Vi skal indledningsvist udtrykke vores undren over, at vi ikke er medtaget på høringslisten, da den foreslåede ændring primært vedrører fiskeforarbejdningsvirksomheder og vi har haft en lang forudgående dialog med Energistyrelsen og Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet om det problem, at fiskeforarbejdningsvirksomheder ikke har adgang til støtte under Erhvervspuljen.

I svarbrev til os fra Margrethe Vestagers kabinet af 4. oktober 2022 (vedlagt) fremgår, at gruppefritagelsesforordningen (1388/2014) for fiskeri giver mulighed for denne støtte i medlemslandene, herunder i dansk fiskeindustri, og som du ved, har vi har stillet os helt uforstående over for, at denne EU-hjemmel først nu omsættes i en dansk bekendtgørelse, når muligheden har eksisteret i hele erhvervspuljens levetid. Det har sat fiskeindustrien bagud i energiomstillingsmuligheder i forhold til andre forarbejdningsvirksomheder, herunder også fødevareforarbejdnings- og fodervirksomheder, som vi er i direkte konkurrence med. Vi har vedvarende påpeget dette og bedt om, at der rettes op herpå – især i perioden med voldsomt høje udgifter til energi.

Vi hilser det naturligvis velkomment, at små og mellemstore fiskeforarbejdningsvirksomheder og fiskeauktionshaller nu inddrages under bekendtgørelsen, så de opnår samme adgang til tilskud til energibesparelser, energieffektiviseringer og CO2-reduktioner som alle øvrige erhvervsvirksomheder.

Men vi skal kraftigt opfordre til, at også store virksomheder medtages i bekendtgørelsen og altså i udkastet til ændret bekendtgørelse. I det omfang der stadig mangler afklaring i forbindelse med anmeldelse af denne støtte til EU-kommissionen, kan dette skrives ind som et simpelt forbehold i bekendtgørelsen, der således umiddelbart vil kunne ophæves ved en korrektion i retsinformation, når svaret fra EU-Kommissionen er modtaget, og der er afklaret herom.

Når det alene beror på en formel godkendelse fra Kommissionen, forekommer det helt unødvendigt at skulle gennemføre endnu en revision af bekendtgørelsen, med den procestid og det tab af muligheder, der vil følge heraf. Vi skal stærkt opfordre til, at også store virksomheder medtages i den nuværende bekendtgørelsesændring, og vi ser ingen tvingende grunde til, at dette ikke straks kan iværksættes (med et formelt forbehold for anmeldelsen). Det virker helt urimeligt på denne måde at sætte store virksomheder yderligere bagud.

Dette var også det klare tilsagn fra departementschef Lars Frelle på vores møde den 2. februar i år.

For det andet skal vi opfordre til, at alle muligheder for tilbagevirkende kraft overvejes og medtages i bekendtgørelsen. Vi har haft EU-statsstøtte-hjemmelen til tilskud fra Erhvervspuljen i hele puljens levetid, men vi har ikke kunnet opnå tilskud, alene fordi Energistyrelsen først på dette stærkt forsinkede tidspunkt har taget initiativ til at udmønte muligheden for fiskeindustrien i bekendtgørelsen. De virksomheder, der allerede har gennemført projekter til energiomstilling, men som efterlever alle indholdsmæssige krav, bør derfor have mulighed for at kunne tilgodeses. Især de høje energiomkostninger sidste år bevirkede, at mange virksomheder ikke havde realistisk mulighed for at udskyde investeringerne i evt. forventning om senere at kunne opnå tilskud. De var tvunget til at investere.

Vi forventer, at Energistyrelsen udviser imødekommenhed på de to nævnte forhold henset til de muligheder, som vi i fiskeindustrien i den mellemliggende periode er gået glip af, men som vi siden 2014 har haft grundlag for at gøre brug af i EU’s statsstøtteregler.

The sandeel season started this year on 1 April and the terms applicable to sandeel fishing in 2023 can be read in announcement on immediate regulation no. 16 on the Danish Fisheries Agency’s website click here .

The ICES advice for catching sandeel in each management area in 2023 can be read and downloaded from the ICES website click here .

The sandeel scraping trip carried out by DTU Aqua in November-December 2022 showed a relatively good supply of fry to the sandeel population, and the total Danish sandeel quota in 2023, including year-to-year flex, was 186,267 tonnes (Table 1).

Table 1. Tobis quotas (tonnes) in 2023.

In the figures below, the landings in the 2023 biplane season are compared with previous years’ biplane landings. The twin landings after 11 weeks of fishing (weeks 14-24) are shown with a red line.

The figures shown include landings from both Danish and foreign vessels in all years. The landing figures are official figures from the Danish Fisheries Agency’s database . The landing figures for 2023 are provisional.

 

Marine Ingredients Denmark deltog den 17.-18. januar 2023 i workshop om landingsforpligtelse afholdt af det rådgivende råd for Nordsøen (North Sea Advisory Council) i Bruxelles. Workshoppen bestod af repræsentanter fra både fiskeriet, myndigheder, forskere og NGO’er.

Drøftelserne omhandlede primært det demersale fiskeri og de udfordringer, man oplevede i fiskeriet med kravene om landingsforpligtelse, der gradvist blev indfaset i perioden 2015-2019 i EU-medlemsstaterne.

Fiskeriforeningerne understregede, at hovedudfordringen med landingsforpligtelsen var, at lovgivningen ikke afspejler, hvad der er muligt i praksis. Hertil blev det ligeledes drøftet, hvordan den politiske fastsættelse af fiskekvoter fremadrettet kunne blive mere forenelig med det realtids-billede, som fiskeriet oplever.

Workshoppen indeholdt også oplæg fra kollegaer fra Norge og Island, der fortalte, hvordan alternative styringsmekanismer blev forvaltet i deres respektive lande samt oplæg fra blandt andet EveryFish, der fortalte om den seneste teknologiske udvikling indenfor løsninger i forbindelse med artsbestemmelse og vejning.

Marine Ingredients Denmark fik indtryk af, at fiskerne gerne ville omsætte bifangster til fx fiskemelsbranchen, men at de havde behov for omsætningsmuligheder på fartøjerne. Marine Ingredients Denmark ønsker at bidrage til at få implementeret og varetaget landingsforpligtelsen bedst muligt i praksis for at skabe lige konkurrencevilkår på tværs af EU. Marine Ingredients Denmark vil se nærmere på mulige løsninger for omsætningsmuligheder på fartøjerne og vil løbende arbejde for et smidigt og gensidigt samarbejde med fiskeriets organisationer.

Marine Ingredients Denmark er bekendt med, at der er rejst en problemstilling i forhold til indholdet af PFAS i fiskemel. Dette kommer efter DTU Fødevareinstituttet har foretaget en teknisk undersøgelse af danske økologiske æg, hvor de mener, at indholdet af PFAS stammer fra fiskemel som foderingrediens.

I Marine Ingredients Denmark tager vi denne problemstilling meget alvorligt og har igangsat analyser for at få et fyldestgørende billede af alle de fiskearter, som vi modtager på tværs af årstidens sæsoner.

Marine Ingredients Denmark vil gerne henvise til følgende:

• Vi har igangsat analyser siden efteråret 2022 og indtil nu ser vi ikke grund til bekymring, da de værdier, vi finder, fuldstændigt afspejler de værdier Fødevarestyrelsen finder i hele fisk (våd vægt) i deres analyser siden 2011
• Analyseresultater af PFAS i vilde fisk foretaget af Fødevarestyrelsen siden 2011 viser, at PFAS-værdierne ligger under grænseværdierne fastsat af DTU på 4,33 μg/kg.
• Vi fortsætter analyser for at få fyldestgørende billede af alle de fiskearter, vi modtager, og vi forventer en vis variation mellem arter, sæsoner og fiskeområder og at der vil være områder med en særlig lokal belastning, men alt tyder på, at fisk fanget i danske farvande og Nordøstatlanten ikke er belastet
• Fødevarestyrelsen oplyser, at både æg og fiskemel er lovlige og inden for grænseværdierne, og at der ikke er grænseværdier for fiskemel.

Marine Ingredients Denmark finder det problematisk, at DTU Fødevareinstituttets tekniske undersøgelse ikke har sporbarhed i i forhold til oprindelsen af det fiskemel, der er anvendt i foderblandingerne til høns.

Vi samarbejder med både myndigheder og forskere om at få et retvisende billede af PFAS-indholdet i fisk og fiskemel og vil arbejde for at få denne problemstilling håndteret hurtigst muligt.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har udarbejdet en strategi for en bæredygtig akvakultursektor. Strategien rammesætter ministeriets arbejde for en bæredygtig akvakultursektor i perioden fra 2021 og frem til 2027 med et mål om en bæredygtig vækst i den danske akvakultursektor og dens produktion. Strategien har særligt fokus på miljøforbedrende løsninger, der skal bidrage til reducering i sektorens miljøpåvirkning pr. produceret enhed kombineret med mindre klimapåvirkning.

Strategien tager afsæt i EU-Kommissionens strategiske retningslinjer for en mere bæredygtig og konkurrencedygtig akvakultur i EU og er udarbejdet i dialog med interessenter indenfor akvakulturerhvervet, teknologiproducenter og grønne organisationer.

Marine Ingredients Denmark finder strategien særdeles væsentlig i forhold til fiskemelsindustriens vigtige rolle for akvakultur. Produktion af fiskemel og fiskeolie er en afgørende forudsætning for en fortsat vækst i den globale akvakultur og skaber grundlaget for Danmark som en af verdens førende eksportører af fiskefoder og teknologi i akvakultursektoren. Ambitiøse globale mål for øget produktion i akvakultur frem mod 2030 forudsætter tilgængelighed af råvarer og fiskemel og fiskeolie er uerstattelige som foderingredienser, da de med et højt indhold af proteiner og aminosyrer, langkædede omega-3 fedtsyrer (EPA og DHA), vigtige mineraler som kalk, fosfor, magnesium, natrium og selen samt B-vitaminer (B1, B2, B6 og B12) sikrer optimal vækst og fysiske betingelser hos opdrætsfisk.

Væksten i dansk akvakultur i de senere år er en del af en global vækst. Ifølge tal fra FN’s landbrugsorganisation FAO12 har den globale akvakulturproduktion siden 2012 været større end de samlede globale landinger i fiskeriet, som stagnerede for mere end 30 år siden. Hvis den voksende globale efterspørgsel efter blå fødevarer (fisk, skaldyr og tang) skal imødekommes, forventes dette således primært at ske gennem en øget akvakulturproduktion. Den stigende efterspørgsel medfører muligheder, som akvakulturvirksomhederne kan udnytte til at skabe økonomisk og miljømæssig bæredygtig produktion. Den globale vækst i akvakulturproduktionen overgår langt, hvad EU og Danmark kan præstere. Ifølge en analyse fra Danmarks Statistik voksede den globale produktion mellem 2005 og 2015 med 86 pct., mens væksten lå på 8 pct. i Danmark og kun 2 pct. for hele EU13. EU importerer 70 pct. af de fisk og skaldyr, som forbruges i EU. Europa-Kommissionen ser derfor et stort behov for at skabe vækst i den europæiske del af sektoren.

Læs mere om Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris strategi for en bæredygtig akvakultursektor her: Strategi for en bæredygtig akvakultursektor 2021-2027

 

 

Marine Ingredients Denmark har den 15. november 2022 fremsendt høringssvar til Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri i forbindelse med høring om fiskerimuligheder for 2023. Høringen vedrører konkret EU-Kommissionens forslag til Rådets forordning om fastsættelse af fiskerimuligheder for visse fiskebestande gældende i EU-farvande og for EU-fiskerfartøjer i visse andre farvande for 2023 samt fastsættelse af fiskerimuligheder for visse dybhavsbestande for 2023 og 2024.

EU-Kommissionens forslag bygger som ved tidligere forslag på Det Internationale Havundersøgelsesråds (ICES) videnskabelige rådgivning om fiskerimulighederne for 2023. MID støtter som udgangspunkt ICES videnskabelig rådgivning om kvoterne for de samlede tilladte fangstmængder (TAC).

Generelle bemærkninger:

MID har i sit høringssvar lagt vægt på, at de pelagiske arter spiller en central rolle i de nordøstatlantiske økosystemer og i den globale fødevaresikkerhed. Ifølge MID bør man fra dansk side opfordre til, at EU-Kommissionen fremadrettet bør anmode ICES om at undersøge og inkorporere økosystemvariabler i den samlede rådgivning, herunder i forhold til, hvordan de pelagiske arters rekruttering og udbredelse påvirkes af ændringer i klima, vind og havtemperaturer.

Specifikke bemærkninger: 

MID har i sit høringssvar specifikt haft bemærkninger til EU-Kommissionens forslag om fiskerimuligheder for 2023 i forhold til kyststatsaftalerne og sild.

I kyststatsforhandlingerne fordeles kvoterne om karel, atlanto-skandisk sild og blåhvilling. MID har i sit høringssvar lagt afgørende vægt på, at den videnskabelige rådgivning på blåhvilling følges, da denne er en meget vigtig bestand for fiskemelsproducenterne i både Danmark samt i hele Nordatlanten. MID opfordrer ligeledes til, at der findes en politisk aftale om fordeling af arterne marekl, NVG sild og blåhvilling.

I forhold til sild anbefaler MID at følge den videnskabelige rådgivning udarbejdet af ICES, der er baseret på MSY-metoden og med en fastsættelse af en samlet tilladt fangstmængde (TAC) for 2023 på 414.886 tons, dvs. 403.813 tons til A-flåden (konsumflåden) og 11.073 tons til B-flåden (industriflåden/sildebifangst). MID finder, at der er behov for, at EU, Storbritannien og Norge afslutter arbejdet med at udvikle en langsigtet forvaltningsstrategi, som er i overensstemmelse med den fælles fiskeripolitik, den seneste videnskabelige rådgivning, og som kan danne grundlag for fremtidig videnskabelig rådgivning. Forvaltningsstrategien bør sikre, at der er en sildebifangstkvote, som er tilstrækkeligt stor til at sikre fuld udnyttelse af industriarterne.

Afslutningsvist har MID noteret sig, at EU-Kommissionens i deres forslag fastholder bestemmelser vedr. år-til-år fleksibilitet, 9 pct. artsfleksibilitet og fodnote vedr. afskrivning af bifangst, hvilket hilses velkomment fra vores side af.