Fiskerikontrol: Danmark har været foregangsland – nu skal de andre med
2021.3.9
Følgende indlæg blev bragt af Finans d. 09/03 2021 .
For nylig faldt der afgørelse i en svindelsag i den norske fiskeindustri. Den anklagede blev frifundet anklager om, for egen vindings skyld, at have stjålet 10 containere med fiskemel. Der fremkom under retssagen stærke påstande om, at der systematisk var ”snydt på vægten” ved at underrapportere råvarer modtaget på fabrikken.
Det er ikke første gang, der meldes om snyd på vægtskålen i fiskeindustrien, men vi bør sikre, at det bliver sidste gang. En skudsikker landingskontrol skal forhindre, at der kan svindles med vejning af fisk, når skibene losser deres fisk i havnene. Og her er Danmark for alvor gået forrest.
De danske opkøbere af pelagisk fisk, såsom sild og makrel til konsum samt brisling og tobis til fiskemel og fiskeolie, har de seneste år – i samarbejde med de danske fiskeres organisationer og myndigheder – gennemført en gennemgribende modernisering i form af nye kontrol – og vejesystemer, samt moderne metoder til datahåndtering. Det har blandt andet resulteret i en fælles code of conduct for den danske fiskemelsindustri samt en europæisk branchestandard for vejning af usorterede pelagiske landinger.
På myndighedssiden har Danmark den måske strammeste og mest vidtgående kontrol i Europa, der bl.a. indeholder krav om prøvetagning, artssortering og vejning. Reglerne har skabt udfordringer for de danske opkøbere, men de står til gengæld som en skudsikker garanti for, at ét kilo altid er ét kilo; i hvert fald de danske havne. Men naturen interesserer sig som bekendt ikke for landegrænser, og derfor skal kontrollen også gennemføres ensartet i EU, når der skal sikres en effektiv og bæredygtig forvaltning af vores fælles fiskebestande.
De pelagiske fiskefartøjer er i dag så store og fleksible, at de let kan vælge hvilken havn de
ønsker at lande deres fangst i. De laster typisk flere hundrede tons pr. fangst og op til over
3.000 tons. Det skaber en sund konkurrence mellem havnene på effektivitet, logistik og pris. Men hvis vi ikke harmoniserer spillereglerne rundt om i Nordatlanten og Østersøregionen, risikerer vi, at fiskerikontrollen bliver et konkurrenceparameter, hvilket vil være særdeles uheldigt.
Når vi virkelig vil en bæredygtig forvaltning af fiskeriet, der rækker ud over den danske grænse, så kræver det at:
- Når der er tale om usorterede landinger af ferske, pelagiske arter, uanset om det er til industri- eller konsumformål, kan vejning alene udføres af myndighederne eller af overvågede, registrerede og autoriserede tredjepartsoperatører
- Vejesystemer skal være godkendte og vægte/teknik skal være sikre og ikke kunne manipuleres.
- Losning og vejning skal være kameraovervåget.
- Vejeresultater skal lagres og sendes direkte (i realtid) til de kompetente myndigheder sammen med billeddata fra losning og vejning.
- Vejningen af alle pelagiske arter landet fra bulklaster skal følge nationale prøvetagningsplaner godkendt af Kommissionen efter fælles og ens kriterier.
I den sidste ende handler det også om, at dansk pelagisk fiskeindustri skal have en fremtid. Hvis ikke reglerne bliver harmoniseret, må vi forvente en kraftig nedgang i adgangen til råvarer. Så derfor: ved landing af bulklaster af alle usorterede pelagiske ferske arter ikke kun i Danmark, men i hele Nordatlanten og Østersøregionen skal vejning og artsbestemmelse foretages af myndighederne selv eller af en uvildig certificeret monitoreret 3-part, der arbejder efter definerede klare ens regler, i registrerede godkendte havne, og anvender godkendt certificeret vejeudstyr.
Af Anne Mette Bæk, direktør i Marine Ingredients Denmark, og Poul Melgaard, direktør i Danish Seafood Association