Kommentar til DanWatch-artikel

DanWatch bringer i artiklen “Vi spiser den fattige verdens fisk” en række påstande, som Marine Ingredients Denmark gerne vil kommentere på.

I afsnittet “fem kilo fisk til ét kilo fiskemel” er overskriften den eneste påstand, der nærmer sig sandheden. I produktionen af fiskemel og fiskeolie regnes der typisk med ca. 25% reduktion fra råvare (hele fisk og fiskeafskær) til færdigt produkt, men herfra hopper kæden desværre af.

Laksefisk regnes for at være en meget fodereffektiv fødevare, hvilket typisk måles i FCR eller FER (feed conversion rate, feed efficiency rate), som, når det udregnes i videnskabelige undersøgelser, typisk fremkommer til at være ca. én for laks. Det vil sige, at for hver kilo foder, man giver en laks, vil den tage cirka ét kilo på. Og selvom laksefisk er nogle af de arter, der kræver mest fiskemel og -olie, vil der typisk kun være 25% i en foderblanding, hvoraf resten består af vegetabilske ingredienser, som fx. planter, soja, etc. Hertil kommer det faktum, at ca. 25% af fiskemel og -olie stammer fra afskær fra filetfabrikker og fiskeforarbejdning, hvilket med simpel hovedregning viser, at der i de fleste tilfælde vil være under ét kilo vildtfanget fisk til ét kilo laks. For andre opdrætsarter, som fx ferskvandsfisk og skaldyr, der kræver en mindre andel fiskemel og -olie i foderet, går der endnu mindre vildtfanget fisk til for at producere ét kilo opdrætsfisk. Dette er også helt på linje med de nyeste undersøgelser af “Fish In – Fish Out”, som er udført af IFFO og revideret af EU’s Aquaculture Advisory Council.

Artikelserien nævner desuden, at “ifølge FAO har 85 procent af verdens fiskebestande i dag nået maksimumsgrænsen for fiskeri eller er ved at kollapse” og citerer FAO’s seneste rapport. Det kan dog være svært at finde den påstand i rapporten, men det viser sig, at med lidt kreativ beregning, så inkluderer de påståede 85% de bestande, der fiskes efter de videnskabeligt støttede bæredygtige fiskeriniveauer “maximum sustainable yield” – eller MSY, som det kaldes. Det er altså bæredygtige fiskeriniveauer, som i de fleste tilfælde er de bæredygtige målsætninger, når der skal fastsættes kvoter. Nylig erfaring viser desuden, at man ikke altid burde tage skræmmekampagner om fiskerikollaps helt alvorligt.

Der skrives endvidere, at “næsten halvdelen af det fiskemel og fiskeolie, der importeres til EU, ender i Danmark.” Og i mens dette isoleret set ikke er forkert, så skyldes dette, at Danmark samtidig er blandt verdens største eksportører af fiskemel og -olie. Meget er derfor blot i Danmark som mellemstation, grundet vores geografiske position, før det fx sendes videre til Norge, som har verdens største akvakulturproduktion.