Industrifisk lander også på tallerkenen

Når man taler om industrifiskeri, taler man om den del af det pelagiske fiskeri, der leverer råvarer til produktion af fiskemel og fiskeolie, samt til andre foderformål.

Det pelagiske fiskeri i Nordsøen, der går til konsum, landes hovedsageligt i f.eks. Peterhead og Lerwick, på Færøerne, Hirtshals, Skagen, Ellös, Rönnäng, Kungshamn samt flere andre havne i Øresund både på dansk og svensk side, mens det, der går til fiskemel og fiskeolie, landes i Skagen, Hanstholm og Thyborøn, samt i Norge og Finland.

Når det kommer til det store, pelagiske industrifiskeri i Østersøen, handler det om fiskeri efter brisling og sild. Men da der ikke er efterspørgsel på brisling blandt forbrugerne, kan brislingen ikke afsættes til konsummarkedet. Hvad angår sild fra Østersøen, Det Botniske Hav og Botniske Golf, er efterspørgslen også meget lav, blandt andet på grund af disse silds indhold af miljøgifte. Imens den danske Fødevarestyrelse ikke har restriktive anbefalinger for Østersøsild, anbefaler man i Sverige kun et begrænset forbrug, selvom toksinindholdet i sild i Østersøen i dag er langt under grænseværdien.

Den lave efterspørgsel, særligt på det svenske marked, betyder, at prisen på Østersøsild ofte er lav, hvorfor fartøjerne ofte får det samme beløb for at sælge sild til fiskemel og fiskeoliefabrikker, som hvis de sælger mere direkte til forbrugerne. Det er tilmed ofte lettere at sælge til fabrikkerne, fordi de alligevel aftager brisling, og de fleste fangster består normalt af sild med en lille bifangst af brisling.

Det er dog ikke nogen dårlig ting. Der er faktisk flere fordele ved at sildene ender hos fiskemel- og fiskeoliefabrikkerne. Når fabrikken forarbejder sildene, fjerner de nemlig miljøtoksinerne fra det færdige fiskemel og fiskeolie, således af de giftstoffer, der findes i sild, ikke Mindst fra Den botniske bugt, tages ud af fødekæden.

Cirka 80% af den danskproducerede fiskemel og fiskeolie går til produktion af foder til akvakultur (opdræt af laks, ørred mv.), 15% til landbruget (særligt smågrise), og de sidste ca. 5% går til kæledyrsfoder. Det er altså omkring 95% af de fisk, der laves til fiskemel og fiskeolie i Danmark, der via landbrug og akvakultur ender på forbrugernes tallerken. Akvakulturindustrien har endda udviklet sig så meget de sidste år, at det i dag kræver mindre end 1 kilo industrifisk at producere 1 kilo laks.

Størstedelen af det pelagiske fiskeri, herunder det store pelagiske fiskeri, er således direkte eller indirekte et fiskeri til forbrug. I Skagerrak, Nordsøen og Nordatlanten er det hovedsageligt direkte forbrugsfiskeri og i Østersøen er det hovedsageligt indirekte forbrugsfiskeri, idet sild / brisling går en omvej over fiskemel- og fiskeoliefabrikkerne og laksefarmene, før de forbruges som giftfri laks i stedet for problematiske sild.

Artiklen tager udgangspunkt i analysen af Anders Svensson på fiskeribloggen Njord. Læs den her.