Norge hæver tobiskvoten til 95.000 tons

2022.5.17

For 2022 blev den endelige norske tobiskvote på 95.000 tons. En foreløbige tobiskvote blev givet i februar og var på 60.000 tons. Den endelige tobiskvote blev fastsat efter afslutningen af det årlige norske tobistogt i maj, hvor mængden af tobis blev opmålt med ekkolod. Tobistogtet viste en lille rekruttering af tobisyngel til bestanden dvs. af 1-årige tobis. De største mængder tobis var som forventet 2-årige og ældre tobis. Læs mere om resultaterne af det norske tobistogt, og om hvordan tobis forvaltes i Norge – klik her.

Figuren viser udbredelsen af de norske tobisbanker.

Nyttigt redskab til estimering af fangstsammensætning i industrilandinger

2022.4.25

Det er en udfordring at skulle estimere fangstsammensætningen i usorterede industrilandinger, og der er et behov for at lette byrden for fiskeriet og guide fiskerne igennem til korrekt prøvetagning. Derfor har Danmarks Pelagiske Producentorganisation i samarbejde med Danmarks Fiskeriforening PO udarbejdet en app til prøvetagning af industrilandinger. Appen er ment som en hjælp til fiskeren, i forhold til at korrekt estimere den samlede artssammensætning i kilo og procent. Fiskerne kan derefter skrive dette ind i e-loggen.

Appen hedder Mofi, og findes til både Android og IOS. Det er gratis at melde sig til og downloade appen, som er finansieret af midler fra EHFAF.

Marine Ingredients Denmark hilser appen velkommen, som et nyttigt redskab til at sikre et mere præcist estimat af fangstsammensætningen.

For mere information om appen og hjælp til brug af appen klik her

Første medlemsmøde i Tænketanken Hav om Danmarks Havplan

2022.3.9

MID er i 2022 blevet medlem af ”Tænketanken Hav”. Læs om Tænketanken her

Tænketanken Hav skal bidrage til den blå omstilling. Det betyder, at vi sammen med erhvervslivet, borgere og brugere af havet skal finde nye veje i samarbejdet og i muligheder for at sikre, at vi på sigt får et bæredygtigt hav. Det formål er samfundsmæssigt vigtigt, og for at kunne komme dertil er partnerskaberne en nødvendighed. Det glæder jeg mig meget til at tage fat på”, citat Liselotte Hohwy Stokholm, administrerende direktør i Tænketanken Hav.

Det første medlemsmøde i Tænketanken fandt sted mandag den 28/2 – 2022 og havde fokus på ”Danmarks Havplan”. Læs om Danmarks Havplan her

Mødet havde til formål at drøfte Tænketankens overvejelser for anbefalinger til Havplanen. Der var afsat ekstra god tid til anbefalingerne om “stærkere fokus på naturbeskyttelse” og “bæredygtig blå økonomi” i form af to workshops.

Mødet drog en række interessante konklusioner, blandt andet vigtigheden af at inddrage interessenter tidligt i processen for f.eks. placering af en ny vindmøllepark, og at det er vigtigt at inddrage viden om fiskeri og fugletrækruter,  samt monitorere naturen efter vindmølleparken er bygget. Erfaringer synes at vise, at man kan tillade negative naturpåvirkninger i en begrænset periode under opførelse, da betingelserne for natur og biodiversitet ofte forbedres efter byggeriets afslutning.

Tænketanken Hav offentliggør senere anbefalingerne fra mødet.

Ærgerlig ICES rådgivning for tobisfangster i 2022

2022.2.28

Det Internationale Havforskningsråd (ICES) offentliggjorde den 25/2-2022 sin rådgivning for fangst af tobis i fiskerisæsonen 2022. Rådgivningen findes op ICES-hjemmesiden under “Latest advice” – klik her  (klik derefter på “Sandeel”).

ICES rådgivningen for tobisfangster i 2022 er sammenfattet i nedenstående tabel:

Igen i år er ICES-rådgivningen skidt læsning for de danske fiskere, og ikke mindst for de danske fiskemelsfabrikker, der er helt afhængige af tobisfiskeriet.

Hvis den offentliggjorte rådgivning bliver fulgt af EU-Kommissionen, bliver det nemlig endnu en gang en tobissæson, hvor fiskerne ikke kommer i nærheden af at fiske det, som tobis-skrabetogtet gav forhåbninger om. Der var nemlig særdeles gode fangster af tobis-yngel under skrabetogtet i område 2r.

Område 1r:
Yngeltilgangen i 2022 er lille baseret på fangsterne af 0-årige tobis i det såkaldte tobis-skrabetogt udført af DTU Aqua i november-december 2021. ICES vurderer, at den naturlige dødelighed i bestanden er blevet større og kan skyldes flere prædatorer i havet – f.eks. flere sæler og makrel.

Område 2r:
Tobis-skrabetogtet viste stor yngeltilgang til bestanden i område 2r især i de nordlige områder. Den store tilgang af yngel burde give grundlag for en langt højere fangstrådgivning, men ICES har indført en såkaldt ”Power-model”, som nedskalerer yngeltilgangen. Power-modellen giver en ekstra forsigtighed i tillæg til den forsigtighed, som følger af anvendelsen af den såkaldte Fcap (loft på fiskeridødeligheden). Power-modellen er indført, fordi yngeltilgangen vurderet fra skrabetogtet tidligere har vist sig at blive overvurderet. Der er et akut behov for at evaluere de bestandsberegningsmodeller, ICES anvender, herunder Power-model og modellen for MSE og Fcap beregningen.

Område 3r:
Yngeltilgangen til bestanden i område 3r har været forholdsvis lille. Da der er tobis tilbage fra store årgange af tobis i 2019 0g 2020 giver det basis for en fangst på 85.559 tons i 2022. Den såkaldte Power-model bruges i både område 2r og 3r – se Inter-Benchmark rapporten 2020 klik her. Rapporten beskriver baggrunden for at bruge den såkaldte ”Power-model”.

Område 4:
Yngeltilgangen til bestanden i område 4 er forholdsvis dårlig, og gydebestanden er beregnet til at være lille (under Bpa). Der er imidlertid meget stor usikkerhed i bestandsberegningerne. Der var i 2021 en meget høj fiskeriindsats, men en lav fangst (CPUE). Der var bifangst af især makrel, hvorfor der blev anvendt et selektionspanel (en ekskluder) i trawlet til at undgå bifangster.

Kommentarer til ICES-rådgivningen:

MID finder, at det er afgørende, at der nu afsættes de fornødne ressourcer til at  få evalueret de anvendte tobis assessment-modeller, herunder ”power-model” og modellen for MSE dvs. Fcap beregningen. Denne evaluering og revision vil blive foretaget på den kommende “tobis-benchmark” som finder sted 14.-18. november 2022. Tobisbestanden er af meget stor økonomisk betydning for dansk fiskeri og forarbejdning og det må være en prioritet fra myndigheders og forskningsinstitutionerne side, at den biologiske rådgivning bygger på meget solide og gennemprøvede beregninger.

Det er et stort problem, at ICES gennemførte en såkaldt interbenhmark i 2020 og indførte den nu anvendte  ”power-model” under stort tidspres. Der er ikke siden fulgt op på at få tilrettet referencepunkter i modellen. “Power-modellen” har meget stor betydning for årets fangstrådgivning for område 2r, da den nedjusterer rekrutteringen af tobis kraftigt, og det store antal tobis i skrabene derfor ikke afspejles i rådgivningen. Powermodellen har reduceret fiskerimulighederne med omkring 80.000 tons i forhold til 2016, og det rammer hårdt ikke kun i fiskeriet, men også for fabrikkerne på land.

 

 

De pelagiske fiskerier efter sild, brisling, makrel og tobis har høj energieffektivitet og forholdsvis lille miljøpåvirkning

2021.10.4

DTU Aqua har udgivet rapporten »Miljøskånsomhed og økologisk bæredygtighed i dansk fiskeri«. DTU Aqua håber, rapporten kan bidrage til en evidensbaseret debat om fiskeriets påvirkning af den danske hav-natur. Læs hele rapporten – klik her

Rapporten giver en oversigt over den eksisterende viden om danske fiskeriers påvirkning af havmiljøet i danske farvande. Den indeholder desuden en kvalitativ vurdering af miljøskånsomheden af de vigtigste redskaber og, hvor det er muligt, en kvantificering af fiskeriets samlede miljøpåvirkning og bæredygtighed. Det overordnede budskab i rapporten er, at det er en kombination af indsatser, der skal til for at gøre udnyttelsen af havets ressourcer mere miljøskånsomt og mere klimavenligt i fremtiden.

De pelagiske fiskerier efter sild, brisling, makrel og tobis har høj energieffektivitet og forholdsvis lille miljøpåvirkning
Ifølge rapporten er brændstoffet den vigtigste post i fiskeriets energi- og CO2-regnskab. Livscyklusanalyser af fisk- og skaldyrsprodukter viser, at selve fiskeriet (fangstprocessen) typisk bidrager med 75–95 % af produktets samlede produktion af drivhusgasser, og heraf udgør brændstofforbruget langt den største del. Generelt betragtet er fiskeri en energieffektiv måde at producere fødevarer på sammenlignet med produktion af landbaserede animalske produkter, men energieffektiviteten varierer meget mellem de enkelte fiskerier, primært fordi effektiviteten både afhænger af ressourcens tæthed og af de redskabstyper, der anvendes. I den ene ende af skalaen, med høj energieffektivitet (lavt forbrug af brændstof per kg fanget fisk), findes fiskeri med trawl og not efter stimedannende arter, som f.eks. sild, brisling, makrel og tobis. I den anden ende af skalaen optræder fiskerier med bundtrawl efter højværdiarter, der lever spredt og tæt på eller i havbunden, som f.eks. jomfruhummere og andre krebsdyr. Udvikling af fangstredskaber kan reducere fiskeriernes energiforbrug og miljøpåvirkning.

Den historiske udvikling i dansk fiskeri
Dansk fiskeri har en lang historie, men udviklede sig især kraftigt efter 2. verdenskrig, hvor der startede  et nyt industrifiskeri til fremstilling af fiskemel og olie. Industrifiskeriet fangede først sild, men blev sidenhen rettet mod de såkaldte industriarter (brisling, sperling og tobis) (se figur). Samtidig steg torskefiskeriet, og dansk fiskeri havde fra 1978 til 1997 en gylden periode, hvor der årligt blev landet  mellem 1,4 og 1,9 millioner tons fisk og skaldyr. I de senere år er det dog gået kraftigt tilbage især for  tobis- og torskefiskeriet. Det skyldes først og fremmest, at bestandene er faldet. Årsagen til tobisbestandens tilbagegang kendes ikke med sikkerhed, men for torskebestandenes vedkommende er årsagen til tilbagegangen hovedsageligt, at der har været fisket intensivt.

Figur: Totale mængder af fisk og skaldyr landet i danske havne af danske fiskere 1916–2019 (DTU Aqua).

Fishmeal and fish oil production and trade in the EU

2021.9.13

A new EUMOFA report provides an overview of the fishmeal and fish oil sectors derived from forage fisheries in the European Union (EU). Read the report here and a report summary below.

SUMMARY:

Each year the EU produces from 400.000 tonnes to above 600.000 tonnes fishmeal and from 120.000 tonnes to 200.000 tonnes of fish oil. This constitutes around 10-15% of the global production. Denmark is by far the largest producer in the EU, accounting for 40% to 50% of the total production.

The Danish production is mainly based on landings of small pelagic species like sprat, sandeel, blue whiting and herring. The fisheries destined to produce fishmeal and fish oil in the EU are limited by quotas and the demand for human consumption. The raw material from fisheries varies depending on quotas.

The price level of European fishmeal and fish oil follows to large degree the global prices, which depend highly on the production in South America (Peru). Over the past 12 years, European fish oil prices on average have increased by 85% and fishmeal prices on average have increased by 37%.

The EU consumption of fishmeal decreased by around 40% from 2009 to 2020, to around 450.000 tonnes.

The imports of fishmeal from non-EU27 suppliers decreased by 54% from 2009 to 2020. The difference between imports and exports is shrinking but the EU is still a net importer of fishmeal. Imports from Peru decreased by nearly 90% in the period, to reach more than 42.000 tonnes in 2020; and the import share of imports from Peru on total EU27 imports decreased from 64% to 18%.

EU27 exports of fishmeal decreased by 36% in the same period which compensates for the decrease in imports (Peru). EU27’s imports of fish oil decreased by 19% to 217.000 tonnes from 2009 to 2020 and exports increased by 15% to 174.000 tonnes. In 2020, around 72% of the exports of fish oil from the EU27 was exported to Norway.

Fishing for the production of fishmeal and fish oil is called forage fisheries, industrial fisheries or protein fisheries. In Europe, it is fishing for sprat, sandeel, blue whiting and Norway pout. Herring from the Baltic Sea is also used mainly for fishmeal and fish oil. The main reason for this is that herring from the Baltic Sea contains environmental toxins that make it less suitable for food and that the fishmeal factories can clean out the toxins.