Skrabetogt 2020:

Tobisbestandens størrelse og fangstkvoten i tobisfiskeriet bestemmes hvert år ud fra fangsterne af tobisyngel i det årlige tobisskrabetogt, som udføres af DTU Aqua i november-december. Skrabetogtet i 2020 er påbegyndt den 16. november og forventes afsluttet i begyndelsen af december.

Skrabetogtets formål er følgende:

• At indsamle tobis nedgravet i havbunden, vha. en modificeret muslingeskraber, for efterfølgende at kunne give en tidlig prognose for størrelsen af 2020 årgangen af tobis vha. indeks for aldersgruppe 0 i tobis område 1r, 2r og 3r.

Se skrabetogt stationerne på kort over Nordsøen klik her

Fangsterne af tobis på skrabepositionerne er meget varierende fra år til år, og store fangster er helt afgørende for at beregningsmodellen kan give en stor tobis-fangstkvote i 2021.

Den 27. februar 2021 offentliggør Det internationale Havforskningsråd, ICES, sin anbefaling for tobis-fangstkvote i 2021.

Tobis prognose-model:

Forskerne, Mark R. Payne og Christian Kiær, DTU Aqua, har udviklet en prognose-model for tilgangen af tobis-yngel til bestanden i 2021. Prognose-modellen beregner en stor sandsynlighed for en lille tilgang af tobis (rekruttering) og dermed en lille kvote på tobis i 2021.

Læs hele beskrivelsen af tobisprognosemodellen og dens resultater klik her

Figur 1. Prognose for størrelsen af tobis årgang 2020, også kaldet rekrutteringen. Den forudsagte sandsynlighedsfordeling for størrelsen af tobis årgang 2020 i forvaltningsområde 1r, 2r og kombinationen af de to områder, er tegnet som en funktion af rekrutteringsniveauet. Sandsynligheden for, at rekruttering falder i hver af de tre grupper (høj, medium eller lav rekruttering) er angivet som procenter. Det fremgår fx at der er 70 % sandsynlighed for en lille rekruttering i område 1r.

 

 

 

 

 

Kvoterne for fiskeriet i Østersøen næste år er den 20/10 blevet forhandlet på plads mellem EU’s fiskeriministre i Luxembourg.

Se oversigt over kvoter her:

EU-kvoter i Østersøen i 2021 med særlig interesse for fiskemel og fiskeolie producenterne og Danmark (% ændring i forhold til 2020):

• Brisling: 222.958 ton (+ 6 procent)
• Vestlig Østersøsild: 1.575 ton (- 50 procent).
• Central Østersøsild: 97.551 ton (- 36 procent)
• Sild i den Botniske Bugt:  65.018 ton (0 procent)
• Sild i Riga-bugten: 39.446 ton (15 procent)
• Torsk i vestlig Østersø: 4.000 ton (+5 procent).
• Torsk i østlig Østersø: 595 ton (-70 procent).
• Rødspætte: 7.240 ton (+ 5 procent).

Lystfiskeri efter torsk i vestlige Østersø: I 2021 må der tages fem torsk med hjem pr. dag, dog kun fiskeri ud til seks sømil grænsen i område 24. I perioden februar-marts må lystfiskere kun tage to torsk med hjem. Uændret i forhold til 2020.

Lukkeperiode (område 22 og 23): I februar og marts er der helt lukket for fiskeri, dog med undtagelse for visse fartøjer, som fisker blandt andet med garn.

Lukkeperiode (område 24): Den 15. maj til 15. august er der helt lukket for fiskeri i område 24, dog med undtagelse forvisse fartøjer, som fisker blandt andet med garn.

Kilde: Miljø- og Fødevareministeriet (Pressemeddelelse)

Siden 1970’erne har fiskebestandene i Østersøen forandret sig fra mange store rovfisk, især torsk, gedder og aborrer, til i dag at være domineret af mindre såkaldte byttefisk, især brisling, sild og hundestejler. Denne udvikling i Østersøen er netop blevet beskrevet i det internationalt anerkendte videnskabelige tidsskrift Nature i en artikel med titel “A spatial regime shift from predator to prey dominance in a large coastal ecosystem“(Eklöf m.fl. 2020). Læs artiklen klik her.

De øgede mængder byttefisk i Østersøen i de senere år har sammenfald med, at mængden af rovfisk er blevet mindre. At der er færre rovfisk skyldes sandsynligvis både fiskeri og de mange sæler, som æder de store rovfisk. Når der er flere små byttefisk øges konkurrencen om føde mellem byttefisk og rovfiskenes yngel. Den øgede konkurrence om føde betyder, at rovfiskenes yngel vokser dårligere eller ædes, og der bliver længere mellem de gode årgange af rovfisk og derved færre rovfisk. I ovenfor omtalte artikel foreslår Eklöf m.fl. (2020) en række tiltag for at genskabe balancen i Østersøen:

• Et målrettet fiskeri efter hundestejler for at reducere hundestejlernes udbredelse og tæthed.
• Beskyttelse af rovfiskene gennem fiskeriregulering, reduktion af sæl og skarv, samt beskyttelse af rovfiskenes gyde- og opvækst områder.
• Reduktion af næringsstoftilførsel og klimapåvirkning.

MID mener, at det er oplagt at øge fangsterne af byttefiskene, hundestejler og brisling, i Østersøen for at genoprette balancen i økosystemet.  Ved genopretning af fx danske søer opfiskes en stor del af byttefiskene, og man udsætter rovfisk (gedder) for at genskabe økosystem-balancen i søen. Samme princip kan anvendes i et økosystem som Østersøen og kan samtidig være til gavn for både fiskeri og forarbejdningsindustri. Dette bør være en klar politisk prioritering i efteråret kvoteforhandlinger.

Figur: Biomassen af torsk, sild, brisling i Østersøen (Kilde: ICES 2020). Undersøgelser af biomassen af hundestejler i dele af Østersøen viser, at denne har været kraftigt stigende samtidigt med en reduktion i mængden af rovdyr, som æder hundestejler (Kilde. Olsson m.fl. 2019 og Eklöf m.fl. 2020). Den seneste videnskabelig rådgivning fra ICES på Østersøbestandene viser, at brislingebestanden er øget, og der er derfor et godt grundlag for at brislingekvoten kan øges betydeligt.

 

Fiskemuligheder for tobis fordelt på forvaltningsområder:

Danmarks samlede fiskerimuligheder for tobis i EU-farvande i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat er på 215.863 tons. De danske fiskerimuligheder for tobis er fordelt på forvaltningsområder som følger:

Område 1r:   107.525 tons
Område 2r:    59.106 tons
Område 3r:     11.702 tons
Område 4:      37.365 tons
Område 5r:              0 tons
Område 6:            165 tons
Område 7r:              0 tons

Dertil kommer overførsler fra 2019 til 2020, der udgør 9.095 tons i område 1r, 48 tons i område 2r, 356 tons i område 3r, 974 tons i område 4 og 18 tons i område 6.

Det er ikke tilladt for danske fartøjer at fiske tobis i norske farvande i 2020.

Læs de generelle vilkår for deltagelse i tobisfiskeriet i 2020 i Bilag 6 fra Fiskeristyrelsen –  klik her

Kortet viser tobisforvaltningsområderne

 

ORIENTERING TIL FISKERIERHVERVET

COVID-19 (Coronavirus)

Der er over de sidste dage gennemført vidtgående indgreb i bestræbelserne på at forsinke spredning af COVID-19 (Corona-virus). Indsatsen er nødvendig, men tiltagene kan også få betydning for den danske fiskerisektor. Nedenfor følger orientering fra Danmarks Fiskeri Forening, Danmarks Pelagiske PO, Danish Seafood Association og Marine Ingredients Denmark. Orienteringen er baseret på seneste retningslinjer fra myndighederne, situationen kan ændres og vi følger løbende op på udviklingen.

Lukning af de danske grænser

Regeringen meddelte den 13. marts 2020, at der indføres en midlertidig lukning af de danske grænser fra 14. marts kl. 12.00. Vi har fulgt op på, om dette har betydning for dansk fiskeri – og det er ikke tilfældet.

Meldingen fra Miljø- og Fødevareministeriet er, at ”Som fremhævet på aftenens pressemøde er transport af varer ind og ud af landet ikke omfattet, hverken for danskere eller udlændinge.

Tiltaget sigter mod alm. persontransport ind i landet, uden anerkendelsesværdigt formål. Arbejde i Danmark er i den forbindelse betragtet som et anerkendelsesværdigt formål. 

Disse udmeldinger omfatter fiskeriet på lige fod med alle andre erhverv, som har flow af varer ind og ud af landet, og som anvender udenlandsk arbejdskraft.”

Rejsevejledninger og retningslinjer ved besætningsskift

Udenrigsministeriet fraråder alle ikke-nødvendige rejser til hele verden. Alle fangstrejser kan dog betragtes som nødvendige, så den udmelding behøver ikke at påvirke fiskeriet og kræver ikke, at fartøjerne fx ændrer på planlagte fangstrejser.

Det samme gælder for rejser til og fra arbejde, både for besætninger og for medarbejdere på forarbejdningsvirksomheder.

Rejse ud af Danmark, for at påmønstre et fiskeskib, er at betragte som en rejse med et anerkendelsesværdigt formål  – ligesom det er tilfældet for ansatte der skal krydse grænser fordi de bor på den ene side og arbejder på den anden, eller skal levere varer til Danmark. Det samme gælder rejse ind i Danmark efter afmønstring.

Myndighedernes opfordring til danske borgere om at rejse hjem, fulgt op med bl.a. SMS beskeder til danske borgere via Udenrigsministeriets Danskerliste, var ikke direkte møntet på danske borgere, der opholdt sig i udlandet med et anerkendelsesværdigt formål. Herunder søfarende beskæftiget på fartøjer beliggende udenfor Danmark, og som ikke var blevet afløst. Sådanne hjemrejser skal ske i samråd med og efter aftale med rederiet.

I øvrigt henvises til Søfartsstyrelsens vedhæftede notat ”Skibsfarten og COVID-19 – Opdateret 14. marts 2020” særligt pkt. 7 og 8. (vedhæftet).

Men man skal være opmærksom på, at der er en række lande i Asien og regioner i Europa, hvor rejser frarådes. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man bliver hjemme i to uger, hvis man efter den 2. marts er kommet til Danmark fra landene og områderne. Så hvis man lige har været på fx skiferie eller lignende i Norditalien eller Tyrol, bør man tænke sig om. Det er i den forbindelse vigtigt at rådføre sig med Udenrigsministeriets Rejsevejledning https://um.dk/da/rejse-og-ophold/rejse-til-udlandet/rejsevejledninger/.

Vi opfordrer virksomheder til at sikre at deres udenlandske medarbejdere eller danske medarbejdere, som skal rejse, udstyres med et dokument eller en kopi af deres kontrakt, som kan fungere som dokumentation for rejsens formål og på den måde lette grænsepassage. Kontakt det relevante sekretariat hvis I har brug for assistance i den henseende.

På land er der er taget foranstaltninger på fabrikkerne, der sikrer, at der ved losning fra udenlandske fartøjer, ikke er direkte kontakt mellem fartøjernes besætning og personale på land.

Tilsvarende er det sikret, at der ikke er kontakt mellem chauffører og personale på fabrikkerne ved modtagelse af råvarer fra udenlandske transportører.

Fabrikkerne har desuden etableret en lang række lokale tiltag der hindrer smittespredning.

Organisationerne følger udviklingen mht. rejsebegrænsninger i andre lande.

Eksport og import af fisk og fiskevarer

Danske myndigheder har i forbindelse med lukning af grænserne i perioden frem til 13. april meddelt, at godstransport og fødevaretransport friholdes – det vil sige transport ud og ind af landet også af fisk og fiskevarer. Myndighederne er i dialog med transportørerne for at sikre, at der ikke opstår forsinkelser og hindringer for varetransporten ved grænsen. Vi kan på nuværende tidspunkt kun fæste lid til, at transporten således kan glide uden større problemer.

Såvel importkontrol som udstedelse af eksportcertifikater er en del af Fødevarestyrelsens nødberedskab, og dette skulle derfor fungere, som det plejer uden problemer og forsinkelser. Toldstyrelsen understøtter som led i deres nødberedskab vores import og eksport med kontrol og ekspedition af forsendelser, så dette skulle også fungere, som det plejer.

Medarbejdere på land og drift af virksomhed

For ansatte har regeringen indført refusion til arbejdsgiveren for udbetalt løn og sygedagpenge de første 30 dage (”arbejdsgiverperioden”), når medarbejderen er syg af COVID-19 eller er i karantæne. Selvstændige kan få udbetalt løn og sygedagpenge fra første fraværsdag (i stedet for den almindelige egen-periode på 2 uger). Fakta-ark vedlagt. Hvis nogen har arbejdsdelingsordning, vil det herunder være muligt at få supplerende dagpenge i perioder, hvor man går hjemme på nedsat tid, på grund af ordremangel i virksomheden (fakta-ark vedlagt). Hvad angår muligheden for at sende (i øvrigt raske) medarbejdere hjem uden løn (evt. som afholdt ferie eller afspadsering) som følge af manglende ordrer eller råvaretilgang, henviser vi til juristerne i Dansk Industri, der kender mulighederne inden for Industriens Overenskomst. Tlf. 3377 3377.

Arbejdsmarkedets parter har herudover indgået aftale om, at staten betaler mellem 75 og 90 pct. af lønnen til fyringstruede (men ikke fyrede) medarbejdere – for hermed at afbøde de økonomiske konsekvenser af COVID-19. Virksomhederne skal selv betale den sidste del op til den fulde løn, der skal fastholdes i perioden. Ordningen gælder fra 9. marts og foreløbigt til den 9. juni 2020. Den indebærer, at hver enkelt medarbejder skal afholde 5 ferie og/eller afspadseringsdage, for herefter at kunne få lønkompensationen. Har medarbejderen ikke 5 ferie- eller afspadseringsdage, skal medarbejderen holde fri i de 5 dage uden løn. Ordningen gælder alle virksomheder, hvor minimum 30 pct. af de ansatte er fyringstruede og alle virksomheder med over 50 fyringstruede medarbejdere. For timelønnede dækkes 90 pct. af lønnen op til 26.000 kr. og for fastansatte dækkes 75 pct. af lønnen op til 23.000 kr.

Virksomhederne må ikke afskedige medarbejderne i perioden. De fyringstuede medarbejdere må ikke arbejde og skal hjemsendes. Virksomheden skal med revisorbistand efterfølgende dokumentere, at man har hjemsendt medarbejderne i den angivne periode, og medarbejderne skal have været ansat fra den 9. marts 2020.

Lønkompensationen udbetales på baggrund af virksomhedens oplysninger om det antal medarbejdere, der ellers ville have været blevet afskediget. Medarbejderne skal i ansøgningen om kompensation og den efterfølgende revision registreres på CPR-nummer, og virksomheden skal angive og begrunde den periode, hvor man ikke har kunnet fastholde medarbejderne i beskæftigelse, f.eks. på grund af manglende råvaretilgang og/eller manglende ordrer/salg. Den maksimale periode for dækningen er de 3 måneder fra 9. marts 2020 til (senest) den 9. juni 2020.

Sekretariaterne i Fiskens Hus er klar til at hjælpe medlemmerne. For de spørgsmål der angår personaleforhold, ansættelsesjura, hjemsendelse, karantæner m.v. henviser vi til Fiskeindustriens Arbejdsgiverforening i Dansk Industri på 3377 4677 eller 3377 3377.

Skibsfarten og COVID-19: klik her

Faktaark – Arbejdsfordeling gøres mere fleksibel: klik her

Faktaark – Refusion til arbejdsgivere i arbejdsgiverperiode og sygedagpenge til selvstændigt erhvervsdrivende fra første fraværsdag: klik her

Treparts aftale om midlertidig lønkompensation: klik her

Fiskerimulighederne for næste år er nu vedtaget i fiskeriaftaler og af EU’s fiskeriministre.

Vi har her samlet en kvoteoversigt for 2020 for de vigtigste pelagiske arter og bestande, som anvendes i produktion af fiskemel og fiskeolie.

Kvoteoversigten kan hentes her.

En oversigt over hovedresultater for fiskerimulighederne i 2020 kan hentes her.

Kvoterne for fangst af tobis i områderne 1-4 i Nordsøen besluttes af EUs fiskeriministre i marts 2020.