Fiskebranchen ser frem til samarbejdet med Fiskerikommissionen

2022.8.22

PRESSEMEDDELSE

Fra Danmarks Fiskeriforening PO, Danmarks Pelagiske Producentorganisation, Marine Ingredients Denmark og Danish Seafood Association

22. august 2022

Fiskebranchen ser frem til samarbejdet med Fiskerikommissionen 

Den 19. august løftede minister for Fødevarer, Fiskeri og Landbrug Rasmus Prehn sløret for, hvilke personer, der skal sidde i Fiskerikommissionen. Kommissionen blev nedsat i forbindelse med aftalen om udmøntning af Brexit-reserven til fiskerisektoren, og den har som formål at komme med forslag til, hvordan de strukturelle, økonomiske og miljømæssige udfordringer, dansk fiskeri står over for efter Brexit, kan løses.

Fiskerikommissionen ledes af Lars Barfoed. Kommissionen er derudover bredt sammensat i lighed med sammensætningen af Natur- og Landbrugskommissionen, der for år tilbage arbejdede med natur og landbrug. Natur- og Landbrugskommission bestod, præcis som Fiskerikommissionen, af en række eksperter fra landets universiteter og andre personer med viden og indsigt i fødevareområdet. Præcis som i Natur- og landbrugskommissionen er erhvervene ikke repræsenteret i Fiskerikommissionen, da der er tale om en uafhængig kommission.  Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger førte til en række store ændringer i reguleringen af landbruget, som landbruget længe havde ønsket sig, og i fiskerbranchen håber man, at fiskerikommissionen kan sætte et lignende aftryk.

Velkommen til

I hele fiskeribranchen hilses Fiskerikommissionen derfor velkommen, mens der samstemmigt lægges vægt på, at det er afgørende, at fiskerikommissionens medlemmer alle vil lytte til de mennesker, der er beskæftiget i fiskerisektoren, uanset om der er tale om en fisker, en fabriksarbejder eller en fiskehandler, da det er den gruppe af mennesker, der kender mest til de problemstillinger, der skal håndteres til daglig. Derfor er opfordringen fra fiskerisektoren klar: Fiskerikommissionens medlemmer skal ud at opleve den virkelighed, fiskebranchen opererer i.

– Jeg vil gerne ønske alle medlemmerne af fiskerikommissionen tillykke. Det er en stor og vigtig opgave, de har fået. Jeg tror helt sikkert, medlemmerne kan løfte opgaven, og jeg ser frem til samarbejdet. Det er helt afgørende, at der hurtigst muligt etableres en tæt dialog med fiskerierhvervet sådan, at medlemmerne af Fiskerikommissionen kan få en forståelse for, hvad det er, fiskerne står i til hverdag. Det, tror jeg, er en forudsætning for, at kommissionen kan lykkes, og vi vil gerne bidrage så meget som muligt. Derfor håber jeg også, at medlemmerne er klar til at komme med danskernes fiskere på havet og få syn for, hvad det vil sige at være fisker i Danmark i år 2022, siger formand for Danmarks Fiskeriforening, Svend-Erik Andersen.

– Vi ser frem til et tæt samarbejde med Fiskerikommissionen som en del af kommissionens følgegruppe. Kommissionens arbejde og opgave er ikke klart defineret. Derfor skal kommissionens arbejde udvikles i dialog med os i erhvervet og andre interessenter. Det er en proces, som vi har store forventninger til, og som vi vil involvere os dybt i, siger direktør Esben Sverdrup-Jensen.

– Dansk fiskeri og forarbejdningsindustri står over for talrige udfordringer, og det er en vigtig og yderst aktuel opgave, kommissionen er sat i spidsen for. Ligesom fiskeriet er dansk fiskeriforarbejdning presset fra mange sider, og kommissionens arbejde skal også adressere fiskerivirksomhedernes økonomiske bæredygtighed, stabilitet og forretningsmodeller. Vi kan kun opfordre til, at kommissionen i sit kommende arbejde genuint også ser på fiskeindustrien som en nødvendig og vigtig del af afsætningskæden for at sikre et bæredygtigt (også økonomisk) grundlag for fiskeriet fremover, og at den adresserer de særlige udfordringer, der ligger hos industrien på land, siger Anne Mette Bæk, direktør i Marine Ingredients Denmark.

– Det er rigtig godt, at Fiskerikommissionen nu er på plads, og jeg håber, den er klar til at tage arbejdshandskerne på. De sidste tre år har været en lang omstillingsproces med Brexit, Corona og krig i Ukraine, og fiskeindustriens virkelighed har ændret sig, så der er brug for at tænke nyt. Jeg glæder mig derfor til samarbejdet og til at vise den her industri frem for kommissionens medlemmer sådan, at den kan få syn for sagen og få indsigt i de udfordringer, vi står med, lyder det fra direktør i Danish Seafood Association Poul Melgaard Jensen.

 

Kommissionens medlemmer

  • Formand Lars Barfoed (selvstændig, Lars Barfoed & Company, tidl. Minister m.v)
  • Liselotte Hohwy Stokholm (direktør for Tænketanken Hav, tidligere CEO for erhvervscenter København)
  • Simon Jul (madiværksætter og komiker)
  • Birthe Larsen (lektor i økonomi ved Copenhagen Business School)
  • Peder Andersen (professor emeritus i ressourceøkonomi ved Københavns Universitet)
  • Poul Degnbol (Tidligere Head of Advice, International Council for the Exploration of the Sea (ICES))
  • Troels Hegland (Lektor i fiskeriforvaltning ved Aalborg Universitet)
  • Peter Grønkær (Lektor i marinøkologi ved Aarhus Universitet)
  • Grethe Elisabeth Dinesen (seniorkonsulent i økosystembaseret fiskeriforvaltning ved Danmarks Tekniske Universitet)
  • Niels Buus Kristensen (Forskningsleder ved Transportøkonomisk Institutt, Oslo.)

Vi søger ny medarbejder. Ledig stilling som seniorkonsulent

2022.8.15

Vil du arbejde i en spændende, dynamisk, internationalt orienteret mindre brancheorganisation med bæredygtig produktion i centrum?

Marine Ingredients Denmark og EFFOP holder til i attraktive lokaler centralt i København. Arbejdet er præget af en uformel omgangstone, og der er en tæt dialog med medlemsvirksomhederne. Organisationen gør en reel forskel for medlemmerne.

Med reference til CEO spiller du en central rolle i at fremme medlemmernes interesser. Som seniorkonsulent har du en selvstændig rolle i at understøtte sekretariatets arbejde og i tæt samarbejde med medlemmerne drive beslutningsprocesserne i den rigtige retning.

Dine opgaver omfatter:

  • Analyser og udarbejdelse af oplæg til møder og opfølgning på beslutninger, herunder forberedelse af møder i foreningernes bestyrelser
  • Deltagelse i møder i politiske udvalg i ind- og udland
  • Regelmæssig kontakt med medlemmerne
  • Forberedelse og gennemførelse af workshops, konferencer, kurser og medlemsmøder
  • Samarbejde med øvrige organisationer og instanser i branchen
  • Koordination af fabrikkernes internationale miljø- og fiskericertificeringer
  • Kommunikation på diverse platforme på dansk og engelsk
  • Driftsopgaver såsom indkrævning af kontingent og løbende produktionsopgørelser

Stillingen giver nogen mødeaktivitet i København, men også besøg hos medlemmerne i Danmark og møder i Bruxelles (10-15 rejsedage om året).

Kan du styrke fundamentet for erhvervet?
Den rette kandidat har en vis erfaring med interessevaretagelse og politiske processer og har sans for at sætte sig ind i regulering og tekniske parametre. Kendskab til procedurerne inden for EU-lovgivning vil være et plus, ligesom konkret erfaring med kommunikation vil være en fordel.

Du arbejder formentlig allerede som konsulent i en brancheforening, interesseorganisation eller medlemsdrevet virksomhed. Alternativt arbejder du i et ministerium, en styrelse eller i en forskningsorganisation.

Du mestrer dansk og engelsk til professionelt brug. Forståelse for de nordiske sprog er en fordel og du kan for eksempel være fra et af de nordiske lande. Desuden arbejder vi fleksibelt.

Variation, mening og internationalt perspektiv
Rollen som seniorkonsulent giver dig et bredt ansvarsområde i forhold til interessevaretagelsen. Opgaverne er meget forskelligartede, og den rette kandidat vil motiveres af at bevæge sig i feltet mellem de politiske beslutningsprocesser, medlemmerne og de tekniske rammer for produktionen. Det er samtidig et spændende element, at bæredygtighed er et gennemgående spor. Branchen er overskuelig, så du får tilsvarende stor indflydelse på erhvervet, og du vil hurtigt etablere de rette netværk.

Se mere her: https://www.hansentoft.dk/job/7173

MID’s generalforsamling ser tilbage på et svært år

2022.6.13

Bestyrelsen blev konstitueret uden ændringer, og den stod således på genvalg til formand Jes Bjerregaard, CEO i TripleNine Group, og næstformand Johannes Palsson, CEO i FFSkagen. De to øvrige medlemmer af bestyrelsen, Klaus Henry Kristoffersen, Quality Director i FFSkagen og Henrik Sørensen, CEO i TripleNine Esbjerg, fortsætter ligeledes i bestyrelsen.

Generalforsamlingen blev i år afholdt i Skagen, da den faldt sammen med EFFOPs konference, som fandt sted 1-3 juni i Skagen.

Generalforsamlingen åbnede traditionen tro med formandens beretning, der i år var særligt præget af den danske branches store udfordringer, der har ledt til nedlukning af fiskemelsfabrikken i Hanstholm samt den 35 mand store fyring hos TripleNine i marts 2022. De små kvoter og høje råvarepriser har betydet, at man har måttet reducere produktionskapaciteten ved opsigelser og nedlukning. Begge er nødvendige tilpasninger for at industrien kan overleve, men gør naturligvis ondt i de nord- og vestjyske samfund og rammer også følgeerhvervene hårdt.

Også energipolitikken havde en stor plads på årets generalforsamling, hvor vi oplever et stigende pres, yderligere forstærket af krigen i Ukraine, og de deraf afledte prisstigninger og usikkerhed om energiforsyning. Regeringens forslag til grøn skattereform vil fordyre produktionen, og selvom industrien har et stort ønske om at reducere vores emissioner er vi også i hård international konkurrence, og hvis vi lokalt bliver tvunget til at omstille produktionen, inden teknologien og infrastrukturen er moden til det, taber vi i den globale konkurrence.

Fiskemelsfabrikkerne er samtidig så uheldigt stillet, at vi ikke kan opnå støtte til gennemførelse af energioptimeringer, jf gruppefritagelsesordningens artikel 1, stk.3 litra a. Det er en udfordring, vi gør alt for at løse med advokatbistand og i samarbejde med DSA, men vi oplever desværre her et meget trægt politisk system. En problemstilling, der siden er blevet uddybet af Anne Mette Bæk i Altinget, og som foreningen vil arbejde videre med den kommende tid.

Du kan læse hele formandens beretning her.

Formandens beretning 2022

2022.6.8

Velkommen

Velkommen til den 81. generalforsamling i foreningen, den 9. ordinære generalforsamling i Marine Ingredients Denmark, og til beretningen om udviklingen i 2021 og første del af 2022.

Medlemmerne

Foreningen omfatter de to fiskemel- og fiskeolieproducerende selskaber: FF Skagen A/S, TripleNine Group A/S.

Tilsammen har virksomhederne produktion på tre lokaliteter. Foreningen har derudover et associeret medlem: Havsbrun P/F på Færøerne. Foreningen har sekretariat i København, og varetager samtidig sekretariatsbetjeningen af branchens europæiske forening: European Fishmeal and Fish oil Producers (EFFOP).

Et svært år

Det sidste år har været udfordrende. Branchen har i 2021 været presset af faldende kvoter/råvaremængder, stigende råvarepriser, øget konkurrence samt et stadigt mere ustabilt politisk klima.

De vanskelige vilkår igennem covid-pandemien, hvor det ved hjælp af en række forholdsregler lykkedes industrien at opretholde produktion under nedlukningen, har langvarige følgevirkninger på den internationale økonomi.  Svingende råvarepriser, forsyningsproblemer og generel usikkerhed på verdensmarkedet har gjort det vanskeligt at drive virksomhed, og tendenserne er i 2022 kraftigt forstærket af den russiske invasion af Ukraine. Vi står for første gang i nyere tid i en situation med krig i Europa, hvilket er stærkt bekymrende, og det trækker dybe spor i både civilsamfundet og den nationale og globale økonomi.

Vi er stadig ramt af følgerne af Brexit. Det blev i løbet af 2021 særlig klart, hvilke enorme konsekvenser, briternes udtræden har haft for fiskemelsbranchen, samt for hele den underskov af følgeerhverv, der direkte og indirekte er afhængige af vores aktiviteter.

FFSkagen måtte i september 2021 tage den svære beslutning at lukke for produktion på fabrikken i Hanstholm. Det skyldtes en kombination af reducerede kvoter, som følge af den faldende tendens i de biologiske fiskerirådgivninger, samt brexit-reduktioner, og deraf afledte høje priser på råvarerne. Lukningen betød, at man måtte sige farvel til en stor gruppe medarbejdere på fabrikken i Hanstholm. De små kvoter og høje råvarepriser har ligeledes ramt TripleNine, der i marts 2022 måtte reducere produktionskapaciteten og opsige 35 medarbejdere, heraf 25 på fabrikken i Thyborøn. Lukningerne er nødvendige tilpasninger, for at industrien kan overleve, men gør naturligvis ondt i de nord- og vestjyske samfund og rammer også følgeerhvervene hårdt.

Energi

Øvrige politiske tiltag, der påvirker branchen betydeligt, er energipolitikken, hvor vi oplever et stigende pres, yderligere forstærket af krigen i Ukraine, og de deraf afledte prisstigninger og usikkerhed om energiforsyning.

Regeringens forslag til grøn skattereform fordyrer desværre produktionen yderligere, idet det er energikrævende at producere fiskemel og fiskeolie. Vi har et stort ønske om at reducere vores emissioner og bidrage til den grønne omstilling, men vi er også i hård international konkurrence, og hvis vi lokalt bliver tvunget til at omstille produktionen, inden teknologien og infrastrukturen er moden til det, taber vi i den globale konkurrence. Desuden er det essentielt, at de nødvendige investeringer til en grøn omstilling samt de fremtidige energipriser og -afgifter ikke medfører en forringelse af den danske branches konkurrencekraft. Vi bakker som branche fuldt og helt op om behovet for at reducere emissionerne, men en dansk CO2 afgift, som ikke tager højde for EU’s kvotepriser, vil kvæle branchen i Danmark.

De danske fiskemelsfabrikker køber i dag mere end en tredjedel af de fisk, der fanges af danske fiskere, samt store mængder restprodukter fra fiskeindustrien, som omdannes til værdifulde foderingredienser. Vi understæøtter derved aktivt den cirkulære økonomi. Vi indbringer Danmark 4 mia. kr. årligt i eksportindtægter og sikrer vigtige arbejdspladser i yderområder i Danmark.

De danske fabrikker er på miljøsiden meget langt foran konkurrenterne i EU. Vi er i fuld gang med at omlægge til mindre udledende produktion, men det er store og dyre investeringer. Går disse penge til øgede afgifter, spænder det direkte ben for energirenoveringer.

Fiskemelsfabrikkerne er samtidig så uheldigt stillet, at vi ikke kan opnå støtte til gennemførelse af energioptimeringer, jf gruppefritagelsesordningens artikel 1, stk.3 litra a. Det er en udfordring, vi gør alt for at løse med advokatbistand og i samarbejde med DSA, men vi oplever desværre her et meget trægt politisk system.

BREF

BREF-revisionen, som fastlægger nye grænser for industriens emissionsgrænser, har også i det forløbne år været en stor opgave for foreningen, hvor vi, som sekretariat for både de danske og europæiske producenter, har repræsenteret branchen i forhandlingerne i IPPC Bureau i Sevilla, der varetager forhandlingerne. Forhandlingerne forventes afsluttet ultimo 2022/primo 2023, og de nye miljøgrænseværdier vil derefter blive integreret i den danske lovgivning.

Eksport og rammevilkår

På produktsiden er det især det velkendte problem med at være underlagt biproduktforordningen, som giver udfordringer. Som producenter af foderingredienser tilføjer det os et ekstra lag af bureaukrati og udelukker os også fra det globale vækstmarked for fiskeolie til humant brug. Det er en sag, vi har kæmpet i årevis, men desværre unden held, selvom vi gerne ville forsyne de nordiske forbrugere med højkvalitets nordisk fiskeolie.

Fødevarestyrelsen nedsatte i 2020 deres Forum for fremtidens Ingredienser, hvor vi har en plads. Der har i det forgange år været flere møder, og der er fremsat konkrete anbefalinger til bl.a. understøttelse af eksporten. Det er en vigtig agenda, Fødevarestyrelsen løfter her: at løfte barrierer for produktion og udvikling i den danske ingrediensbranche, som på mange områder er verdensledende.  Det er også positivt med et målrettet fokus på at fremme et bæredygtigt råvaregrundlag og udnyttelsen af sidestrømme i foder- og fødevareproduktion. Fødevarestyrelsen arbejder på at forlænge den målrettede indsats for ingrediensbranchen, hvilket vi bakker fuldt op om.

Fødevarestyrelsens direktør, Nikolaj Veje, besøgte i november 2021 TripleNines fabrik i Thyborøn, hvor vi havde en god dialog om branchens udfordringer og det vigtige samarbejde med Fødevarestyrelsen.

Fiskeriet

Råvareområdet fylder mindre i foreningens arbejde på baggrund af en strategisk beslutning taget af bestyrelsen. Vi oplever, at det er vanskeligt at løfte dagsordener igennem systemet, og savner en målrettet dansk strategi for, hvor man vil hen med det danske industrifiskeri og den afledte produktionsindustri. Samarbejdet med fiskeriforeningerne er ofte sporadisk og præget af en travl hverdag i alle tre foreninger, og en egentlig langsigtet koordinering og gensidig orientering er vi ikke kommet igennem med.

Vi prioriterer deltagelse i Kontaktudvalget med DTU højt og sætter vores lid til, at fiskeriets foreninger varetager fiskeriets interesser på en måde, der også gavner de industrier, der er afhængige af fiskeriet.

Vi følger dog fortsat med og er særligt optagede af udfordringerne med forvaltningen af tobis og brisling. Vi står i en meget vanskelig situation som følge af tobisrådgivningen og -forvaltningen og nu også forvaltningen af brisling, hvor vi finder den anvendte model til udregning af den biologiske rådgivning svært forståelig. Vi er af den klare overbevisning, at det er fuldt muligt at øge kvoterne på disse arter – uden af gå på kompromis med den langsigtede bæredygtighed.

Vi har ved henvendelser til ministeren og på møder i Fødevareministeriets industrifiskeriudvalg adskillige gange opfordret til, at Danmark aktivt går ind i arbejdet med at få etableret forvaltningsplaner for de kortlivede pelgagiske arter – ”industrifisk” – så vi kan fremtidssikre det danske industrifiskeri med stabile og bæredygtige forvaltningsmodeller. Det haster fortsat meget at få dette arbejde i gang.

Kontrol, vejning og prøvetagning

Også revision af EU´s kontrolforordning for fiskeriet og de nye krav til prøvetagning og artssortering har været en prioriteret opgave på fabrikkerne og i foreningen. Vi har været i en positiv dialog med myndighederne om de nye krav og har fået etableret sikre og valide processer gennem udlicitering af opgaven til 3. parts akkrediteret inspektionsvirksomhed. Opgaven til 3. parts akkrediteret inspektionsvirksomhed er defineret i en Code of Conduct, som senest blev opdateret i december 2021 efter løbende dialog med tredjepartsvirksomhederne.

På det politiske plan har vi haft en målrettet indsats for at fremme lige og transparente vilkår for landing og vejning af usorterede pelagiske landinger på tværs af grænser –  i EU og Nordatlanten. I forlængelse heraf valgte vi i den danske industri at gå forrest og vise retningen for vores nabolande ved at udvikle en egentlig branchestandard for håndtering og vejning af usorterede pelagiske landinger ved brug af tredjeparts certificerede virksomheder.

Vi bidrog i september 2021 til kontrolbesøg fra DGMares generaldirektør Charlina Vitcheva i Kommissionens inspektion af den danske efterlevelse af krav til kontrol og vejning af usorterede pelagiske landinger. Under besøget blev de avancerede tekniske løsninger for vejning og prøvesortering forevist Kommissionen, som udtrykte stor tilfredshed med, hvad de så. Også de danske myndigheder har været tilfredse med branchens håndtering af nye krav til vejning og prøvesortering.

Certificering

Certificering er af stor og stigende betydning for branchen. Det er efterspurgt af vores kunder og i sidste ende af forbrugerne, at vi kan dokumentere, at de råvarer, vi køber, er fisket inden for biologisk bæredygtige grænser, og at produktionen foregår på ansvarlig vis i forhold til miljøkrav, arbejdstagerrettigheder mm. Foreningen er derfor aktivt engageret i flere certificeringsorganer.

Størstedelen af råvarerne modtaget af fabrikkerne har MSC og MarinTrust certificering. For at skabe større sikkerhed for certificeringerne og rimelighed i omkostningerne, blev der i 2020 etableret en intern certificeringsgruppe. Omkostningerne til MarinTrust certificering er stigende pga. af højere priser efter overgangen fra IFFO RS til MarinTrust, og foreningen er i løbende dialog med MarinTrust om certificeringer og omkostninger. Ikke mindst nye krav fra Marin Trust om certificering af alle biprodukter og afskær har bidraget til en øget arbejdsbelastning på fabrikkerne, og relevansen og udformningen af kravene har været drøftet med Marin Trust ad flere omgange.

Kommunikation og samarbejde

Vi har i de senere år intensiveret vores kommunikationsindsats og er lykkedes godt med at komme bredt ud i medierne med historier og holdninger. Både alene og i fællesskab med kollegaer. Foruden medier som Altinget og Finans.dk, har foreningen også gjort aktivt brug af sit medlemskab af ”Verdens bedste fødevarer”, der flere gange har givet vores mere markante og holdningsprægede artikler en ekstra eksponering. Vores hjemmeside holdes opdateret med nyheder og høringssvar af bredere interesse og har mange klik.

Vi meldte os i 2021 ind i den nyetablerede ”Tænketank Hav”, som samler interessenter med interesse i et sundt og stærkt havmiljø og skal bidrage til den blå omstiling. Derudover har vi været del af projekt ”Mad fra havet”, hvor vi i samarbejde med Fiskeri – og Søfartsmuseet, DPPO, Dansk Akvakultur, Hedeselskabet og WSP har udviklet undervisningsmateriale til de ældste elever med fokus på fremtidens proteiner fra havet og på det marine fødevareerhvervs mulighed for at brødføde en voksende befolkning.

AMU kurser

I 2021 blev afholdt to AMU-kurser ”Betjening af udstyr i fiskemel – og fiskeolieindustrien 1 og 2”.

Det første kursus med titel ”Koger, Presser og Separering” blev afholdt ved FF Skagen den 22. – 26. november. Det andet kursus med titel ”Melkvalitet, tørrer, inddamper, køle og transport” blev afholdt ved TripleNine i Thyborøn den 29. november – 3. december. På kurserne deltog henholdsvis 19 og 20 kursister. På begge kurser deltog kursister fra FF Skagen og TripleNine og som noget nyt deltog 3 kursister fra Havsbrun på Færøerne. Underviserne var fra Haarslev, Alfa Laval, Spirax-Sarco, Andritz, EUC Nord, TripleNine, FF Skagen og MID. Begge kurser blev gennemført succesfuldt, og tilbagemeldingerne fra kursisterne var tilfredshed med forløbet.

Internationalt samarbejde

Foreningen arbejder i høj grad internationalt og varetagelsen af sekretariatet for den europæiske forening, EFFOP, fylder nu mere end halvdelen af sekretariatets arbejdstid. EFFOP har i 2021 haft tilgang af medlemmer og repræsenterer nu producenter fra Danmark, Island, Norge, Færøerne, Storbritannien, Irland, Estland, Tyskland, Frankrig, Malta og Spanien, samt associerede medlemmer i yderligere en række lande, som bl.a. Sverige og Tjekkiet. Der arbejdes fortsat målrettet på at styrke EFFOP, og der er god opbakning blandt medlemmerne.

EFFOP er repræsenteret i EU Advisory Councils for henholdsvis akvakultur, markedsforhold, pelagisk Fiskeri, Østersøen og Nordsøen og har en plads i bestyrelsen i både Market AC og Pelagisk AC. EFFOP repræsenterer desuden branchen ved diverse konferencer og webinarer.

I 2020 og 21 var foreningens direktør desuden valgt som præsident for den internationale forening, IFFO. I forhold til IFFO arbejder vi aktivt for at gøre IFFO mere effektiv, medlemsorienteret og transparent. Ligesom vi har fokus på udgiftssiden af IFFOs drift og prioriterer en mere omkostningseffektiv drift. Det har desuden været en prioritet i forbindelse med formandskabet for IFFO at trække branchen globalt i en mere bæredygtig retning.

Forskning

Foreningen deltager i forskningsprojekter i regi af MID og EFFOP. I løbet af 2021 og 2022 har MID deltaget i og bidraget til følgende projekter:

  • TRUST – belysning af tobis´vandringer mellem områder i Nordsøen (EHFF-DTU Aqua)
  • DNA-Mix – Udvikling og afprøvning af DNA baserede metoder til kvantitativ bedømmelse af artsammensætning i mixede landinger (EHFF-DTU Aqua)
  • GUDP-projekt opstarts møder om anvendelse af C16-1 fra fiskeolie i mælkeerstatninger til pattegrise (KU, SEGES, AU, MID, FF Skagen, 999).

Råvarer og produktion

De danske kvoter på proteinfisk faldt i 2021 med 19 % i forhold til 2020. Hvilket resulterede i et fald i de danske landinger. Det skyldes især lille tilførsel af tobis (Anneks 1). De udenlandske fartøjers landinger var uændret i 2021 i forhold til 2020. De samlede landinger af proteinfisk (danske + udenlandske) faldt med 32 % i 2021 forhold 2020.

I 2021 faldt råvaretilførslen til de danske fabrikker med 22 % i forhold til året før. Fiskemelsproduktionen faldt med 23 % og fiskeolieproduktionen faldt 59 % (Anneks 2).

I Færøerne viser råvaretilførsel, produktionen af fiskemel og -olie et fald i 2021 i forhold til 2020 (Anneks 3).

Afslutning

Afslutningsvis vil jeg benytte anledningen til at rette en stor tak til mine bestyrelseskolleger og foreningens ansatte for en stor og dedikeret indsats og veludført arbejde.

 

Tak.

Jes Bjerregaard, formand.

Tobisovervågning – tobislandinger i 2022

2022.5.3

Tobissæsonen startede i år den 18. april og vilkårene gældende for tobisfiskeriet i 2022 kan læses i Bilag 6 nr. 24 på Fiskeristyrelsens hjemmeside klik her.

ICES rådgivningen for fangst af tobis i hvert forvaltningsområde i 2022 kan læses og nedhentes fra ICES hjemmesiden klik her. ICES rådgivningen for tobis fangst var “nul” for område 1r og 4, men blev sat til 5.000 tons for at sikre fangstprøver fra bestanden (Tabel 1).

Fra et tobisskrabetogt udført af DTU Aqua i november-december 2021 blev det konstateret at tilgangen af yngel til tobisbestanden i områderne 1r og 4 var ringe, og den samlede danske tobis-kvote i 2022, i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat, blev derfor kun på 83.123 tons. Dertil kommer forventede overførsler af ikke fiskede tobiskvoter fra 2021 til 2022, der udgør 492 tons i område 1r, 113 tons i område 2r, 1.028 tons i område 3r, 685 tons i område 4 og 10 tons i område 6 (Tabel 1).

Tabel 1. Tobiskvoter (tons) i 2022.

På figurerne herunder er landingerne i tobissæsonen 2022 sammenlignet med tidligere års tobislandinger. Tobislandingerne efter 10 ugers fiskeri (ugerne 16-25) er vist med rød streg.

I de viste figurer indgår landinger fra både danske og udenlandske fartøjer i alle år. Landingstallene er officielle tal fra Fiskeristyrelsens database. Landingstallene for 2022 er foreløbige.

 

 

 

Grøn skattereform: Det betyder det for fiskemelsbranchen

2022.4.26

Onsdag d. 20 præsenterede regeringen et udspil til en grøn skattereform, der skal bringe Danmarks ambition om 70% CO2-reduktion i 2030 i mål.

I udspillet lægger regeringen op til en CO2-afgift i 2030 på 375 kr./ton for de virksomheder, der allerede betaler for CO2-kvoter i EU-systemet, hvilket omfatter både TripleNine og FF Skagen. Dette efterlader, som vist i nedenstående tabel, en samlet pris for udledning af et ton CO2 i 2030 på 1.125.

Skatterabat til industrien er bagvendt logik

Lytter man til debatten om det nye udspil støder man på påstande om, at nogen virksomheder har fået en rabat af regeringen. Og selvom de såkaldte ”mineralogiske processor”, som bl.a. dækker Aalborg Portland og Rockwool, har fået en rabat i forhold til de øvrige kvoteomfattende virksomheder, så er det en bagvendt logik der er på spil, når man påstår, at alle kvoteomfattede virksomheder får rabat.

Fiskemelsindustrien betaler allerede for CO2-kvoter og da regeringen i udspillet forventer en CO2 -kvotepris der 1:1 afspejler den afgift de pålægger de ikke kvoteomfattede virksomheder, er der netop ikke tale om at ”slippe billigere” end resten af erhvervslivet. Det er tværtimod industrien, der skal betale den langt højeste pris for at udlede CO2. Den såkaldte ”rabat” består dermed i, at de kvoteomfattede virksomheder som TripleNine og FF Skagen ”kun” skal betale 150% og ikke 200% i forhold til de ikke-kvoteomfattede.

Og den barske sandhed er, at den foreslåede 150% beskatning kan ende med at lukke fabrikker i Danmark. Formand for MID og CEO i TripleNine Group, Jes Bjerregaard, vurderer, at kvotebetaling plus dansk CO2-afgift vil kunne koste virksomheden op til i omegnen af 60 millioner kroner årligt i 2030, hvilket er omkring 50 millioner kroner mere end i dag. Et beløb i den størrelsesorden spænder ben for de energiinvesteringer, som afgiften er designet til at fremme. Dels fordi de danske fiskemelsfabrikker netop har måtte fyre en stor andel af deres medarbejdere pga. dårlige regnskaber, og dels fordi den nationale afgift stiller fabrikkerne dårligere i en branche præget af høj, international konkurrence. Det efterlader meget lidt til den grønne omstilling.

Når man derudover ser de historisk lave kvoter og et brexit, der bliver ved at vise nye grimme ansigter, så ser det svært ud for de danske fiskemelsfabrikker. Hvis de præsenterede afgiftsniveauer bliver til virkelighed, så kræver det massiv og hurtig støtte til omlægning, samt en udbygning af el- og/eller biogasnettet i en fart.

Den danske industri har allerede vist sig som et godt eksempel, og er på miljøsiden er meget langt foran konkurrenterne i Europa. Men vi kan kun gøre så meget, for uden adgang til alternative energikilder, vil det kræve investeringer i en størrelse, som branchen ikke kan afhænde på egen hånd.

Fiskemelsfabrikkerne er samtidig så uheldigt stillet, at vi ikke kan opnå støtte til gennemførelse af energioptimeringer, jævnfør den såkaldte gruppefritagelsesordnings artikel et, stykke tre, litra a.

Vi står derfor i en ”loose/loose” situation, og det kræver en aktiv politisk stillingtagen til, om vi i Danmark fortsat skal have en bæredygtig fiskerisektor og en globalt førende fiskemelsindustri.