“Vesten griber fiskeriet helt forkert an”

2021.3.12

FF Nyt januar 2021 bringer en meget fin artikel med interview af Professor Jeppe Kolding, Bergens Universitet, om fiskeriforvaltning i Vesten. Læs artiklen her

Artiklen kan måske læses som en modsætning til vores indlæg i FF Nyt september 2020  (klik her), hvor vi argumenterer for, at man i Vesten kan gribe fiskeriforvaltningen an som hidtil, men blot korrigere de referencepunkter, der vedrører fiskeritrykket. Men både JK og vi har faktisk fat i de samme basale økosystemmekanismer, nemlig at der kun er en vis mængde energi (føde) til rådighed for fiskene og at store fisk spiser små fisk. Især er det vigtigt at huske på, at hver gang man går et trin op i fødekæden, mister man 90% af energien.

Både JK og vi inddrager den omfattende økosystem- og flerartsforskning, der er udført over de sidste 40-50 år, og som har kostet samfundet milliarder af kroner. Vi mener, at det er på høje tid at inddrage resultaterne af denne forskning i forvaltningssammenhæng, hvilket forskningen hele tiden har haft som sit primære formål.

Vi slår til lyd for, at man i dag i vores del af verden har reduceret fiskeritrykket så meget, at man er gået fra overfiskeri i perioden 1980-2000 til underfiskeri i dag. Underfiskeri betyder, at fiskebestandene bliver for store, hvorved for stor en del af den energi, fiskene optager gennem føden, blot bliver brugt til at holde fiskene i live i stedet for at blive brugt til at vokse og give et større fangstudbytte gennem fiskeri. Når fiskene lever for tæt, bliver der konkurrence om føden, og resultatet er dårlig vækst for den enkelte fisk og for bestanden af fisk. Ved at udtynde bestanden gennem øget fiskeri, forbedres fiskenes fødemuligheder og fiskene vokser bedre, hvorved der samlet set kan opnås et større fangstudbytte.

Især de meget store bestande af makrel, sild og blåhvilling, der pt dominerer økosystemerne i Nordøst Atlanten, påvirker andre fiskebestandes udbredelse og vækst. Det påvirker også deres egne individuelle vækstforhold, idet de vokser langsommere, bliver senere kønsmodne og får lavere fedtindhold. Figur 1 viser, at disse pelagiske bestande nu er vokset til over 18 millioner tons og udgør mere end halvdelen af fiskebiomassen i Nordøst Atlanten. De øvrige fiskebestande er kun vokset lidt i de senere år. Fangsterne af de øvrige bestande er faldet markant gennem perioden 1980 til i dag, mens fangsten af disse tre pelagiske arter makrel, sild og blåhvilling kun er steget lidt. Ud fra betragtningen, at der kun er en begrænset energiproduktion til rådighed i økosystemet for fiskene, og ud fra viden om, at det nuværende fiskeri er et underfiskeri, synes det oplagt at øge fiskeritrykket på de pelagiske bestande, så de enkelte pelagiske fisk vokser bedre, bliver tidligere kønsmodne og øger deres fedtindhold samt giver bedre ”plads” til de øvrige fiskebestande – i overensstemmelse med vores forslag i FF Nyt september 2020 nr. 5. Alt kan ske i overensstemmelse med de internationale aftaler om bæredygtighed og forsigtighedsprincippet, som vi redegjorde for i FF Nyt september 2020 nr. 5.

Figur 1Udviklingen i bestanden af makrel, sild og blåhvilling samlet set, og af alle ”andre” arter som torsk, rødspætte, tobis, etc. i nordøst-Atlanten. Data fra ICES rådgivningsrapport 2020 – ”Standard Graph database”, https://standardgraphs.ices.dk/stockList.aspx . Det er den såkaldte SSB (Spawning Stock Biomass), der er brugt som bestandesparameter. Der er yderligere en fangst af arter, som ikke bliver rådgivet omkring af ICES, og disse udgør typisk 10-20% af fangsterne og formentligt noget tilsvarende af bestandene.

Figur 2Udviklingen i fangsten af makrel, sild og blåhvilling samlet set, og af alle ”andre” arter som torsk, rødspætte, tobis, etc. i nordøst-Atlanten. Data fra ICES rådgivningsrapport 2020 – ”Standard Graph database”, https://standardgraphs.ices.dk/stockList.aspx.  Der er yderligere en fangst af arter, som ikke bliver rådgivet omkring af ICES, og disse udgør typisk 10-20% af fangsterne.

Vi har i modsætning til JK valgt at foreslå at korrigere den nuværende forvaltning fremfor at revolutionere den, som man nok må sige JKs forslag indebærer. Vi mener, at der er behov for en øjeblikkelig korrektion, da fiskeriet taber værdier for omkring 40 milliarder kr. om året i bæredygtig fangst. Dette er en tabt fangst, der ikke senere kan indhentes, idet årsagen er, at for mange små fisk er spist af store fisk, og at fiskenes reducerede vækst pga. fødekonkurrence ikke på et senere tidspunkt vil betyde øget vækst. Vi gav også et konkret eksempel på den forvaltning, vi foreslår, og viste, at det vil betyde, at blåhvillingkvoten for 2021 kan hæves fra de nuværende 1.161.615 t til 1.502.020 t, og på langt sigt hvert år med 75.000 t i forhold til den nuværende forvaltning.

Hvis man vil revolutionere forvaltningen, tager det 10 år (mindst). Vores forslag kan implementeres NU – ICES nuværende årlige modelberegninger af fiskebestandenes udvikling er grundlag nok, og var det vi brugte til at beregne blåhvillingekvoten ovenfor.

Taler vi om det mere langsigtede perspektiv, mener vi også, at forvaltningen bør fokusere på andet end blot at maksimere udbyttet fra alle havets fiskebestande. Det skyldes, at videnskaben efterhånden har en ret klar viden i retning af, at hvis man ønsker at maksimere det samlede fiskeriudbytte fra økosystemet, kan man fiske bestandene af de store rovfisk (som torsk, sej, kulmule, etc.) til et lavere bestandsniveau end de hidtidige anbefalinger. Gevinsten ved færre store rovfisk er øget overlevelse af byttefiskene og dermed øget fangstmuligheder på byttefiskene. De øgede fangstmængder af byttefiskene vil vægtmæssigt langt opveje nedgangen i fangstmængderne af de store fisk – rovfiskene. Dette er helt på linje med JKs pointe. Ulemper ved et meget højt fisketryk på rovfiskene, og forholdsvis små bestandsstørrelser af rovfiskene, er færre konsumfisk i handel (på tallerknerne) og reduceret biodiversitet.

Det rejser jo så spørgsmålet, om dette er acceptabelt for samfundet som helhed. Det mener vi ikke, at det er. Det overordnede formål med fiskeriforvaltningen må derfor afbalanceres med en målsætning for biodiversiteten.  Vi foreslår, at man i første omgang bibeholder de nuværende biologiske referencepunkter for bestandsstørrelse (Blim og Bpa) og den nuværende strategi om at reducere fiskeritrykket, hvis en bestand kommer under disse. Det vil betyde, at enhver bestand typisk vil være større end referencepunktet Blim og dermed, at biodiversiteten er sikret. Ønskes der fra politisk hold andre biodiversitetsmål, kan man korrigere fiskeriforvaltningen tilsvarende hen ad vejen.

Vi mener, at både JKs og vores forslag er helt i overensstemmelse med internationale aftaler om forvaltning af fiskebestande som f.eks. ”the Copenhagen Declaration 2002” fra det Internationale Havforskningsråd (ICES):  ”…advice that is unbiased, sound, reliable, and credible, to the benefit of management and conservation of marine ecosystems and living marine resources” og “…frame advice in relation to fisheries management, giving full consideration to the ecosystem context”. Som vi gør rede for i vores indlæg i FF Nyt september 2020 nr. 5, mener vi ikke, at den nuværende videnskabelige rådgivning og forvaltning lever helt op til disse sunde målsætninger. JKs indlæg antyder, at han er enig med os.

JK og vi er inde på de samme fundamentale økosystemmekanismer og på, at fiskeriforvaltningen i Vesten i højere grad skulle basere sig på disse. Vi har blot et mere ”her og nu” perspektiv.

Med venlig hilsen
Henrik Sparholt og Søren Anker Pedersen

Henrik Sparholt er forsker på Københavns Universitet, han var leder af FMSY-projektet, og han leder i dag MSE-projektet, som er en videreførsel af FMSY-projektet.

Eat like it matters – eat more fish

2020.11.27

A new Nature Economy Report from World Economic Forum outlines the challenges we are facing when it comes to securing food for the growing population – read the whole article click here:

  • To feed 10 billion people in a healthy and sustainable way, we must rethink how we produce and consume food.
  • Regenerative farming is key to healing the planet and feeding the world with healthy food.
  • Consumers have the power to be part of this transition, by eating plant-rich and diverse diets, and slashing and repurposing waste.

If we are to feed 10 billion people in a healthy way within planetary boundaries, the way in which we produce and consume food needs to change.

Marine proteins and seafood, seaweed, mussels and fish, are probably the best way to feed the world according to a recent book by marine biologist and fisheries scientist Professor Dr. Ray Hilborn and Ulrike Hilborn – click here. From the OUPblog by Ray Hilborn:

Ocean fisheries don’t cause soil erosion, don’t blow away the topsoil, don’t use any significant freshwater, don’t use antibiotics and don’t have anything to do with nutrient releases, that devastating form of pollution that causes algal blooms in freshwater and dead zones in the ocean. After extensive studies, it turns out that some fish have the lowest green house gas footprint per unit of protein. Better even than plants. Sardines, herring, mackerel, anchovies and farmed shellfish all have a lower GHG footprint than plants, and many other fisheries come close.

If you want to know more – watch Hilborn’s webinar about the environmental cost of dinner – click here.

Hvad bliver kvoten på tobis i 2021?

2020.11.18

Skrabetogt 2020:

Tobisbestandens størrelse og fangstkvoten i tobisfiskeriet bestemmes hvert år ud fra fangsterne af tobisyngel i det årlige tobisskrabetogt, som udføres af DTU Aqua i november-december. Skrabetogtet i 2020 er påbegyndt den 16. november og forventes afsluttet i begyndelsen af december.

Skrabetogtets formål er følgende:

  • At indsamle tobis nedgravet i havbunden, vha. en modificeret muslingeskraber, for efterfølgende at kunne give en tidlig prognose for størrelsen af 2020 årgangen af tobis vha. indeks for aldersgruppe 0 i tobis område 1r, 2r og 3r.

Se skrabetogt stationerne på kort over Nordsøen klik her

Fangsterne af tobis på skrabepositionerne er meget varierende fra år til år, og store fangster er helt afgørende for at beregningsmodellen kan give en stor tobis-fangstkvote i 2021.

Den 27. februar 2021 offentliggør Det internationale Havforskningsråd, ICES, sin anbefaling for tobis-fangstkvote i 2021.

Tobis prognose-model:

Forskerne, Mark R. Payne og Christian Kiær, DTU Aqua, har udviklet en prognose-model for tilgangen af tobis-yngel til bestanden i 2021. Prognose-modellen beregner en stor sandsynlighed for en lille tilgang af tobis (rekruttering) og dermed en lille kvote på tobis i 2021.

Læs hele beskrivelsen af tobisprognosemodellen og dens resultater klik her

Figur 1. Prognose for størrelsen af tobis årgang 2020, også kaldet rekrutteringen. Den forudsagte sandsynlighedsfordeling for størrelsen af tobis årgang 2020 i forvaltningsområde 1r, 2r og kombinationen af de to områder, er tegnet som en funktion af rekrutteringsniveauet. Sandsynligheden for, at rekruttering falder i hver af de tre grupper (høj, medium eller lav rekruttering) er angivet som procenter. Det fremgår fx at der er 70 % sandsynlighed for en lille rekruttering i område 1r.

 

 

 

 

 

Kvoterne for fiskeriet i Østersøen i 2021 er på plads

2020.10.22

Kvoterne for fiskeriet i Østersøen næste år er den 20/10 blevet forhandlet på plads mellem EU’s fiskeriministre i Luxembourg.

Se oversigt over kvoter her:

EU-kvoter i Østersøen i 2021 med særlig interesse for fiskemel og fiskeolie producenterne og Danmark (% ændring i forhold til 2020):

  • Brisling: 222.958 ton (+ 6 procent)
  • Vestlig Østersøsild: 1.575 ton (- 50 procent).
  • Central Østersøsild: 97.551 ton (- 36 procent)
  • Sild i den Botniske Bugt:  65.018 ton (0 procent)
  • Sild i Riga-bugten: 39.446 ton (15 procent)
  • Torsk i vestlig Østersø: 4.000 ton (+5 procent).
  • Torsk i østlig Østersø: 595 ton (-70 procent).
  • Rødspætte: 7.240 ton (+ 5 procent).

Lystfiskeri efter torsk i vestlige Østersø: I 2021 må der tages fem torsk med hjem pr. dag, dog kun fiskeri ud til seks sømil grænsen i område 24. I perioden februar-marts må lystfiskere kun tage to torsk med hjem. Uændret i forhold til 2020.

Lukkeperiode (område 22 og 23): I februar og marts er der helt lukket for fiskeri, dog med undtagelse for visse fartøjer, som fisker blandt andet med garn.

Lukkeperiode (område 24): Den 15. maj til 15. august er der helt lukket for fiskeri i område 24, dog med undtagelse forvisse fartøjer, som fisker blandt andet med garn.

Kilde: Miljø- og Fødevareministeriet (Pressemeddelelse)

Hundestejler – en ny fiskeriressource i Østersøen?

2020.9.2

Siden 1970’erne har fiskebestandene i Østersøen forandret sig fra mange store rovfisk, især torsk, gedder og aborrer, til i dag at være domineret af mindre såkaldte byttefisk, især brisling, sild og hundestejler. Denne udvikling i Østersøen er netop blevet beskrevet i det internationalt anerkendte videnskabelige tidsskrift Nature i en artikel med titel “A spatial regime shift from predator to prey dominance in a large coastal ecosystem“(Eklöf m.fl. 2020). Læs artiklen klik her.

De øgede mængder byttefisk i Østersøen i de senere år har sammenfald med, at mængden af rovfisk er blevet mindre. At der er færre rovfisk skyldes sandsynligvis både fiskeri og de mange sæler, som æder de store rovfisk. Når der er flere små byttefisk øges konkurrencen om føde mellem byttefisk og rovfiskenes yngel. Den øgede konkurrence om føde betyder, at rovfiskenes yngel vokser dårligere eller ædes, og der bliver længere mellem de gode årgange af rovfisk og derved færre rovfisk. I ovenfor omtalte artikel foreslår Eklöf m.fl. (2020) en række tiltag for at genskabe balancen i Østersøen:

  • Et målrettet fiskeri efter hundestejler for at reducere hundestejlernes udbredelse og tæthed.
  • Beskyttelse af rovfiskene gennem fiskeriregulering, reduktion af sæl og skarv, samt beskyttelse af rovfiskenes gyde- og opvækst områder.
  • Reduktion af næringsstoftilførsel og klimapåvirkning.

MID mener, at det er oplagt at øge fangsterne af byttefiskene, hundestejler og brisling, i Østersøen for at genoprette balancen i økosystemet.  Ved genopretning af fx danske søer opfiskes en stor del af byttefiskene, og man udsætter rovfisk (gedder) for at genskabe økosystem-balancen i søen. Samme princip kan anvendes i et økosystem som Østersøen og kan samtidig være til gavn for både fiskeri og forarbejdningsindustri. Dette bør være en klar politisk prioritering i efteråret kvoteforhandlinger.

Figur: Biomassen af torsk, sild, brisling i Østersøen (Kilde: ICES 2020). Undersøgelser af biomassen af hundestejler i dele af Østersøen viser, at denne har været kraftigt stigende samtidigt med en reduktion i mængden af rovdyr, som æder hundestejler (Kilde. Olsson m.fl. 2019 og Eklöf m.fl. 2020). Den seneste videnskabelig rådgivning fra ICES på Østersøbestandene viser, at brislingebestanden er øget, og der er derfor et godt grundlag for at brislingekvoten kan øges betydeligt.

 

Fiskerimuligheder for tobis i 2020

2020.3.27

Fiskemuligheder for tobis fordelt på forvaltningsområder:

Danmarks samlede fiskerimuligheder for tobis i EU-farvande i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat er på 215.863 tons. De danske fiskerimuligheder for tobis er fordelt på forvaltningsområder som følger:


Område 1r:   107.525 tons

Område 2r:    59.106 tons
Område 3r:     11.702 tons
Område 4:      37.365 tons
Område 5r:              0 tons
Område 6:            165 tons
Område 7r:              0 tons

Dertil kommer overførsler fra 2019 til 2020, der udgør 9.095 tons i område 1r, 48 tons i område 2r, 356 tons i område 3r, 974 tons i område 4 og 18 tons i område 6.

Det er ikke tilladt for danske fartøjer at fiske tobis i norske farvande i 2020.

Læs de generelle vilkår for deltagelse i tobisfiskeriet i 2020 i Bilag 6 fra Fiskeristyrelsen –  klik her

Kortet viser tobisforvaltningsområderne