News

Fiskeafgiftsfonden: Ansøgningsrunden for 2024 er åbnet

2023.7.13

Er I interesseret i at uddanne jeres medarbejdere eller sætte projekter i gang, der kan styrke fiskeriets udvikling? Så ansøg om midler fra Fiskeafgiftsfonden for 2024 inden den 1. september 2023. Fiskeafgiftsfonden har nu åbnet for ansøgningsrunden for 2024. Der forventes at være 11-12 mio. kr. at søge om, og som altid er der to projektområder at søge under.

Projektområde 1 omfatter ansøgninger om tilskud til uddannelsesprojekter – helt konkret fiskeriets lærlinge- og efteruddannelse – og her er der afsat 7,5 mio. kr. De resterende midler kan søges under projektområde 2, som dækker en bred vifte af formål, der alle styrker fiskeriets udvikling. Her er der i år et særligt fokus på projekter, der fremmer muligheder for rådgivning til danske fiskere eller fremmer videnskabeligt arbejde, forsøg, forskning og formidling med værdi for dansk fiskeri.

Gå ind på hjemmesiden og se mere om mulighederne. Ansøgningsfristen er den 1. september.