Brug Danmarks Brexit-millioner til at styrke fiskerisektoren

2021.2.25

EU har oprettet en særlig pulje, der skal tildele medlemslandene knap 30 milliarder kroner som kompensation for omkostningerne i forbindelse med Brexit.

Gennem denne såkaldte “Brexit-reserve” står Danmark til at modtage omkring 1,74 milliarder kroner, hvoraf omkring 1,1 milliarder er øremærket fiskerierhvervet, der som bekendt er særlig hårdt ramt af Brexit.

Det er mange penge og derfor er det afgørende, at de bruges rigtigt.

Vi er i Danmark globalt førende producenter af fiskemel og fiskeolie. Branchen udgør en vigtig del af den danske fiskerisektor som den primære aftager af industrifisk fanget af danske og udenlandske fartøjer, samt afskær og restprodukter fra konsumfiskeindustrien.

Akut behov for hjælp

I 2019 opkøbte fabrikkerne 860.000 tons fisk til en værdi af ca. 1,7 mia. kr. og eksporterede fiskemel og fiskeolie verden rundt for knap 4 mia. kr. Storbritannien har traditionelt været et af vores vigtigste eksportmarkeder.

På to væsentlige områder påvirker den nye Brexit-aftale dansk fiskeri: fiskekvoterne beskæres og der pålægges told på den del af eksporten, som er baseret på råvarer fra tredjelande. En meget stor andel af vores råvaregrundlag er fisk fanget i britisk farvand (tidligere EU-farvand), hvor den historiske adgang og fangstmuligheder nu er ændret betydeligt. Brexit-aftalen har derfor ramt os både på adgangen til råvarer og på vores eksportmuligheder.

Det, vi har mistet i forhold til UK, kommer næppe tilbage og derfor er det afgørende, at der nu tænkes i nye og mere progressive baner og at man fra myndighedernes og politisk hold har forståelse for, at der er et akut behov for at hjælpe industrien fremad og afbøde den produktionsnedgang, vi står over for.

FN estimerer, at der i 2050 vil være 9,7 mia. mennesker på jorden og ifølge FAO (FN’s fødevare- og landbrugsorganisation) skal fødevareproduktionen øges med 70 % for at kunne brødføde omkring 9 mia. mennesker . Der kræver omstilling, nytænkning og ikke mindst effektivitet. Her har fiskeriet og produktionen af foderingredienser til opdrætsfisk meget at byde på.

Brug pengene på vækst

Vi har længe efterspurgt en offensiv og sammenhængende strategi for det danske industrifiskeri og den betydelige danske styrkeposition, der ligger i denne klynge.

En del af Brexit-midlerne vil være øremærket ophugning og direkte kompensation, men vi opfordrer til, at man også dirigerer midlerne derhen, hvor de skaber vækst. Derfor har vi fremsendt otte konkrete investeringsprojekter til fødevareminister Rasmus Prehn under overskrifterne “optimal udnyttelse og sikring af råvarer” og “elektrificering og grøn omstilling”.

Projekterne varierer mellem mindre ”lavthængende frugter”, såsom en forbedring af de biologiske modeller, som anvendes til at fastsætte kvoterne, eller udvikling af nye fiskerier på f.eks. hundestejler i Østersøen, til mere kapitalintensive og fremadskuende projekter som f.eks. at etablere et nyt dansk anlæg til produktion af fiskeolie til det voksende marked for kosttilskud.

Timingen bliver næppe bedre

Danmark har langt det største og mest specialiserede industrifiskeri i Europa, med moderne og effektive fartøjer, som fisker bæredygtigt og med minimal miljøbelastning. Danmark er en af de største producenter af fiskemel og fiskeolie i verden og er kendt for vores høje kvalitet, sporbarhed og gennemsigtighed.

Vi har nogle store globale spillere indenfor fiskefoder og en førende akvakulturteknologi. Klyngen understøtter arbejdspladser og vækst – ikke mindst i Vandkantsdanmark.

Ved at allokere Brexit-reserven til en styrkelse af den danske klynge centreret omkring industrifiskeri, foderingredienser, foder og akvakultur, vil regeringen imødekomme sin egen ambition om at tilgodese danske styrkepositioner – særligt i yderområderne. Det ville samtidig tale ind i EU’s Farm to fork strategi, der igennem grøn omstilling vil skabe øget beskæftigelse og nye eksportmuligheder. Med de kommende midler fra Brexit-reserve bliver timingen for at investere i danske styrkepositioner næppe bedre, men det forudsætter et offensivt fokus på vækstmulighederne, og at der arbejdes hurtigt. – Anne Mette Bæk, adm. direktør, Marine Ingredients Denmark.

 

Debatindlægget blev oprindeligt bragt i Altinget EU d. 24/2. 

Fiskeriministeren giver dispensation til nedjustering af antal stikprøver fra en række industrilandinger

2021.2.18

Ny videnskabelig rådgivning fra DTU Aqua har gjort det muligt at nedjustere antallet af stikprøver, som opkøbere skal udtage fra industrilandinger af tobis, brisling, sild og sperling.

Erhvervsfiskeri Landinger Krav og regulering
På baggrund af DTU Aquas rådgivning har fiskeriminister Rasmus Prehn besluttet at give dispensation til, at Fiskeristyrelsen allerede fra den 11. februar 2021 kan nedjustere antallet af påkrævede stikprøver i prøvetagningsplanen, selvom det først formelt kan træde i kraft med en ændring af kontrolbekendtgørelsen den 1. juli 2021.

Ifølge reglerne skal alle opkøbere udtage stikprøver af industrilandinger. Antallet af prøver er fastsat i prøvetagningsplanen for industrifiskeri.

Nye prøveantal for tobis, brisling, sild og sperling
Dispensationen betyder, at prøveantallet for tobis for fiskeri i Skagerrak og Kattegat sættes ned til det samme prøveniveau, som gælder for tilsvarende tobisfiskeri i Nordsøen. Samtidig sættes prøveantallet for fiskeri af sild i Østersøen til samme niveau for tilsvarende fiskeri af brisling. Der indføres desuden en glidende overgang i antallet af stikprøver, som skal udtages af landinger af brisling og sperling.

Prøvetagningsplanen har rod i EU-reguleringen, hvor det stilles som krav, at opkøbere skal indberette alt fisk, som modtages fra industrilandinger. Da det imidlertid ikke altid er praktisk muligt for opkøbere at sortere og veje hele fangsten art for art, er der lavet en ordning om, at opkøberne i stedet kan udtage stikprøver af landingen efter en prøvetagningsplan, som fremgår af kontrolbekendtgørelsen.

Antallet af prøver fastsættes på baggrund af en videnskabelig, statistisk udredning fra DTU Aqua. Heri fastslås, hvor stort et antal prøver, det er nødvendigt at udtage af forskellige landinger, for at prøveudtagningen kan siges at være repræsentativ. I takt med udviklingen i fiskeriet, vil datagrundlaget udbygges. Det betyder, at der løbende må forventes at skulle ske en justering i antallet af prøver, der skal udtages.

Det ændrede prøveantal fremgår af tabel 2 nedenfor og kan også ses i den opdaterede prøvetagningsplan og vejledning for industrifiskeri

 

Tabel 1 - Fiskeristyrelsen

Tabel 2 - Fiskeristyrelsen

 

Artiklen er bragt i fiskerforum d. 14/2 2021

Concitos klimadatabase afviger fra både forskning og fakta

2021.2.17

I Marine Ingredients Denmark – ja faktisk i fiskeindustrien i det hele taget – så vi meget frem til lanceringen af Concitos nye klimadatabase. En detaljeret og videnskabeligt funderet database over klimaaftrykket af 500 danske fødevarenumre talte direkte ind i fiskeindustriens dagsorden. Her har man i årevis haft fokus på af minimere klimaaftryk og slået på tromme for, at fisk er en både sundere og mere klimaeffektiv kilde til proteiner end andre kødprodukter.

Derfor stod skuffelsen mål med forbavselsen, da Concitos database blev offentliggjort og påstod, at opdræts-laks har et klimaaftryk på 9,11 CO2e pr kg, svarende til 50% mere end de 6,01 som Københavns Universitet i deres metastudie fra 2020 ”Klimaaftryk fra fiskeopdræt i akvakultur, IFRO Udredning” konkluderer på baggrund af ni andre studier (se tabel nedenfor).

Adspurgt om Concitos beregninger siger den ene af de to forfattere til rapporten, Rasmus Nielsen ” Vi kan umiddelbart ikke genkende de tal de (Concito red.) når frem til, og undrer os også. Hvis man sammenligner med Sintef analysen fra 2020 er det kun forarbejdet laksefilet transporteret til Paris i lastbil, der kommer i nærheden af Conitos estimat. Det ser derfor ud som om de både har inkluderet forarbejdning, transport med mere i deres opgørelse ”.

Når man dykker længere ned i Cocitos database på opdrætslaks, fremgår det, at Concito tager udgangspunkt i, at fiskemel udgør 52% og fiskeolie 23% af klimaaftrykket i forarbejdningen, der i sig selv udgør cirka 85% af det samlede klimaaftryk. Soja udgør til sammenligning kun 10% af klimaaftrykket (se tabel nedenfor).

Concito, Fiskemel, Opdrætslaks

Heller ikke her harmonerer Concitos database med Københavns Universitets store metastudie, hvor de skriver at ”Konventionelt foder forårsager en CO2-e-udledning på 1.400 kg per ton foder”. Selv hvis de tre ingredienser, fiskemel, sojamel og fiskeolie, rent faktisk udgjorde 85% af klimaaftrykket i forarbejdningsledet, ville klimaaftrykket aldrig komme i nærheden af de 9,11 CO2e pr kilo.

Ydermere har fodersammensætningen i akvakulturfoder ændres sig markant, fra hovedsageligt at bestå af fiskemel og fiskeolie, til i dag primært at bestå af vegetabilske
ingredienser. Årsagen til denne udvikling er, at den voksende akvakulturindustri har skabt en stigende efterspørgsel på fiskemel og fiskeolie, hvilket har medført højere priser. I IFRO-udredningen kan man desuden læse, at de studier der medregner klimaeffekten af afskovning kommer frem til, at klimaaftrykket for fiskemel er fire-fem gange så lavt som soja (Silva et al., 2017).

Virkeligheden er, heldigvis, at opdrætsfisk både klimamæssigt og sundhedsmæssigt er et godt alternativ til bøffen eller koteletten. Eller som Københavns Universitet skriver i deres konklusion:

  • At laks og ørred opdrættet i akvakultur er en relativt klimaeffektiv fødevareproduktion på linje med vildtfangede demersale arter som torsk.
  • At laks og ørred fra akvakultur udleder relativt mindre CO2-e end kylling, svin, kvæg og lam.
  • At effektiviseringsmulighederne inden for akvakultur er større end for andre animalske fødevareproduktioner, da sektoren er relativt ny sammenlignet med de traditionelle landbrugssektorer. Dette gælder specielt for anlæg, som anvender nyere former for teknologi som modeldambrug og RAS-anlæg

Fødevarestyrelsen: Det er ikke skadeligt at spise opdrætsfisk

2021.2.9

Folketingspolitikeren Susanne Zimmer (løsgænger, tidl. Alternativet) har fremsat tre kritiske spørgsmål om indtag af opdrætsfisk overfor Fødevareministeren. Fødevareministeren har netop svaret på spørgsmålene, og bekræfter endnu engang, at opdrætsfisk ikke indeholder problematiske stoffer, og at der er strenge krav til det foder, der anvendes til opdrætsfisk.

Susanne Zimmer spurgte blandt andet, om der er forhøjede niveauer af dioxin, PCB og kviksølv i opdrætsfisk, ligesom hun bad om Fødevarestyrelsens vurdering af, om laks forsager kræft, fedme og diabetes. Alle er blankt afvist.

 

  1. ”Vil ministeren oversende en faglig redegørelse fra Fødevarestyrelsen om indholdet af dioxin, PCB og kviksølv i opdrættede laks og ørreder i forhold til vilde laks og ørreder?” 
  2. Vil ministeren kommentere Fødevarestyrelsens informationsvideo om gravides indtag af fisk offentliggjort på Mad Med Mindre Kemis profil på Facebook den 10. november 2020, hvor det bl.a. anbefales at spise opdrættede fisk? Der henvises til https://fb.watch/2GHd6kbDNW/. Vil ministeren oplyse, hvorvidt Mad Med Mindre Kemi vil svare på kommentarerne til opslaget, hvoraf det bl.a. fremgår, at opdrættede ørred og laks indeholder flere tungmetaller og miljøgifte end vilde ørreder og laks? 
  3. Ministeren bedes oversende Fødevarestyrelsens faglige vurdering af artiklen ”Laks (og livstruende sygdomme på) menuen” fra Danmarks Sportsfiskerforbunds medlemsblad Sportsfiskeren fra april 2012, hvor der bl.a. argumenteres for at opdrætslaks er kræftfremkaldende og øger risikoen for fedme og diabetes?

 

Fødevarestyrelsen lægger i svarene særlig vægt på den meget strenge kontrol med både foder og akvakulturproducenter, men fremhæver også, at prøver fra opdrætsfisk ofte ligger meget langt under myndighedernes grænseværdier.

”Fødevarestyrelsen undersøger hvert år prøver af opdrættede fisk for tungmetaller. I 2019 blev der undersøgt bl.a. fem ørreder, som havde indhold op til 0,03 mg/kg, hvor grænseværdien er 0,5 mg/kg. Indholdet i de opdrættede ørreder var altså mere end en faktor 10 under grænseværdien”.

På spørgsmålet om gravides indtag af fisk, der refererer til en video, som MID tidl. har omtalt, er der heller ingen slinger i valsen fra myndighedernes side:

”Kviksølv ophobes gennem fødekæden, hvorfor store gamle fisk har højere indhold end mindre fisk. Opdrættede fisk har generelt et lavt indhold af kviksølv, da de fodres med foder, som skal overholde grænseværdier for kviksølv.”

I forhold til spørgsmålet om opdrætsfisk skulle forårsage kræft, understreger Fødevarestyrelsen, at det er rigtigt, at PCB og dioxin er kræftfremkaldende. Netop derfor er de forbudt i fiskefoder, og fiskemelsindustrien renser hvert år de dioxinholdige fisk for dioxin og anden forurening, så de kan være til nytte og gavn i fødekæden.  Fødevarestyrelsen skriver:

Foder til opdrættede fisk må ikke indeholde tungmetaller eller anden forurening som kan udgøre en risiko for dyrs eller menneskers sundhed, og er derfor underlagt restriktioner

De mange myter og fordomme, om at der skulle være problematiske stoffer i opdrætsfisk, er dermed endnu engang afvist af Fødevarestyrelsen .

Industrifisk lander også på tallerkenen

2021.2.5

Når man taler om industrifiskeri, taler man om den del af det pelagiske fiskeri, der leverer råvarer til produktion af fiskemel og fiskeolie, samt til andre foderformål.

Det pelagiske fiskeri i Nordsøen, der går til konsum, landes hovedsageligt i f.eks. Peterhead og Lerwick, på Færøerne, Hirtshals, Skagen, Ellös, Rönnäng, Kungshamn samt flere andre havne i Øresund både på dansk og svensk side, mens det, der går til fiskemel og fiskeolie, landes i Skagen, Hanstholm og Thyborøn, samt i Norge og Finland.

Når det kommer til det store, pelagiske industrifiskeri i Østersøen, handler det om fiskeri efter brisling og sild. Men da der ikke er efterspørgsel på brisling blandt forbrugerne, kan brislingen ikke afsættes til konsummarkedet. Hvad angår sild fra Østersøen, Det Botniske Hav og Botniske Golf, er efterspørgslen også meget lav, blandt andet på grund af disse silds indhold af miljøgifte. Imens den danske Fødevarestyrelse ikke har restriktive anbefalinger for Østersøsild, anbefaler man i Sverige kun et begrænset forbrug, selvom toksinindholdet i sild i Østersøen i dag er langt under grænseværdien.

Den lave efterspørgsel, særligt på det svenske marked, betyder, at prisen på Østersøsild ofte er lav, hvorfor fartøjerne ofte får det samme beløb for at sælge sild til fiskemel og fiskeoliefabrikker, som hvis de sælger mere direkte til forbrugerne. Det er tilmed ofte lettere at sælge til fabrikkerne, fordi de alligevel aftager brisling, og de fleste fangster består normalt af sild med en lille bifangst af brisling.

Det er dog ikke nogen dårlig ting. Der er faktisk flere fordele ved at sildene ender hos fiskemel- og fiskeoliefabrikkerne. Når fabrikken forarbejder sildene, fjerner de nemlig miljøtoksinerne fra det færdige fiskemel og fiskeolie, således af de giftstoffer, der findes i sild, ikke Mindst fra Den botniske bugt, tages ud af fødekæden.

Cirka 80% af den danskproducerede fiskemel og fiskeolie går til produktion af foder til akvakultur (opdræt af laks, ørred mv.), 15% til landbruget (særligt smågrise), og de sidste ca. 5% går til kæledyrsfoder. Det er altså omkring 95% af de fisk, der laves til fiskemel og fiskeolie i Danmark, der via landbrug og akvakultur ender på forbrugernes tallerken. Akvakulturindustrien har endda udviklet sig så meget de sidste år, at det i dag kræver mindre end 1 kilo industrifisk at producere 1 kilo laks.

Størstedelen af det pelagiske fiskeri, herunder det store pelagiske fiskeri, er således direkte eller indirekte et fiskeri til forbrug. I Skagerrak, Nordsøen og Nordatlanten er det hovedsageligt direkte forbrugsfiskeri og i Østersøen er det hovedsageligt indirekte forbrugsfiskeri, idet sild / brisling går en omvej over fiskemel- og fiskeoliefabrikkerne og laksefarmene, før de forbruges som giftfri laks i stedet for problematiske sild.

 

Artiklen tager udgangspunkt i analysen af Anders Svensson på fiskeribloggen Njord. Læs den her.