Grøn skattereform: Det betyder det for fiskemelsbranchen

2022.4.26

Onsdag d. 20 præsenterede regeringen et udspil til en grøn skattereform, der skal bringe Danmarks ambition om 70% CO2-reduktion i 2030 i mål.

I udspillet lægger regeringen op til en CO2-afgift i 2030 på 375 kr./ton for de virksomheder, der allerede betaler for CO2-kvoter i EU-systemet, hvilket omfatter både TripleNine og FF Skagen. Dette efterlader, som vist i nedenstående tabel, en samlet pris for udledning af et ton CO2 i 2030 på 1.125.

Skatterabat til industrien er bagvendt logik

Lytter man til debatten om det nye udspil støder man på påstande om, at nogen virksomheder har fået en rabat af regeringen. Og selvom de såkaldte ”mineralogiske processor”, som bl.a. dækker Aalborg Portland og Rockwool, har fået en rabat i forhold til de øvrige kvoteomfattende virksomheder, så er det en bagvendt logik der er på spil, når man påstår, at alle kvoteomfattede virksomheder får rabat.

Fiskemelsindustrien betaler allerede for CO2-kvoter og da regeringen i udspillet forventer en CO2 -kvotepris der 1:1 afspejler den afgift de pålægger de ikke kvoteomfattede virksomheder, er der netop ikke tale om at ”slippe billigere” end resten af erhvervslivet. Det er tværtimod industrien, der skal betale den langt højeste pris for at udlede CO2. Den såkaldte ”rabat” består dermed i, at de kvoteomfattede virksomheder som TripleNine og FF Skagen ”kun” skal betale 150% og ikke 200% i forhold til de ikke-kvoteomfattede.

Og den barske sandhed er, at den foreslåede 150% beskatning kan ende med at lukke fabrikker i Danmark. Formand for MID og CEO i TripleNine Group, Jes Bjerregaard, vurderer, at kvotebetaling plus dansk CO2-afgift vil kunne koste virksomheden op til i omegnen af 60 millioner kroner årligt i 2030, hvilket er omkring 50 millioner kroner mere end i dag. Et beløb i den størrelsesorden spænder ben for de energiinvesteringer, som afgiften er designet til at fremme. Dels fordi de danske fiskemelsfabrikker netop har måtte fyre en stor andel af deres medarbejdere pga. dårlige regnskaber, og dels fordi den nationale afgift stiller fabrikkerne dårligere i en branche præget af høj, international konkurrence. Det efterlader meget lidt til den grønne omstilling.

Når man derudover ser de historisk lave kvoter og et brexit, der bliver ved at vise nye grimme ansigter, så ser det svært ud for de danske fiskemelsfabrikker. Hvis de præsenterede afgiftsniveauer bliver til virkelighed, så kræver det massiv og hurtig støtte til omlægning, samt en udbygning af el- og/eller biogasnettet i en fart.

Den danske industri har allerede vist sig som et godt eksempel, og er på miljøsiden er meget langt foran konkurrenterne i Europa. Men vi kan kun gøre så meget, for uden adgang til alternative energikilder, vil det kræve investeringer i en størrelse, som branchen ikke kan afhænde på egen hånd.

Fiskemelsfabrikkerne er samtidig så uheldigt stillet, at vi ikke kan opnå støtte til gennemførelse af energioptimeringer, jævnfør den såkaldte gruppefritagelsesordnings artikel et, stykke tre, litra a.

Vi står derfor i en ”loose/loose” situation, og det kræver en aktiv politisk stillingtagen til, om vi i Danmark fortsat skal have en bæredygtig fiskerisektor og en globalt førende fiskemelsindustri.

Krigen i Ukraines betydning for virksomheder i fødevareklyngen

2022.3.8

L&F opdaterer løbende på denne side hvordan situationen i Ukraine påvirker danske virksomheder i fødevareklyngen. Der står blandt andet følgende om den aktuelle gassituation:

“Der er aktuelt ikke et forhøjet kriseniveau om forsyningen af gas i Europa, men situationen kan ændres, hvis der indføres sanktioner rettet mod gasimporten fra Rusland – enten direkte relateret til Nord Stream 1 eller SWIFT-sanktioner for betaling af gas. Myndighederne, Energinet og Evida koordinerer foranstaltninger i tilfælde af, at der erklæres emergency – højeste kriseniveau – hvor Energinet får adgang til ikke-markedsbaserede værktøjer (afbrydelse). I første omgang vil det være ikke-beskyttede kunder, der afbrydes. Gennem dialog med NOST arbejder Landbrug & Fødevarer for en opblødning af pro-rata modellen, så fødevareproducerende virksomheder prioriteres i en situation med delvis forsyning af gas til ikke-beskyttede kunder.”

Hold jer orienteret på lf.dk/aktuelt/ukraine 

 

Ny version af Code of Conduct understreger branchens ansvarlighed

2021.12.15

Godt et år efter offentliggørelsen af Marine Ingredients Denmarks Code of Conduct for håndtering af vejning og krav om artskontrol ved landinger og leverancer til de danske fiskemel- og fiskeoliefabrikker, vedtager foreningen nu en version 2.0, der understreger branchens fokus på ansvarlighed og bæredygtighed.

De overordnede krav til de akkrediterede tredjeparts-inspektionsvirksomheder, der varetager prøvetagning, artskontrol og vejning for fabrikkerne, er blevet præciseret og en række konkrete retningslinjer skal efterleves, for at entrere med medlemmer af MID.

Der er i lovgivningen krav om at certificeret tredjepart (tidligere benævnt kgl. vejer og måler) står for vejning af alle landinger af usorterede pelagiske landinger. Branchen valgte sidste år at udlicitere opgaven med prøvetagning og artssortering til de særligt uddannede og certificerede tredjepartsvirksomheder, der i forvejen håndterer vejning, hvilket bl.a. udmøntede sig i den, nu reviderede, Code of Conduct.

Anne Mette Bæk, direktør for Marine Ingredients Denmark siger om opdateringen:

”Den danske industri har sat sig for at være foregangsland når det kommer til sporbarhed, bæredygtighed og gennemsigtighed. Det forpligter, og derfor vi er derfor nødt til at stille høje krav til vores tredjepartsvirksomheder, der også har været en vigtig sparringspartner i revisionen”.

Blandt de nye krav er bl.a. følgende:

  1. at aktuel førstehåndsmodtager ved alle landinger sender skriftlig ordre direkte til den akkrediterede inspektionsvirksomhed,
  2. at prøvetagning, artsfordeling og vejning kun må udføres af en akkrediteret 17020 type A inspektør og enten dennes egne til opgaven uddannede inspektører, eller uddannede inspektører fra en andet akkrediteret virksomhed som underleverandør,
  3. at der skal leveres en akkrediteret inspektionsrapport for hver landing.

 

Læs den nye Code-of-ConductV2 her, eller se filmen, hvis du vil vide mere om, hvordan den danske fiskemelsbranche arbejder med sporbarhed og ansvarlighed.

MID har følgende bemærkninger: Udfas den uretfærdige mængdeafgift

2021.11.30

MID har netop sendt dette høringssvar til fødevarestyrelsen vedr. bekendtgørelse om betaling for kontrol af fødevarer, foder og levende dyr, til hvilken vi havde følgende bemærkning. 

Den danske fiskemelsbranche er i øjeblikket hårdt ramt af faldende råvaremængder som følge af Brexit og faldende fiskekvoter samt stærkt stigende råvare- og energipriser. Det medfører, at der er akut behov for at nedbringe omkostningerne, hvis industriens overlevelse skal sikres. For branchens vedkommende har dette blandt andet resulteret i lukning af fiskemelsfabrikken i Hanstholm.

Vi opfordrer til, at Fødevarestyrelsen i samme grad bidrager til at nedbringe omkostningerne for den danske fødevareindustri. Der må være grundlag for en mere omkostningseffektiv og hensigtsmæssig kontrol. Særligt opfordrer vi til et opgør med den urimelige mængdeafgift, der rammer skævt og stiller fiskemelsfabrikkerne dårligere end deres konkurrenter.

Marine Ingredients Denmark har gentagne gange gjort opmærksom på den uretfærdighed, der ligger i opkrævningen af mængdeafgiften, som er en direkte afgift på produktion og eksport, som for fiskemelsindustrien på ingen måde forholdsmæssigt svarer til den risiko og kontrolmæssige byrde, der er forbundet med industrien.

Det er vores opfattelse, at vores branche fortsat diskrimineres, i og med, at visse typer foder (-producenter) i Betalingsbekendtgørelsen helt er fritaget for betaling af mængdeafgift, desuagtet, at kontroludgifterne, som mængdeafgiften skal finansiere, tillige angår disse fodertyper og -virksomheder.

 

Vil UK sætte en stopper for tobisfiskeriet? MID svarer på høring

2021.11.30

Den 19. oktober  2021 udsendte Storbritanniens “Department for Environment, Food & Rural Affairs” også kaldet DEFRA, en høring angående fiskeri efter tobis og sperling. I høringsoplægget lægger DEFRA blandt andet vægt på, at tobis og sperling spiller en rolle som fødegrundlag i det bredere marine økosystem. DEFRA overvejer at indføre restriktioner mod fiskeri efter to arter i britisk farvand.

Danmark har langt den største andel af kvoterne for tobis og sperling og eventuelle forhindringer i fiskeriet efter de to arter, ville være katastrofalt for den danske produktion af fiskemel og fiskeolie.

Her er et uddrag af MID’s høringssvar, som du kan læse i fuld længde her.

Fishmeal and fish oil play an essential role in global food security
Fishmeal and fish oil are important marine ingredients and the cornerstone of providing healthy seafood to consumers worldwide. Produced from both forage fish and by-products from the fish processing industry, marine ingredients are key ingredients for aquafeed, providing aquaculture fish with recognized superior nutrition. Those nutrients are then passed on to a very wide range of consumers.

Fishmeal and fish oil play an essential role in global food security, providing feed for a growing global population. The world’s population has quadrupled in the last 100 years, and will reach an estimated 10.9 billion people by the end of the century, according to the UN. Farmed fish has a vital role to play in feeding a growing global population and aquaculture production is projected to reach 109 million tonnes in 2030, an increase of 32 percent (26 million tonnes) over 2018.

As a critical source of nutrition generating relatively low average environmental pressures, blue foods present an opportunity to improve global nutrition with lower environmental burdens, in line with the Sustainable Development Goals to improve nutrition (Goal 2), ensure sustainable consumption and production (Goal 12), and sustainably use marine resources (Goal 14).

Small pelagics: Low carbon footprint and well documented health effects
Fish constitute 29% of the global animal biomass and is a sustainable alternative to land-based protein sources. Fish is a renewable resource that can be harvested repeatably. Ocean fisheries don’t cause soil erosion, don’t blow away the topsoil, don’t use any significant freshwater, don’t use antibiotics and don’t have anything to do with nutrient releases, that devastating form of pollution that causes algal blooms in freshwater and dead zones in the ocean. After extensive studies, it turns out that some fish have the lowest greenhouse gas footprint per unit of protein. Better even than plants. Sardines, herring, mackerel, anchovies…. (Læs hele høringssvaret)

Formanden om Brexitpulje: Kompenser resten af fiskeindustrien på lige fod med fiskerne

2021.10.27

Følgende indlæg af Jes Bjerregaard, formand for MID, blev bragt i Altinget d. 25. oktober.  

Brexit har sat fiskeindustrien under pres.

Det er kommet til udtryk på mange måder, men senest – og måske tydeligst – for en måned siden, da fiskemels- og fiskeoliefabrikken FF Skagen måtte lukke deres fabrik i Hanstholm efter at have fejret 50-års jubilæum i 2019.

Det er trist for de medarbejdere, der nu har mistet deres job – ikke fordi fabrikken i Hanstholm var dårligt drevet, men som en naturlig konsekvens af, at adgangen til råvarer er blevet forværret. Her spiller Brexit en afgørende rolle.

Man kan dele råvaregrundlaget til fiskemelsindustrien op i to segmenter: Helfisk og afskær. De hele fisk tæller arter som sperling, brisling, blåhvilling og tobis, hvor der ikke er et marked for forbrugerne. Det er dem, som vi i branchen kalder for industri- eller proteinfisk.

Her har Danmark mistet 28.106 tons råvarer som en direkte konsekvens af brexitaftalen med briterne. Det giver en årlig tabt eksportværdi på cirka 77 millioner kroner for de danske fiskemels- og fiskeolieproducenter. Hertil kommer mistet afskær.

Når man fileterer en fisk, kasseres cirka halvdelen af fisken (ben, skind, indvolde), men dette er en værdifuld ressource for vores produktion af foderingredienser. På grund af Brexit har vi mistet cirka 7.000 tons afskær, hvilket betyder en eksportnedgang på cirka 20 millioner kroner årligt.

Brexit har kostet fiskemelsindustrien 97 millioner
Når regnestykket gøres op, har brexitaftalens kvoteoverførsler til briterne altså kostet fiskemelsindustrien en nedgang i råvarer svarende til knap 97 millioner kroner om året i tabte eksportindtægter.

Og så er vi ikke engang begyndt at tale om de øgede eksportomkostninger samt den potentielle afsætningsnedgang til vores fjerdestørste marked.

Det kommer ikke som en overraskelse for nogen (måske med undtagelse af briternes premierminister), at Brexit forårsager bølgeskvulp, der kan mærkes på økonomi og erhvervsliv.

Ej heller, at disse bølgeskvulp rammer fiskeindustrien særligt hårdt. Netop derfor har EU etableret den 40 milliarder kroner Brexit Adjustment Reserve, der skal afbøde de økonomiske konsekvenser af briternes udtræden af unionen.

Fiskerne skal kompenseres for mistede kvoter
Fiskerne har mistet kvoter og skal kompenseres. Men ophugning af fartøjer hjælper jo ikke industrien på land.

Vi får ikke flere råvarer af, at der kommer færre fartøjer. Tværtimod bliver der nu et mindre incitament til at fange de mindre rentable arter såsom sperling, hvor fiskerne i øjeblikket kun fanger tre fjerdedele af kvoten.

Det er fint og retmæssigt at kompensere fiskerne for, at de har fået frataget deres kvoter. Kvotesystemet i Danmark er jo sat sådan sammen, at fiskerne har købt en andel af Danmarks adgang til den ressource, som fiskene er. Fiskernes kvoter er dermed at betragte som privat ejendom, og de må kompenseres for det tab, som de har haft.

Jeg vil dog gerne slå på tromme for, at politikerne i deres forhandling om tildeling af den milliardstore brexitpulje husker, at den danske fiskerisektor er andet og mere end fiskere og fartøjer.

Vi har en stor underskov af direkte og indirekte afhængige industrier og følgeerhverv, der er stærkt påvirket af Danmarks nu begrænsede adgang til havets ressourcer.

Vi har på lige fod med fiskerne brug for direkte kompensation for det tab, som vi er blevet påført, hvis vi skal sikre en fremtidig dansk fiskeindustri både til vands og på land.