Det er ikke, fordi der er langt mellem brislingerne i Nordsøen; tværtimod. Bestanden har det godt og er på et historisk højt niveau. Men alligevel har Det Internationale Havforskningsråd (ICES) i sin rådgivning offentliggjort i dag anbefalet en betydelig reduktion af brisling kvoten for 2019. Rådgivningen kommer på dette tidspunkt, så EU kan nå at få en kvote på plads til den kvotesæson for brisling, som starter den 1. juli 2019.

Følges rådgivningen, vil den indebære, at danske fiskere står til at miste godt 200 mio. kr. i tabte indtægter som følge af uudnyttede fiskerimuligheder, og ydermere mister fabrikkerne råvarer, som skaber eksportindtægter til Danmark.

Danske fiskere beklager rådgivningen. Bestanden har det godt. Der er ingen sammenhæng mellem ICES’ positive bestandsudvikling og så den kvote, som ICES anbefaler for fiskerisæsonen 2019/2020. For bestanden befinder sig langt over de kritiske referencepunkter, som biologerne arbejder med i deres modeller kvotefastsættelsen.

–    Det er ikke let at have tillid til den biologiske rådgivning eller at forstå den biologiske rådgivning, når ICES i en situation, med en positiv bestandsudvikling, alligevel anbefaler en reduktion af kvoten, siger Svend-Erik Andersen, formand for Danmarks Fiskeriforening PO, der peger på, at der faktisk er grundlag for en betydelig større kvote end den, ICES lægger op til.

Også i Danmarks Pelagisk PO er kritikken skarp.

–    Der er behov for at se nærmere på beregningsgrundlaget for rådgivningen. Der er plads til et betydeligt større fiskeri end ICES anbefaler uden at gå på kompromis med bæredygtigheden i fiskeriet, siger Fridi Magnusen, formand for Danmarks Pelagiske PO.

–       Fiskerierhvervet vurderer, at rådgivningen vil indebære et tab i størrelsesorden på godt 200 mio. kr. i den kommende kvotesæson som følge af uudnyttede fiskermulighederne, og det er ikke acceptabelt, siger Svend-Erik Andersen og Fridi Magnusen i fællesskab.

Brislingfangsterne landes i danske havne, og leveres til fiskemelsindustrien. Også her frygter man at tabet vil være til stor ugunst deres del af forretningen.

–       Rådgivningen giver store vanskeligheder for de virksomheder, der køber brisling, og som ubegrundet kommer til at mangle råvarer. Desværre er der stor risiko for, at denne rådgivning koster arbejdspladser i fiskermelsindustrien, udtaler Anne Mette Bæk, direktør i Marine Ingredients Denmark.

 

FAKTA:

• Brisling (Sprattus sprattus), også kaldet skarpsild, er en op til 17 centimeter lang fisk i sildefamilien. Den er udbredt i farvandene omkring Danmark.
• Fangster af brisling har i mange år været et vigtigt fiskeri i Danmark. Ikke mindst i Nordsøen, hvor Danmark har mere end 90 pct. af EU-kvoten.
• Brislingen anvendes hovedsageligt til produktion af fiskemel og -olie, bl.a. til anvendelse i akvakultur.
• Kvoterne for brisling fastlægges i modsætning til andre kvoter for en periode fra 1. juli til 30. juni
• ICES anbefaler for 2019/2020 en TAC på 136.782 tons for Nordsøen, Skagerrak og Kattegat – for 20118/19 var fangsten i overensstemmelse med rådgivningen en TAC på godt 190.000 tons.

 

Hvad siger DTU-forskeren, producenterne FF Skagen og TripleNine, samt anvenderen Aller Aqua om råvaregrundlaget, produktegenskaber, applikationsområder og potentialer?

Læs interviews her (klik):

• Prof. Charlotte Jacobsen
• CEO Johannes Palsson
• CEO Peter Jensen
• CEO Hans-Erik Bylling

ICES, Det Internationale Havforskningsråd, har offentliggjort deres rådgivning for tobisfiskeriet i 2018 og det ser desværre ud til at resultere i en væsentligt lavere kvote end i det forgangne år. For område 1, 2 og 4 foreslås der i alt en kvote på 198.806 tons mod 458.552 tons i 2017. 

For område 1 er rådgivningen på 134.461 tons mod 255.956 tons i 2017. Der var forventet en højere kvote i kraft af de rekordhøje fangster, der forekom i 2017, og som endda var sat ud fra forsigtighedsprincipper.

I område 2 var der sidste år en kvote på 175.941 tons og på trods af godt fiskeri sidste år, har ICES i 2018 anbefalet en nul-kvote. Det betyder, at der udelukkende anbefales et moniteringsfiskeri på 5.000 tons. En væsentlig årsag til denne rådgivning er fundet af en usædvanlig lille mængde af 3- og 4-årige tobis i skrabetogterne. De manglende ældre tobis i fangsterne bevirker, at den bestandsberegningsmodel, som ICES anvender, beregner en forholdsvis lille tobisbestand, men beregningerne er behæftet med meget stor usikkerhed. Resultatet er derfor en usikker rådgivning om en nul-kvote for 2018. Dette finder Marine Ingredients Denmark stærkt utilfredsstillende, Direktør Anne Mette Bæk udtaler: “Det er meget uheldigt, at der med så stor usikkerhed som det er tilfældet, anbefales en nul-kvote i område 2. Det har store økonomiske konsekvener for både fiskere og forarbejdningsindustrien på land. Vi anbefaler derfor et realtidsfiskeri i område 2, der kan give en bedre løbende vurdering af tobisbestandens størrelse”.

Endelig anbefaler ICES, at der i område 4 kan fiskes 59.345 mod 54.043 tons sidste år. Den positive anbefaling for område 4 kan dog ikke fjerne erhvervets ærgelse over årets rådgivning, da der med sidste års rekordfiskeri og tilmed ubrugte kvotemængder, var forventninger om en kvote i samme størrelsesorden.

Et af Europas førende økonomiske konsulenthuse, Copenhagen Economics, har på vegne af Marine Ingredients Denmark, DFPO, DPPO, DSA og DH foretaget en analyse af det økonomiske fodaftryk, som fiskeriet og forarbejdningsindustrien sætter. Rapporten fokuserer på tre kerneområder; 1) Danmark som en international platform for handel med fisk og fiskeprodukter, 2) fiskerisektorens betydning for lokalsamfundet og 3) den høje grad af konkurrencedygtighed og produktivitet inden for sektoren.

Medlemmerne af Marine Ingredients Denmark, de danske producenter af fiskemel og fiskeolie, spiller en vigtig rolle i det samlede økonomiske fodaftryk. Årsagen til den store betydning af industrien kan i høj grad forklares gennem det unikke samspil der finder sted de forskellige aktører imellem. Det starter på havet, hvor både små og store fartøjer fanger fisk til en værdi af små 4 milliarder kroner. Disse fisk aftages af industrien på land, herunder fiskemelsfabrikkerne, som både køber hele fisk og restprodukter fra konsumindustrien som f.eks. sildefabrikkerne. Produkterne eksporteres til hele verden, og en mindre del sælges i Danmark. I alt eksporterede fiskerisektoren for 26,1 milliarder kroner i 2016. En forudsætning for dette er gode forhold i havnene, den rette serviceindustri, viden, specialisering, underleverandører, transportører og meget mere, som er nødvendig for at holde industrien kørende. Langt størstedelen af denne industri ligger i yderområder i Danmark og mange lokalsamfund rundt omkring havnene er afhængige af netop fiskeindustrien. Understøttelsen af 16.000 arbejdspladser kan derfor ikke undervurderes.

De klyngeeffekter, der er beskrevet ovenfor, er også dem der giver grobund for, at Danmark er en platform for handel med fisk og fiskeprodukter. De danske producenter af fiskemel og fiskeolie køber således også fisk fra udenlandske fartøjer og afskær fra konsumfisk fra hele Baltikum-området, som laves til mel og olie i Danmark, inden det eksporteres. Dertil kommer også handel med og rensning af fiskeolie i Danmark. Nedenfor ses det flow af import, produktion og eksport, der foregår gennem Danmark.

Udover det afgørende bidrag til lokalsamfundene og understøttelsen af en stor import og eksport, er fiskerisektoren også kendetegnet ved, at den er yderst højproduktiv. Der er inden for de seneste 5-10 år sket en stor konsolidering i både fiskeriet og i industrien på land. Det har også været tilfældet for de danske fiskemelsproducenter. For de danske producenter at fiskemel og fiskeolie har konsolideringen betydet, at der nu kun er tre fabrikker tilbage i Danmark, som til gengæld er førende i verden på effektivitet, kvalitet og produktivitet. Eksempelvis er produktiviteten af fiskemelsproducenterne, målt i millioner kroner pr. årsværk, steget fra 0,51 i 2013 til 1,24 i 2016. Af nedenstående figur fremgår det, at både fiskeri og fiskeindustrien er langt mere produktiv end andre vigtige erhverv i Danmark.

Download hele rapporten fra Copenhagen Economics HER.

Læs rapporten omtalt i Børsen 22/2 2018 HER.

Det har længe været kendt, at BREXIT kan få store konsekvenser for dansk fiskeri og den dertilhørende forarbejdningsindustri. Årsagen er, at omkring 40 % af mængderne og 30 % af værdien af de fisk, som danske fiskere årligt lander i danske havne, kommer fra Storbritanniens eksklusive økonomiske zone, som er en betegnelse for farvandet 200 sømil rundt om de britiske øer. Ændringer i farvandsadgangen kan betyde tabte arbejdspladser for de danske producenter af fiskemel og fiskeolie, hvilket de seneste dage er blevet sat under lup af TV-Avisen samt var genstand for en høring i Folketinget om BREXIT og fiskeri. 

På baggrund af en ny rapport fra Innovative Fisheries Management på Aalborg Universitet, bestilt af Regeringen, besøgte TV-Avisen den 15. januar, TripleNine Fish Protein, der har produktion i Thyborøn. Rapporten viser, at de socioøkonomiske konsekvenser kan blive store for Skagen, Hanstholm, Hirtshals og netop Thyborøn. Det konkluderes, at 850 arbejdspladser nemt kan gå tabt, heraf 300 i forarbejdningsindustrien. Det var en konklusion, som Direktør for TripleNine Fish Protein og Næstformand i Marine Ingredients Denmark, Peter Jensen, nikkede genkendende til overfor TV-avisen.

Læs mere HER, og læs rapporten HER.

BREXIT’s betydning for dansk fiskeri og forarbejdsningsindustri var også temaet for en høring i Folketinget den 17. januar 2018. Miljø- og Fødevareudvalget havde inviteret Fiskeriminister, Karen Ellemann, den britiske ambassadør i Danmark, Dominic Schroeder og en række repræsentanter for fiskerisektoren, heriblandt formand for Marine Ingredients Denmark, Johannes Palsson, til at holde oplæg. Johannes Palsson forklarede mere end 100 fremmødte, at den danske fiskemelsbranche forarbejder op mod en million tons friskfanget fisk og afskær hvert år, hvoraf en stor del kommer fra britisk farvand, herunder især tobis. Derudover påpegede han, at det kan have konsekvenser for vigtige arbejdspladser, både højtspecialiserede og ufaglærte, hvis vi ikke også i fremtiden har adgang til fisk fra britisk farvand. Dertil kommer vigtigheden af toldfrihed mellem UK og EU samt lige konkurrencevilkår fremover.

Høringen kan ses HER, og præsentationerne fra høringen kan findes HER.