News

Marine Ingredients Denmark på Folkemødet 2025

2025.6.17

Bornholm, 12. – 13. juni 2025 – Marine Ingredients Denmark deltog i årets Folkemøde på Bornholm, hvor vi havde mulighed for at engagere os i vigtige samtaler om havets ressourcer, bæredygtighed og fremtidens fødevarer.

Et af højdepunkterne var vores besøg på skibet Mari, hvor Danmarks Pelagiske Producentorganisation og Musholm A/S stod bag en række spændende arrangementer. Her blev der sat fokus på både akvakultur og pelagisk og bæredygtigt fiskeri – emner, der ligger os nært, da vi er placeret i midten af den blå værdikæde fra fangst til produktion af sunde spisefisk, og som er centrale for udviklingen af en ansvarlig og fremtidsorienteret blå fødevaresektor.

Derudover deltog vi i en række andre events, der blandt andet satte fokus på verdensmålene og mulighederne for at forsyne verden med sunde og bæredygtige fødevarer fra havet. Disse diskussioner er vigtige i forhold til vores rolle som leverandør af marine ingredienser med høj næringsværdi, som indgår i både foder og fødevarer globalt.

Vi tog også del i arrangementer, der handlede om miljøforurenende stoffer i havet – herunder PFAS – et område, vi i Marine Ingredients Denmark er meget optagede af, både i forhold til havmiljø og fødevaresikkerhed.

Det har været spændende og givende at deltage i Folkemødet 2025 og få mulighed for at repræsentere den danske fiskemels- og fiskeoliesektor i samtaler, hvor havets potentiale og udfordringer blev sat på dagsordenen.

Se flere billeder fra Folkemødet her: