Oversigt: Gældende krav om prøvetagning ved landinger

2020.7.24

Med fiskeristyrelsens nye prøvetagnings- og kontrolplaner har alle førstehåndsmodtagere siden januar 2020 skulle udtage stikprøver af de landede partier til kontrolvejning.

Læs fiskeritidendes glimrende oversigt over de gældende krav.

Bæredygtighed er ‘license to operate’

2020.7.23

Med den nuværende forvaltning af bestanden af blåhvilling i Nordatlanten står blåhvillingefiskeriet til at miste sin bæredygtighedscertificering. Med det globalt øgede fokus på bæredygtighed er beviselig bæredygtighed blevet en ”license to operate”, og fiskemelsindustrien kan derfor ikke sidde den nuværende forvaltning af blåhvilling overhørig.

Den danske fiskemels- og fiskeolieindustri aftager årligt fisk for ca. 1,5 mia. kr., heraf er ca. halvdelen leveret af danske fartøjer. De tre absolut vigtigste arter er brisling, blåhvilling og tobis, der samlet udgjorde 80 pct. af alle landinger til industrien i 2019. Blåhvilling alene udgjorde knap en fjerdedel af det samlede råvaregrundlag, hvilket svarer til godt 165.000 tons.

Industrien, der i 2019 havde en samlet eksportværdi på ca. 3,8 mia. kr., er altså dybt afhængig af adgangen til netop disse tre arter. Men adgangen til råvarer er ikke længere tilstrækkeligt i sig selv.

Som følge af det stadigt stigende ønske om garanteret bæredygtighed i hele værdikæden – d.v.s. fra forbrugere, detailhandel og forarbejdningsindustrien – er det i dag absolut nødvendigt for os at dokumentere, at vores produkter stammer fra bæredygtigt fanget fisk. Bæredygtighed og certificeringen heraf er dermed i tiltagende grad blevet et såkaldt ”Licence to operate”.

Industriens primære kunder, foderproducenterne, har således forpligtet sig til alene at aftage fiskemel, der er certificeret bæredygtigt. De er derfor, ligesom os, stærkt bekymrede over at blåhvilling – og dermed 25 pct. af råvaregrundlaget – har udsigt til at miste certificering.

Løsningen ligger i politikernes hænder. Blåhvilling forvaltes i fællesskab af de såkaldte kyststater – dvs de lande, der grænser op til Nordatlanten, og som har et historisk fiskeri på de store migrerende fiskebestande her: sild, makrel og blåhvilling.

Siden 2014 har der hersket politisk uenighed kyststaterne imellem om den rette fordeling af den videnskabeligt anbefalede kvote. Det har medført, at summen af de enkelte kyststaters kvoter er højere end det totale anbefalede fiskeri på blåhvilling, hvilket igen har medført overudnyttelse af arten.

Marine Ingredients Denmark og European Fishmeal har gentagne gange gjort opmærksom på, at den nuværende fordeling er uholdbar. EU’s Green Deal og Farm-to-fork strategi, samt delmålet i FNs 14. Verdensmål om inden 2020 at stoppe overfiskeri ved effektivt at regulere, burde give det nødvendige incitament til nu endelig at løse denne politiske kontrovers.

Vi har derfor opfordret ministeren for fødevarer, fiskeri, ligestilling og nordisk samarbejde, til i løbet af efteråret at samle kyststaterne til en forhandling, der sigter mod en gang for alle at forpligte landene til en bæredygtig fordeling af denne fælles ressource. Ministeren har udtrykt forståelse for problemet og vi håber, at han og de øvrige forhandlere har den rette forståelse for, at værdien af denne bestand beror på en dokumenteret bæredygtig fælles forvaltning.

MSC-certificering til fiskerier i Østersøen

2020.7.1

Fiskeriet efter  sild og brisling i Østersøen har fået MSC-certifikatet fra den 1. juli 2020. Med MSC certifikatet er det dokumenteret, at sild- og brislingefiskeriet i Østersøen er bæredygtigt og foregår med minimal påvirkning af havmiljøet. Det fælles MSC certifikat er givet til fiskeriet fra Danmark, Sverige, Tyskland og Estland. Administrerende direktør for den svenske pelagiske producentorganisation, Anton Paulrud, tror på, at den nye certificering kan føre til en øget efterspørgsel på sild og brisling fra Østersøen. Da fiskene i Østersøen ofte har et højt indhold af dioxin, er kun en mindre del anvendeligt til direkte konsum. En stor del af fangsterne bruges i stedet i produktionen af fiskemel og fiskeolie. I produktionsprocessen renses for dioxin og andre forurenende stoffer. Den rensede fiskemel og fiskeolie anvendes til fiskefoder til opdrætsfisk og bliver derved til sunde fødevarer for befolkningerne omkring Østersøen.

Kilde: Marine Stewardship Council (MSC)