MID har indsendt høringssvar til energiomstilling i fiskerisektoren samt EU-Kommissionens vision for landbrug og fødevarer

Marine Ingredients Denmark har den 17. marts 2026 fremsendt høringssvar til Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris høring i § 5 udvalget (fiskeri) vedr. notat om energiomstilling i fiskerisektoren og notat om Kommissionens vision for landbrug og fødevarer.

Marine Ingredients Denmark er brancheorganisationen for de danske producenter af fiskemel og fiskeolie. Danmark er EU’s største producent af disse værdifulde marine biobaserede produkter og blandt de førende aktører globalt. Produktionen er baseret på akvatisk biomasse, nemlig proteinrige og kortlivede fiskearter som brisling, tobis og blåhvilling samt sidestrømme og afskær fra konsumfiskeindustrien. Afskær udgør mere end 25 % af det samlede råvaregrundlag, hvilket bidrager til en mere cirkulær økonomi og reducerer spild.

Fiskemel og fiskeolie skaber en sammenhængende blå værdikæde fra fangst og afskær til foder og videre til produktionen af næringsrige fødevarer.

I 2025 købte branchen fisk for 1,46 mia. kr., svarende til 1/3 af værdien af alle danske landinger. I 2024 blev der eksporteret fiskemel og fiskeolie for mere end 6 mia. kr. til markeder verden over og 22 % af værdien af den samlede danske eksport af fiskeprodukter udgøres af fiskemel og -olie. Som essentielle foderingredienser binder fiskemel og fiskeolie den blå værdikæde sammen, så ressourcer fra havet bliver omsat til foder og sunde fødevarer.

Fsva. notat om energiomstilling i fiskerisektoren, byder vi Kommissionens overordnede formål velkommen. Vi opfordrer dog samtidig til, at drøftelsen ikke kun begrænses til det primære fiskeri og akvakultur, men også inkluderer fiskeforarbejdningssektoren, der er bindeleddet i den blå værdikæde og som omsætter råvarer til produkter, hvad enten disse er rettet mod direkte eller indirekte human konsum. Særligt produktionen af dansk fiskemel og fiskeolie har en væsentlige lavere klimapåvirkning end andre landbaserede ingredienser: Ved at styrke og fastholde produktionen af disse mere klimavenlige ingredienser, kan der dannes grundlag for foder og fødevareproduktion med lavere klimapåvirkning.

Vi deltager i den internationale organisation for fiskemel og fiskeolie, IFFO’s, globale livscyklusanalyseprojekt (LCA) i samarbejde med Global Feed LCA Institute (GFLI). Formålet med dette samarbejde er at fremme gennemsigtighed og bidrage til en mere bæredygtig udvikling af værdikæden for foderproduktion.

Vores LCA-data viser, at danskproduceret fiskemel har et gennemsnitligt klimaaftryk på 0,912 kg CO₂e pr. kg produkt. Det betyder, at der udledes under 1 kg CO₂e for hvert kilo fiskemel, der produceres. Til sammenligning udleder sojamel 3,163 kg CO₂e pr. kg, mens sojaproteinkoncentrat (SPC) ligger helt oppe på 5,338 kg CO₂e pr. kg. Det svarer til, at fiskemel har en klimabelastning, der er 3–6 gange lavere end de nævnte sojaprodukter. På samme måde har fiskeolie et klimaaftryk på 1,535 kg CO₂e pr. kg, hvilket er betydeligt lavere end rapsoliens udledning på 2,896 kg CO₂e pr. kg, der er næsten en halvering.

Vi sammenligner fiskemel og fiskeolie med netop sojamel og rapsolie, fordi disse ingredienser er blandt de mest anvendte fodermidler globalt og produceres i stor skala på industriel basis. Det gør dem særligt relevante som referencepunkter, når vi vurderer klimaaftrykket fra forskellige proteinkilder og olieprodukter i foderindustrien.

Der er flere grunde til, at fiskemel og fiskeolie generelt har en lavere klimapåvirkning. Når produkterne stammer fra biprodukter og reststrømme fra fiskeriet, tilskrives de en lavere miljøbelastning, da de bidrager til en mere effektiv ressourceudnyttelse. Samtidig foregår produktionen ofte tæt på landingsstederne, hvilket mindsker behovet for transport og reducerer det samlede energiforbrug.

Produktionen af soja og raps er forbundet med højere miljøpåvirkninger blandt andet som følge af arealanvendelsen, herunder skovrydning i Sydamerika, samt anvendelse af kunstvanding, gødning og pesticider. Hertil kommer lange transportkæder og energikrævende processer, som yderligere øger CO₂-aftrykket.

Vi vil derfor opfordre til, at energiomstilling i fiskerisektoren ikke udelukkende betragtes ud fra det primære fiskeri og akvakultur. For at opnå den fulde klimaeffekt og sikre en sammenhængende grøn omstilling i den blå værdikæde er det afgørende, at fiskeforarbejdningssektoren inddrages aktivt i de kommende drøftelser. Sektoren omsætter råvarer til højkvalitetsprodukter, herunder fiskemel og fiskeolie, som allerede i dag har markant lavere klimaaftryk end sammenlignelige plantebaserede alternativer. Ved at integrere denne del af værdikæden i energiomstillingen kan vi både understøtte en mere ressourceeffektiv produktion og samtidig bidrage til udviklingen af foder- og fødevareløsninger med lavere klimapåvirkning. En samlet tilgang vil derfor styrke både sektorens konkurrencekraft og EU’s overordnede klimaambitioner.

Vi bemærker endvidere at elektrificering er en central del af den grønne omstilling og der er behov for store investeringer for at realisere omstillingen i vores sektor. Som en del af indsatsen arbejder Marine Ingredients Denmark for at få danske fiskemels- og fiskeolieproducenter inkluderes i støttemuligheder til energiomlægning på lige fod med andre industrier.

Der er et behov for betydelig og hurtig støtte til omlægning samt en udbygning af elnettet. Selvom den danske branche allerede har positioneret sig som et førende eksempel og ligger langt foran vores europæiske konkurrenter på miljøområdet, påpeges det, at uden adgang til alternative energikilder vil det kræve investeringer af en størrelse, som branchen ikke selv kan dække.

Vores medlemmer har en energikrævende produktion og er ofte placeret i egne af landet, hvor elforsyningen ikke er tilstrækkelig til at understøtte den nødvendige grønne omstilling. Vi opfordrer derfor til en hurtig udvidelse af elnettet for at sikre, at disse virksomheder har mulighed for at implementere bæredygtige energikilder og bidrage yderligere til den nationale klimamålsætning.

Fsva. notat om Kommissionens vision for landbrug og fødevarer, vil vi udover vores tidligere indsendte høringssvar supplere med, at den blå sektor bør betragtes som en central partner i opbygningen af en modstandsdygtig og bæredygtig europæisk bioøkonomi. Forarbejdningssektoren i en blå værdikæde spiller en nøglerolle i forhold til cirkularitet, effektiv ressourceudnyttelse og selvforsyning. Denne rolle bør afspejles tydeligt i udmøntningen af kommende initiativer, finansieringsprogrammer og regulering.

Vi vil desuden fremhæve, at visionens fremtidige udformning bør understøtte en omlægning af landbrugsstøtten, så støtten i højere grad fremmer bæredygtige og mindre pesticidtunge dyrkningsmetoder. Det er vores vurdering, at en sådan udvikling vil bidrage til klimamål på land, men også være af afgørende betydning for fiskerisektoren og havmiljøet, idet udledningen af næringsstoffer og pesticider til kystvande og havområder vil kunne reduceres. Det vil skabe synergi mellem landbrugs-, miljø- og fiskeripolitikken og dermed styrke visionens samlede effekt.

Vi støtter Kommissionens forslag om at videreudvikle miljø- og klimainstrumenterne i den fælles landbrugspolitik. Vi ser positivt på en samlet og incitamentsbaseret tilgang, hvor landbrug belønnes for dokumenterede miljø- og klimaydelser. Ligeledes støtter vi forslaget om at erstatte eller forenkle den nuværende konditionalitet gennem et nyt system for grundlæggende forvaltning af landbrugsbedrifter, der fastsætter et fælles minimumsniveau for miljø- og klimahensyn.

Vi støtter desuden udviklingen af et frivilligt benchmarking-værktøj for certificering og standarder på klima- og miljøområdet. Vi finder det afgørende, at værktøjet gradvist udvides fra landbrugsaktiviteter til hele fødevaresektoren og vi understreger, at dette også skal omfatte blå fødevarer.

Endvidere støtter vi Kommissionens intention om at sikre, at ambitiøse EU-standarder ikke undergraves gennem import af varer, der ikke lever op til tilsvarende krav,  herunder forbud mod import af fødevarer og fodermidler med rester af pesticider, der er ulovlige i EU af miljø- eller sundhedshensyn. Vi noterer, at Kommissionen gennemfører en konsekvensanalyse og har igangsat en offentlig høring forud for revisionen af EU’s standardiseringsforordning og vi ser frem til et forslag i 2026.

Vi støtter derimod ikke de foreslåede lempelser i Kommissionens forenklingspakke (Omnibus X) vedrørende pesticider, biocider og pesticidrester. De foreslåede tiltag, herunder tidsubegrænsede godkendelser og ændrede procedurer for fastsættelse af maksimalgrænseværdier, indebærer risiko for øget forurening af vandmiljø, havmiljø og grundvand. Dette kan få negative konsekvenser for den blå værdikæde og for de økosystemer, som marine råvarer og foderproduktion er afhængige af. Marine Ingredients Denmark kan derfor ikke støtte initiativer, der samlet set medfører en lempelse af reguleringen af pesticider.

Ift. proteiner vil vi desuden fremhæve, at den danske sektor allerede i dag bidrager væsentligt til produktionen af proteiner. Fiskemel er et rent proteinprodukt, som anvendes i foder til akvakultur og understøtter produktionen af sunde og næringsrige fødevarer med et lavt klimaaftryk. Marine råvarer indgår således som en central del af den europæiske overgang til mere bæredygtige proteinløsninger. Der produceres årligt 600.000 tons europæisk fiskemel og denne blå europæiske produktion bør tænkes ind i en kommende proteinstrategi.

Hvad angår risiko- og krisehåndtering ifm. strategien for vandresiliens, anerkender vi Kommissionens fokus på at sikre vandforsyningssikkerhed, vandkvalitet og en styrket klimatilpasning i EU. Et robust og sammenhængende vandforvaltningssystem er afgørende for både havmiljøet og de blå værdikæder, der er direkte afhængige af sunde marine økosystemer. Forureningspres og øgede negative påvirkninger som følge af klimaændringer kan påvirke både grundvand, kystvande og havmiljø negativt og dermed få konsekvenser for den marine råvarebase og for akvakulturproduktionen.

Vi støtter derfor tiltag, der styrker modstandsdygtigheden over for vandrelaterede risici og opfordrer til, at vandresiliensstrategien gennemføres i tæt sammenhæng med EU’s øvrige miljø- og havpolitiske initiativer. Vi understreger samtidig, at en helhedsorienteret tilgang bør sikre, at tiltag på land ikke forringer vandmiljøet og dermed påvirker den blå værdikæde.

Afslutningsvis vil vi understrege vigtigheden af, at den blå værdikæde aktivt inddrages i opfølgningen på Kommissionens bioøkonomistrategi. Strategien rummer væsentlige muligheder inden for fødevarer, foder, biobaserede materialer og biosolutions, hvor den danske marine sektor allerede udgør en betydelig styrkeposition. Den danske blå værdikæde kan direkte bidrage til visionens mål om et konkurrencedygtigt og bæredygtigt fødevareerhverv gennem leverancer af marine proteiner, biobaserede løsninger og udvikling af nye blå bioteknologiske produkter.

Sektoren repræsenterer et stærkt eksportområde med høj innovationskraft og betydelig beskæftigelse i kystnære områder. Gennem effektiv udnyttelse af marine råvarer og afskær understøtter produktionen af marine ingredienser en cirkulær, ressourceeffektiv og klimavenlig fødevareproduktion. Marine proteiner og olie har et dokumenteret lavt klimaaftryk og kan erstatte landintensive råvarer som soja og raps, hvilket reducerer fødevarekædens samlede klimaaftryk og styrker både miljø- og forsyningssikkerheden.

Samtidig rummer blå bioteknologi og udviklingen af nye marine proteiner et betydeligt potentiale for biosolutions, hvor Danmark allerede står stærkt internationalt. Akvakultur og forarbejdning af marine råvarer kan desuden bidrage til øget fødevaresikkerhed, diversificering af proteinforsyningen og styrkelse af Europas selvforsyning i en tid med øget geopolitisk usikkerhed. Vi anbefaler derfor, at den blå værdikæde tænkes aktivt ind i bioøkonomiens videre udvikling og at sektoren inddrages i det kommende arbejde med implementeringen af Kommissionens strategi.

Dette høringssvar er sendt direkte pr. mail. Ved spørgsmål eller anden henvendelse kontakt venligst sekretariatet.