Høringssvar

MID har følgende bemærkning: Nye prioriteringskriterier på EHFF-tilskudsordningen

2020.10.30

Marine Ingredients Denmark (MID) argumenterer i nyt hørringssvar for, at fokus bør ligge på bæredygtighed fremfor vegetar-fisk, når man skal søge tilskud til udvikling af fremtidens fiskefoder. Læs her det netop afgivet høringssvar vedr. de nye prioriteringskriterier på EHFF-tilskudsordningen ’Fælles indsatser inden for akvakultur’.

Angående de reviderede prioriteringskriterier kan Marine Ingredients Denmark (MID) ikke støtte det understregede i punkt 3:

Dernæst prioriteres projekter, som tilvejebringer viden om mere bæredygtig fiskeproduktion i øvrigt, herunder udvikling af nye fodertyper og produktion af vegetar-fisk”.

Det er særligt valget af formuleringen ”vegetar-fisk” vi her hæfter os ved. For det første er det misvisende at kæde vegetar-fisk sammen med en mere bæredygtig fiskeproduktion, da det ikke i sig selv er dokumenteret mere bæredygtigt, at fiskefoder er plantebaseret. Ikke certificerede vegetabilske foderingredienser, som for eksempel soya og palmeolie, kan være langt mere klimabelastende, end mange animalske fodertyper.

Dernæst mener MID, at der i prioriteringen ligger et hensyn til industrien, der konflikter med foderindustriens og forbrugernes ønsker og visioner, jf. bl.a. anbefaling fra EU´s Aquaculture Advisory Council:

Environmental NGOs are promoting the consumption of what they regard more ‘vegetarian’ fish. Nevertheless, the reality is that present consumers are not only eating more carnivorous fish for the taste, but also because of the amount of omega-3 in the fish. Besides this, the present European aquaculture industry is dominated by carnivorous fish species. As AAC our target is a sustainable development of the European Aquaculture industry. Marine ingredients continue to provide essential nutrition for the industry, and that will remain so for the foreseeable future (AAC, 2019)”. [1]

Det bør også tages i betragtning, at Danmark er Europas største producent af marine ingredienser, der jf. ovenstående fortsat vil være en essentiel komponent i akvakulturens fodersammensætning, derfor finder vi det det kontraproduktivt at prioritere af erstatte netop denne ingrediens, hvis ernæringsmæssige ligemand til stadighed ikke er fundet.

På denne baggrund foreslår vi, at formuleringen i punkt 3 i de reviderede prioriteringskriterier ændres til en af følgende:

  • Dernæst prioriteres projekter, som tilvejebringer viden om mere bæredygtig fiskeproduktion i øvrigt.
  • Dernæst prioriteres projekter, som tilvejebringer viden om mere bæredygtig fiskeproduktion i øvrigt, herunder udvikling af foder.
  • Dernæst prioriteres projekter, som tilvejebringer viden om mere bæredygtig fiskeproduktion i øvrigt, herunder udvikling af bæredygtigt foder.

 

 

[1] AAC, 2019:

Aquaculture Advisory Council, Ratio of use of marine ingredients in fish feeds known as “Fish In Fish Out” (FIFO), 2019