MID har indsendt høringssvar til det irske formandskabs arbejdsprogram

Marine Ingredients Denmark har den 29. juni 2026 fremsendt høringssvar til Ministeriet for Natur og Dyrevelfærds høring i § 5 udvalget (fiskeri) vedr. notat om det irske formandskabs arbejdsprogram for 2. halvår 2026 i høring.

Marine Ingredients Denmark repræsenterer de danske producenter af fiskeolie og fiskemel – marine proteiner, som indgår i foder til blandt andet akvakultur. Produkterne er kendetegnet ved høj kvalitet, fuld sporbarhed og et lavt klimaaftryk. Marine proteiner indeholder vigtige næringsstoffer i form af bl.a. essentielle aminosyrer og omega-3-fedtsyrer og de spiller en central rolle i produktionen af sunde og næringsrige fødevarer og en cirkulær fødevareproduktion.

Vi støtter det irske formandskabs fokus på fødevareforsyningssikkerhed, konkurrenceevne, forenkling og bæredygtighed. Særligt på fiskeriområdet hilser vi formandskabets overordnede fokus på at støtte den langsigtede bæredygtighed, konkurrenceevne og modstandsdygtighed i EU’s fisk- og skaldyrssektor velkommen.

Særligt vedr. fisk- og skaldyrssektoren:

Formandskabet vil engagere sig i drøftelserne om den europæiske havpagt for at sikre, at Unionens samlede tilgang til havforvaltning fortsat fremmer konkurrenceevnen i hele fisk- og skaldyrssektoren, hvilket vi hilser velkommen. Forarbejdningssektoren er et afgørende led i den blå værdikæde, da vi omdanner råvarer til værdifulde ingredienser, der anvendes i akvakulturfoder, og derved støtter produktionen af sunde spisefisk. Vi anbefaler derfor, at den fulde blå værdikæde, inklusive forarbejdningssektoren, anerkendes som en integreret del af drøftelserne for en bæredygtig blå økonomi i det videre arbejde med havpagten.

Produktionen i Europa bidrager til EU’s fødevaresuverænitet og reducerer afhængigheden af tredjelandsleverandører. Det er en strategisk styrke, som bør fremhæves og beskyttes, ikke mindst i en geopolitisk kontekst med stigende forsyningsusikkerhed. Vi anbefaler derfor, at de videre drøftelser i relation til Havpagten medtager hensynet til selvforsyning som en prioritet i relation til marine ingredienser og forarbejdningssektoren.

Derudover noteres det, at formandskabet vil arbejde videre med resultaterne af Kommissionens evaluering af forordningen om den fælles fiskeripolitik og se på mulige næste skridt. Vi bemærker i dette henseende, at evalueringen anerkender, at udvidede krav til overvågning og rapportering medfører øgede omkostninger på tværs af fiskerisektoren, og at effektiviteten i høj grad afhænger af, hvordan medlemsstaterne implementerer reglerne. En fragmenteret anvendelse reducerer omkostningseffektiviteten betydeligt. Kommissionen peger på forenkling og digitalisering som vejen frem, men fremskridtene er fortsat begrænsede.

Vi vurderer, at der længe har været behov for en mere smidig og harmoniseret reguleringsramme for fiskerisektoren med henblik på at reducere unødvendige administrative byrder.

Derudover noteres en rettidig vedtagelse af fiskerimulighederne for det næstkommende for, herunder sikre aftaler om fiskerimuligheder i Østersøen, Atlanterhavet og Nordsøen. Vi finder det afgørende, at der fra dansk side arbejdes for, at fastsættelsen af fiskerimuligheder fortsat tager udgangspunkt i den videnskabelige rådgivning fra ICES. Samtidig bør der arbejdes målrettet for indgåelse af kyststatsaftaler for fordeling af makrel, sild og blåhvilling. Manglen på sådanne aftaler udgør en væsentlig udfordring for både fiskeriet og forarbejdningssektoren, idet adgangen til bæredygtighedscertificeringer som eksempelvis MSC, MarinTrust og ASC ikke kan opretholdes uden politiske aftaler mellem kyststaterne. Uden disse certificeringer risikerer sektoren at miste adgang til nærmarkederne, som er afhængig af dokumenteret bæredygtighed.

Derudover håber vi, at man fra formandskabets side vil arbejde for, at Storbritannien respekterer voldgiftsrettens afgørelse om, at det ensidige forbud mod tobisfiskeri i engelsk farvand er i strid med handels- og samarbejdsaftalen med EU. Det er afgørende, at internationale aftaler overholdes, og vi opfordrer de europæiske myndigheder til at arbejde for, at tobisfiskeriet igen åbnes for EU-fartøjer.

Særligt vedr. bioøkonomi:

Et andet punkt som formandskabet belyser i deres arbejdsprogram, men som ikke er medtaget i notatet fra ministeriet, er formandskabets fokus på bioøkonomi og hvordan bioøkonomi kan understøtte værdisætning, diversificering og understøtte klima- og miljømæssig bæredygtighed.

Vi ser positivt på, at formandskabets arbejdsprogram anerkender betydningen af den blå bioøkonomi for udviklingen af en mere cirkulær og bæredygtig europæisk bioøkonomi. Danmark er EU’s største producent af værdifulde marine biobaserede produkter såsom fiskemel og fiskeolie og blandt de førende aktører globalt. Produktionen er baseret på akvatisk biomasse, nemlig proteinrige og kortlivede fiskearter som brisling, tobis og blåhvilling samt sidestrømme og afskær fra konsumfiskeindustrien. Afskær udgør mere end 25 % af det samlede råvaregrundlag, hvilket bidrager til en mere cirkulær økonomi og reducerer spild.

Desuden har marine ingredienser et markant lavere CO2-aftryk og mindre naturbelastning, end plantebaserede ingredienser som soja og rasp. Fiskeri efter pelagiske arter kræver ikke udnyttelse af land, og foregår energieffektivt i de åbne vandmasser. Samtidig medfører vores brug af biprodukter og reststrømme fra fiskeriet en lavere miljøbelastning. Vel forvaltet er fiskeri desuden regenerativ fødevareproduktion, idet der kun fiskes, hvad biologerne anbefaler, for at bestandene opretholder den nødvendige gydebiomasse.

Ved at udnytte den blå biomasse bidrager vi til diversificering og øget modstandsdygtighed i EU’s biomassegrundlag. Vi mener, at akvatiske ressourcer, hvis de forvaltes ansvarligt, kan yde et betydeligt bidrag til EU’s grønne omstilling og selvforsyning. Den blå sektor bør betragtes som en central partner i opbygningen af en modstandsdygtig og bæredygtig europæisk bioøkonomi. Forarbejdningssektoren i en blå værdikæde spiller en nøglerolle i forhold til cirkularitet, effektiv ressourceudnyttelse og selvforsyning.

Særligt vedr. energi:

Et tredje punkt som formandskabet belyser i deres arbejdsprogram, men som ikke er medtaget i notatet fra ministeriet, er formandskabets fokus på energi og elektrificering. Vi bemærker i den anledning at elektrificering er en central del af den grønne omstilling og der er behov for store investeringer for at realisere omstillingen i vores sektor. Som en del af indsatsen arbejder vi for at få danske fiskemels- og fiskeolieproducenter inkluderes i støttemuligheder til energiomlægning på lige fod med andre industrier.

Der er et behov for betydelig og hurtig støtte til omlægning samt en udbygning af elnettet. Selvom den danske branche allerede har positioneret sig som et førende eksempel og ligger langt foran vores europæiske konkurrenter på miljøområdet, påpeges det, at uden adgang til alternative energikilder vil det kræve investeringer af en størrelse, som branchen ikke selv kan dække.

Vores medlemmer har en energikrævende produktion og er ofte placeret i egne af landet, hvor elforsyningen ikke er tilstrækkelig til at understøtte den nødvendige grønne omstilling. Vi opfordrer derfor til en hurtig udvidelse af elnettet for at sikre, at disse virksomheder har mulighed for at implementere bæredygtige energikilder og bidrage yderligere til europæiske klimamålsætninger.