MID har igen sendt høringssvar til betalingsbekendtgørelsen
2024.12.3
Marine Ingredients Denmark har den 3. december 2024 fremsendt høringssvar til Fødevarestyrelsens høring om ny betalingsbekendtgørelse (bekendtgørelse om betaling for kontrol af fødevarer, foder og levende dyr m.m.).
Vores branche oplever således fortsat diskrimination, eftersom visse typer foderprodukter – såsom korn af byg, hvede, havre, rug og triticale og forarbejdede produkter heraf, samt ferske og frosne animalske biprodukter som f.eks. kød, blod og afskær, jf. udkastet til bekendtgørelsens § 55 stk. 4 – er fuldstændigt undtaget mængdeafgiften. Dette er til trods for, at kontroludgifterne relaterer sig til disse fodertyper og -virksomheder.
I september 2024 indsendte vi data til Fødevarestyrelsen vedrørende de danske fiskemels- og fiskeolieproducenters betaling af både individuelle mængdeafgifter og de samlede beløb i forbindelse med mængdeafgiften. Disse data viser, at producenterne bidrager med en betydelig andel af mængdeafgiften. Det blev aftalt med styrelsen, at vi ville modtage en opdatering, hvilket vi også efterlyser i vores høringssvar.
Læs hele høringssvaret her: MID høringssvar til bekendtgørelsen om betaling for kontrol dec 2024