Nordeuropas fiskebestande er i fremgang

Fiskeriindsatser fra FN og EU betyder, at Nordeuropas fiskebestande er i fremgang. Sammen med en boomende akvakultur betyder det mere bæredygtig fisk på tallerkenen.

Det kedelige først: Globalt set er der stadigvæk overfiskede bestande, og det er et problem. Særligt i Sortehavet og Middelhavet står det skidt til, og der er områder i især Sydøstasien og Afrika samt i internationalt farvand, hvor der forekommer ulovligt fiskeri.

Men – og det er den gode nyhed – FNs Fødevare og Fiskeriagentur, FAO, arbejder for at hindre såkaldt IUU fiskeri – illegalt, ulovligt og urapporteret fiskeri. Og EU vedtog i 2010 IUU-forordningen, der skal forebygge, afværge og udrydde IUU fiskeri, ligesom den effektivt hindrer handel med ikke lovlig fisk i EU.

IUU-indsatsen har hjulpet den positive udvikling i Europa godt på vej, og FAO kunne i juni 2020 rapportere, at 78,7% af verdens fisk og skaldyr nu fiskes bæredygtigt, hvilket efterlader lidt over 1/5 (21,3%) af verdens fisk og skaldyr, der fortsat ikke fiskes bæredygtigt.

I Europa har vi en effektiv fiskeripolitik og antallet af bestande, der fiskes inden for den biologiske rådgivning er mere end fordoblet siden 2003. Det viser opgørelser fra Den Europæiske Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri (STECF). I dag fiskes 63% af de europæiske bestande indenfor den biologiske rådgivning, og i Østersøen er vi helt oppe på 6 ud af 7 bestande.

Nogle bestande er underfisket

Det går altså fremad for vores fiskebestande, der i store træk er forvaltet sundt og bæredygtigt på niveauer, hvor bestandene kan reproducere sig selv. Faktisk er fiskeritrykket for flere bestande i Europa faldet til omkring 1/3 af, hvad det lå på i 80’erne og 90’erne, hvilket har fået nogle forskere og biologer til at påpege, at man faktisk nu underfisker nogle bestande.

Når man underfisker betyder det, at fiskebestandene får en størrelse, hvor en uhensigtsmæssig stor del af fiskenes energi bliver brugt til at overleve fremfor at vokse. Argumentet er, at når fiskene lever for tæt, bliver der konkurrence om føden, og resultatet er dårlig vækst for den enkelte fisk og for bestanden af fisk. Det har en række anerkendte internationale forskere netop belyst i et stort studie af europæiske fiskebestande.

Akvakulturen sikrer fremgangen i forbruget

Når man taler om bæredygtighed i fiskeriet, menes der meget konkret, at fiskeriet skal være på et niveau, der sikrer, at det kan fortsætte på ubestemt tid. Hverken mere eller mindre. Og der er ingen tvivl om, at vi på verdensplan ikke kan øge fiskeritrykket, så den kan brødføde den voksende globale befolkning.

Her kommer akvakulturen ind i billedet, for de sidste 30 år, er andelen af fisk fra akvakultur steget eksplosivt, mens niveauet for vildtfanget fisk er forblevet næsten konstant.

FN estimerer, at der i 2050 vil være 9,7 mia. mennesker på jorden og ifølge FAO skal fødevareproduktionen øges med 70 % for at kunne brødføde de næsten 10 mia. mennesker. Den totale globale fiskeproduktion forventes at stige fra 179 mio. tons i 2018 til 204 mio. tons i 2030, og her udgør akvakulturen den fulde stigning på 25 mio. ton.

Fisk spiser fisk

Selvom det langt fra udgør hele akvakultursektoren, er laks den vigtigste art for fiskeopdræt i Nordeuropa. Og som alle andre rovfisk, har laksen brug for at blive fodret med fisk. Det løser man i akvakulturen ved at inkludere fiskemel og fiskeolie som strategiske ingredienser i foderblandingen.

Fiskemel og fiskeolie bliver i Danmark produceret af små, kortlivede fiskearter, der ikke har nogen interesse for forbrugerne, f.eks. den lille tobis, der både økonomisk og målt på mængde er blandt de vigtigste arter i Danmark.

Danmark er en af verdens førende producenter af fiskemel og fiskeolie og fordi behovet for fiskemel og fiskeolie er stort, er der forsket meget i at optimere dets anvendelse i foderblandinger til fisk. Det har medført, at fiskemel er gået fra at være den primære ingrediens i laksefoder, til at det bliver anvendt i mindre mængder som strategisk ingrediens, når det er særlig gunstigt for fisken. Fiskemel og fiskeolie sikrer god tilvækst og dyrevelfærd hos opdrætsfiskene, og sikrer, at der er den sunde omega3-olie i de fisk, der lander på forbrugernes tallerkener.

Cirkulær proces sikrer øget forsyning

Ydermere er fiskemelsindustrien en stor aftager af det afskær, der kommer fra fileteringen af fisk. FAO estimerer, at cirka 1/3 af verdens forsyning af fiskemel kommer fra afskær, og det er igennem bedre udnyttelse af dette restprodukt, at volumen kan stige.

Dermed opnår man en cirkulær og bæredygtig proces, hvor restprodukterne fra fileteringen af opdrætsfisk bliver forarbejdet til fiskemel, der igen ender i akvakulturen, og sidenhen på den voksende befolknings tallerkener.

På den måde kan vi også i fremtiden efterkomme det stigende behov for sunde fødevarer uden at kompromittere fiskebestandenes bæredygtighed.

Denne artikel blev d. 23/03-2021 publiceret hos Verdens bedste fødevarer