MID har indsendt høringssvar til gennemførelsesbestemmelser vedr. vejeregler

Marine Ingredients Denmark har den 23. juni 2026 fremsendt høringssvar til Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris høring i § 5 udvalget (fiskeri) vedr. notat om gennemførelsesbestemmelser vedr. vejeregler (om vejning af fiskevarer).

Notatet vedr. Kommissionens forslag til gennemførelsesforordning til Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 for så vidt angår vejning af fiskevarer, kontrol og inspektion heraf og vedtagelse af prøvetagningsplaner, kontrolplaner og fælles kontrolprogrammer.

Kommissionens forslag indebærer et skifte fra et ensartet system til et komplekst og differentieret system. Der lægges konkret op til væsentlige ændringer ift. prøvetagningsplaner for industrifisk og pelagiske arter sammenlignet med de nuværende danske prøvetagningsplaner i forhold til: a) antallet af prøver, b) arts- og områdeopdeling og c) operationelle krav.

I dag har de danske planer som udgangspunkt krav om 10 kg prøver på tværs af arter. Kommissionens ændring introducerer differentierede prøvestørrelser afhængig af art og område, fx:

• 2,5 kg for visse Østersøfiskerier (sild og brisling)
• 10 kg i Nordsøen (Nordsø sild), men derimod 20 kg for Atlanto Sild

Derudover er der en generel ændring om, markant at forøge antallet af prøvetagninger ved større landinger. For pelagiske arter såsom sild, brisling og tobis, hvor der oftest landes i større mængder, vil det i praksis betyde en fordobling af antallet af prøvetagninger og tredobling ved helt store landinger af fx sild og brisling.

Det skønnes, at disse ændringer til prøvetagningsplaner vil medføre væsentlige erhvervsøkonomiske konsekvenser, og påføre erhvervet ekstra direkte omkostninger på ca. 8 mio. kr. årligt.

Estimatet er baseret på den nuværende model, hvor der opkræves en afgift (levy) på 15 kr. pr. ton fisk til finansiering af det uafhængige tredjepartskontrolsystem.

Under det foreslåede nye prøvetagningsregime forventes arbejdsbyrden, særligt for arter som sild og brisling, at blive fordoblet, hvilket vil øge omkostningerne yderligere. Samtidig er den manuelle artsidentifikation både tidskrævende og ressourceintensiv, hvilket yderligere bidrager til de samlede omkostninger for erhvervet.

Vi opfordrer ministeriet til konkret at belyse de økonomiske konsekvenser for forarbejdningssektoren i notatet i lyset af denne væsentlige stigning i af antallet af prøvetagningsplaner.

Vi vil endvidere bemærke, at virksomhederne vil møde følgende udfordringer:

For det første, vil ændringen medføre øget kompleksitet og behov for ombygning af udstyr. Virksomheder skal håndtere flere forskellige prøvestørrelser parallelt. Dette vil betyde ombygning/udvidelse af nuværende udstyr samt erhvervsøkonomiske konsekvenser i form af nye investeringer.

For det andet, vil en stigning i antal prøver for visse fiskerier (fx brisling fra Østersøen) øge tidsforbrug, håndtering og omkostninger, uden at give en tilsvarende forbedring i præcision.

For det tredje, er der en uklar og inkonsistent opdeling af sild: antallet af prøver for Nordsøsild reduceres (10 kg), mens antallet af prøver for Atlantosild forøges (20 kg). I praksis overlapper de geografiske fangstområder, hvilket skaber betydelig usikkerhed om klassificeringen af fangster. Det er ikke defineret tilstrækkeligt og ændringen kan medføre risiko for fejlklassificering og forskellig praksis.

For det fjerde, er der en manglende fleksibilitet ved transport og blanding af fangster. Det fremgår, at fangster fortsat skal holdes klart adskilt gennem hele kæden. Det begrænser muligheden for at samle mindre fangster i samme container eller trailer, medmindre der etableres fysisk separation. Dette vil medføre øgede erhvervsøkonomiske konsekvenser i form af mere administration og mere kompleks logistik.

For det femte, vil vi gerne fremhæve, at vores medlemsvirksomheder på eget initiativ arbejder aktivt på at styrke robustheden i prøvetagningsprogrammerne, herunder gennem anvendelse af kunstig intelligens og automatisering med henblik på at sikre en mere omfattende og præcis dataindsamling.

Vi skal i den forbindelse henlede ministeriets opmærksomhed på dette arbejde, som understøtter udviklingen af mere effektive og datadrevne kontrol- og dokumentationsmetoder.

Til sidst vil vi bemærke, at vi i tidligere høringssvar, samt i dialog med myndighederne, konsekvent har anbefalet, at der indføres et krav om anvendelse af akkrediterede, uafhængige tredjepartsvejere (accredited independent third-party weighers) som en integreret del af definitionen på en autoriseret vejeoperatør. Efter vores vurdering er det afgørende, at der fastsættes klare og bindende krav til upartiskhed og uvildighed.

Vi konstaterer imidlertid, at tredjepartsvejere i det fremlagte forslag alene fremgår som en mulighed i forbindelse med udarbejdelse af prøvetagningsplaner. Der er ikke fastlagt krav, standarder, definitioner eller minimumsbetingelser for uafhængighed. Kommissionens forslag gør således anvendelsen af tredjepartsvejere til en valgfri løsning, og kun i relation til prøvetagning, frem for et generelt krav. Dette vurderer vi ikke er tilstrækkeligt til at sikre den nødvendige uvildighed.

Dette høringssvar er sendt direkte pr. mail. Ved spørgsmål eller anden henvendelse kontakt venligst sekretariatet.