Denne klumme er oprindeligt bragt på Verdens Bedste Fødevarers hjemmeside d. 04/11-2020.

Mandag den 2. oktober præsenterede Miljø- og Fødevareministeriet deres nye certifikat for bæredygtig fisk, ”NaturSkånsom”, der gives til fisk fanget ”med respekt for havet og havbunden”.

Mærket har bl.a. til formål at oplyse forbrugerne, og i den anledning synes det at være på sin plads med lidt yderligere forbrugeroplysning.

Når fiskeri- og fødevareminister Mogens Jensen i pressemeddelsen om mærket udtaler: ”Vi kan købe alverdens grøntsager, kornprodukter og kød, hvor det tydeligt fremgår, hvis det er produceret bæredygtigt. Det skal selvfølgelig også gælde for fisk,” så kan man godt få den opfattelse, at det kun er fisk med det nye mærke, der anses som bæredygtigt.

Men vi skal huske nuancerne. Specielt ved et begreb, der er så værdiladet og mangefacetteret som bæredygtighed. For hvordan skal vi forstå bæredygtighed i fiskeriet? Handler det om bevaring af fiskebestandene og en begrænset indvirkning på havmiljøet? Handler det om forsyningssikkerhed? Eller skal vi i stedet se på CO2 aftrykket?

Svaret er ja, ja og ja igen.

Fiskebestandene skal kunne fortsætte uendeligt

Det mest nærliggende parameter at se på, når man skal diskutere bæredygtigt fiskeri er bestandene. Det er vigtigt at sikre et fiskeritryk, som opretholder bestandene på et niveau, hvor de kan reproducere sig selv, og der tages hensyn til det økosystem, de indgår i. Det sikrer man ved, at fiskekvoter fastlægges på baggrund af biologiske anbefalinger.

Som forbruger kan man også se efter MSC-mærket, der vurderer fiskebestanden ud fra tre forskellige, overordnede parametre:

1. Bæredygtige fiskebestande, fiskeriet skal være på et niveau der sikrer at det kan fortsætte uendeligt
2. Minimering af miljøpåvirkninger, fiskeriaktiviteten skal forvaltes med forsigtighed, så andre arter og habitater i økosystemet kan holdes sunde.
3. Effektiv fiskeriforvaltning, MSC certificerede fiskerier skal følge gældende love og kunne tilpasse sig forandringer i havmiljøet.[1]

Af de danske bestande er bl.a. tobis, brisling, blåhvilling, sperling, der bruges til produktion af fiskemel og fiskeolie, samt det meste af sildefiskeriet i dag MSC-certificeret.  Disse arter fiskes hovedsageligt af topmoderne fartøjer på omkring 70 meter – altså noget længere end de maksimale 17 meter, der skal til for at få det nye bæredygtighedscertifikat. Arterne bliver samtidig hovedsageligt fisket i de frie vandmasser, hvorfor fiskeriet af dem har en minimal påvirkning af havmiljøet.

Det er vigtigt, at forbrugerne ikke forledes til at tro, at det ene mærke nødvendigvis viser bedre bæredygtighed end det andet, og at MSC mærket fortsat er en god garant for bæredygtigt fiskeri.

Læs også: Restfisk giver klimavenlig smør på brødet i udkantskommuner

Store fartøjer sætter mindre CO2-aftryk

CO2-aftrykket er en vigtig parameter, når man skal vurdere fødevarers bæredygtighed. Fødevarer udgør faktisk en betydelig del af en husstands CO2-aftryk. Danmarks grønne tænketank, Concito, skrev i en rapport fra 2018[2], at mad og drikke udgør den tredje højeste post på den danske husholdnings klimaregnskab, hvilket løber op i cirka 17 % at husholdningens klimabelastning.

Ved fiskeri kommer den største andel af CO2-aftrykket fra brændstof. Det er bekosteligt at sejle ud for at fiske, og derfor har de store fartøjer energioptimeret betydeligt de seneste år. Det har resulteret i, at målt på CO2/kg fisk har det store og moderne fiskeri efter f.eks. sild og tobis ofte et lavere CO2-aftryk end de små både[3].

Også opdrættet laks har et meget lavt CO2-aftryk. Det skyldes hovedsageligt, at laks er væsentligt bedre end dyr på land til at omdanne foder til vægt. Som illustreret på billedet ovenfor, kræver det kun 1,1 kg foder for, at en laks tager et kilo på, hvor f.eks. svin kræver 3 kg. foder.

Det er en af grundene til, at flere forskere mener, at en stor del af fremtidens proteiner skal komme fra opdrætsfisk.

Forsyningssikkerhed er også bæredygtighed

FN estimerer, at der i 2050 vil være 9,7 mia. mennesker på jorden og ifølge FAO (FN’s fødevare- og landbrugsorganisation) skal fødevareproduktionen øges med 70 % for at kunne brødføde omkring 9 mia. mennesker[4]. Der kræver omstilling, nytænkning og ikke mindst effektivitet.

Samtidig forudser FAO, at der på grund at forbedringen af levestandarden i flere af verdens fattige befolkninger vil komme en øget efterspørgsel efter særligt proteiner.

Vi er derfor nødt til at have en vis portion effektivitet med i ligningen, når vi diskuterer bæredygtighed i fødevareindustrien. Her kigger flere igen til opdrætsfiskene.

Fordelen ved opdrætsfisk er nemlig ikke kun, at de som nævnt meget effektivt omdanner foder til vægt, det kræver også meget mindre plads, fordi de kan opdrættes i 3D. Svin og køer er 2D. Der er altså mere mad pr m³ og dermed mere plads til natur eller beboelse, hvilket bliver essentielt med 9,7 milliarder mennesker på jorden.

Verdensmålene hænger sammen

Der kunne opridses mange flere overvejelser både til den ene og den anden side. Pointen er ikke at kystnært fiskeri er hverken dårligere eller bedre end det moderne pelagiske fiskeri. Begge dele har sin plads og sin klare fordel.

Bæredygtighed er kompliceret, og derfor er opdraget i FNs 17 verdensmål netop også, at de forskellige mål samtænkes.

Ved næsten alle bæredygtighedsindsatser i industrilande som Danmark vil der være trade-offs, og de forskellige former for bæredygtigt fiskeri bidrager alle på sin vis til en positiv udvikling for den danske fødevaresektor. For fiskemelsindustriens vedkommende bidrager vi ved at levere uerstattelige foderingredienser, der med et højt indhold af proteiner, aminosyrer og omega-3 fedtsyrer, et rigt indhold af vigtige mineraler som kalk, magnesium, fosfor, natrium og selen samt B-vitaminer, sikrer optimale vækstbetingelser for opdrætsfisk.

Marine Ingredients Denmark (MID) argumenterer i nyt hørringssvar for, at fokus bør ligge på bæredygtighed fremfor vegetar-fisk, når man skal søge tilskud til udvikling af fremtidens fiskefoder. Læs her det netop afgivet høringssvar vedr. de nye prioriteringskriterier på EHFF-tilskudsordningen ’Fælles indsatser inden for akvakultur’.

Angående de reviderede prioriteringskriterier kan Marine Ingredients Denmark (MID) ikke støtte det understregede i punkt 3:

”Dernæst prioriteres projekter, som tilvejebringer viden om mere bæredygtig fiskeproduktion i øvrigt, herunder udvikling af nye fodertyper og produktion af vegetar-fisk”.

Det er særligt valget af formuleringen ”vegetar-fisk” vi her hæfter os ved. For det første er det misvisende at kæde vegetar-fisk sammen med en mere bæredygtig fiskeproduktion, da det ikke i sig selv er dokumenteret mere bæredygtigt, at fiskefoder er plantebaseret. Ikke certificerede vegetabilske foderingredienser, som for eksempel soya og palmeolie, kan være langt mere klimabelastende, end mange animalske fodertyper.

Dernæst mener MID, at der i prioriteringen ligger et hensyn til industrien, der konflikter med foderindustriens og forbrugernes ønsker og visioner, jf. bl.a. anbefaling fra EU´s Aquaculture Advisory Council:

” Environmental NGOs are promoting the consumption of what they regard more ‘vegetarian’ fish. Nevertheless, the reality is that present consumers are not only eating more carnivorous fish for the taste, but also because of the amount of omega-3 in the fish. Besides this, the present European aquaculture industry is dominated by carnivorous fish species. As AAC our target is a sustainable development of the European Aquaculture industry. Marine ingredients continue to provide essential nutrition for the industry, and that will remain so for the foreseeable future (AAC, 2019)”. [1]

Det bør også tages i betragtning, at Danmark er Europas største producent af marine ingredienser, der jf. ovenstående fortsat vil være en essentiel komponent i akvakulturens fodersammensætning, derfor finder vi det det kontraproduktivt at prioritere af erstatte netop denne ingrediens, hvis ernæringsmæssige ligemand til stadighed ikke er fundet.

På denne baggrund foreslår vi, at formuleringen i punkt 3 i de reviderede prioriteringskriterier ændres til en af følgende:

• Dernæst prioriteres projekter, som tilvejebringer viden om mere bæredygtig fiskeproduktion i øvrigt.
• Dernæst prioriteres projekter, som tilvejebringer viden om mere bæredygtig fiskeproduktion i øvrigt, herunder udvikling af foder.
• Dernæst prioriteres projekter, som tilvejebringer viden om mere bæredygtig fiskeproduktion i øvrigt, herunder udvikling af bæredygtigt foder.

 

 

[1] AAC, 2019:

Aquaculture Advisory Council, Ratio of use of marine ingredients in fish feeds known as “Fish In Fish Out” (FIFO), 2019

Koppernæs AS øger sit engagement i en af Europas største producenter af fiskemel og olie, TripleNine Group A/S, ved at købe yderligere 15% af aktierne i Triple Fish A/S, en af de to 50% aktionærer i TripleNine Group A/S.

Med virkning fra d. 28. oktober 2020 har Koppernæs AS købt yderligere 15% af aktierne i det danske selskab Triple Fish A/S. Triple Fish A/S ejer 50% af TripleNine Group A/S, og Koppernæs AS ejer direkte de resterende 50%. Med købet øger Koppernæs AS sin andel i Triple Fish A/S til 84%. Det betyder, at Koppernæs AS nu direkte og indirekte ejer 92% af aktierne i TripleNine Group A/S. TripleNine Group A/S har datterselskaber og produktionsfaciliteter i Danmark, Norge og Chile.

Administrerende direktør Kenneth Lande Klokk, Koppernæs AS fortæller, at aktiekøbet er en del af en større plan for ejerskabet af TripleNine Group A/S. Han understreger yderligere, at Koppernæs er en langsigtet ejer, der fortsat aktivt vil bidrage til den positive udvikling i koncernen. TripleNine Group A/S fortsætter sin aktivitet som normalt, og virksomheden vil fortsætte med at investere i at støtte og udvikle produktionen i Danmark samt i koncernens to andre fabrikker i Norge og Chile:

“Vi er tilfredse med den positive udvikling i TripleNine Group A/S over tid og er oprigtigt glade for, at danske aktionærer i Triple Fish A/S vil sælge deres aktier til os. Det ser vi som en stor tillidserklæring, og det vil være med til at sikre langsigtet kontinuitet og soliditet til gavn for TripleNine Group A/S som helhed, og ikke mindst for alle råvareleverandører til fabrikken i Thyborøn”.

Når en række aktionærer nu vælger at sælge sig selv helt ud af Triple Fish A/S, er det en del af en hel naturlig proces, siger sælgerne. Flere aktionærer er blevet ældre og er ikke længere aktive som fiskere. Derudover har Koppernæs som majoritetsejer af TripleNine Group i flere år vist sig at være en god ejer og bidraget til øget professionalisering af koncernen:

“Som lovet har Koppernæs investeret kraftigt i Danmark og senest i år i et nyt, stort kaj- og losseanlæg i Thyborøn til fælles gavn for fabrikken og dens loyale leverandører. Vi er helt overbeviste om, at der vil blive taget godt hånd om ejerskabet i de kommende år til glæde for ejere, medarbejdere og leverandører”.

 

Yderligere oplysninger:

Adm. direktør, Koppernæs AS, Kenneth Lande Klokk: +47 977 24 918

I går var fiskeriminister Mogens Jensen forbi Skagen, hvor han mødtes med repræsentanter for fiskeri og fiskeindustri. Næstformand i Marine Ingredients Denmark, CEO i FF Skagen og Scandic Pelagic, Johannes Palsson var vært for mødet og blev interviewet af TV2 Nord, som fulgte besøget.

I klippet redegør også EU-korrespondent Lotte Mejlhede for de igangværende Brexit-forhandlinger. Hun udtaler blandt andet, at man fra EU’s side står fast på, at der ikke kommer nogen frihandelsaftale uden en fiskeriaftale.

 

‘

White paper fra Food Nation viser, hvordan den danske ingrediensbranche kan bidrage til grøn omstilling. Ikke blot i Danmark men i høj grad internationalt. Løsninger til ressourceeffektiv og bæredygtig produktion – og til bedre sundhed og ernæring – efterspørges globalt for at nå FN’s verdensmål. Løsningen er gode ingredienser, og her er marine ingredienser en væsentlig bidragsyder.

Ressourceeffektivitet, bæredygtighed, madspild, sundhed, kvalitet, fødevaresikkerhed og innovative bæredygtige løsninger til foder- og fødevareproduktion er nøgleord i et nyt white paper fra Food Nation, der for første gang samler viden og cases fra ingrediensbranchen indenfor foder og fødevarer.

Den danske ingrediensbranche har allerede opbygget et godt ry i den globale fødevare- og foderindustri. Her er marine ingredienser som fiskemel og fiskeolie ingen undtagelse. Faktisk eksporterer Danmark i 2019 fiskemel- og olie til mere end 50 lande. Ingredienssektoren er med andre ord en dansk styrkeposition, eller som fødevareminister Mogens Jensen udtrykker det:

“Danmark er et lille land men en gigant inden for ingredienser. Når vi har en styrkeposition her, så skyldes det, at industrien kan levere ingrediensløsninger der blandt andet kan bidrage til øget effektivitet, kvalitet og sundhed og hermed være en nøglespiller i en grøn og bæredygtig omstilling af produktion af fødevarer og foder,” siger fødevareminister Mogens Jensen.

De stærke bæredygtige løsninger skal synliggøres

Formålet med det nye white paper er at give udenlandske beslutningstagere en indsigt i mangfoldigheden af stærke løsninger fra den danske ingrediensbranche, der kan optimere og effektivisere en bæredygtig fødevare- og foderindustri.

Det gælder eksempelvis ingredienser som enzymer, der kan være med til at forlænge fødevarers holdbarhed og dermed reducere madspild eller ingredienser som vitaminer  og proteiner, der kan bidrage til menneskers og dyrs sundhed, f.eks. ved at muliggøre fremstilling af produkter med lavere salt-, fedt eller sukkerindhold, eller ved at overføre essentielle næringsstoffer som omega-3 til vores kost.

Derudover har den danske ingrediensbranche mange af de kompetencer og teknologier, f.eks. fermentering og oprensning, der kan gøre Danmark til en spydspids for cirkulær bioøkonomi, hvor sidestrømme fra foder og fødevareproduktionen udnyttes i endnu højere grad, og hvor vandforbrug og CO2 aftryk kan mindskes.

Det nye white paper, der er udarbejdet af Food Nation med bidrag fra bl.a. Marine Ingredients Denmark, skal tjene som en fælles, dansk fortælling, der kan understøtte danske virksomheder når de skal udover landets grænser og brande danske fødevarer og løsninger internationalt.

White paper for ingredienser er således også en fortælling om en branche, der er internationalt orienteret og har lang tradition for et stærkt samarbejde med den globale foder- og fødevareproducenter. Alt sammen baseret på et konstant fokus på innovation i samarbejdet med danske universiteter.

Det nye white paper blev i dag præsenteret af fødevareminister Mogens Jensen.

Download det nye white paper her.