Københavns Universitets Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, IFRO, har netop publiceret en rapport, der undersøger klimaaftrykket for fiskeopdræt i akvakultur. Rapporten er en samling af den tilgængelige viden om klimaaftryk, målt i CO2-ækvivalenter (CO2-e), for fisk opdrættet i forskellige typer af anlæg. De væsentligste pointer er:

Der er i litteraturen udpræget enighed om, at foderet er det vigtigeste input, når man skal undersøge klimaaftrykket i akvakultursammenhæng. Derfor lægges der også særligt vægt på foderkonverteringraten (FCR). Den gennemsnitlige FCR er tabel 1 nedenfor udregnet til 1,6, dog med mange forskellige arter og anlægstyper.

Det er desuden af stor betydning for produktets klimaaftryk om afskær/restprodukter fra opdrætsfiskene bliver anvendt til andre produktioner, for eksempel af fiskemel og fiskeolie. På samme måde har det også indflydelse på klimaaftrykket, hvor stor en andel af akvakulturfoderet der stammer fra afskær.

Fisk er mere klimaeffektivt end soja

Rapporten gennemgår også tidligere LCA-studier af fiskemel- og olie sammenlignet med sojamel- og olie. Her bekræfter flere studier, at når man indregner effekt af afskovning af land anvendt til sojaopdræt i Brasilien, så er klimaeffekten af fiskemel- og olie langt lavere.

“Klimaeffekten af fiskemel og fiskeolie er med henholdsvis 1.310 og 2.190 kg CO2-e per ton foder på nogenlunde samme niveau som de foregående studier.[…] Klimaeffekten af sojamel og sojaolie fra Brasilien udgør henholdsvis 6.250 og 7.940 kg CO2-e per ton foder. 80 procent stammer fra primærproduktion. Dette er fire-fem gange så højt som for fiskemel/fiskeolie og væsentligt højere end identificeret i de foregående studier. Forskellen skyldes primært, at dette studie indregner klimaeffekten af afskovning af land anvendt til sojaopdræt i Brasilien og ses i form af faldende oplagring af CO2-e i regnskovene ”

Også nogle af de alternative fodertyper blev gransket i rapporten. Et studie fra 2020 undersøgte klima- og miljøeffekten i et LCA-studie af blandt andet de to alternative fodertyper insektmel af soldaterflue iblandet vegetabilske ingredienser og tørret mikroalge-biomasse, der har en klimaeffekt på 1.023 og 15.371 kg CO2-e per ton foder for henholdsvis insektmel og tørret mikroalgebiomasse. Det er altså kun førstnævnte, der kan anses som et bæredygtigt supplement.

Laks er næstbedst – sild og makrel er bedst

Overordnet set konkluderer rapporten, at vildtfanget pelagiske fisk er det mest klimavenlige animalske fødevarevalg, mens produkter fra akvakultur som laks og ørred og demersale arter som torsk er det næstbedste alternativ.

Rapporten konkluderer endvidere, at akvakultur kan blive et endnu mere konkurrencedygtigt erhverv målt på både klima- og miljøeffekter, fordi produktionsformen stadig er relativt ny, og at der derfor i forhold til andre animalske produktioner er flere effektiviseringsgevinster at hente i dette erhverv.

Læs hele IFRO rapporten her