Høringssvar

MID har indsendt høringssvar til ny driftsstøtteordning

2025.6.27

Marine Ingredients Denmark har den 27. juni 2025 fremsendt høringssvar til Energistyrelsens høring over bekendtgørelse om driftsstøtte til CO2-reducerende projekter i CO2-intensive virksomheder (driftsstøtteordningen).

Marine Ingredients Denmark ser positivt på den nye tilskudsordning, da den er afgørende for en energiintensiv branche som den danske fiskemels- og fiskeolieproduktion. Den grønne omstilling kræver store investeringer i energirenoveringer, som branchen ikke kan finansiere alene. Derfor var det vigtigt, at aftalen om omstillingsstøtten fra Grøn skattereform, indgået i marts 2024, inkluderede fiskeforarbejdningssektoren under almindelig proces.

Læs hele høringssvaret her: MID høringssvar til høring over driftsstøtteordningen.