Erhvervspuljen og Investeringsstøtten åbner for ansøgninger den 2. marts 2026
2026.2.20
Erhvervspuljen og Investeringsstøtten åbner igen for ansøgninger den 2. marts 2026 kl. 12. I år er der afsat 217,7 millioner kroner til Erhvervspuljen og 49,1 millioner kroner til Investeringsstøtten, hvilket giver virksomheder gode muligheder for at søge støtte til både energibesparelser og CO₂‑reducerende tiltag.
Erhvervspuljen yder støtte på enten 20 øre pr. sparet kWh pr. år over tiltagets levetid eller 1.000 kroner pr. sparet ton CO₂ pr. år. Investeringsstøtten yder tilskud på 1.000 kroner pr. sparet ton CO₂.
Tidligere har store virksomheder inden for fiskeforarbejdning været udelukket fra at søge støtte, hvilket har begrænset mulighederne for at gennemføre nødvendige energiforbedringer. Selvom branchen allerede er blandt de mest miljøeffektive i Europa, har manglen på adgang til disse puljer gjort det vanskeligt at realisere yderligere grønne investeringer. Efter mange års arbejde og dialog er det lykkedes at få den danske fiskeforarbejdningssektor – herunder danske fiskemels- og fiskeolieproducenter – inkluderet.
Yderligere information om puljerne, ansøgningskrav, vejledninger og direkte adgang til ansøgningsportaler findes her:
- Erhvervspuljen: Erhvervspuljen: Tilskud til den grønne omstilling
- Investeringsstøtten: Investeringsstøtten: Støtte til CO2-intensive virksomheder


