News

Spændende oplæg og aktuelle dagsordener på kommende generalforsamling

2025.4.1

EU-politik, den blå værdikæde og klimaeffektiv produktion kommer i fokus på vores årlige ordinære generalforsamling, der afholdes den 2. juli 2025 i Den Sorte Diamant. Invitationer er allerede sendt ud til de inviterede deltagere.

Den åbne del af generalforsamlingen byder på en spændende eftermiddag med fokus på den danske fiskemel- og fiskeoliebranches rolle i den blå værdikæde samt aktuelle dagsordener på både dansk og europæisk plan.

Blandt dagens oplægsholdere er:

  • Johannes Palsson, formand for Marine Ingredients Denmark
  • Pernille Weiss-Ehler, medlem af kabinettet for miljø, vandresiliens og en konkurrencedygtig cirkulær økonomi, Europa-Kommissionen
  • Maria Krohn Andersen, kontorchef hos Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
  • James Hinchcliffe, biolog hos Marine Ingredients Denmark

Mad fra havet har et lavt CO₂-aftryk og spiller en vigtig rolle i en sund kost. Fiskemel og fiskeolie er essentielle ingredienser i denne værdikæde og understøtter en stabil og næringsrigtig fødevareforsyning. Branchen spiller også en nøglerolle i den hurtigt voksende akvakultursektor, der er den mest klimaeffektive animalske produktion globalt og et vigtigt indsatsområde for EU.

Vi håber, at de inviterede deltagere har mulighed for at deltage. Nærmere oplysninger og tilmelding findes i invitationsmailen.