News

Formanden om Brexitpulje: Kompenser resten af fiskeindustrien på lige fod med fiskerne

2021.10.27

Følgende indlæg af Jes Bjerregaard, formand for MID, blev bragt i Altinget d. 25. oktober.  

Brexit har sat fiskeindustrien under pres.

Det er kommet til udtryk på mange måder, men senest – og måske tydeligst – for en måned siden, da fiskemels- og fiskeoliefabrikken FF Skagen måtte lukke deres fabrik i Hanstholm efter at have fejret 50-års jubilæum i 2019.

Det er trist for de medarbejdere, der nu har mistet deres job – ikke fordi fabrikken i Hanstholm var dårligt drevet, men som en naturlig konsekvens af, at adgangen til råvarer er blevet forværret. Her spiller Brexit en afgørende rolle.

Man kan dele råvaregrundlaget til fiskemelsindustrien op i to segmenter: Helfisk og afskær. De hele fisk tæller arter som sperling, brisling, blåhvilling og tobis, hvor der ikke er et marked for forbrugerne. Det er dem, som vi i branchen kalder for industri- eller proteinfisk.

Her har Danmark mistet 28.106 tons råvarer som en direkte konsekvens af brexitaftalen med briterne. Det giver en årlig tabt eksportværdi på cirka 77 millioner kroner for de danske fiskemels- og fiskeolieproducenter. Hertil kommer mistet afskær.

Når man fileterer en fisk, kasseres cirka halvdelen af fisken (ben, skind, indvolde), men dette er en værdifuld ressource for vores produktion af foderingredienser. På grund af Brexit har vi mistet cirka 7.000 tons afskær, hvilket betyder en eksportnedgang på cirka 20 millioner kroner årligt.

Brexit har kostet fiskemelsindustrien 97 millioner
Når regnestykket gøres op, har brexitaftalens kvoteoverførsler til briterne altså kostet fiskemelsindustrien en nedgang i råvarer svarende til knap 97 millioner kroner om året i tabte eksportindtægter.

Og så er vi ikke engang begyndt at tale om de øgede eksportomkostninger samt den potentielle afsætningsnedgang til vores fjerdestørste marked.

Det kommer ikke som en overraskelse for nogen (måske med undtagelse af briternes premierminister), at Brexit forårsager bølgeskvulp, der kan mærkes på økonomi og erhvervsliv.

Ej heller, at disse bølgeskvulp rammer fiskeindustrien særligt hårdt. Netop derfor har EU etableret den 40 milliarder kroner Brexit Adjustment Reserve, der skal afbøde de økonomiske konsekvenser af briternes udtræden af unionen.

Fiskerne skal kompenseres for mistede kvoter
Fiskerne har mistet kvoter og skal kompenseres. Men ophugning af fartøjer hjælper jo ikke industrien på land.

Vi får ikke flere råvarer af, at der kommer færre fartøjer. Tværtimod bliver der nu et mindre incitament til at fange de mindre rentable arter såsom sperling, hvor fiskerne i øjeblikket kun fanger tre fjerdedele af kvoten.

Det er fint og retmæssigt at kompensere fiskerne for, at de har fået frataget deres kvoter. Kvotesystemet i Danmark er jo sat sådan sammen, at fiskerne har købt en andel af Danmarks adgang til den ressource, som fiskene er. Fiskernes kvoter er dermed at betragte som privat ejendom, og de må kompenseres for det tab, som de har haft.

Jeg vil dog gerne slå på tromme for, at politikerne i deres forhandling om tildeling af den milliardstore brexitpulje husker, at den danske fiskerisektor er andet og mere end fiskere og fartøjer.

Vi har en stor underskov af direkte og indirekte afhængige industrier og følgeerhverv, der er stærkt påvirket af Danmarks nu begrænsede adgang til havets ressourcer.

Vi har på lige fod med fiskerne brug for direkte kompensation for det tab, som vi er blevet påført, hvis vi skal sikre en fremtidig dansk fiskeindustri både til vands og på land.