De pelagiske fiskerier efter sild, brisling, makrel og tobis har høj energieffektivitet og forholdsvis lille miljøpåvirkning

DTU Aqua har udgivet rapporten »Miljøskånsomhed og økologisk bæredygtighed i dansk fiskeri«. DTU Aqua håber, rapporten kan bidrage til en evidensbaseret debat om fiskeriets påvirkning af den danske hav-natur. Læs hele rapporten – klik her

Rapporten giver en oversigt over den eksisterende viden om danske fiskeriers påvirkning af havmiljøet i danske farvande. Den indeholder desuden en kvalitativ vurdering af miljøskånsomheden af de vigtigste redskaber og, hvor det er muligt, en kvantificering af fiskeriets samlede miljøpåvirkning og bæredygtighed. Det overordnede budskab i rapporten er, at det er en kombination af indsatser, der skal til for at gøre udnyttelsen af havets ressourcer mere miljøskånsomt og mere klimavenligt i fremtiden.

De pelagiske fiskerier efter sild, brisling, makrel og tobis har høj energieffektivitet og forholdsvis lille miljøpåvirkning
Ifølge rapporten er brændstoffet den vigtigste post i fiskeriets energi- og CO₂-regnskab. Livscyklusanalyser af fisk- og skaldyrsprodukter viser, at selve fiskeriet (fangstprocessen) typisk bidrager med 75–95 % af produktets samlede produktion af drivhusgasser, og heraf udgør brændstofforbruget langt den største del. Generelt betragtet er fiskeri en energieffektiv måde at producere fødevarer på sammenlignet med produktion af landbaserede animalske produkter, men energieffektiviteten varierer meget mellem de enkelte fiskerier, primært fordi effektiviteten både afhænger af ressourcens tæthed og af de redskabstyper, der anvendes. I den ene ende af skalaen, med høj energieffektivitet (lavt forbrug af brændstof per kg fanget fisk), findes fiskeri med trawl og not efter stimedannende arter, som f.eks. sild, brisling, makrel og tobis. I den anden ende af skalaen optræder fiskerier med bundtrawl efter højværdiarter, der lever spredt og tæt på eller i havbunden, som f.eks. jomfruhummere og andre krebsdyr. Udvikling af fangstredskaber kan reducere fiskeriernes energiforbrug og miljøpåvirkning.

Den historiske udvikling i dansk fiskeri
Dansk fiskeri har en lang historie, men udviklede sig især kraftigt efter 2. verdenskrig, hvor der startede  et nyt industrifiskeri til fremstilling af fiskemel og olie. Industrifiskeriet fangede først sild, men blev sidenhen rettet mod de såkaldte industriarter (brisling, sperling og tobis) (se figur). Samtidig steg torskefiskeriet, og dansk fiskeri havde fra 1978 til 1997 en gylden periode, hvor der årligt blev landet  mellem 1,4 og 1,9 millioner tons fisk og skaldyr. I de senere år er det dog gået kraftigt tilbage især for  tobis- og torskefiskeriet. Det skyldes først og fremmest, at bestandene er faldet. Årsagen til tobisbestandens tilbagegang kendes ikke med sikkerhed, men for torskebestandenes vedkommende er årsagen til tilbagegangen hovedsageligt, at der har været fisket intensivt.

Figur: Totale mængder af fisk og skaldyr landet i danske havne af danske fiskere 1916–2019 (DTU Aqua).