Events

Fremtidens industrifiskeri

2019.6.19

Den 18. juli blev der afholdt møde om ”Fremtidens industrifiskeri” i Utzon Center Ålborg på initiativ af MID, DFPO og DPPO. Baggrunden for mødet er, at Dansk industrifiskeri er presset fra flere sider, også selvom potentialet er højt. ICES sætter lavere og lavere kvoter, tobisforvaltningen fungerer ikke, Nordsøen virker ikke til at være lige så produktiv som tidligere, og Norge presser på for at få taget et opgør med sildebifangstkvoten. Erfaringerne med brislingkvoten for 2019/2020 illustrerede, at selv når fiskeriet har en god sag, er det til stadighed mere og mere problematisk politisk at få ændret på TAC’en. Dette skyldes primært, at EU-kommissionen i overvejende grad slavisk følger den biologiske rådgivning fra ICES.

På mødet blev tre hovedemner diskuteret:

  1. Forvaltningsplaner for industriarterne (tobis, brisling og sperling);
  2. Den biologiske rådgivning og hvordan erhvervet kan påvirke både rådgivning og forvaltning;
  3. Fremadrettede initiativer.

Forvaltningsplaner for industriarterne

For tobis har der været fokus på at få områderne fjernet eller som et minimum sikre, at den enkelte fisker har frihed til at fiske i de områder, hvor fiskeriet er bedst uafhængigt af, om det er i Område 1, 2 eller EU-delen af 3. Status for Område 4 er, at det holdes udenfor, da det er politisk ømtåleligt i og med, at det har stor UK-bevågenhed, og derfor vurderes det, at hvis område 4 inkluderes, så risikerer man at hele processen forhales. Detaljerne i planen er endnu ikke helt klare, men princippet i den dynamiske bankemodel vil være at for at få den øgede områdefleksibilitet indført, så må man acceptere, at man i visse områder og under visse omstændigheder lægger et loft på hvor mange banker, der må fiskes på indenfor en sæson. Planen er endnu ikke så fremskredet, at detaljer omkring kvotefastsætning er på plads. Planen er heller ikke perfekt, men den er et skridt på vejen til at sikre en proces, hvor tobisfiskeriet kan fastholdes.

Uden en forvaltningsplan for en bestand leverer ICES en rådgivning baseret på ICES’s egne standardmetoder. Derfor er forvaltningsplaner et af de (få) instrumenter, der er for at indgå i en dialog omkring forvaltningen af bestandene og påpege de steder i ICES-systemet, hvor der er fejl og forkerte antagelser. Derfor har erhvervet taget initiativ til at udvikle forvaltningsplaner, og meget af mødet blev brugt på at diskutere Management Strategy Evalueringer (MSE), som er den måde ICES evaluerer konsekvenserne af en given forvaltningsplan.

På mødet blev det understreget flere gange, at det er vigtigt, at områderne skal væk, og at den biologiske basisviden omkring tobis er forkert eller i bedste tilfælde mangelfuld. Tobisvandring mellem områder er stadig uklart, dynamikken henover sæsonen kendes ikke ordentligt, og konkurrence mellem stærke årgange og nye rekrutter er ikke taget med i betragtning.

For brisling har kvoterådgivningen 2019/2020 vist, at den tilgang, som ICES har, ikke er rimelig, i og med at ”forsikringen” i form af ufisket fisk der skal betales for at sikre, at man med 95% sikkerhed ikke rammer under referencepunkterne, er urimelig høj. I 2019/2020 svarer den ”forsikring” til mere en 200.000 tons og skyldes, at man har sat Fcap lavt; specielt set i et historisk perspektiv.

På mødet blev det understreget, at brislingbestanden er rigtig stor og fiskeriet godt. Begrænsninger i fiskeriet, når fangstmulighederne er der, er et stort problem for erhvervet. At fiskeriet begrænses i dårlige sæsoner er til at leve med, men når fiskene er der, og forholdene er til at fiske dem, er begrænsninger ikke rimelige. Der var også enighed om, at erhvervets tab ved begrænsninger, når fangstmulighederne er der, skal belyses bedre.

For sperling er ideen at forvaltningen for fremtiden bliver således, at man er sikret en minimumskvote på bekostning af også at indføre en maksimumskvote. Forslaget som det ligger nu er et minimum på 30 000 tons og et maksimum på 150.000 tons. Status for forslaget er, at det afventer EU-Norge-forhandlinger omkring fordelingen af sperling.

På mødet blev det understreget, at hvis sperling også indgår i EU-Norge balancen med 10-15 000 tons, når kvoten er lav, så er en minimumskvote på 30 000 tons for lav til at sikre et dansk fiskeri.

Den biologiske rådgivning

Målet med en diskussion omkring den biologiske rådgivning var ikke alene at identificere, hvor erhvervet mener, rådgivningen er forkert, men hvordan erhvervet kan få ændret på det.

Som oplæg til dette punkt blev gennemgået tidligere projekter, som DTU Aqua har haft med erhvervet. Ligeledes blev det understreget, at der til august vil være finansiering via EMFF (ca. 14 mio.) til at igangsætte en række projekter i samarbejde med Aqua.

Det blev også påpeget, at DTU-Aqua må være mere aktive i at melde ud, hvad det er for informationer, de behøver for at sikre dansk industrifiskeri. Flere fangstprøver, echolod-information eller andet. Aqua må melde, ud hvad de ønsker og samtidig også blive bedre til at samarbejde og have en dialog omkring ICES-rådgivningernes svagheder i stedet for altid at bakke 100% op om ICES.

Fremadrettede initiativer

På mødet blev der foreslået en række tiltag, som på sigt vil kunne sikre, at erhvervet får en bedre indgangsvinkel til at diskutere den biologiske rådgivning med DTU-Aqua og ICES-regi.

Konkret blev det foreslået at investere i at undersøge følgende nærmere:

  • Muligheden for at få tilknyttet erhvervs-ph.d. og/eller erhvervs post doc.
  • Skal der en ny model til for bestandsvurdering af kortlivede arter?
  • Sikre fokus på de kommende EMFF-ansøgninger, hvor erhvervet bør prioritere:
    • Analyse af den nuværende brislingforvaltning, og hvad det koster for dansk fiskeri;
    • Konsekvenserne og mulighederne for at ændre ICES-risiko niveau fra 5% til 10%;
    • Sikre en opfølger til Fmsy projektet;
    • Hvordan dokumenterer vi forholdene på havet så den viden kan bruges i det biologiske arbejde?
    • Mærkningsprojekt for tobis.
  • Forsætte arbejdet med at få fjernet områdeinddelingen i tobisfiskeriet.
  • Forsat fokus på bifangstproblematikkerne i industrifiskeriet, specielt i relation til den forventede øgede kontrol som resultat af EU’s åbningsskrivelse til Danmark.

Oplæg til diskussion af forvaltningsplan for tobis: Klik her