News

Anbefalinger fra Vækstteam for Ingrediensbranchen

2019.1.10

Hvert år omsætter den danske ingrediensbranche for 40 mia. kroner og er en vigtig, men forholdsvis ukendt del af den danske fødevareklynge. Branchen bidrager til FN’s verdensmål og indeholder et enormt økonomisk potentiale.

Torsdag den 10. januar modtog miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen anbefalinger til, hvad regeringen kan gøre for at understøtte ingrediensbranchen.

Formanden for Marine Ingredients Denmark, Johannes Palsson, har været en del af Vækstteamet for Ingrediensbranchen, som blandt andet peger på, at branchens unikke styrkeposition er koblet til dens bidrag til bæredygtig vækst og og sundhed. De danske fiskemels- og olieproducenter bidrager blandt andet hertil ved at levere bæredygtigt fiskefoder rigt på omega-3.

Læs anbefalingerne her: Foodshakers – Vækstteam for ingrediensbranchens anbefalinger til regeringen december 2018.