttet.

Fcap er med andre ord en ekstra sikkerhedsforanstaltning. Og ifølge Søren Anker Pedersen, Chefbiolog i MID, er netop Fcap behæftet med stor usikkerhed, særligt når den anvendes til kortlivede fiskearter.

”Fcap-parameteren egner sig bedre til arter med lang levetid, som for eksempel torsk. Kortlivede arter, så som brisling, er meget gode til at genopbygge sig selv, og derfor er den ekstra forsigtighed (Fcap) i den sammenhæng overdreven”

 

Brisling MSY med og uden Fcap

Som man kan se på figuren ovenfor, betyder den ekstra sikkerhedsforanstaltning meget store tabte kvotemuligheder hvert eneste år. Kvotemuligheder, der kunne sikre arbejdspladser i Vandkantsdanmark.

Miljø- og Fødevareudvalget mødte talstærkt op, og medlemmerne fulgte op med relevante spørgsmål.

 

Deltagere til foretræde var:

  • Jes Bjerregaard, formand, MID
  • Anne Mette Bæk, direktør, MID
  • Fridi Magnussen, formand, DPPO
  • Esben Sverdrup Jensen, direktør, DPPO
  • Jesper Juul Larsen, bestyrelsesmedlem, DFPO
  • Ole Lundberg Madsen, underdirektør, DFPO

Se hele præsentationen her. 

Det samlede fiskerierhverv sender opråb til politikere

2021.5.17

MID har sammen med DPPO og DFPO henvendt sig til Christiansborgs fiskeriordførere for at gøre opmærksom på den meget kritiske situation, erhvervet lige nu står i.

Nordsøbrisling er en af de vigtigste bestande for det danske fiskerierhverv. Den lille proteinfisk fiskes overvejende af danske fartøjer og landes til fabrikkerne i Thyborøn, Hanstholm og Skagen, hvor den forarbejdes til fiskemel og fiskeolie, som eksporteres verden over.

I år er den biologiske anbefaling, at der kan fiskes 106.000 tons det kommende år.

Udsigten til en meget lav brislingekvote er uventet, da der er fra både biologernes og fiskernes synspunkt er tale om en god og sund bestand. Med den foreslåede kvote vil bestanden vokse med 29 pct. frem til næste år.

Vi mener ikke, at det lige nu er tidspunktet at øge bestandsstørrelsen yderligere. Situationen er kritisk for industrifiskeriet og fiskemelsfabrikkerne i Danmark på grund af de meget lave tobiskvoter og talrige post-Brexit effekter.

Uden at kompromittere bestandens fortsatte bæredygtighed kan kvoten fastsættes til 200.000 tons, hvilket er en samlet klar opfordring fra erhvervet.

”Hvis ikke der bliver skredet ind med politisk handling, så kommer det til at koste arbejdspladser i Kystdanmark i den nærmeste fremtid” siger Anne Mette Bæk, direktør i Marine Ingredients Denmark og uddyber

 ”ingen er mere interesserede i, at fiskeriet foregår på et bæredygtigt niveau end os, der lever af fiskeriet. Men når de biologiske modeller har fået så mange lag af forsigtighedsprincipper, at kvoten er halveret i forhold til det niveau, der ville give det optimale fiskeritryk, så er vi langt ude over at gå med livrem og seler. Det er som at gå med mundbind i sin egen dagligstue. Så forsigtige behøver vi ikke at være, når der er så mange arbejdspladser på spil”.

Du kan læse det centrale budskabspapir der blev sendt til politikerne her.

Sådan sikrer vi gennemsigtighed og lige vilkår

2021.5.4

Siden april 2020 har det været et lovkrav, at de virksomheder, som køber fisk i såkaldt “usorterede landinger” direkte fra fiskerne foretager prøvetagning til artssortering. Dette krav er i tillæg til det allerede gældende lovkrav om, at fisken vejes af en akkrediteret inspektionsvirksomhed.

Fiskemelsbranchen har samlet valgt at udlicitere opgaven med prøvetagning og artssortering til de særligt uddannede og certificerede tredjepartsvirksomheder, som allerede varetog vejningen.

Vi har udarbejdet en film, der viser, hvordan vejning og artssortering foregår på de danske fiskemelsfabrikker, samt giver et indblik i, hvordan vi har integreret de nye myndighedskrav på en moderne og effektiv måde og bidrager til at sikre en gennemsigtig, fair og bæredygtig fiskerisektor.

Læs MID’ Code of Conduct for køb af usorterede pelagiske landinger på dansk

Eller her på engelsk