Blog: nye krav til opkøbere af fisk

2020.1.24

De danske fiskemelsfabrikker køber hvert år proteinfisk for ca. 1 mia. kr. fra danske og udenlandske fiskerfartøjer, og det danske fiskeri efter små kortlivede arter og produktionen af fiskemel og fiskeolie er en dansk styrkeposition, som hvert år sikrer en dansk eksport på knap 4 mia. kr.

Når fisken landes direkte fra fartøjet til fabrikken, har det gennem en årrække været en autoriseret og uafhængig virksomhed, der vejer fisken (hvilket siden Kong Christian den 5. er blevet kaldt en kongelig vejer og måler).

At vejningen skal foregå sådan, er besluttet ved en dansk lov for landinger af usorterede arter, som fx tobis, brisling og blåhvilling, og det hjælper til at sikre en uvildig vejning af fangsten, således at både kvoteafskrivningen og afregningen bliver udført korrekt og transparent – og uden interessekonflikt mellem fiskeren og fabrikken.

Fra 1. januar 2020 er der kommet nye regler til opkøbere af fisk, herunder for de usorterede landinger af proteinfisk. Nu er det et krav, at der ved landing af usortede fangster udtages prøver, der sorteres med det formål at få et bedre indblik i fangstsammensætningen af de fiskearter, som er med i landingen.

Dette er et tiltag, som vi i Marine Ingredients Denmark byder velkommen. MID vil dog samtidig også anbefale, at de danske fiskerimyndigheder tager inspiration fra de gældende regler om vejning og indfører tilsvarende krav om, at prøvetagningen af usorterede fangster skal udføres af en autoriseret tredjepart. Det vil, med samme argumenter som ved vejning, sikre en uvildig prøvetagning, hvor eventuelle uoverensstemmelser afgøres af den uafhængige tredjepart.

MID vil også anbefale, at ministeriet analyserer de mulige konsekvenser, som en overgang fra de hidtidige stikprøvebaserede fangstopgørelser til kontrol på alle landinger kan få for opgørelse af fangstsammensætningen og afskrivingen på kvoterne. Vi finder det i den forbindelse helt afgørende, at der udvikles en klar politik for afskrivning af bifangster efter den såkaldte 9%-regel, hvis dette skal vise sig nødvendigt.

 

Hvilken tobiskvote kan vi forvente i 2020?

2020.1.14

Det såkaldte tobis-skrabetogt, som blev udført af DTU-Aqua i november/december 2019 med fartøjerne “Arctic Hunter” og “Reykjanes”, giver en første indikation på mulighederne for at fange tobis i 2020.

Formålet med skrabetogtet er at indsamle tobis nedgravet i havbunden, vha. en modificeret muslingeskraber, for efterfølgende at kunne give en prognose for størrelsen af 2019 årgangen af tobis vha. indeks for aldersgruppe 0 i tobis område 1r, 2r og 3r.

På kortene herunder angiver de gule områder de historiske tobis-fiskebanker og de røde boller viser fangsterne af tobis på de fast skrabepositioner i 2018 og i 2019. Størrelsen af de røde boller angiver antal tobis pr. times skrab. Ved at sammenligne fangsterne i 2018 og 2019 fremkommer følgende:

  • For Område 1r er der i 2019, 23 % flere tobis i fangsterne sammenlignet med 2018.
  • For Område 2r er der i 2019, 200% flere tobis i fangsterne sammenlignet med 2018.

Resultaterne af skrabetogterne tyder på, at vi kan forvente en forholdsvis god tobiskvote i 2020 i både område 1r og 2r. Hvor store kvoterne bliver, afhænger endeligt af, hvordan de enkelte skrabestationer bliver vægtet ved beregningen af rekrutteringsindeks og af gennemsnitsvægten på tobis i fangsterne i 2019.

DTU Aqua forventes at præsentere skrabetogt-resultaterne for erhvervet i januar 2020. Tobis-kvoterne for områderne beregner DTU Aqua og ICES sidst i januar 2020.

Rådgivningen fra ICES for fangst af tobis i områderne i 2020 offentliggøres den 27. februar 2020 på ICES hjemmesiden klik her.

I marts meddeler EU Kommissionen de endelige TAC’er og kvoter for områderne og fiskeriet indledes 1. april.

Kommentar til DanWatch-artikel

2019.10.28

DanWatch bringer i artiklen “Vi spiser den fattige verdens fisk” en række påstande, som Marine Ingredients Denmark gerne vil kommentere på.

I afsnittet “fem kilo fisk til ét kilo fiskemel” er overskriften den eneste påstand, der nærmer sig sandheden. I produktionen af fiskemel og fiskeolie regnes der typisk med ca. 25% reduktion fra råvare (hele fisk og fiskeafskær) til færdigt produkt, men herfra hopper kæden desværre af.

Laksefisk regnes for at være en meget fodereffektiv fødevare, hvilket typisk måles i FCR eller FER (feed conversion rate, feed efficiency rate), som, når det udregnes i videnskabelige undersøgelser, typisk fremkommer til at være ca. én for laks. Det vil sige, at for hver kilo foder, man giver en laks, vil den tage cirka ét kilo på. Og selvom laksefisk er nogle af de arter, der kræver mest fiskemel og -olie, vil der typisk kun være 25% i en foderblanding, hvoraf resten består af vegetabilske ingredienser, som fx. planter, soja, etc. Hertil kommer det faktum, at ca. 25% af fiskemel og -olie stammer fra afskær fra filetfabrikker og fiskeforarbejdning, hvilket med simpel hovedregning viser, at der i de fleste tilfælde vil være under ét kilo vildtfanget fisk til ét kilo laks. For andre opdrætsarter, som fx ferskvandsfisk og skaldyr, der kræver en mindre andel fiskemel og -olie i foderet, går der endnu mindre vildtfanget fisk til for at producere ét kilo opdrætsfisk. Dette er også helt på linje med de nyeste undersøgelser af “Fish In – Fish Out”, som er udført af IFFO og revideret af EU’s Aquaculture Advisory Council.

Artikelserien nævner desuden, at “ifølge FAO har 85 procent af verdens fiskebestande i dag nået maksimumsgrænsen for fiskeri eller er ved at kollapse” og citerer FAO’s seneste rapport. Det kan dog være svært at finde den påstand i rapporten, men det viser sig, at med lidt kreativ beregning, så inkluderer de påståede 85% de bestande, der fiskes efter de videnskabeligt støttede bæredygtige fiskeriniveauer “maximum sustainable yield” – eller MSY, som det kaldes. Det er altså bæredygtige fiskeriniveauer, som i de fleste tilfælde er de bæredygtige målsætninger, når der skal fastsættes kvoter. Nylig erfaring viser desuden, at man ikke altid burde tage skræmmekampagner om fiskerikollaps helt alvorligt.

Der skrives endvidere, at “næsten halvdelen af det fiskemel og fiskeolie, der importeres til EU, ender i Danmark.” Og i mens dette isoleret set ikke er forkert, så skyldes dette, at Danmark samtidig er blandt verdens største eksportører af fiskemel og -olie. Meget er derfor blot i Danmark som mellemstation, grundet vores geografiske position, før det fx sendes videre til Norge, som har verdens største akvakulturproduktion.

Naturmødet 2019

2019.5.27

Marine Ingredients Denmark deltog sammen med DFPO, DPPO og Dansk Akvakultur på Naturmødet 2019 i Hirtshals. Her udstillede vi produktprøver af fiskemel, fiskeolie og frisk fangede tobis samt fortalte gæsterne om den gode udnyttelse af ressourcerne og danske bæredygtige produktion af fiskemel og -olie.

Vi vil derfor gerne takke for et godt samarbejde, men ikke mindst et stort tak til alle interesserede gæster og besøgende, der lagde turen forbi teltet ”Fiskens verden”.

 

 

EU’s reform af CO2-kvoter rammer danske producenter hårdt

2019.5.8

I 2018 vedtog man i EU et nyt og revideret kvotehandelsdirektiv (ETS) for EU’s tildeling af gratis CO2-kvoter. Produktionen af fiskemel og fiskeolie har hidtil været på listen over de erhverv, som får tildelt gratis CO2-kvoter pga. en meget energiintensiv produktion og hård konkurrence med producenter uden for EU.

 

Men de ændrede kriterier i det nye direktiv betyder nu, at fiskemelsproducenterne i 2020 udgår af listen for tildeling af gratis CO2-kvoter, hvilket kan koste fabrikkerne mere end 100 mio. kr. i perioden 2021-2030. I en branche med høj global konkurrence vil en ekstra udgift på over 100 mio. kr. have ødelæggende betydning for driften og stabiliteten af de danske fabrikker.

 

Marine Ingredients Denmark finder det dybt urimeligt, at beslutningen om at fjerne fiskemels- og olieproduktionen fra listen er baseret på en tilfældig statistisk opdeling, og IKKE på en fair og saglig beslutning ud fra et velovervejet bredt konkurrencehensyn.

 

EU bruger i sin brancheopdeling statistiske koder (NACE-koder), og her er fiskemelsindustrien placeret under: ”Processing and preserving of fish, crustaceans and molluscs”, som dækker hele fiskeindustrien. Da ingen andre fiskeforarbejdningsfabrikker er så energiintensive som fiskemel- og fiskeoliefabrikkerne, frafalder den samlede sektors (NACE-kode 1020) tildeling af CO2-kvoter. Hvis fiskemelsproduktion derimod havde haft sin egen branchekode (som f.eks mælkepulver og kartoffelmel har det), fremfor at høre under hele fiskeforarbejdningen, havde vi uden tvivl bevaret vores plads på listen og beholdt vores gratis-kvoter. Konkurrencemæssigt er det tilmed stærk forvridende, at konkurrerende produkter, som fx kartoffelmel, stadig tildeles gratis-kvoter, ligesom virksomheder, der udelukkende rammes indirekte af kvotesystemet også kompenseres.

 

Vi mener, at det er en fuldstændig vilkårlig forskelsbehandling af industrierne, at muligheden for at få tildelt CO2-kvoter afhænger af en tilfældig statistisk klassificering. Marine Ingredients har i samarbejde med bla. brancheorganisationerne Dansk Industri og Landbrug & Fødevarer holdt adskillige møder med Energiministeriet, Danmarks Statistik og Energistyrelsen, hvor konklusionen desværre er, at de fremtidige muligheder for at tildeles CO2-kvoter nærmer sig det umulige.

 

Energi-, Forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) har netop besvaret flere kritiske spørgsmål, stillet af Mikkel Dencker (DF) i Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget, ang. regeringens håndtering af sagen. Spørgsmålene og ministerens svar kan ses her i spørgsmål 277-286. Desværre afviser ministeren, at holde branchen skadesløs, da ministeren ikke vil yde kompensation, hverken finansielt eller med tildeling af CO2-kvoter, til en sektor, som hans egen regering ofrede i forhandlingerne om reformen.

 

Dette er dybt bekymrende, da fiskemelsbranchen har en uændret energiintensitet og er stærkt konkurrenceudsat, hvorfor en fremtidig dansk produktion af fiskemel og fiskeolie derfor vil afhænge af, at der nationalt etableres kompenserende foranstaltninger for industrien.

 

Vi arbejder i Marine Ingredients Denmark fortsat på at finde løsninger, der kan sikre den danske produktion af fiskemel og -olie, ved fx at se på opdeling af produktionslinjer, nabo-check osv. Dette gør vi på trods af den umiddelbare mangel på vilje fra embedsværket og regeringen til at imødekomme vores ønsker og række en hjælpende hånd til en branche, som blev ofret for et ”forhandlingsresultatet der samlet set er gunstigt for Danmark”.

 

Tabellen herunder viser de mulige direkte omkostninger ved stigende kvotepris per producerende virksomhed placeret i henholdsvis Thyborøn, Esbjerg, Skagen og Hanstholm. For præcis ét år siden kunne en kvote købes for ca. 10 euro, men kvoteprisen har dags dato allerede har passeret 25 euro pr. tons CO2. Det er derfor ikke utænkeligt, at man ender i det høje scenarie allerede inden 2021, og det er meget bekymrende udsigter for branchen.

 

Per virksomhed fra 2021-30 25 €/CO2 kvt. 30 €/CO2 kvt. 40 €/CO2 kvt.
TripleNine Fish Protein 39.169.238 47.003.085 62.670.780
Triplenine Fish Protein, Esbjerg 1.615.522 1.938.626 2.584.835
Fiskernes Fiskeindustri 60.037.824 72.045.389 96.060.518
Hanstholms Fiskemelsfabrik A/S 17.475.704 20.970.845 27.961.127
TOTAL, DKK 118.298.288 141.957.945 189.277.260

 

25 mio. kr. til understøttelse af ingrediensbranchens udvikling

2019.5.2

Det glæder Marine Ingredients Denmark, at Regeringen og Dansk Folkeparti netop har afsat 25 mio. kroner til at understøtte udviklingen af den danske ingrediensbranche. Pengene skal blandt andet bruges til at oprette et helt nyt ingrediensteam i Fødevarestyrelsen, der skal hjælpe virksomhederne.

Marine Ingredients har igennem vores formand Johannes Palsson, CEO i FF Skagen, deltaget i Vækstteam for Ingrediensbranchen, som i Januar 2019 kom med anbefalinger til regeringen om hvordan udviklingen i ingrediensbranchen i Danmark kunne optimeres.

Derfor er det positivt, at anbefalingerne nu følges op af handling, da fiskemel er en vigtig foderingrediens, og udvikling af nye egenskaber i fødevarer og foder kan være med til at mætte flere munde i fremtiden og nedsætte miljøbelastningen af verdens fødevareproduktion.

– Med regeringsstrategien støtter vi op om danske ingrediensvirksomheders eksportpotentiale, så Danmark i endnu højere grad kan være med til at understøtte en bæredygtig foder- og fødevareproduktion globalt. Jeg er særligt glad for, at vi med strategien også iværksætter en styrket markedsførings- og investeringsfremmeindsats over for udenlandske virksomheder, så de får øje på de gode investeringsmuligheder, der er i Danmark, siger udenrigsminister Anders Samuelsen.

Vi ser frem til, at pengene til regeringsstrategien skal bruges til at understøtte ingrediensbranchens udvikling, herunder godkendelser og markedsføringen af nye produkter, videreudvikle eksporten af ingredienser og tiltrække udenlandske investeringer.

 

Læs mere i Miljø- og Fødevareministeriets pressemeddelelse her.