Nordeuropas fiskebestande er i fremgang

2021.3.24

Fiskeriindsatser fra FN og EU betyder, at Nordeuropas fiskebestande er i fremgang. Sammen med en boomende akvakultur betyder det mere bæredygtig fisk på tallerkenen.

Det kedelige først: Globalt set er der stadigvæk overfiskede bestande, og det er et problem. Særligt i Sortehavet og Middelhavet står det skidt til, og der er områder i især Sydøstasien og Afrika samt i internationalt farvand, hvor der forekommer ulovligt fiskeri.

Men – og det er den gode nyhed – FNs Fødevare og Fiskeriagentur, FAO, arbejder for at hindre såkaldt IUU fiskeri – illegalt, ulovligt og urapporteret fiskeri. Og EU vedtog i 2010 IUU-forordningen, der skal forebygge, afværge og udrydde IUU fiskeri, ligesom den effektivt hindrer handel med ikke lovlig fisk i EU.

IUU-indsatsen har hjulpet den positive udvikling i Europa godt på vej, og FAO kunne i juni 2020 rapportere, at 78,7% af verdens fisk og skaldyr nu fiskes bæredygtigt, hvilket efterlader lidt over 1/5 (21,3%) af verdens fisk og skaldyr, der fortsat ikke fiskes bæredygtigt.

I Europa har vi en effektiv fiskeripolitik og antallet af bestande, der fiskes inden for den biologiske rådgivning er mere end fordoblet siden 2003. Det viser opgørelser fra Den Europæiske Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri (STECF). I dag fiskes 63% af de europæiske bestande indenfor den biologiske rådgivning, og i Østersøen er vi helt oppe på 6 ud af 7 bestande.

Nogle bestande er underfisket

Det går altså fremad for vores fiskebestande, der i store træk er forvaltet sundt og bæredygtigt på niveauer, hvor bestandene kan reproducere sig selv. Faktisk er fiskeritrykket for flere bestande i Europa faldet til omkring 1/3 af, hvad det lå på i 80’erne og 90’erne, hvilket har fået nogle forskere og biologer til at påpege, at man faktisk nu underfisker nogle bestande.

Når man underfisker betyder det, at fiskebestandene får en størrelse, hvor en uhensigtsmæssig stor del af fiskenes energi bliver brugt til at overleve fremfor at vokse. Argumentet er, at når fiskene lever for tæt, bliver der konkurrence om føden, og resultatet er dårlig vækst for den enkelte fisk og for bestanden af fisk. Det har en række anerkendte internationale forskere netop belyst i et stort studie af europæiske fiskebestande.

Akvakulturen sikrer fremgangen i forbruget

Når man taler om bæredygtighed i fiskeriet, menes der meget konkret, at fiskeriet skal være på et niveau, der sikrer, at det kan fortsætte på ubestemt tid. Hverken mere eller mindre. Og der er ingen tvivl om, at vi på verdensplan ikke kan øge fiskeritrykket, så den kan brødføde den voksende globale befolkning.

Her kommer akvakulturen ind i billedet, for de sidste 30 år, er andelen af fisk fra akvakultur steget eksplosivt, mens niveauet for vildtfanget fisk er forblevet næsten konstant.

FN estimerer, at der i 2050 vil være 9,7 mia. mennesker på jorden og ifølge FAO skal fødevareproduktionen øges med 70 % for at kunne brødføde de næsten 10 mia. mennesker. Den totale globale fiskeproduktion forventes at stige fra 179 mio. tons i 2018 til 204 mio. tons i 2030, og her udgør akvakulturen den fulde stigning på 25 mio. ton.

Fisk spiser fisk

Selvom det langt fra udgør hele akvakultursektoren, er laks den vigtigste art for fiskeopdræt i Nordeuropa. Og som alle andre rovfisk, har laksen brug for at blive fodret med fisk. Det løser man i akvakulturen ved at inkludere fiskemel og fiskeolie som strategiske ingredienser i foderblandingen.

Fiskemel og fiskeolie bliver i Danmark produceret af små, kortlivede fiskearter, der ikke har nogen interesse for forbrugerne, f.eks. den lille tobis, der både økonomisk og målt på mængde er blandt de vigtigste arter i Danmark.

Danmark er en af verdens førende producenter af fiskemel og fiskeolie og fordi behovet for fiskemel og fiskeolie er stort, er der forsket meget i at optimere dets anvendelse i foderblandinger til fisk. Det har medført, at fiskemel er gået fra at være den primære ingrediens i laksefoder, til at det bliver anvendt i mindre mængder som strategisk ingrediens, når det er særlig gunstigt for fisken. Fiskemel og fiskeolie sikrer god tilvækst og dyrevelfærd hos opdrætsfiskene, og sikrer, at der er den sunde omega3-olie i de fisk, der lander på forbrugernes tallerkener.

Cirkulær proces sikrer øget forsyning

Ydermere er fiskemelsindustrien en stor aftager af det afskær, der kommer fra fileteringen af fisk. FAO estimerer, at cirka 1/3 af verdens forsyning af fiskemel kommer fra afskær, og det er igennem bedre udnyttelse af dette restprodukt, at volumen kan stige.

Dermed opnår man en cirkulær og bæredygtig proces, hvor restprodukterne fra fileteringen af opdrætsfisk bliver forarbejdet til fiskemel, der igen ender i akvakulturen, og sidenhen på den voksende befolknings tallerkener.

På den måde kan vi også i fremtiden efterkomme det stigende behov for sunde fødevarer uden at kompromittere fiskebestandenes bæredygtighed.

 

 

Denne artikel blev d. 23/03-2021 publiceret hos Verdens bedste fødevarer

MID har følgende bemærkning: Det er af afgørende dansk interesse at opretholde adgang til fiskeri i britisk farvand

2021.3.15

Høringssvar på F 1-21 – om Storbritanniens igangværende offentlige høring om forslag til forvaltningstiltag i fire Marine Beskyttede Områder (MPA), herunder også Dogger Banke MID har følgende kommentarer:

Det er af afgørende dansk interesse at opretholde adgang til fiskeri i britisk farvand, herunder Doggerbanke.

Industrifiskeriet repræsenterer en dansk særinteresse i EU og Danmark havde inden Brexit rettigheder til henholdsvis 94, 74 og 88 % af fiskeriet efter tobis, sperling og brisling i Nordsøen. Industrifiskeriet og forarbejdningen af fiskemel og fiskeolie er vigtige erhverv for Kystdanmark. Industrifisk udgør værdimæssigt 24 % af alle danske landinger og 732.234.957 kr. årligt i gennemsnit over de sidste 10 år.

Af de fire MPA’er som Storbritannien har i høring, er det lukning af Doggerbanke for fiskeri med bundtrukne redskaber, som vil få betydning for dansk fiskeri og de danske fiskemel- og
fiskeolieproducenter.

Værdien af danske fangster med bundtrawl og pelagisk trawl fra Doggerbanke, 2013-2020, har DTU Aqua opgjort til mere end 30 mio. kr. årligt. DTU Aqua har ikke i sine beregninger medtaget den deraf afledte eksportværdi af fiskemel og fiskeolie.

Bundtrawlsfangsterne på Doggerbanke består udelukkende af tobis, og de pelagiske fangster er også primært tobis samt lidt brisling. Både tobis og brisling landes til de danske fiskemel og fiskeoliefabrikker.

Den gennemsnitlige landingsværdi (2013-2020) af tobis (og brisling) fra Doggerbanke var ca. 31,5 mio. kr. og den samlede eksportværdi af fiskemel + fiskeolie fra landingerne fra Doggerbanke var ca. 50 mio. kr. I 2013, hvor vi så de største landinger af tobis (og brisling) fra Doggerbanke, var landingsværdien ca. 80 mio. kr. og den samlede eksportværdi af fiskemel + fiskeolie ca. 125 mio. kr.

Tobis og brisling er de absolut vigtigste bestande for den danske produktion af fiskemel og fiskeolie og Doggerbanke det vigtigste fangstområde, og der vil være uoprettelige økonomiske tab for de danske fiskemelsproducenter, samt væsentlig reduktion af nord- og vestjyske arbejdspladser, hvis briterne lukker Doggerbanke for fiskeri.

Briterne har gennem flere år deltaget i de internationale forhandlinger om naturbeskyttelse af Doggerbanke, hvor man var tæt på enighed om, hvilke dele af Doggerbanke, der skulle beskyttes og at de vigtigste tobisfiskepladser skulle holdes fri. Den forståelse går briterne nu imod med det nye forslag. En lukning af Doggerbanke må de facto anses som en manglende opfyldelse af TCA´en, da briterne derved ikkerespekterer den indgåede aftale om gensidig adgang.

Ny video: Danske ingredienser løser fremtidens udfordringer

2021.3.15

Food Nation har netop udgivet en video, der viser, hvordan den danske ingrediensbranche bidrager til den grønne omstilling. Ressourceeffektive og bæredygtige løsninger til at løfte folkesundheden efterspørges globalt for at nå FN’s verdensmål. Løsningen er gode ingredienser, og her er marine ingredienser en væsentlig bidragsyder.

Ressourceeffektivitet, bæredygtighed, mindre madspild, sundhed, forskning, fødevaresikkerhed og innovative bæredygtige løsninger til foder- og fødevareproduktion er nøgleord i den danske ingrediensindustri. Food Nations nye video viser den store underskov af ingrediensløsninger, der gør Danmark til en global gigant på fødevareområdet.

Den danske ingrediensbranche er verdenskendt, når det handler om løsninger, der kan bidrage til FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling. Her er marine ingredienser som fiskemel og fiskeolie ingen undtagelse. Danmark eksporterer fiskemel- og olie til mere end 50 lande verden over, og marine ingredienser spiller en hovedrolle i udviklingen af akvakultur.

”De fleste kender anbefalingerne om at spise meget fisk pga. fiskens høje indhold af  omega-3-fedtsyrer. Men de færreste ved, at opdrætsfisk som laks skal have marine ingredienser i foderet, for at danne denne omega-3. Og der er her fiskemel og fiskeolie kommer ind i billedet” siger Anne Mette Bæk, direktør i Marine Ingredients Denmark, og fortsætter:

”Marine ingredienser har de sidste 20 år bevæget sig fra at udgøre hovedparten af akvakulturfoder, til at have status som såkaldt strategiske ingredienser. Det skyldes blandt andet den massive forskning i helbredseffekter ved omgea-3 fedtsyre, der er skabt i synergi mellem forskning og erhvervsliv”.

Formålet med den nye video er at give udenlandske beslutningstagere en indsigt i mangfoldigheden af stærke løsninger fra den danske ingrediensbranche, der kan optimere og effektivisere en bæredygtig fødevare- og foderindustri.

Den nye video er ledsaget af et såkaldt white paper, der er udarbejdet af Food Nation med bidrag fra bl.a. Marine Ingredients Denmark. Til sammen skal de tjene som en fælles, dansk fortælling, der kan understøtte danske virksomheder når de skal udover landets grænser og markedsføre danske fødevarer og løsninger internationalt.

Se det nye white paper her.

 

Fiskerikontrol: Danmark har været foregangsland – nu skal de andre med

2021.3.9

Følgende indlæg blev bragt af Finans d. 09/03 2021 . 

For nylig faldt der afgørelse i en svindelsag i den norske fiskeindustri. Den anklagede blev frifundet anklager om, for egen vindings skyld, at have stjålet 10 containere med fiskemel. Der fremkom under retssagen stærke påstande om, at der systematisk var ”snydt på vægten” ved at underrapportere råvarer modtaget på fabrikken.

Det er ikke første gang, der meldes om snyd på vægtskålen i fiskeindustrien, men vi bør sikre, at det bliver sidste gang. En skudsikker landingskontrol skal forhindre, at der kan svindles med vejning af fisk, når skibene losser deres fisk i havnene. Og her er Danmark for alvor gået forrest.

De danske opkøbere af pelagisk fisk, såsom sild og makrel til konsum samt brisling og tobis til fiskemel og fiskeolie, har de seneste år – i samarbejde med de danske fiskeres organisationer og myndigheder – gennemført en gennemgribende modernisering i form af nye kontrol – og vejesystemer, samt moderne metoder til datahåndtering. Det har blandt andet resulteret i en fælles code of conduct for den danske fiskemelsindustri samt en europæisk branchestandard for vejning af usorterede pelagiske landinger.

På myndighedssiden har Danmark den måske strammeste og mest vidtgående kontrol i Europa, der bl.a. indeholder krav om prøvetagning, artssortering og vejning. Reglerne har skabt udfordringer for de danske opkøbere, men de står til gengæld som en skudsikker garanti for, at ét kilo altid er ét kilo; i hvert fald de danske havne. Men naturen interesserer sig som bekendt ikke for landegrænser, og derfor skal kontrollen også gennemføres ensartet i EU, når der skal sikres en effektiv og bæredygtig forvaltning af vores fælles fiskebestande.

De pelagiske fiskefartøjer er i dag så store og fleksible, at de let kan vælge hvilken havn de

ønsker at lande deres fangst i. De laster typisk flere hundrede tons pr. fangst og op til over

3.000 tons. Det skaber en sund konkurrence mellem havnene på effektivitet, logistik og pris. Men hvis vi ikke harmoniserer spillereglerne rundt om i Nordatlanten og Østersøregionen, risikerer vi, at fiskerikontrollen bliver et konkurrenceparameter, hvilket vil være særdeles uheldigt.

Når vi virkelig vil en bæredygtig forvaltning af fiskeriet, der rækker ud over den danske grænse, så kræver det at:

  • Når der er tale om usorterede landinger af ferske, pelagiske arter, uanset om det er til industri- eller konsumformål, kan vejning alene udføres af myndighederne eller af overvågede, registrerede og autoriserede tredjepartsoperatører
  • Vejesystemer skal være godkendte og vægte/teknik skal være sikre og ikke kunne manipuleres.
  • Losning og vejning skal være kameraovervåget.
  • Vejeresultater skal lagres og sendes direkte (i realtid) til de kompetente myndigheder sammen med billeddata fra losning og vejning.
  • Vejningen af alle pelagiske arter landet fra bulklaster skal følge nationale prøvetagningsplaner godkendt af Kommissionen efter fælles og ens kriterier.

I den sidste ende handler det også om, at dansk pelagisk fiskeindustri skal have en fremtid. Hvis ikke reglerne bliver harmoniseret, må vi forvente en kraftig nedgang i adgangen til råvarer. Så derfor: ved landing af bulklaster af alle usorterede pelagiske ferske arter ikke kun i Danmark, men i hele Nordatlanten og Østersøregionen skal vejning og artsbestemmelse foretages af myndighederne selv eller af en uvildig certificeret monitoreret 3-part, der arbejder efter definerede klare ens regler, i registrerede godkendte havne, og anvender godkendt certificeret vejeudstyr.

Af Anne Mette Bæk, direktør i Marine Ingredients Denmark, og Poul Melgaard, direktør i Danish Seafood Association 

Brug Danmarks Brexit-millioner til at styrke fiskerisektoren

2021.2.25

EU har oprettet en særlig pulje, der skal tildele medlemslandene knap 30 milliarder kroner som kompensation for omkostningerne i forbindelse med Brexit.

Gennem denne såkaldte “Brexit-reserve” står Danmark til at modtage omkring 1,74 milliarder kroner, hvoraf omkring 1,1 milliarder er øremærket fiskerierhvervet, der som bekendt er særlig hårdt ramt af Brexit.

Det er mange penge og derfor er det afgørende, at de bruges rigtigt.

Vi er i Danmark globalt førende producenter af fiskemel og fiskeolie. Branchen udgør en vigtig del af den danske fiskerisektor som den primære aftager af industrifisk fanget af danske og udenlandske fartøjer, samt afskær og restprodukter fra konsumfiskeindustrien.

Akut behov for hjælp

I 2019 opkøbte fabrikkerne 860.000 tons fisk til en værdi af ca. 1,7 mia. kr. og eksporterede fiskemel og fiskeolie verden rundt for knap 4 mia. kr. Storbritannien har traditionelt været et af vores vigtigste eksportmarkeder.

På to væsentlige områder påvirker den nye Brexit-aftale dansk fiskeri: fiskekvoterne beskæres og der pålægges told på den del af eksporten, som er baseret på råvarer fra tredjelande. En meget stor andel af vores råvaregrundlag er fisk fanget i britisk farvand (tidligere EU-farvand), hvor den historiske adgang og fangstmuligheder nu er ændret betydeligt. Brexit-aftalen har derfor ramt os både på adgangen til råvarer og på vores eksportmuligheder.

Det, vi har mistet i forhold til UK, kommer næppe tilbage og derfor er det afgørende, at der nu tænkes i nye og mere progressive baner og at man fra myndighedernes og politisk hold har forståelse for, at der er et akut behov for at hjælpe industrien fremad og afbøde den produktionsnedgang, vi står over for.

FN estimerer, at der i 2050 vil være 9,7 mia. mennesker på jorden og ifølge FAO (FN’s fødevare- og landbrugsorganisation) skal fødevareproduktionen øges med 70 % for at kunne brødføde omkring 9 mia. mennesker . Der kræver omstilling, nytænkning og ikke mindst effektivitet. Her har fiskeriet og produktionen af foderingredienser til opdrætsfisk meget at byde på.

Brug pengene på vækst

Vi har længe efterspurgt en offensiv og sammenhængende strategi for det danske industrifiskeri og den betydelige danske styrkeposition, der ligger i denne klynge.

En del af Brexit-midlerne vil være øremærket ophugning og direkte kompensation, men vi opfordrer til, at man også dirigerer midlerne derhen, hvor de skaber vækst. Derfor har vi fremsendt otte konkrete investeringsprojekter til fødevareminister Rasmus Prehn under overskrifterne “optimal udnyttelse og sikring af råvarer” og “elektrificering og grøn omstilling”.

Projekterne varierer mellem mindre ”lavthængende frugter”, såsom en forbedring af de biologiske modeller, som anvendes til at fastsætte kvoterne, eller udvikling af nye fiskerier på f.eks. hundestejler i Østersøen, til mere kapitalintensive og fremadskuende projekter som f.eks. at etablere et nyt dansk anlæg til produktion af fiskeolie til det voksende marked for kosttilskud.

Timingen bliver næppe bedre

Danmark har langt det største og mest specialiserede industrifiskeri i Europa, med moderne og effektive fartøjer, som fisker bæredygtigt og med minimal miljøbelastning. Danmark er en af de største producenter af fiskemel og fiskeolie i verden og er kendt for vores høje kvalitet, sporbarhed og gennemsigtighed.

Vi har nogle store globale spillere indenfor fiskefoder og en førende akvakulturteknologi. Klyngen understøtter arbejdspladser og vækst – ikke mindst i Vandkantsdanmark.

Ved at allokere Brexit-reserven til en styrkelse af den danske klynge centreret omkring industrifiskeri, foderingredienser, foder og akvakultur, vil regeringen imødekomme sin egen ambition om at tilgodese danske styrkepositioner – særligt i yderområderne. Det ville samtidig tale ind i EU’s Farm to fork strategi, der igennem grøn omstilling vil skabe øget beskæftigelse og nye eksportmuligheder. Med de kommende midler fra Brexit-reserve bliver timingen for at investere i danske styrkepositioner næppe bedre, men det forudsætter et offensivt fokus på vækstmulighederne, og at der arbejdes hurtigt. – Anne Mette Bæk, adm. direktør, Marine Ingredients Denmark.

 

Debatindlægget blev oprindeligt bragt i Altinget EU d. 24/2. 

Sådan sikrer vi gennemsigtighed og lige vilkår

2021.2.23

Siden april 2020 har det været et lovkrav, at de virksomheder, som køber fisk i såkaldt “usorterede landinger” direkte fra fiskerne foretager prøvetagning til artssortering. Dette krav er i tillæg til det allerede gældende lovkrav om, at fisken vejes af en akkrediteret inspektionsvirksomhed.

Fiskemelsbranchen har samlet valgt at udlicitere opgaven med prøvetagning og artssortering til de særligt uddannede og certificerede tredjepartsvirksomheder, som allerede varetog vejningen.

Vi har udarbejdet en film, der viser, hvordan vejning og artssortering foregår på de danske fiskemelsfabrikker, samt giver et indblik i, hvordan vi har integreret de nye myndighedskrav på en moderne og effektiv måde og bidrager til at sikre en gennemsigtig, fair og bæredygtig fiskerisektor.

Læs MID’ Code of Conduct for køb af usorterede pelagiske landinger på dansk

Eller her på engelsk